Krypto

dao dao

TheDAO startede med voldsom vind i sejlene. Næsten en milliard kroner blev postet i Ethereum kontrakten. Nu er masten på projektet knækket, og skibet er ved at synke.

Grundlæggeren af Ethereum netværket, leder af Ethereum Foundation og kurator for TheDAO Vitalik Buterin, er dog klar med en redningsplan:

TheDAO skal låses, og bagefter skal den opløses. Så alle med DAO tokens, får udbetalt det indestående ETH. Og det skal ske med først en soft-fork, og derefter en hard-fork.

Det betyder kort sagt, at koden for hele ethereum netværket skal opdateres, så man kan overtage kontrollen med den løbske kontrakt.

Planen stabiliserede lynhurtigt handelspriserne på DAO tokens og ETH. Men nu er der kommet en ideologisk modstandsbevægelse, og derfor er både ETH og DAO tokens nu i frit fald.

 

Modstandsbevægelsen består af ideologisk-orienterede cypherpunkerne og libertarianere, der opponerer mod

  • At en enkelt fejlet applikation skal reddes af hele netværket (det minder om redningspakker til banker)
  • At en mobilisering af 51% minere til at redde DAO midlerne, tangerer et whitehat angreb på hele netværket (det minder om en centralisering og alle bagsiderne ved flertalsdemokrati)
  • At det sætter præcedens for at netværket ikke er modstandsdygtig overfor korruption og interessekonflikter (det skader de frie markedsprincipper når særinteresser prioriteres)
  • At den “absolutte” magt ikke længere ligger i softwaren, men hos mennesker – og at man derfor ikke kan stole på smartkontrakter, fordi de bygger på et sandet fundament af mennesker (pointen med hele netværket fortabes, og udviklere bliver politikere)

Og måske mere yderliggående pointerer at stipulationerne i TheDAO smartkontrakten netop garanterer at alting er fuldstændigt efter kildekoden, og at “hackeren” slet ikke har gjort noget forkert eller ulovligt – Men bare har udnyttet kontraktens muligheder.

Den holdning støttes af et åbent brev, som muligvis er sendt fra hackeren: Heri pointerer skribenten at

“Så vidt jeg forstår det, så indeholder DAO kildekoden netop funktionen for at sikre decentral udvikling. Jeg er skuffet over at man karakteriserer brugen af den indbyggede funktion som tyveri.”

På den anden side har vi så de mere pragmatisk orienterede udviklere, der lægger vægt på at

  • Udnyttelsen af en overset fejl i smartkontrakten er kriminelt
  • Og at hackeren ikke skal slippe afsted med de stjålne midler
  • Menneskelig konsensus slår maskinkode

Med videre, at

  • Tabet af TheDAO midlerne, vil svække tilliden til hele ethereum netværket
  • Og i særdeleshed at det vil gøre det utroligt vanskeligt at rejse risikovillig kapital til at vækste og videreudvikle hele krypto sektoren og smartkontrakter i fremtiden, hvis TheDAOs store summer går tabt for investorerne

Begge fløje står overfor den udfordring, at netværkets opretholdere, ethereum minerne, skal overbevises om at deres tilgang er den rigtige. Med 51% flertal, kan forslaget om opdatering af netværket enten accepteres eller forkastes.

Udover at debatterne om den rigtige vej har voldsomt effekt på værdien af både ETH og DAO tokens, er implikationerne for begge scenarier vidtrækkende.

Kan tilliden til ethereum-netværkets målsætning om “ustoppelige applikationer” opretholdes, hvis man kan stoppe applikationer?

Og omvendt, kan man så fremadrettet overhovedet have tillid til applikationer, når de kan lede til milliardstore tab?

hacked DAO

TheDAO har tilsyneladende været udsat for et hackingangreb, og ETH svarende til 350 millioner kroner er indtil videre blevet stjålet. Angrebet blev opdaget idag d. 17 juni, omkring kl. kl. 8 om morgenen. DAOhub varsler modangreb, og forsøger at overbelaste netværket med spam for at forhindre flere overførsler.

OPDATERING: Vitalik Buterin, skaberen af ethereum, og en af tovholderne for TheDAO anbefaler via reddit at valutabørserne fryser både ETH og DAO handler indtil videre – Et kontroversielt forslag, da en af hovedpointerne med kryptografisk valuta netop er decentralisering og frihandel.

