Iværksætteri

Hvert år producerer vi mange tusinde love i Danmark. Mere end halvdelen af dem er inden for skatteområdet.

Vi letter indkomstskatten – men opfinder nye skatter for at finansiere lettelserne. Det betyder, at det danske skattetryk, trods de gode intentioner fra skifterende regeringer, i praksis ikke har ændret sig siden starten af 2000-tallet.

Skiftende regerings kreativitet i forhold til nye skatter er imponerende.

Blandt de mere kuriøse kan nævnes:

  • En skat på nødder som luksusspise (som de eneste i verden)
  • En skat på luften i softice (også svært at forestille sig andre lande kopiere)
  • Skat på sikkerhedsudstyr i biler

Og mange flere.

Men hvilken er den værste?

Det spørger vi her 5 selvstændige om.

Hvis disse virksomhedsejere kunne fjerne én skat – hvilken ville det da være?

Vi giver ordet til:

jesper hvejselJesper Hvejsel – Made4men

For mig ville det handle om hvordan man med en afgift kunne sikre vores samfund fremadrettet, og overraskende nok vil jeg ikke vælge indkomstbeskatningen.

Nej i stedet vil jeg vælge selskabsskatten.

Det er for mig at se en af de mest ødelæggende beskatninger – det gør at virksomheder i stedet for at bruge pengene på at vækste og blive større skal betale dem i skat. Det kunne eventuelt dækkes ved at forhøje udbytte beskatningen til at dække. For mig handler det om at investere i DK og i væksten, og det gør vi ikke ved at give det offentlige pengene.

Jesper Hvejsel er medstifter og direktør i Firtal Web. Webshops under Firtal Web som Made4men.dk sender over 150.000 pakker om året og beskæftiger et tocifret antal mennesker.

kenneth jørgensenKenneth Jørgensen – Studenterguiden

Jeg finder det meget oplagt, at man fjerner restriktionerne på det beløb, man må tjene ved siden af sin SU som studerende. Mange studerende er særdeles erhvervsaktive, og der findes samtidig iværksættere, som driver en sund og fornuftig forretning ved siden af deres studier. Det giver i min optik meget lidt mening, at straffe produktive og arbejdsomme studerende, som gør en ekstra indsats.

Der skal selvfølgelig stilles hårde krav til at man er studieaktiv, så der ikke snydes med SU’en.

Kenneth Pedersen er medindehaver af Studenterguiden.dk, der hvert år besøges af hundredetusindevis af studerende i jagten på studietips.

halfdan-timmHalfdan Timm – Billigeflybilletter

Ud fra økonomiske perspektiver kan vi ikke forsvare at have topskat i Danmark.

Selvstændige planlægger deres løn lige op til det punkt, hvor de betaler topskat. Resten bliver liggende i virksomheden eller trækkes ud af landet, således den øverste beskatning ikke aktiveres.

Da Frankrig indførte en millionærskat, flygtede de rigeste franskmænd til Belgien, Spanien og Italien. Alene i Belgien kunne den franske avis L’Echi spore 17 milliarder euro (!) fra franske milliardærer.

Hvilket punkt på Laffer-kurven der er den rigtige, er en videnskab. Men det er ikke hvor topskatten ligger i dag.

Halfdan Timm er partner i Obsidian Digital og indehaver af en af Danmarks største rejseportaler i form af BilligeFlybilletter.dk.

Emil Blücher – Humaemil blucher

Et af de største problemer, er alle de små forpligtelser som der er, når man skal ud at ansætte for første gang. Kommer man eksempelvis til at indberette løn for sent til en medarbejder, uden at lave en nulindberetning, vanker der fluks en bøde på 800,- kroner.

Problemet er ikke de 800,- kroner i sig selv, men hele den tankegang som er med pisk frem for gulerod. Kombineret med et hav af forskellige sociale lønomkostninger, og omkostninger når en medarbejder går på barsel, gør det bare at mange folk vælger at bruge freelancere frem for egne ansatte.

Og hvad måske er endnu værre, at folk aktivt fravælger kvinder grundet potentielle barselsomkostninger – også selvom at sidstnævnte ikke er lovligt.

