Artiklen er skrevet som svar til Tom Jensens blog fra den 9/10-2012 “tvang skal der til”.
Værnepligt og ordet “pligt”
For at kunne forstå den tilgang Tom Jensen angriber hos os – den kompromisløse libertarianerianske – bliver vi nødt til at udfylde de huller, Tom Jensen efterlader. Hvorfor mener libertarianere – heriblandt anarkister – at værnepligten og tvang er et onde? Hvorfor mener vi, at alt skat burde afskaffes og at denne tvang er illegitim? Samtidig består Tom Jensens tekst af massere substansløse skriblerier; der mest af alt fortæller os, at Tom Jensen ikke besidder det nødvendige kendskab til de begreber han snakker om.
Vi starter fra en ende af med spørgsmålet om værnepligten. Et emne der i denne tid er begyndt at fylde godt i samfundsdebatten. Dette er dog ikke sket grundet en moralsk åbenbaring, men nærmere grundet de mange frivillige i forsvaret. Tom Jensen et godt eksempel; han ønsker nemlig ikke at afskaffe værnepligten, men – på ligefod med folketingets medlemmer – at suspendere denne. Men en suspendering af en uretfærdig lov, ændrer ikke på det problematiske i den; man udskyder blot uretfærdigheden til den dag, hvor der igen måtte mangle frivillige. En dårlig løsning, men ikke desto mindre hvad man kan forvente af vores uduelige politikere.
Men, hvorfor mener vi, at værnepligten er et onde? Hvad er det moralske, og ikke statsøkonomiske/politiske argument for at værnepligten skal væk? Liberale mennesker af den klassiske tradition definerer frihed negativt; frihed fra tvang; af dette aksiom følger der naturligt en masse deduktioner, hvilket også leder os frem til de helt store problemstillinger ved værnepligten. Først og fremmest er værnepligten tvunget. Dette betyder, at hvis et individ af principielle årsager er imod en tur i forsvaret, bliver han tvunget – dette sker implicit med trusler om indespærring. Hvad er problemet ved disse trusler? Hvorfor er tvang i disse situationer illegitimt? Grundlæggende er disse overgreb imod det negative frihedsbegreb; vi tvinger folk og hæmmer dem i jagten på egne mål. Individet bliver ved fødslen skænket et ejerskab over egen krop, hvilket naturligt medfører, at man er fri til at gøre hvad man lyster, så længe disse initiativer ikke skader andre. Intet menneske er født som hersker og intet mennesker er født som slaver i et system. Der opstår ikke legitimitet blot fordi flertallet har afgivet en stemme dertil. Det nuværende magtapparat opretholdes endda af selvsamme flertals kontrol, men hvordan kan apparatet uddelegere rettigheder, som det ikke selv er besiddelse af?
Jeg har ikke retten til at tvinge min nabo til at gå i træning for at beskytte mig. På samme måde kan min genbo og jeg ikke tvinge min nabo til at gå i træning, blot ved at stemme om det. Der opstår ingen magiske rettigheder ved stemmeafgivelse.
Samtidig er vi mærkelige liberale individualister. Som individer er vi opponenter til idéen om pligt. Individer bekender sig ved selvstændighed, selvrådighed, og voldsom opposition til kontrol og autoritet. Pligt er en illusion, der misbruges til at hverve folk i statens tjeneste.
Skat
Tom Jensen fortsætter hans retorik imod frihed ved at sige, at skat selvfølgelig ikke kan modargumenteres, bare fordi, at det er baseret på tvang. Han misser fuldstændig pointen: at skat blot er et månedligt røveri. Hvis du ikke betaler, udøver staten vold mod dig og din ejendom. Det er netop dette, der gør skat umoralsk og illegitimt; tvangshandlingen – en overtrædelse af non-aggression princippet. Tvangshandlingen gør ultimativt den månedlige kapitaloverførsel til et storstilet røveri fra statens side – et røveri enhver bankrøver må misunde; et kup af dimensioner.
”Skat – den skat, samfundet opkræver hos den enkelte borger til den fælles samfundskasse ud fra et ideal om, at pengene så bliver brugt til noget godt. Til fælles bedste.” – Tom Jensen
Problemet ved den tankegang Tom Jensen besidder, udstilles meget symptomatisk i det ovenstående citat. På lige fod med alle andre centralplanlæggere derude, mener han at staten kan bestemme objektivt, hvad der er til det fælles bedste og hvordan pengene bliver brugt godt. De tager fejl: disse spørgsmål kan kun individet besvare. Udelukkende individer ved, hvad de måtte ønske og derfor vil dette altid være en subjektiv vurdering. Staten skaber monopoler og har derfor ingen idé om, hvad efterspørgslen efter et givent produkt er, eller hvor den kommer fra. En passende analogi til statens service kunne være en læge, der laver blodstransfusioner med bind for øjnene, lægen ved hverken hvilket blod han bruger, eller om han rammer blodåren eller ej.
