En kritik af det nuværende system
Den gængse skole i dag er et forkasteligt projekt, hvis eneste mål er at lære børn at adlyde autoritet og fortsat at bibeholde statens magtstrukturer. Som flere og flere presses igennem systemet lærer medianeleven mindre og mindre. Samtidig fejler skolerne i at skabe lighed i samfundet, ved at fratage både rige og fattige muligheden for ordentlig uddannelse. Konsekvensen er klar! Vi bliver alle dummere.
Tro ikke på politikerne, når de fremsiger, at vi bare skal kaste flere penge efter uddannelserne, for at skabe højere standarder og de bedste skoler i denne verden. Hvis det var sandt ville Danmark have de bedst uddannede i hele verden, men er dette tilfældet? Svaret er sørgeligt, men ikke overraskende, hvis man betragter det danske samfund udefra; svaret er nej. At kaste flere penge efter uddannelsesinstitutionerne i håb om højere kvalitet, svarer lidt til at få hele Titanics besætning til at fylde spande med vand og kaste disse overbord på trods af, at lækket er så stort, at skibet på samme tid fyldes med endnu mere vand; så meget vand, at skibet umuligt kan reddes og grundet skaderne naturligt må synke. Hullerne i uddannelsessystemet er også så store; problemerne efterhånden så mange, at det ingenlunde kan reddes fra centraladministrationen – det bør heller ikke reddes.
De to store problemer vi ser er monopoltilstanden og centralt bestemte pensumlister.
Skoler i det meste af verden indgår ikke i direkte konkurrence med hinanden; der er tale om et tilnærmelsesvis monopol. Et monopol afstedkommer altid efficiens problemer, hvilket ganske få anfægter, desværre. Manglende konkurrence forårsager incitament problemer. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er umuligt at skabe effektivitet i noget der ligner et monopol; et system, hvor ingen aktører behøver at være produktiv og skabe resultater for at få kunder i butikken. Monopoler skaber pr. definition lav kvalitet og høje priser (samtidig med, at de gavner en marginaliseret gruppe på bekostning af de mange).
The aim of public education is not to spread enlightenment at all; it is simply to reduce as many individuals as possible to the same safe level, to breed a standard citizenry, to put down dissent and originality”
H.L. Mencken
Grænsen mellem undervisning og propaganda er yderst arbitrær. Hvem bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert og hvorfor er det ene mere rigtigt end det andet? Dette gælder især i socialvidenskabelige fag – historie, samfundsfag, international økonomi m.fl. på gymnasialt plan og flere studieretninger på de danske universiteter – hvor der alt andet end lige ikke findes endegyldige sandheder. Alligevel udlægger uddannelsesinstitutionerne deres pensumlister og læring som værende endegyldige sandheder – sjældent bliver man belært med alternativerne til den tænkning pensumlisterne foreskriver. Er dette ikke propaganda? Meget ofte indeholder disse pensumlister i vid udstrækning læring der gavner staten, hvilket ikke er så underligt, da dette er mellemmanden der udadtil finansierer disse ydelser og menneskene bag dem. Det ville være en dårlig monopolforretning, hvis alt for mange aktører satte spørgsmålstegn ved nogle af de mest elementære ting i systemet og dets berettigelse.
Autoritetslæren er en integreret del af pensum. Især statens skoler (men også private skoler) straffer gang på gang eleven der ikke adlyder; hvis du ikke kan sidde stille skal du have (statsordineret) medicin! Hvis du ikke følger klokkens ringen straffes du! Hvis du ikke afleverer statsautoriserede svar, bliver du straffet! Hvis du ikke følger kollektivismens dyder, ekskluderes du! Hvis du ikke har lyst til at være der skal du! Eneste løsning er; syng din morgensang og gentag efter dem, når de fremsiger stolt, at staten er løsningen; men er dette kendetegnet, ved et frit samfund?
Alt for mange tabes i det nuværende system; et system der ikke er åbent overfor for folk der er anderledes, men er intelligens vitterligt så ensporet, som staten udlægger det? Kan man ikke være intelligent og besidde evner, selvom man ikke ønsker at aflevere en opgave i et håbløst fag? Ikke mener, at svaret i pensumlisten er fyldestgørende; eller hvis man besidder et problem med hirarkiske strukturer og deraf autoriteter?
Løsningen
Løsningen findes i frie skoler, ikke underlagt statslig regi. Et radikalt forslag, hvis man skal tro på politikerne og etatisterne. I virkeligheden repræsenterer det en decentraliseret vidensstruktur og de bedste kår for alle mennesker.
En hver tankerække starter naturligvis med en grundlæggende antagelse – et aksiom. Ud fra menneskelig adfærd og grundlæggende markedsmæssige dynamikker kan det naturligt deduceres, at for at have de bedste skoler, må man naturligvis have de bedste elever, for hvordan skulle man være i stand til at være bedst, uden at være bedst, derfor er dette et naturligt aksiom. Udsagnet er sandt i sig selv og kan ikke modsiges. Sagt på en anden måde; en skoles resultater og dets niveau afspejles direkte af dets elever og deres færdigheder. En skole lever af sine elevers succes.
