Aktuelt, 3. marts 1973:
Der kan være enkelte, der skal hjælpes. Men de kan ikke få penge. Kun naturalier. Det hjælper ikke, at de klager over, at tøjet ikke er sidste Parisermodel, eller at de får serveret havregrød.
Uddannelsesstøtte skal kun i form af naturalier tildeles studerende, der vil uddanne sig til læger, lærere og ingeniører.
Børnepasning må folk selv sørge for.
Dagbladet, 10. marts. 1973:
Efter min opfattelse vil Fremskridtspartiet være til særdeles stor gavn for de fattige i befolkningen, og jeg kan i hvert fald forsikre om, at drivkraften bag vor opstilling er hensynet til den fattige del af befolkningen.
Berlingske Tidende, 23. august 1972:
-Hvor meget vil De ofre på den sociale sektor?
-20 milliarder. Hvad der udskrives af checks ud over dette beløb vil være dækningsløse. Det er specielt embedsmændene, der kan spares.
Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973:
Danmark i 1973 er så harmonisk et land med så ringe afstande både i anskuelser og i levevis, at de kæmpemæssige spændinger ikke eksisterer, og derfor vil alle de partier, der stiller op ved næste valg, helst have, at linjen fra Stauning og Steincke fortsætter.
Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:
Fremskridtspartiet i regeringen er den eneste mulighed for, at antallet af sociale tabere ikke er mangedoblet om 7-10 år. Den kurs, som opretholdes nu, kvæler den enkelte. Folk må ud af papirvældet og i stedet i gang med en fornøden produktion. Papirdyngerne gør det umuligt at opretholde blot nødtørftig social standard om få år.
Information, 10. april 1973:
Den fælles målsætning er jo størst mulig lykke for det størst mulige antal.
Sjællands Tidende, 20. marts 1973:
-Og hvor vil De lægge Deres lod?
-Der, hvor man vil føre den mest socialt ansvarsbevidste politik.
-Hvad vil det sige i denne forbindelse?
-Det vil sige der, hvor man vil føre den politik, der skaber grundlag for en fortsættelse af Staunings og Steinckes linje. De var eksponenter for en politik, der ikke var baseret på overbud. De nuværende politikere opfører sig som børn i en legetøjsbutik, der siger ”maj ha’ det” og ”maj ha’ det”.
B.T., 14. marts 1973:
Demokratiets ondeste led er dem, der sidder i vores revalideringscentre. De gør skade for de socialt handicappede.
Ekstra Bladet, 23. april 1973:
Når man ser på antallet af invalidepensionister herhjemme, skulle man tro, at der var gået en atomkrig hen over landet! Mig bekendt er det ikke tilfældet. Men bevares: Jeg skal ikke benægte, at vi stadig i Danmark har et antal go’e gamle invalider uden arme og ben, og de skal selvfølgelig også fremover have deres pension. Men alle de andre, hvis invaliditet består i, at de er blevet stresset af at løbe rundt på nogle offentlige kontorer, som alligevel skal nedlægges, ja, de skal ud og arbejde med en skovl, hvis de vil have mad på bordet.
Sjællands Tidende, 20. marts 1973:
Glistrups version af folke- og invalidepensionsloven:
Når en medborger mener, at han varigt er ude af stand til at skaffe sig sit udkomme ved at påtage sig arbejde, henvender han sig til det ambulante socialhjælpekorps, der, bestående af to mennesker, nemlig dels en læge og dels en, der er skolet i selvstændige erhvervsmæssige betragtninger, tager ud og kigger på hans forhold og derefter sørger for, at han så vidt muligt kommer i et arbejde, hvor det offentlige yder et gradvist faldende tilskud til arbejdsgiveren, eller i de meget sjældne tilfælde, hvor han virkelig ikke kan komme i noget som helst arbejde, da sørger for, at han kommer på den liste, der får sendende 310 kr. hver onsdag. Punktum.
Sjællands Tidende, 13. februar 1971:
Folkepensionen skal bevares selv om den måske i løbet af en årrække ændres til en privat pensionsforsikring.
Det, der skal blive tilbage under offentlig virksomhed, er hjælp til dem, der er dårligt udrustet fra naturens side. Det gælder åndssvage og psykisk handicappede samt invalider. Det offentlige sygehusvæsen må vi også bevare langt ud i fremtiden, og ligeledes må undervisning og forskning også finansieres af det offentlige et langt stykke tid ud i fremtiden, selvom fritidslovens vildskud må væk.
Sjællands tidende, 20. marts 1973:
Stort set skal der ikke spares på de sociale budgetter, men man skal ikke regne med nogen ekspansion inden for den sociale sektor før fra 1977, hvor samfundets rigdom i kraft af indkomstskattens afvikling er blevet så stor, så vi kan betale det. Det eneste grundlag for at føre socialpolitik er jo, at der ligger en produktion bag.
Morgenposten, 18. marts 1973:
Vi vil søge at danne en slags lokalområder for mødre med enlige børn. Er der i et område f.eks. 30 mødre med 69 børn, vil vi sende de 20 mødre på arbejde, mens de 10 skal blive hjemme og passe samtlige børn.
Aktuelt, 23. marts 1973:
Med en skattefrihedsgrænse på 60.000 kr. bliver der råd til at fastholde det sociale tryghedsnet samt ordne såvel skole som forureningsbekæmpelseslovgivning og fremskynde en fast forbindelse over Storebælt. Hospitalsvæsenet forbliver en gratis service over for borgerne. De opnår hurtigt væsentligt højere standard end tilfældet bliver under det hidtidige system, som jo til skade for produktion og beskæftigelse sænker en blydyne af skattetryk, paragrafjungle og papirraseri ned over samfundet.