OPDATERING: Valutabørsen Kraken.com har midlertidigt lukket for hævninger med hjemmel i hacket.

OPDATERING: Ethereum Foundation vil muligvis hardforke ethereum, for at opløse DAO kontrakten.

OPDATERING: Nyheden om forket har tilsyneladende stabiliseret kurserne for både DAO og ETH

 

the dao

Etablissementet er i vildrede over investeringsselskabet “The DAO”s success med crowdfunding. “Hvordan kan en organisation uden en direktør drive virksomhed? Hvordan kan man betro den sine penge?” Den holdning viser den digitale kløft mellem den gamle verden, og den nye.

The DAO – en forkortelse for Distributed Autonomous Organization – er egentlig en misvisende betegnelse for projektet. Det er mere rammende at kalde den for “den distruerede autonome venture-kapital investor” – For der er mange andre DAOer derude, og denne her er specialiseret i netop venture investeringer.

TheDAO er den største crowdfundede investering nogensinde, og slår den tidligere rekord som spillet Star Citizen havde, med adskillige millioner dollars. TheDAO har indtil videre opnået $108 millioner i risikovillig investeringskapital, mestendels fra mindre og individuelle investorer. Den store interesse fra småinvestorer, er kommet bag på de større og etablerede investeringsinstitutioner: Det er en helvedes masse penge. Og det har gjort Wall Street nysgerrig.

Spillet Star Citizen er noget som Wall Street relativt nemt kan begribe. Det er et produkt fra underholdningsbranchen, udviklet af en spildesigner med masser af erfaring. Direktøren har rekrutteret nogle af de bedste folk i branchen. Det er ligetil for etablissementet at forstå..

Men TheDAO er anderledes ubegribelig. Der er ikke nogen leder, ikke nogen firmastruktur, ikke noget som helst. Bare en helvedes masse penge.

“Hvem tager beslutningerne?”

“Hvad er forretningsplanen?”

“Hvad er investeringsprospektet?”

Det som etablissementet ikke kan få øje på, er at der ER en ledelse, der ER en forretningsplan, og der ER et klart investeringsprospekt. Det er lige foran dem. De kan bare ikke se den:

Kildekoden.

Kildekoden tager beslutningerne. Og den er fuldstændig offentligt. Forretningsplanen er en del af kildekoden.

At Wall Street ikke kan afkode hvordan kildekode er en fuldstændig forståelig, beviseligt troværdig, og gennemsigtig forretningslogik, er grunden til at Wall Street og den gamle verden er på den forkerte side af den digitale kløft.

Det er præcist det samme med Bitcoin. For et par år siden lød spørgsmålet: “Hvordan kan man stole på en valuta, som ikke har en centralbank?”

Svaret er selvfølgelig, at man netop kan stole på Bitcoin FORDI det ikke har en centralbank. Og det er med samme logik, at man kan stole på en DAO.

Den er uregulerbar, ustoppelig og kan ikke censureres. Den baserer på ideen om frihandel – free enterprise – i den reneste form. Med en tilhørende offentlig kildekode, som alle kan læse.

 

Du kan stole på DAO, fordi den gamle verden ikke stoppe den.

 

Artiklen er frit oversat til dansk fra Rick Falkvinges “The DAO raises $100 million: How the old world really can´t comprehend the new world”, og bringes med tilladelse fra PrivateInternetAccess.com.

3762525969_30789a4f1b_neighbourhood-watch

I fremtiden kan det være unødvendigt at ringe 112 når du har problemer – Istedet kan du trykke på en knap på din smartphone, og tilkalde hjælp fra dit netværk og frivillige lokale vagtværn. Den løsning står Cell 411 for, og kalder appen (android og iOS) en “micro-social platform der støtter mennesker i at at handle fredeligt og frivilligt”. Den voluntaristiske og systemkritiske vinkel er ikke til at tage fejl af, og står tydeligt i appens design, hvor der ligefrem er mulighed for at sende alarmsignal om copblocking og anholdelser. Projektstifteren Virgil Vaduva udtaler:

Platformen er udviklet til folk som vil leve liv udenfor statens kontrol. Man bestemmer selv hvem der får ens nødsignal – Kun dem man stoler fuldstændigt på, kan se at man er i knibe. Det er perfekt til aktivister, som kan kontakte deres netværk hvis de bliver udsat for politibrutalitet, ulovlige ransagninger og lignende.