“In large states, public education will always be mediocre, for the same reason that in large kitchens the cooking is usually bad.”
– Friedrich Nietzsche
Det er uhyre vigtigt at notere sig, at de rigeste elever ikke pr definition er de dygtigste. Vi er kommet langt siden, at Karl Marx fremsagde, at menneskets egenskaber udelukkende kommer fra miljøet omkring ham; også fremsagt af John Locke – på latin ”a tabula rasa”, eller hvid tavle, at vi alle fødes uden særpræg. I dag ved vi, at biologien spiller en vigtig rolle. Social mobilitet er anderkendt og udbredt. Yderligere er der er ingen der påstår, at en velhavende mand nødvendigvis er klog og hvis han er klog skyldes det naturligvis ikke udelukkende de midler han besidder. Hvis en skole derfor skal have de bedste elever (for at være bedst) er det bidende nødvendigt, at en skole søger elever fra alle økonomiske og sociale lag.
Herved kan vi deducere, at et frit marked aldrig kan afstedkomme et elitært system for de få, som det ellers påstås fra mange sider. At udelukkende de rigeste ville have muligheden for en uddannelse i et frit marked er en ulogisk deducering. For at en skole skal være bedst, er den derfor nødt til at indskrive elever fra alle sociale lag, for at få de bedste elever (uanset disse elevers finansielle formåen).
Samtidig kan det udledes, at dygtige elever er vigtigere end skolen: uden dygtige elever, vil en skole ikke være mere, end en middelmådig skole.
At være en uddannelsesinstitution, der tager sig af de mindre begavet, eller den større gruppe af mennesker med evner lige under de bedste, vil heller ikke nødvendigvis være en dårlig ting i et frit marked. Dette udlægges ofte af modstandere af frie skoler, som værende faldgruppen. Disse fremsiger, at en sådan skoles niveau ville være ringe og de dårligere stillet ville lide herunder. Denne slags skoler ville eksistere under en sådan samfundsorden, grundet efterspørgelsen; niveauet ville også være højere end i dag, grundet den markante konkurrence området ville besidde; effektiviteten ville også være af en anden verden, priserne ville grundet dette være relativt lave – nær marginalomkostninger. Folk vil i samme grad efterspørge uddannelser, hvor fagene i højere grad er tilpasset deres individuelle præferencer. Langt de fleste firmaer der i dag leverer ”middelmådige” produkter – down market products – for at ramme den størst mulige kundegruppe. Møbelindustrien er et godt eksempel. IKEA revolutionerede verden med deres billige og nemme løsninger; i dag er ejeren en af de rigeste mennesker i verden. Succesfulde nicheproducenter som f.eks. Arne Jacobsen, producerer usandsynligt dyre og særprægede møbler, som kun meget få mennesker ønsker at eje. Tendensen gælder for alle produkter: den der gør flest mennesker tilfredse vil tjene mere end den der tilfredsstiller en marginaliseret kundegruppe. Det samme vil gælde for skoler på et frit marked.
De mere velstående forældre og elever vælger skoler ud fra prestige og niveau. De besidder midlerne til at betale for en sådan uddannelse. De ønsker den bedste skole. De ønsker, at deres børn omgås de skarpeste hjerner, da dette udelukkende kan påvirke deres egne børn positivt. Derfor er en skoles mulighed for at opkræve høje beløb for dens uddannelse også direkte afhængig af elevernes kvaliteter, og tidligere resultater. Helt basalt kan det udlægges, at en given skoles mulighed for at opkræve store summer afhænger af dets ry. Endnu en grund til, at få dygtige elever vil gå tabt. Det anderkendes, at et sådan system vil tabe nogle, men det vil højst sandsynligt være de mindre begavede: elever hvis evner i forvejen var bedre tjent andetsteds.
Samtidig er det ikke helt umuligt, at undervisningssystemet ville ændre sig radikalt. Det er ikke helt umuligt at forstille sig, at udvalgte virksomheder ville oprette sponsorrater til forskellige skoler for at sikre den højeste kvalitet af den arbejdskraft de selv modtager efter endt uddannelse. Her ville der være tale om et system der ville have positive sidegevinster for begge parter. Eleven modtager en uddannelse, som giver ham muligheden for et højere kompetenceniveau, samt muligheden for en højere indtægt i fremtiden; samtidig giver det den pågældende virksomhed mulighed for at strikke en uddannelse sammen, der i højere grad sigter mod den enkelte sektor, arbejdskraft af høj kvalitet og dermed en fordel i konkurrence med andre.