Emil Blücher er direktør og medstifter i Huma.dk, der producerer og sælger rengøringsartikler- og udstyr primært til dansk erhverv.

dennis drejerDennis Drejer – Rito

Jeg synes man bør fjerne selskabsskatten for virksomheder under 5 år, for på den måde at have mulighed for at reinvestere så meget som overhovedet muligt. Det vil give nogle mere solide virksomheder og sikre, flere når deres 5 års fødselsdag.

Dennis Drejer er direktør i Rito.dk, der er en af Danmarks største butikker inden for garn- og hobbyartikler. Dennis Drejer er tidligere omtalt i bl.a. Finans.dk og MX.dk.

 

Nicolai Klingenberg

“Det her med at starte ud som selvstændig, den frihed det gav,  og det spring det var på det tidspunkt – Lad mig lige prøve at forstå det fra starten af. Hvad det var der var der fik dig til at turde, og hvad du gjorde?”

Når man arbejder med tekst, er man nødt til at veje ens tid af. Tid er en knap ressource, og det handler om at investere den rigtigt. Vil man have den fastansattes sikkerhed og penge, og skrive for andre? Eller vil man løbe risikoen, sætte tiden i den langsigtede investering, og skrive for sig selv?

Nicolai Klingenberg valgte at satse på sig selv, og sit eget medie MyPleasure. Og det har han haft success med. Nu er Nicolai en lykkelig mand, for hver eneste dag skriver han om det han elsker. Med egen virksomhed som tekstforfatter og mærkevareambassadør, kan han kombinere alle sine kompetencer, med det han virkelig interesserer sig for.

Steffen Kirkegaard har interviewet Nicolai, for at høre lidt om, hvordan livet er som selvstændig – Og hvordan springet fra ansat til iværksætter gik for sig.

 

I USA kan de finde ud af at løse problemer med udtørrede vandløb på det frie marked. Se den ganske gode og korte video for hvordan økonomisk teori anvendes i praksis til at overkomme et negativ eksternalitets problem.

Dette er et glimrende eksempel på hvordan negative eksternaliteter bliver løst ved brug af ejendoms retten, læs evt mere om Coeases Theorem her: http://en.wikipedia.org/wiki/Coase_Theorem

HT: Mises blog

Så kan der ses en video fra fordraget sidste onsdag på CEPOS hjemmeside. Se det her: http://ceposvideo.provector.dk/?poditemid=13903

Vi takker for de gode fremmøde og de mange gode spørgsmål!

 

Kort inspirrerende TED oplæg, om glæden og nytten ved en vaskemaskine. Hvilken glæde industrialiseringen og ikke mindst de instituelle ramme der ligger bag den (kapitalismen) har skabt! Desværre hylder vi alt for lidt den kemiske industri, kraftværket og vaskemaksinen.

Og, jaja, der er nogle mærkelig bekymring for verdnens energiforbrug i midten af oplægget. Men bare spring over det. Resten er stadig guld.

HT: Coordination Problem

Kapitalistisk bogdebat holder sit 6. arrangement nu, og der er masser grunde til at støtte det. Hovedgrunden må være, at bogen arrangementet handler om, kan downloades og læses helt gansk gratis (… So there is such a thing as free lunch?).

Beklager den sene udmelding om dette arrangement. Nedenstående kan i læse den fulde invitation:
——

Bogklubarrangement nr. 6

DATO: Onsdag den 30. marts 2011
TID: 19.15 – ca. 21.30
STED: CEPOS, Landgreven 3, 3. sal, 1301 Kbh K

LITTERATUR: David Friedman: The Machinery of Freedom
SPECIAL GUEST: Thomas Breitenbach Jensen, medstifter af Liberator samt Netavisen 180grader
Læs mere om litteraturen, find relevante links samt gratis download af bogen på http://kapitalistisk-bogdebat.blogspot.com/

Program
19.15 – 19.30 Ankomst
    (husk at medbringe egne drikkevarer)
19.30 – 20.00 Thomas BJ om frihedsmaskineriet
20.00 – 21.30 Åben bogdebat
    Med TBJ som ordstyrer og facilitator
Derefter…  En sponsoreret øl/vand serveres for de, der har lyst til at fortsætte med på Café Out of Juice (tæt ved Kultorvet/Nørreport)

Flere oplysninger:

http://kapitalistisk-bogdebat.blogspot.com/2011/03/tilmelding-til-og-program-for.html

Apropos selvtægt og smartphone app’s.