screenshot2
Platformen giver med videre mulighed for at folk som organiserer sig i private vagtværn (som man kender det fra natteravnene, nabohjælp, eller endda Hjemmeværnet, danerværn, Soldiers of Odin og lignende), kan tilbyde at folk kan tilkalde dem via appen hvis de føler sig utrygge. Med et enkelt tryk på en knap, sender telefonen et signal til vagtværnets folk på patrulje med info om ens position. Og ikke nok med dét – Man kan automatisk begynde at livestreame fra appen, så gerningsmænd kan identificeres, selv hvis ens telefon går tabt.

Mulighederne er mange, og ifølge frihedsaktivisten Lars Kragh Andersen, er perspektiverne omfattende.

Cell 411 er ca. for politiet, hvad Uber er for taxa-monopolet. Det er til dato en af de mest perspektivrige anvendelser af dele konceptet, jeg har set. Teknologien gør, at det dårligt fungerende og tit direkte krænkende politi-monopol kan få noget hårdt tiltrængt konkurrence. Der er ret store perspektiver for det fredelige civilsamfund med en app som denne.

screenshot1

Photo by Toban B.

panopticon

Der står i Danmarks grundlov, at vi alle  er berettiget til at offentliggøre vores tanker. Både i tale og skrift og på tryk. Og så bliver der sat fed streg under at  censur og ”andre forebyggende Forholdsregler” aldrig kan indføres. Det står i paragraf 77.

Når der skelnes imellem skrift og tryk, så er det sikkert en lille henvisning til forskellen mellem at få beslaglagt sine håndskrevne breve, og så få sine trykte bøger blacklistet og eventuelt brændt. Hvordan sådan en distinktion så skal tolkes ind i en digital samtid, hvor forskellen på skrift, tryk og tale er forsvindende lille.. Ja, det står som et uafklaret spørgsmål.

Noget andet, og mere væsentligt, som er ganske uafklaret, er de ”andre forebyggende Forholdsregler”. Hvad er det for nogle forholdsregler? Hvad er det for noget forebyggende noget?

Det forekommer mig dog modsat enormt tydeligt, at vi lige nu har nogle ytringsfrihedsproblemer. Og jeg har på fornemmelsen at netop de der ”andre forebyggende Forholdsregler”, som ikke måtte indføres mod ytringsfrihen, netop er kilden til problemet.

Jeg taler om selvcensur. Og ikke bare når det kommer til satire-tegninger af Muhammed. Nej, jeg taler om en mere vidtrækkende selvcensur: Den som er kommet med masseovervågningen.

I 1791 designede filosoffen og- arkitekten Jeremy Bentham en ny type fængsel. Ideen var egentlig simpel nok: Hvis alle de fængslede troede at de konstant var overvågede, så ville de ikke turde begå ulovligheder. Derfor tegnede han et fængsel, hvor alle celler vendte ind mod et centralt tårn, hvori der så skulle sidde en enkelt fængselsbetjent og holde øje.
Fængselsdesignet fik navnet Panoptikon. Og det var ganske populært, og fungerede helt fint efter hensigten: Samtlige indsatte følte sig konstant overvågede, selvom den ene fængselsbetjent umuligt kunne holde øje med alle indsatte. Det sikrede god opførsel og ro og orden.

Den bemærkelsesværdige mekanisme får Michel Foucoult osse øje på. Han skriver i Discipline and Punishment, her lidt frit oversat:

”Når man er underlagt en synlighed, og man er bevidst om sin synlighed, så begrænser man sig selv. Man påtager sig den magthavendes syn på sig selv; man tvinger sig selv til underkastelse.” (202-203)

Når vi er bevidste om at vi er overvågede – og det er vi! – så ender vi med at lægge bånd på os selv. Vi tager overvågerens reglement til os. Vi censurerer os selv.

Vi holder igen. Vi tør ikke skrive hvad som helst til hvem som helst. Vi kan ikke acceptere venneanmodninger fra hvem-som-helst. Vi holder igen med at søge på hvad-som-helst. Vi kan ikke læse og se hvad-som helst..
For tænk nu hvis det vil blive brugt mod os.

Tør du søge på kontroversielle emner? – Vel vidende at det kan betyde at du kommer på en liste over terrorist-mistænkte?