Et frit marked uden nogle former for reguleringer, licenser, eller andre skadelige interventioner fra statens side, ville også sikre et mangfoldigt uddannelses system. Alle skoler er velkomne på markedet. Et så voldsomt udbud af uddannelse ville naturligvis også presse prisen i retning af marginalomkostninger ved at yde brugbar uddannelse. En højere grad af specialisering ville finde sted, alt efter hvilket behov de enkelte forældre og børn ville have. Pensum ville heller ikke være bestemt fra centraladministrationen, hvilket ville sikre egenbestemmelsen hos den enkelte institution. Den eneste regulator der ville eksistere, er markedskræfterne. Succesen af de enkelte uddannede ville naturligvis påvirke det fremtidige antal elever, hvilket igen leder tilbage til startaksiomet. Uddannelserne ville simpelthen være afhængige af at tiltrække de skarpeste hjerner for i fremtiden at kunne tiltrække nye elever; samtidig ville de også i højere grad have et incitament til at yde endnu højere kvalitet end tilfældet er i dag, grundet den enorme konkurrence der ville eksistere på markedet.
Et frit marked indenfor uddannelse ville samtidig være optimalt, da færre ville havne på den forkerte hylde. I dag tvinges alt for mange i gennem gymnasielle uddannelser udelukkende grundet det faktum, at staten ønsker det; de har ikke evnerne. Hvorfor er en boglig uddannelse nødvendigvis bedre end en praktisk?
Konklusion
Løsningen på de udvalgte problem kan derfor kun være at nedlægge og boykotte statens skoler. (Vi skal ikke blot privatisere sektoren, da man ved en privatisering i høj grad beholder den nuværende kvalitet. Ofte bibeholder man reguleringer, licenser mm. Og skabe et farligt sammenspil mellem private interesser og statslige. En privatisering betyder derfor ikke nødvendigvis, at tingene kommer til at foregå på markedsvilkår. Skræmmeeksempler; private fængsler i USA, samt de amerikanske ”college tuitions”). Statslige pensumlister skal forbydes – hvis man da kan snakke om at forbyde noget; den enkelte institution skal blot have selvbestemmelse. Hvad de enkelte skal lære, skal være hvad deres forældre ønsker – i de år, hvor det enkelte individ ikke er i stand til selv at tage en sådan beslutning – og senere hen, hvad de selv ønsker at lære – ikke hvad staten ønsker; ikke hvad kollektivet ønsker. I takt med, at flere og flere mennesker dropper statsskolerne vil der på markedet opstå ægte uddannelse – og ikke den nuværende indoktrinering.
Herefter ville markedet og derved forbrugeren bestemme hvilke uddannelser der er bedst – dette kunne fx være hvilke kvaliteter der var efterspurgt i det pågældende samfund.
Monopoly and privilege must be destroyed, opportunity afforded, and competition encouraged. This is Liberty’s work, and “Down with Authority”.
– Benjamin Tucker
Adam Stoltenberg og Sebastian Køhlert
Skoler og uddannelse under markedsanarki – et bud.
Hvorfor er det bedre, at markedet bestemmer pensum, end at staten bestemmer pensum (hvilket den i øvrigt kun gør i ret begrænset omfang)? Vil en skole baseret på midler fra det private erhvervsliv ikke i ligeså høj grad (hvis ikke højere) være præget af indoktrinering?
I taler meget om efficiens. Det nuværende skolesystem er givetvis ikke optimalt. Men ville der ikke komme ligeså meget, hvis ikke mere uudnyttet menneskeligt potentiale, hvis større dele af befolkningen fravalgte en skole, fordi de ikke havde råd?
Hvorfor er det bedre, at markedet bestemmer pensum, end at staten bestemmer pensum (hvilket den i øvrigt kun gør i ret begrænset omfang)? Vil en skole baseret på midler fra det private erhvervsliv ikke i ligeså høj grad (hvis ikke højere) være præget af indoktrinering?
I taler meget om efficiens. Det nuværende skolesystem er givetvis ikke optimalt. Men ville der ikke komme ligeså meget, hvis ikke mere uudnyttet menneskeligt potentiale, hvis større dele af befolkningen fravalgte en skole, fordi de ikke havde råd?
Markedet er os alle; markedet er summen af os alle. Dermed vil det, at markedet bestemmer pensumlister betyde, at vi med vort eget valg vil være i stand til at vælge, hvor vi i dag er tvunget.
Efficiens er nævnt en gang i hele artiklen, hvordan det kan fremstilles som “meget”, forekommer mig en anelse underligt. Den sidste del er behandlet i det skrevne stykke.
Markedet er os alle; markedet er summen af os alle. Dermed vil det, at markedet bestemmer pensumlister betyde, at vi med vort eget valg vil være i stand til at vælge, hvor vi i dag er tvunget.
Efficiens er nævnt en gang i hele artiklen, hvordan det kan fremstilles som “meget”, forekommer mig en anelse underligt. Den sidste del er behandlet i det skrevne stykke.