Problematiske slutninger og konklusioner
Kæden hopper dog fuldstændig af, da Tom Jensen sammenligner liberator.dk med diverse socialistiske fraktioner. Nok er vi idealistiske, men at feje os væk som ”håbløse utopister” uden nogen som helst argumentation, er trist, og legitimerer intet andet end status-quo. For at socialisme skal fungere kræves det, at mennesket ændres til et ’overlegent biologisk menneske’ skriver Trotsky i bogen ”Literature and Revolution”. Anarkismen kræver ikke denne biologiske ændring, anarkismen er blot en videreførelse af menneskelig natur og de rettigheder der medfølger.
Tom Jensen gør sig skyldig i en af de mest almindelige fejlslutninger om anarkisme når han hævder at vi er ”… mennesker der slet ikke mener, der bør være noget samfund.” På trods af det fine cv, har Tom Jensen ikke lært at skelne mellem samfund og stat. Interaktion i samfundet er frivilligt; folk vælger selv i hvor høj grad de ønsker at deltage og hvor meget praktisk arbejde de ønsker at hjælpe med. Dette er fuldstændig modsat staten. En stat er bygget på truslen om vold – intet er frivilligt (for hvis der var frivillighed i befolkningen, var tvang overflødig). Staten er samtidig defineret som et monopol på magtudøvelse på et afgrænset område; samfundet besidder ikke særprivilegier af nogen grad; og ville aldrig være i stand til at opnå disse. Man kan derfor tale om at stat næsten er en negation af samfund.
Tom Jensen kalder også regler for civilisation. Det forekommer os besynderligt at kalde staten, den mest asociale samfundsstruktur for vores civilisation. Staten er intet andet end eksproprieret ejendom og den lever på stjålne penge. Når man taler om politiet og forsvaret hører man også folk påstå, at staten er vores store beskytter. Hvordan en aktør samtidig kan røve og beskytte et individ er besynderligt, det minder i hvert fald i høj grad om bandernes beskyttelsespenge.
Tom Jensen fortsætter ved at sammenligne det at stå op om morgenen med tvangen fra en stat. En sær metafor: da vi er tvunget til at betale skat; men ikke til at stå op om morgenen. Vi står op om morgenen fordi vi er nødt til det, fordi at hvis vi ikke gør, forringes ens livskvalitet og livsglæde. At stå op om morgenen er langt fra at acceptere statens røveri, eller at udføre hoveri for staten. Anarkister benægter ikke, at ting må gøres for at opretholde vores liv, anarkister benægter volden som metode.
Anarkisme er heller ikke kaos, som journalister ofte forsøger at sige. I forhold til militæret forstiller Tom Jensen sig militser. I anarkismen ville der være private sikkerhedsfirmaer. Disse firmaer ville opleve markedskræfterne og skulle konkurrere med andre tilsvarende firmaer; ligesom inden for alle andre brancher. Vi følger blot den økonomiske lov til dørs. Ingen anarkister er imod forpligtende aftaler såfremt disse indgås frivilligt, hvor begge parter samtykker. Fordi vi er imod noget gjort ved tvang, betyder det ikke, at vi er imod det samme, hvis gjort af frivillighedens vej.
Vi ved ikke hvordan vi er kommet til en diskurs om, at det frie menneske skal tvinges af staten, tilsidesætte egne værdier for at forfølge kollektivitets. Vi ved ikke hvorfor at folk (som er født frie) advokerer tvang, og hævder at nogle mennesker har pligt til at bestemme over andre. Vi ved ikke hvorfor at det altid er os ’kompromisløse libertarianere’ der skal forsvare retten til det frie valg, og hvorfor magthaverne aldrig skal forsvare deres konstante, umoralske, og illegitime tvang!
Til slut undrer os anarkister os over Tom Jensens eksempel på hvad han mener at der ville ske, hvis vi afskaffede færdselsloven. Det er da fuldstændig ulogisk at antage, at alle danskere ville rette sig ind efter denne færdselspsykopats adfærd, blot fordi at færdselsloven ikke længere blev opretholdt af politiet.
– Adam Stoltenberg og Sebastian Køhlert.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.