Tør du skrive noget kritisk om politikerne, politiet eller endda PET? – Vel vidende at du ikke kan sikkerhedsgodkendes bagefter?

Bare det, at du engang imellem kan komme til at stille dig selv sådan et spørgsmål, giver dig et helt nyt udgangspunkt for at forstå din egen ytringsfrihed. Nu er det pludselig ytringsfrihed med modifikationer.

Og her vil jeg gerne spørge: Er selv-censurens rødder i masseovervågningens panoptikonfængsel, ganget op med gummiparagraffer der kan udløse bøder og fængsel for udtrykte kritiske holdninger, netop ikke en ”forebyggende forholdsregel” mod frie ytringer?

Tænk over det, næste gang du ser politikere som vil indføre masseovervågning med den ene hånd, og lukke “ekstreme hjemmesider” med den anden.

 

 

15651534230_c29d3edca7_bitcoin-miner

Den venstre-ledede regering arbejder med et lovforslag der skal genindføre masseovervågningen af de danske borgere. De kalder det sessionslogning. Dette vil påvirke alle mennesker, ligegyldigt om du er logget på din computer eller går i byen med din mobiltelefon. Sessionlogningen indsamler nemlig såkaldt metadata om din digitale færden. Disse metadata indholder bla. hvem du som afsender er, hvem modtageren er, hvornår samt din lokation- alt sammen oplysninger som jeg mener er dybt private, og derfor ikke bør ende i hænderne på en totalitær statsmagt.

Jeg vil i den følgende artikle forsøge at forklare hvordan du bedst muligt sikrer dine data mod at komme i de forkerte hænder – så du kan færdes frit i det digitale uden indblanding fra statens snushaner.

Del 1 – Grundlæggende viden

For at kunne forstå grundlaget for datasikkerhed er det vigtigt først at have en lidt viden om hvordan data overføres og modtages over internettet.

Simpelt internet diagram


Diagrammet herover er en ganske forsimplet version af et typisk kald til internettet, hvad end det er en hjemmeside man gerne vil besøge, en email der skal sendes eller en highscore i et spil der skal gemmes. Dine enheder er koblet op til et modem (eller en mast i tilfælde af mobiltnetværk). Når du så laver en forespørgsel på for eksempel en hjemmeside, bliver denne sendt til din internetudbyder (ISP). Din internetudbyder kunne for eksempel være TDC, Telenor eller Telia. Din internetudbyder samler dataen og videresender den til modtagerens (hjemmesidens) internetudbyder, som så fører dataen videre til hjemmesiden. Det data som hjemmesiden returnerer, føres herved samme vej tilbage, igennem din internetudbyder, til dit modem og slutteligt til din enhed hvor det bliver præsenteret.

Sessionslogning foregår på den måde, at nogle af dine oplysninger gemmes hos internetudbyderen (som sender dine data videre). Vil du f.eks besøge Facebook’s hjemmeside, vil det kunne registreres hvem du er, hvor du forbinder fra, og at du rent faktisk vil besøge Facebook. Over en lang periode vil en masse af disse data brudstykker kunne samles til et overblik, og afsløre alle dine bevægelser på internettet.

 

Del 2 – Skjul din færden med en VPN

Nu har vi en grundlæggende viden om hvordan data sendes og modtages over internettet, og har derfor mulighed for at gøre snushanernes liv besværligt. En effektiv og simpel måde at skjule dine fodspor for internetudbyderen og statens sessionslogning er ved hjælp af et såkaldt Virtuelt Privat Netværk (VPN).

En VPN server er en “mellemmands” computer som du forbinder til fra en klient/program på din computer. Al trafik til og fra denne computer er krypteret og derfor ulæseligt for uvedkommende.

Lad os igen forestille os at du vil kontakte Facebook, og få præsenteret deres hjemmeside. Uden en VPN ville det, igen meget primitivt, se således ud:

Simpelt IPS billede

Som det kan ses går forbindelsen direkte, ukrypteret igennem hele netværket, for til sidst at ende hos Facebooks server.
Med en VPN tilføjer vi et ekstra led, som agerer mellemmand og skjuler vores oplysninger. Al data til og fra denne mellemmand er krypteret og kan derfor ikke læses af hverken internetudbyder eller andre snushaner.  Det eneste information som internetudbyderen modtager, er at vores IP-adresse gerne vil sende data til mellemmanden(VPN’en), ganske harmløst.