Markedet er naturligvis os alle osv. Men er demokratiet ikke det samme? Hvis store virksomheder gik sammen og drev skoler for deres penge, ville der ikke være mulighed for brugerne af den skole for selv at vælge pensum. Pensum ville være valgt af de markedsaktører, der drev skolerne. Er det ikke mindst ligeså slemt at lade pensumlisterne bestemt af markedsaktørerne, som det er at lade staten bestemme dem? I det mindste er der en eller anden form for demokratisk kontrol med staten. For fattige brugere af offentlige skoler drevet af private midler er der intet alternativ. Den målgruppe kommer derfor til at gå i skole, hvor de i endnu ringere grad har været med til at bestemme pensumlisterne.
I øvrigt vil jeg lige gentage, at pensumlisterne slet ikke er centralt planlagt i så høj grad, som i påstår. Mig bekendt er det tematisk planlagt og ikke planlagt på en måde, der byder os at læse bestemte bøger.
Jeres argumentation mod statsskolen står på to ben: for det første et ben, der handler om efficiens, og for det andet et ben, der handler om central planlægning af pensum. Når jeg siger, at i taler “meget” om efficiens, mener jeg naturligvis ikke “meget” som målt i ord, men “meget” som målt i betydningen af efficiens for hele jeres argumentation. Uden efficiensargumentet har artiklen kun ét ben at stå på.
Så for den ikke synderligt sprogkyndige kan jeg omformulere mit andet spørgsmål til: Efficiens er et af jeres hovedargumenter imod statsskolen. Det nuværende skolesystem er givetvis ikke optimalt. Men ville der ikke komme ligeså meget, hvis ikke mere uudnyttet menneskeligt potentiale, hvis større dele af befolkningen fravalgte en skole, fordi de ikke havde råd?
Demokratiet er pr definition ikke det samme. Et demokrati er et flertalsvælde. Flertallet bestemmer hvordan vi bør indrette os. Den demokratiske kontrol du snakker om bliver blot hvad flertallet ønsker, at disse børn skal lære, hvilket ingenlunde er “kontrol”, som i tilsyn, men nærmere “kontrol”, som i styring, hvilket jeg finder perverst.
Markedsaktørerne bliver jo dig og mig, derfor er det naturligvis ikke ligeså slemt – hvad jeg i frivillighed vælger, kan aldrig være ligeså slemt som tvang. Hvis folk ønsker en kristen skole med fokus på indlæring fra biblen; er det hvad de får. Ønsker folk en økonomiuddannelse i østrigskøkonomi, er det hvad de får; ønsker man filosofi fra et anarkistisk synspunkt er det hvad man får, ligegyldigt, hvorvidt dette skulle være den foretrukne tilgang blandt befolkningen.
Pensumlister op igennem folkeskolen og gymnasier er forholdvis centralt planlagt. Det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide. At man så i et fåtal af uger, kan supplere pensumlisterne en smule, ændrer ikke på problemet Vi nævner firmaer som en mulig finansieringskilde – ikke som den primære. Ikke, fordi vi tror eller ønsker os, at dette bliver den primære; muligvis ønsker jeg den personligt overhoved ikke, men fordi det bestemt er en mulighed, da der er pæne sidegevinster for begge parter.
Jeg synes, at jeg i artiklen begrunder meget fint, hvorfor, at prisen aldrig bliver et problem, derfor mener jeg heller ikke, at der går menneskeligt potentiale til spilde. Jeg anser det som en umulighed under et fuldkomment frit marked, at det nogensinde skulle blive et problem, grundet skolernes afhængighed af dygtige elever, men dette kan der naturligvis sås tvivl om – det er ikke en eksakt videnskab det her.
Jeg påstår ikke, at demokrati og marked er det samme. Jeg påpeger, at i de private skoler, som i forestiller jer skal uddanne dem der ikke har råd til at betale en uddannelse, gør det gennem sponsorater fra større virksomheder.
Mit spørgsmål går på, om ikke de virksomheder har ligeså stor eller større interesse i at manipulere eller indoktrinere de elever, der bliver uddannet. For denne gruppe af fattige elever vil der derfor være mere tvang, fordi de ikke engang har adgang til at ændre i pensum osv., som forældre og elever har i dag.
Hele præmissen for artiklen er, at tvang er dårligt. Jeres løsning indeholder en stor eller større grad af tvang end den vi har i det nuværende skolesystem. har derfor et stort hul i forhold til den præmis, når det kommer til de lavere indkomstgrupper.
I overvurderer også temmelig meget, hvor meget tvang der er i dag. Når i endelig skriver en artikel om skolen, burde i tage udgangspunkt i virkeligheden og ikke i den centralt planlagte skole, som i forestiller jer, den ser ud.