Her er et eksempel på en organisation der prøver at levere sikkerhed på en utraditionel måde. Normalt et område staten vil stå for, men som her varetages af det private initiativ.

Hollaback giver kvinder et sted at dele deres historier om forulempelser på gaden. Ikke kun ved at skaber opmærksomhed på problemet, men også ved at virke præventivt. Udsatte (kvinder som oftest jo) kan udstille de mænd (og kvinder…) der på den ene eller anden måde udøver “street harassment”  ved at dele deres historie og ikke mindst billeder af forulemperen.

Netop ved at lade sikkerhed være teknologi dreven opnåes en fordel overfor det offentlige; de er nemlig langsomme til at implementere ny teknologi.

Mere af det tak!

HT: Springwise

Vinderne fra Seasteading forretnigsplans konkurrencen, sponseret af HumanIPO og Premium Advice, er nu annonceret.

Se og læs forretningsplanerne her. Jeg finder dem alle utroligt spændende og håber at se dem gennemført på et tidspunkt.

Nogen andre ideer blandt læserne af dette?

Junior Fascist Patrol

På en måde der ikke kræver at vi revolutionerer det eksisterende system? Et par tanker om hvordan det muligvist kan lade sig gøre.

Jeg sætter stor pris på, at der er borgere der griber ind overfor situationer der kan udvikle sig til voldsepisoder, eller decideret stopper allerede begyndte overfald.

Incitamentet til disse heltebedrifter er reelt set kun glæden i at kunne hjælpe en anden person, samt viden om at man har hjulpet med at gøre verden lidt mere sikker. Desværre sker det nok for sjældent, for disse handlinger har uden tvivl elementer af hvad de fleste økonomer vil kalde en positiv eksternalitet. Andre får langt mere glæde af denne handling end man selv gør. Ikke bare personen i nød nyder godt af hjælpen, men handlingen er forhåbentlig også med til at mindske incitamentet for andre nederdrægtige typer i at starte en levevej gennem overfald, røveri og tyveri.

Men hvad nu hvis vi ændrede på incitamenterne? Hvis vi gjorde det muligt og let for de mennesker der fik glæde af denne handling at donere penge (eller neutralier) til hverdagens helte for deres handlinger.  Jeg er personligt villig til at betale for den øgede sikkerhed der følger af disse handlinger, men er andre det også? Det kan derfor også være nødvendigt at synliggøre nytten af hjælpen. Ideer kunne værre:

  • Man kunne arbejde med at synliggøre den positive effekt af disse handlinger (Ros, personlig taksigelser, måske endda prøve at kvantificere effekten af disse handlinger?)
  • Gøre det let og potentielt anonymt at donere direkte til disse helte (Donor site, paypal? Brev donationer?)
  • Gøre det lettere for borgere at kordinere modstand og forsvare sig selv (Måske en smartphone app, dowenload den og få besked hvis du er i et område hvor der er brug for netop din hjælp, en slags Guardian Angels i web 2.0 format)

Et scenario: En person observerer noget der kunne være starten til en voldtægt. Derefter udsender personen besked over sin smartphone. To andre, der også har dowenloaded app’en og er i området, kommer til og de kan sammen undersøge om der er noget der skal stoppes. Kvinden der er reddet fra overfaldet lægger en takkehilsen op på en donor hjemmeside, herefter kan andre give en gave eller en donation for deres hjælp til at opretholde deres sikkerhed. Det kan være alt fra et gratis måltid på en lokal restaurent og pengegaver fra bekymrede forældre til ros og takkekort.

Kom gerne med flere ideer og mere konkrete forslag til ovenstående tanker. Forhåbentlig vil der være muligt at finde en måde at bryde statens monopol på sikkerhed, uden kun at tænke i ideal løsninger (som et komplet privat retssystem med privat politi osv.)