Simpelt VPN diagram


En anden fordel ved at benytte en VPN er, at din oprindelige IP-adresse ikke bliver præsenteret for eks. Facebook, men derimod VPN serverens IP adresse.

Med et så simpelt skridt, som at “gemme” sig bag en VPN, er det muligt at hemmeligholde både sine data og sin færden på internettet.

Men er det ikke svært og dyrt? Nej.

De fleste VPN udbydere har både deres egne klienter samt nogle meget fornuftige priser. Normen ligger imellem 8-20 kroner månedligt (for at beskytte dit privatliv? Peanuts!) og opsætningen tager oftest under 10 minutter. Dog fraråder jeg at man blot tager den billigste løsning, da der er nogle få ting at være opmærksom på inden man køber:

Annonymitet/Logs

Du skal sørge for at vælge en VPN der ikke beholder logs. Dette sikrer fuld annonymitet, da man ikke har mulighed for at sammenkoble din IP adresse, med det udgående trafik fra serveren.

Perfect forward secrecy

Sørg for at den VPN du vælger har Perfect forward secrecy / PFS.
PFS sørger for at en ny krypteringsnøgle benyttes ved hver forbindelse, hvilket næsten gør det 100% umuligt for fremmede at lytte med på forbindelsen.

Afstand

Sørg så vidt muligt for at vælge en VPN indenfor en fornuftig afstand. Helst Skandinavien. Jo kortere afstand, des mindre mærker du en hastighedsforskel.

OpenVPN

Hvis VPN’en opererer på OpenVPN platformen, har du en garanti for at software og kryptering er i topform. OpenVPN er open source og man kan derfor være helt sikker på at der ikke er kodet bagdører ind til eksempelvis NSA. Det kan man vide med platforme som f.eks Microsoft’s PPTP.

openbazaar

OpenBazaar er en anderledes måde at handle på internettet. Istedet for at besøge en almindelig hjemmeside, downloader og installerer du et program på din computer. Programmet forbinder dig direkte til et netværk at andre brugere som vil handle med dig. Både købe og sælge, produkter og services. Netværket er ikke styret af noget firma eller organisation – Det er et frit fælleskab af folk som vil handle direkte med hinanden.

Sådan beskriver OpenBazaars gruppe af open-source udviklere deres nye bud på en fri markedsbasar. Med krypteret trafik i et distribueret netværk, og med bitcoins som valuta, er OpenBazaar et frisk pust til webshopsmarkedet. Fordelene er mange: Det er gratis at opsætte sin egen webshop, og som både sælger og køber kan du bevare din anonymitet. Samtidig begrænser transaktionsgebyrene sig til bitcoin netværket – Og de er uhyre lave:

Ebay tager 10% i afgift, og Amazon tager 15%. Vores bazar tager ingenting. Det koster jo ikke noget at køre en decentraliseret platform som OpenBazaar. Vi har ingen mellemænd. Medmindre man vil have den ekstra sikkerhed.

OpenBazaar har nemlig en indbygget eschrow-funktion, hvor en tredje part kan vælges som tillidsmand for handler. Sælger sender varen til tillidsmanden og køber sender betalingen til tillidsmanden. Når begge parter er tilfredse, sørger tillidsmanden for udvekslingen. På den måde undgår man at blive snydt, selv hvis det er store summer og eksklusive varer man handler med. Et sted hvor den funktion er kærkommen, er særligt ved handel med valuta, ædelmetal og narko – Her kan tillidsmanden sørge for både sikker transport og test af varen.

Netværket er designet for at undgå monopoler. Med et åbent marked for tredjepart tillidsmænd, sikres konkurrencen og lave priser. Ved at udnytte bitcoins multisignatur transaktioner, kan man sikre at tillidsmanden i fælleskab med køber og sælger kan styre betalingen.To ud af tre parter skal være enige, før betalingen går igennem. Men det er selvfølgelig et tilvalg – Hvis køber og sælger stoler på hinanden, så kan de frit handle uden at involvere en tredje part.