Da jeg gik i gymnasiet, var kun 20% af mit pensum fastlagt centralt. Jeg kunne derfor som selvstuderende frit smide en masse filosofi og andre ting, der interesserede mig, på min pensumliste, i stedet for at skulle læse Erasmus Montanus osv. I øvrigt var det centralt planlagte indhold også meget fleksibelt. Jeg skulle f.eks. have mindst et folkeeventyr med fra en given periode, og jeg kunne selv vælge hvilket.
I folkeskolen er forældrene med til at fastlæsse pensum og undervisningsform.
Der findes i øvrigt masser af kristne skoler og skoler med eksperimenterende form og indhold indenfor det nuværende system. Grunden til at der ikke findes mere af den slags er, at markedet ikke efterspørger det.
Hvis du er utilfreds med de skoler, der nu engang er på markedet, så kan du jo bare hjemmeundervise dit barn eller betale en privatunderviser til at gøre det. Man er på ingen måde tvunget til at gå i folkeskolen.
For at en anarkistisk model som jeres skal fungere, skal den være mere fleksibel og mindre påbydende end den nuværende model. Jeg ser slet ikke, at det er tilfældet – tvært imod.
Samtidig kan jeg lige supplere. Under et fritmarked, vil der slet ikke eksisterer de kæmpe multinationale virksomheder du forstiller dig. Derfor finder jeg det underligt, at du bygger så stor en del af din argumentation på en meget lille passage. Indlægget er ingengang bygget op omkring dette. Men så længe, at du vælger at læse, hvad du gerne vil læse og ikke hvad står, eller med andre ord, at du vælger at læse indlægget som fanden læser biblen, ser jeg ingen grund til, at vi fortsætter denne.
Markedet er naturligvis os alle osv. Men er demokratiet ikke det samme? Hvis store virksomheder gik sammen og drev skoler for deres penge, ville der ikke være mulighed for brugerne af den skole for selv at vælge pensum. Pensum ville være valgt af de markedsaktører, der drev skolerne. Er det ikke mindst ligeså slemt at lade pensumlisterne bestemt af markedsaktørerne, som det er at lade staten bestemme dem? I det mindste er der en eller anden form for demokratisk kontrol med staten. For fattige brugere af offentlige skoler drevet af private midler er der intet alternativ. Den målgruppe kommer derfor til at gå i skole, hvor de i endnu ringere grad har været med til at bestemme pensumlisterne.
I øvrigt vil jeg lige gentage, at pensumlisterne slet ikke er centralt planlagt i så høj grad, som i påstår. Mig bekendt er det tematisk planlagt og ikke planlagt på en måde, der byder os at læse bestemte bøger.
Jeres argumentation mod statsskolen står på to ben: for det første et ben, der handler om efficiens, og for det andet et ben, der handler om central planlægning af pensum. Når jeg siger, at i taler “meget” om efficiens, mener jeg naturligvis ikke “meget” som målt i ord, men “meget” som målt i betydningen af efficiens for hele jeres argumentation. Uden efficiensargumentet har artiklen kun ét ben at stå på.
Så for den ikke synderligt sprogkyndige kan jeg omformulere mit andet spørgsmål til: Efficiens er et af jeres hovedargumenter imod statsskolen. Det nuværende skolesystem er givetvis ikke optimalt. Men ville der ikke komme ligeså meget, hvis ikke mere uudnyttet menneskeligt potentiale, hvis større dele af befolkningen fravalgte en skole, fordi de ikke havde råd?
Demokratiet er pr definition ikke det samme. Et demokrati er et flertalsvælde. Flertallet bestemmer hvordan vi bør indrette os. Den demokratiske kontrol du snakker om bliver blot hvad flertallet ønsker, at disse børn skal lære, hvilket ingenlunde er “kontrol”, som i tilsyn, men nærmere “kontrol”, som i styring, hvilket jeg finder perverst.
Markedsaktørerne bliver jo dig og mig, derfor er det naturligvis ikke ligeså slemt – hvad jeg i frivillighed vælger, kan aldrig være ligeså slemt som tvang. Hvis folk ønsker en kristen skole med fokus på indlæring fra biblen; er det hvad de får. Ønsker folk en økonomiuddannelse i østrigskøkonomi, er det hvad de får; ønsker man filosofi fra et anarkistisk synspunkt er det hvad man får, ligegyldigt, hvorvidt dette skulle være den foretrukne tilgang blandt befolkningen.
Pensumlister op igennem folkeskolen og gymnasier er forholdvis centralt planlagt. Det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide. At man så i et fåtal af uger, kan supplere pensumlisterne en smule, ændrer ikke på problemet Vi nævner firmaer som en mulig finansieringskilde – ikke som den primære. Ikke, fordi vi tror eller ønsker os, at dette bliver den primære; muligvis ønsker jeg den personligt overhoved ikke, men fordi det bestemt er en mulighed, da der er pæne sidegevinster for begge parter.