Læs mere om selvtægt og privat ret her:

Selvtægt: Frihedens forudsætning – af Lasse Birk Olesen

Ret uden stat – af Henrik Gade Jensen

Politi, retsvæsen og love – på markedet af David Friedman

Photo by redtimmy

I løbet af en række artikler, vil jeg diskutere penges historie, deres betydning og deres alternativer. Tidligere har jeg skrevet en introduktion, hvor jeg kort forklarer baggrunden for artikelserien. Den kan læses her.

Da Robinson Crusoe strandede på en øde ø, var penge nok ikke det første han tænkte, at han havde brug for. Da han mødte Fredag, så var det nok stadig ikke penge, som de tænkte, der ville gøre dem lykkelige. Men alligevel kunne de gøre gavn af hinanden, fordi de kunne bytte med hinanden. Det kunne være, at Fredag var god til at fiske, og Robinson Crusoe var god til at finde nødder. De ville i så fald have gavn af at bytte med hinanden, hvis de ønskede en bare lidt differentieret føde.

Handler er det grundlæggende i en økonomi. Handler gør, at vi kan specialisere os, og øge vores produktivitet – og produktiviteten er det grundlæggende for vores velstand. Når Robinson bytter nødder til fisk, så indgår Fredag og Robinson en handel, der stiller dem begge bedre – ellers ville de naturligvis ikke indgå handlen. Denne type økonomi, kaldes en barter economy (eller en bytteøkonomi). Det er den første slags økonomi, som vi mennesker havde. Økonomien er god, når der ikke er mange mennesker, som tilfældet var med Robinson og Fredag, men så snart samfundet bliver større, så opstår der mange problemer med en barter economy. Fx ville en musiker, der var sulten, være nødt til at finde en person, der ville bytte mad med en koncert. Med andre ord, er en barter economy ikke specielt efficient, fordi der er store transaktionsomkostninger ved at finde et match mellem køber og sælger.

Derfor udviklede økonomien sig ret hurtigt til en indirekte bytteøkonomi. I en indirekte bytteøkonomi er der som regel et medium, som altid repræsenterer en værdi for befolkningen, som man bytter for de varer, man er interesseret i. Med andre ord, så er det en slags forløber til ”rigtige” penge. Historiske eksempler på disse medier er sukker i de Vestindiske øer, tobak i Marokko og tulipanløg i Holland. Problemet med disse medier var, at de ikke ville repræsentere en værdi. Et af problemerne med fx tulipanløgene som medie var, at det var meget følsomt overfor spekulation, hvilket bl.a. førte til en boble i 1637:

Tulipanløgene havde den ulempe (præcis ligesom kaffe, sukker mv.), at dets værdi ikke var varig. Når først løgene var sprunget ud, så repræsenterede de ingen værdi længere. Derfor har guld og sølv været det langt foretrukne byttemedie fra det 19. århundrede og langt op i det 20. århundrede. Det er klart, at dette er den eneste måde, at et monetært system kan opstå: Som en udvikling af et byttemedie gennem handler på et frit marked. Det kan ikke opstå ved, at en regering vælger at printe på værdiløst papir – i hvert fald ikke over en længere periode.

På mange måder minder vores monetære system i dag nemlig om historien med tulipan-løgene i Holland. Siden Bretton-Woods, som jeg beskrev i foregående artikel, så har Dollaren ikke repræsenteret nogen værdi andet end et stykke papir. Tænk over det. Hvad er penge? Det er papir – intet andet! Hvis regeringen mangler penge, kan de trykke nogle flere. Lige indtil den dag, hvor det går op for alle landets borgere, at penge vitterligt bare er papir, for så sker det med værdien af penge, præcis som det skete med værdien af tulipanløg: Boblen springer, og vi vågner op til virkeligheden!

Jeg vil anbefale alle, der er interesseret i yderligere læsning, at læse Murray Rothbard’s ”What has Government done to our Money?”. Derudover beklager jeg mange af de simplificeringer, som er lavet i teksten – emnet er for stort til at blive dækket med 600 ord. Mit formål er at give en anelse forståelse for penges historie og værdi, men mindst lige så meget at inspirere til yderligere læsning!

Sign In

Reset Your Password