Når udviklerne bemærker at de har designet for at undgå monopoler, så mener de det. Der er feks. ingen central autoritet som kan lukke en forretning i netværket. Heller ikke hvis det der sælges er ulovligt. Alle typer produkter og services, både lovlige og ulovlige, vil være til salg til købere på tværs af landegrænser. Målet er et grænseløst frit marked, hvor statsautoriteter som SKAT og Told og Politi ikke har mulighed for at begrænse den frie handel og det frie marked.

Bitcoin Kort design

“Tager i imod Bitcoins?”

Det er stadig et fåtal af butikker i Danmark som tager imod betaling i kryptovalutaen Bitcoins. Samtidig er der næsten ingen hæveautomater som veksler bitcoins til danske kroner. Men med britiske E-coin.ios nye hævekort, behøver du ikke længere spørge “Tager i imod bitcoins” – Du kan istedet sige “på beløbet!”.

E-coins E-Card er et hæve- og betalingskort som bygger på Visakort platformen, og er integreret med en multisignatur bitcoin wallet  (BitGo). Det kan bedst beskrives som en pakkeløsning, der har kombineret flere services, der tilsammen giver en spændende synergi: Med en konto hos E-coin kan du hæve og bruge dine bitcoins i butikker og hæveautomater over hele verden – Også i Danmark.

“De gammeldags banker og finansielle institutioner er vanskelige at få til at samarbejde med bitcoin. Men vi har nået et gennembrud ved at integrere bitcoin-teknologi med et betalingskort der kan fungere med den allerede eksisterende Visa infrastruktur.” udtaler Georgy Sokolov, medstifter af E-Coin.

Når du har oprettet en konto hos E-coin, får du tilknyttet bitcoin adresser du kan indsætte indsætte bitcoins på. Næste trin er at bestille hævekortet – Typisk tager det under en uge for det fysiske kort at nå frem til adresser i Danmark, og kortet kan så aktiveres og tages i brug, samme dag som det modtages.

Betalingskortet virker umiddelbart ligesom almindelige hævekort, med chip og magnetstribe. Det kan bruges på nettet og i millioner af hæveautomater og forretninger over hele verden, sådan set ligesom du er vant til.

Finten består i, at du så kan veksle dine indestående bitcoins til dagskursen, og så bruge beløbet i lokal valuta.

“Bag kulisserne er det rimeligt komplekst at veksle Bitcoins til lokal valuta, og så overføre det til betalingskortet. Men for kunden er det lynhurtigt og ligetil. Du kan bogstaveligt talt nå at veksle mens du står i kø til hæveautomaten – og så kan du hæve dine bitcoins som kontanter med det samme.” fortsætter Georgy Sokolov

Men hvis du ligefrem skal nå at veksle i køen, så forudsætter det en smartphone med pålidelig internetadgang. Du skal logge ind, og lave overførslen manuelt – Det er ikke automatiseret.

Hævegrænsen i automater er godt 7000 kr, og mere end det dobbelte på almindelig køb (og “over beløbet”) medmindre du indsender dokumentation på din identitet – Så er der no limits. Det er en lovgivningsmæssigt restriktion, som netop skal forhindre at man bruger den her type betalingskort til storstilet hvidvask af sorte penge (i tilfælde man pumper store mængder penge igennem systemet, så vil Skattefar sikkert gerne have lidt ID).

Hvis du alligevel kan nøjes med grænsen, eller opretter flere brugere, så kan du – sådan teoretisk set – oprette din konto under pseudonymet Mr. McLOVIN. Eller Ross Ulbricht. Eller John Galt. Oprettelsesadressen behøver nemlig ikke være den samme som leveringsadressen.. Så det er sikkert ikke uden grund, at kortet – præcis som ved illustrationen – er sort som sorte penge, og potentielt ganske anonymt.

Det fysiske hævekort er udstedt af MyChoice og Wave Crest Holdings Ltd., med E-coin som partner – og Indestående midler på e-coin kontoen, er forsikret af XL Group. Selve bitcoin sikkerheden står BitGo for. – Så den skulle være go´ nok..

Lyder det alligevel for godt til at være sandt? Liberator har fået et sort kort ind ad brevsprækken, og tester løs i løbet af ugen – Stay tuned for en anmeldelse.

10501680825_447c53853f_wiretapping

En online-film om verdens skrappeste overvågningslov: Den svenske. Brug tyve minutter i selskab med Wiretapping Sweden.

Photo by Susan Melkisethian

Sign In

Reset Your Password