Jeg synes, at jeg i artiklen begrunder meget fint, hvorfor, at prisen aldrig bliver et problem, derfor mener jeg heller ikke, at der går menneskeligt potentiale til spilde. Jeg anser det som en umulighed under et fuldkomment frit marked, at det nogensinde skulle blive et problem, grundet skolernes afhængighed af dygtige elever, men dette kan der naturligvis sås tvivl om – det er ikke en eksakt videnskab det her.
Jeg påstår ikke, at demokrati og marked er det samme. Jeg påpeger, at i de private skoler, som i forestiller jer skal uddanne dem der ikke har råd til at betale en uddannelse, gør det gennem sponsorater fra større virksomheder.
Mit spørgsmål går på, om ikke de virksomheder har ligeså stor eller større interesse i at manipulere eller indoktrinere de elever, der bliver uddannet. For denne gruppe af fattige elever vil der derfor være mere tvang, fordi de ikke engang har adgang til at ændre i pensum osv., som forældre og elever har i dag.
Hele præmissen for artiklen er, at tvang er dårligt. Jeres løsning indeholder en stor eller større grad af tvang end den vi har i det nuværende skolesystem. har derfor et stort hul i forhold til den præmis, når det kommer til de lavere indkomstgrupper.
I overvurderer også temmelig meget, hvor meget tvang der er i dag. Når i endelig skriver en artikel om skolen, burde i tage udgangspunkt i virkeligheden og ikke i den centralt planlagte skole, som i forestiller jer, den ser ud.
Da jeg gik i gymnasiet, var kun 20% af mit pensum fastlagt centralt. Jeg kunne derfor som selvstuderende frit smide en masse filosofi og andre ting, der interesserede mig, på min pensumliste, i stedet for at skulle læse Erasmus Montanus osv. I øvrigt var det centralt planlagte indhold også meget fleksibelt. Jeg skulle f.eks. have mindst et folkeeventyr med fra en given periode, og jeg kunne selv vælge hvilket.
I folkeskolen er forældrene med til at fastlæsse pensum og undervisningsform.
Der findes i øvrigt masser af kristne skoler og skoler med eksperimenterende form og indhold indenfor det nuværende system. Grunden til at der ikke findes mere af den slags er, at markedet ikke efterspørger det.
Hvis du er utilfreds med de skoler, der nu engang er på markedet, så kan du jo bare hjemmeundervise dit barn eller betale en privatunderviser til at gøre det. Man er på ingen måde tvunget til at gå i folkeskolen.
For at en anarkistisk model som jeres skal fungere, skal den være mere fleksibel og mindre påbydende end den nuværende model. Jeg ser slet ikke, at det er tilfældet – tvært imod.
Du stråmandsdebaterer, hvilket irriterer mig. Jeg har aldrig, ALDRIG, ALDRIG!!! nogensinde skrevet, at folks uddannelse nødvendigvis skal finansieres igennem sponsorrater. Jeg skriver tværtimod, at i et frit marked, hvor priserne får lov til at bevæge sig mod marginalomkostninger og i et samfund uden lønarbejde mm, vil det ikke være nødvendigt, men at det kan være en mulighed; og jeg gentager EN MULIGHED. Hvis vi skal fortsætte denne, vil jeg bede dig om ikke at ligge ord i munden på mig. Tak.
Da jeg gik i gymnasiet var mit indtryk ikke det samme. Det var heller ikke hvad jeg fik fortalt af diverse lærere, som næsten havde en lang forudbestemt pensumliste fra undervisningsministeriet. Jeg finder dog denne meningsudveksling en anelse ligegyldig, når du vælger at debatere en stråmand i stedet for, hvad jeg reelt skriver. I en sådan situation kan du ligesåvel skrive på små sedler kaste dem over til døren og vente lidt, for derefter at gøre det samme igen.
Sebastian hvis du ikke kan styre dit temperament, så er det op ad bakke at melde sig ind i en offentlig debat, sådan som du forsøger med din aktivitet herinde.
I din brok over mit påståede stråmandsargument begår du selv et stråmandsargument. Og så runger din kritik lidt hult.
Men der er tydeligvis nogle misforståelser, så lad mig vende tilbage til det indholdsmæssige:
Som du selv nævner, er det ikke en nødvendighed men blot en mulighed med sponsorater til skoler. Jeg forsøger at pege på, at friheden til at vælge pensum osv. og til at undgå manipulation og indoktrinering er lavere for brugerne af den type skoler. Jeres kritik af den bestående skole er til dels baseret på en frigørelse fra lige præcis denne tvang og påståede indoktrinering, der kan foregå på en sponsoreret skole.Med henblik på hvor mange penge virksomheder i dag bruger på PR og CSR er det ikke helt utænkeligt, at de vil benytte deres sponsorater som en forlængelse af deres anstrengelser i forhold til meningsdannelse.I din tid i gymnasiet har du tydeligvis ikke sat dig ind i, hvilke muligheder du havde for at blive selvstuderende. Du har i gymnasiet ligesom på universitetet rig mulighed for helt selv at vælge dit pensum og dine fag, hvis du tager dig tid til det. Det er lige før, at jeg tror, at jeg godt kunne have tilvalgt en masse kreationisme i biologi, så længe jeg også havde mere videnskabenlige vinkler med.I folkeskolen er det ikke helt så individuelt, fordi der er tale om børn. Her er det så forældregruppen, der sammen med lærerne kan påvirke pensum, undervisningsform osv.Når du bare slynger ud, at pensum er fastlagt centralt, uden overhovedet at vide noget om det, er du så ikke bekymret for, at det sænker din integritet til et niveau, hvor hele artiklen ikke kan betragtes som andet end useriøs?
For lige at koge ned og undgå misforståelser så spørger jeg dig om følgende:
Er der ikke mindre frihed i skolesystemet i dit drømmesamfund for de lavere indkomstgrupper, end der er i det nuværende skolesystem?Ved du overhovedet nok om det nuværende skolesystem til at udtale dig om, hvordan det fungerer, og hvilken grad af frihed og individualitet det rummer?
Den er selvfølgelig ikke skrevet uden viden om området. Indtil videre er det eneste du har bidraget med “egne erfaringer”. Troværdigheden af dit skrevne stykke kan der sagtens sås tvivl om.
I første omgang svarer du – som så mange gange før – kun på ét af mine spørgsmål.
For det andet så bidrager jeg med mere end egne forklaringer. Som indskrevet på Det Juridiske Fakultet fortæller jeg dig, at mine erfaringer på studiet stemmer overens med loven (det burde ikke komme som en overraskelse). Når jeg er til eksamen i et fag, er jeg ikke til eksamen i en bestemt fagbog. Jeg er til eksamen i mit kendskab til gældende ret.
I forhold til mine erfaringer fra gymnasiet er der naturligvis blevet ændret meget i loven siden jeg var selvstuderende. Men med alle de tilbud, der er (VUC enkeltfag som du selv kan kombinere med en hvilkensomhelst gymnasial uddannelse, selvstudium hvor du selv kan bestemme store dele af pensum) så er systemet i sig selv fleksibelt nok til at det er irrelevant at diskutere.
For folkeskolen, som det nok primært handler om, der kan du hurtigt google dig til, at der bliver udgivet lister over nogle emner, der skal behandles. Dvs. temaer som lærerne sammen med forældrene selv kan fylde ud med hvilkensomhelst bog, der behandler det pågældende tema. Det giver f.eks. ikke mening at have historie uden at behandle emnet “Renæssance og reformation”. Et emne som man kan fylde ud med en hvilkensomhelst bog, der behandler det.
Dele af jeres kritik af det nuværende skolesystem er derfor irrelevante eller overdrevne. Det er primært den del af jeres kritik, der handler om indoktrinering osv. Der er i hele skolesystemet rig mulighed for selv at vælge pensum og vinkling.
Hvis du er i tvivl om rigtigheden af det, jeg siger, kan du jo læse lidt i friskoleloven, som grundtvigianske og religiøse skoler mv. bygger på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145519
Ja naturligvis. Jeg mener, at jeg i forvejen har svaret fyldestgørende på de andre spørgsmål og svare naturligvis ikke på dem igen. Du stopper jo ikke med at spørge før jeg fremsiger: “at naturligvis er anarki vold og ødelæggelse, staten er udelukkende en god ting og uden staten ville alle fattige dø i rendestenen.”
Tillykke med det. Med Pensumlister mener vi naturligvis ikke, at bøger er bestemt på forhånd, men, at emnerne i høj grad er bestemt på forhånd.
“For folkeskolen, som det nok primært handler om, der kan du hurtigt google dig til, at der bliver udgivet lister over nogle emner, der skal behandles. Dvs. temaer som lærerne sammen med forældrene selv kan fylde ud med hvilkensomhelst bog, der behandler det pågældende tema. Det giver f.eks. ikke mening at have historie uden at behandle emnet “Renæssance og reformation”. Et emne som man kan fylde ud med en hvilkensomhelst bog, der behandler det.”
Netop. Netop. Netop.
“Dele af jeres kritik af det nuværende skolesystem er derfor irrelevante eller overdrevne. Det er primært den del af jeres kritik, der handler om indoktrinering osv. Der er i hele skolesystemet rig mulighed for selv at vælge pensum og vinkling.”
Hvordan kan du nogensinde afgøre det? Når jeg i skolen hørte, at socialismen var det gode og liberalismen det onde og at lærebøgerne også skrev dette, var det så ikke indoktrinering; når jeg samtidig fik fortalt, at udelukkende staten kunne stoppe en finanskrise, var det så ikke indoktrinering; når jeg fik fortalt, at hvis staten ikke eksisterede ville folk ligge og dø i rendestenen, var det så ikke indoktrinering, når jeg samtidig fik fortalt, at den store depression var en over produktions krise, var der så ikke tale om indoktrinering og vildledning??????? Indoktrineringen der påpeges i det skrevne stykke er naturligvis skrevet udfra mig og Adams egne erfaringer, for hvilkes erfaringer skulle vi ellers skrive udfra?
Men med alle de tilbud, der er (VUC enkeltfag som du selv kan kombinere med en hvilkensomhelst gymnasial uddannelse, selvstudium hvor du selv kan bestemme store dele af pensum) så er systemet i sig selv fleksibelt nok til at det er irrelevant at diskutere.
Denne passage viser i høj grad, at du ikke har forstået noget som helst af det skrevne, men blot angriber det spøgelse du ser forude. Hele din debatstil er bygget op omkring utallige logiske fejlslutninger heriblandt; Argumentum ex culo, ad hoc, Ad hominem, m.fl. – hvilket gør det utroligt nemt at debatere, når hele bevisbyrden placeres væk fra en selv, men ok, som kommende jurist er et mindre antal love naturligvis heller ikke særlig lovende for omsætningen og din fremtidige løn. Det er nok i stedet din integritet der kan stilles spørgsmålstegn ved.
Til slut vil jeg citere Benjamin Tucker:
The Anarchists do not believe that education should he furnished to
children by the state. We have no objection to philanthropic efforts in that
direction,—people voluntarily combining together for such a purpose,—but
we do object to public schools supported by compulsory taxation.
So far as education is connected with what is commonly called the
“general intelligence” of the public, the Anarchistic idea is that the most
intelligent public is the public which is educated to know how to do what it
wants to do. The people may always be trusted to find out the means to
provide for the instruction they desire. To be worth anything, education
must come as the supply responsive to demand. Private enterprise always
furnishes anything for which there is a demand, provided the demand is a
practicable one.
The Anarchist believes that education does little or nothing in the
direction of forming the morals of the people. It puts weapons in the hands
of those who are criminally inclined, and instruments for good in the hands
of those whose inclinations are good. Whoever is educated has power, and
that power may be used for evil or for good.
As to what education a child should have the answer is, the education
that it wants. Anyone who feels the need of higher education has the
opportunity to strive after it and find the means of getting it. Educational
enterprise should be, like any other, a commercial enterprise. It offers what
is wanted to those who want it at a competitive price; those who want a
little education will buy a little, those who want much will buy much.
I think the system of manual training in the public schools (which, of
course, I object to the state supplying) may have a better effect on the
morals of the people than mere book learning. This kind of education fosters
the habit of industry and contributes in a greater degree to the formation of
character than does the accretion of information; it is more closely
connected with the personal habits and conduct of the people than book
learning. Perhaps the main criticism that I would make against the public-
school system is that it lays down one programme for all; it fits Procrustes
to the bed instead of the bed to Procrustes. As to whether or not children
96
Socialist and Anarchist Views of Education
are compelled to study too hard, it may be said that any child studies too
hard who studies more than it wants to.
Hmm du forstår jo simpelthen ikke pointerne.
Det kan godt være, at du har gået i folkesholen. Min pointe er, at det ikke er statens skyld. Det er dine forældres skyld. De kunne have sendt dig på en kristen skole. Eller de kunne have sendt dig på en anarkistisk skole. Uanset hvad, så bliver du indoktrineret i et eller andet. Det gør man vel med al læring. Valget af, hvilken retning du skal indoktrineres i, er dine forældres.
Der er i dag al mulighed for at vælge en anden type skole, end dem som staten stiller til rådighed. Hvis dine forældre har valgt en mainstream skole til dig i den verden, vi lever i nu, så havde de nok også gjort det i din drømmeverden.
Havde de valgt en anarkistisk skole til dig (hvis den eksisterede) så ville du have set verden ud fra et andet perspektiv end det gængse. Når du så havde haft emnet “Renæssance og reformation” så havde du fået nogle andre forklaringer på, hvorfor verden formede sig som den gjorde. Og det samme med depressionen, som du nævner.
Pointen er, at ingen bliver _tvunget_ til at gå i folkeskolen. Folk har et valg. Mange er ikke klar over det valg, fordi de er ligeglade. Men netop på grund af det frie valg til at blive indoktrineret i en anden skole, bliver delen af jeres kritik, der handler om indoktrinering irrelevant.
I øvrigt et ret underlødigt layout, jeres side får, når der kommer mere end et par enkelte svar som i denne tråd.
Samtidig kan jeg lige supplere. Under et fritmarked, vil der slet ikke eksisterer de kæmpe multinationale virksomheder du forstiller dig. Derfor finder jeg det underligt, at du bygger så stor en del af din argumentation på en meget lille passage. Indlægget er ingengang bygget op omkring dette. Men så længe, at du vælger at læse, hvad du gerne vil læse og ikke hvad står, eller med andre ord, at du vælger at læse indlægget som fanden læser biblen, ser jeg ingen grund til, at vi fortsætter denne.