Ekstra Bladet, 10. marts 1973:
Det er da også pip, at Krag skal have 50.000 kr. i pension i resten af sit liv, fordi han har været statsminister. Vi holder på, at politikere og statstjenestemænd, der mere eller mindre frivilligt tvinges fra deres job, skal have fuld løn i 18 måneder og derefter nul.
Og hvorfor i alverden skal en departementschef eller en højesteretsdommer have mere i pension end et postbud eller en skinneskidtskraber? De har hver efter deres evner ydet et livs indsats og skal have det samme.
”I lyst og nød” den 26. maj 1970 i TV sagde Glistrup ifølge B.T.:
Det er direkte anstødeligt, at en kvinde, der har haft gode økonomiske vilkår i sit ægteskab, også skulle blive ved med at have det, når ægteskabet er opløst. Hun skal være taknemlig for de år hun har haft. Samfundet har ikke brug for den slags luksusdyr – kvinder, der vil blive ved med at lege hertuginder.
Glistrups Sociale Udsyn
Glistrups Sociale Udsyn
Aktuelt, 3. marts 1973:
Der kan være enkelte, der skal hjælpes. Men de kan ikke få penge. Kun naturalier. Det hjælper ikke, at de klager over, at tøjet ikke er sidste Parisermodel, eller at de får serveret havregrød.
Uddannelsesstøtte skal kun i form af naturalier tildeles studerende, der vil uddanne sig til læger, lærere og ingeniører.
Børnepasning må folk selv sørge for.
Dagbladet, 10. marts. 1973:
Efter min opfattelse vil Fremskridtspartiet være til særdeles stor gavn for de fattige i befolkningen, og jeg kan i hvert fald forsikre om, at drivkraften bag vor opstilling er hensynet til den fattige del af befolkningen.
Berlingske Tidende, 23. august 1972:
-Hvor meget vil De ofre på den sociale sektor?
-20 milliarder. Hvad der udskrives af checks ud over dette beløb vil være dækningsløse. Det er specielt embedsmændene, der kan spares.
Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973:
Danmark i 1973 er så harmonisk et land med så ringe afstande både i anskuelser og i levevis, at de kæmpemæssige spændinger ikke eksisterer, og derfor vil alle de partier, der stiller op ved næste valg, helst have, at linjen fra Stauning og Steincke fortsætter.
Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:
Fremskridtspartiet i regeringen er den eneste mulighed for, at antallet af sociale tabere ikke er mangedoblet om 7-10 år. Den kurs, som opretholdes nu, kvæler den enkelte. Folk må ud af papirvældet og i stedet i gang med en fornøden produktion. Papirdyngerne gør det umuligt at opretholde blot nødtørftig social standard om få år.
Information, 10. april 1973:
Den fælles målsætning er jo størst mulig lykke for det størst mulige antal.
Sjællands Tidende, 20. marts 1973:
-Og hvor vil De lægge Deres lod?
-Der, hvor man vil føre den mest socialt ansvarsbevidste politik.
-Hvad vil det sige i denne forbindelse?
-Det vil sige der, hvor man vil føre den politik, der skaber grundlag for en fortsættelse af Staunings og Steinckes linje. De var eksponenter for en politik, der ikke var baseret på overbud. De nuværende politikere opfører sig som børn i en legetøjsbutik, der siger ”maj ha’ det” og ”maj ha’ det”.
B.T., 14. marts 1973:
Demokratiets ondeste led er dem, der sidder i vores revalideringscentre. De gør skade for de socialt handicappede.
Ekstra Bladet, 23. april 1973:
Når man ser på antallet af invalidepensionister herhjemme, skulle man tro, at der var gået en atomkrig hen over landet! Mig bekendt er det ikke tilfældet. Men bevares: Jeg skal ikke benægte, at vi stadig i Danmark har et antal go’e gamle invalider uden arme og ben, og de skal selvfølgelig også fremover have deres pension. Men alle de andre, hvis invaliditet består i, at de er blevet stresset af at løbe rundt på nogle offentlige kontorer, som alligevel skal nedlægges, ja, de skal ud og arbejde med en skovl, hvis de vil have mad på bordet.
Sjællands Tidende, 20. marts 1973:
Glistrups version af folke- og invalidepensionsloven:
Når en medborger mener, at han varigt er ude af stand til at skaffe sig sit udkomme ved at påtage sig arbejde, henvender han sig til det ambulante socialhjælpekorps, der, bestående af to mennesker, nemlig dels en læge og dels en, der er skolet i selvstændige erhvervsmæssige betragtninger, tager ud og kigger på hans forhold og derefter sørger for, at han så vidt muligt kommer i et arbejde, hvor det offentlige yder et gradvist faldende tilskud til arbejdsgiveren, eller i de meget sjældne tilfælde, hvor han virkelig ikke kan komme i noget som helst arbejde, da sørger for, at han kommer på den liste, der får sendende 310 kr. hver onsdag. Punktum.
Sjællands Tidende, 13. februar 1971:
Folkepensionen skal bevares selv om den måske i løbet af en årrække ændres til en privat pensionsforsikring.
Det, der skal blive tilbage under offentlig virksomhed, er hjælp til dem, der er dårligt udrustet fra naturens side. Det gælder åndssvage og psykisk handicappede samt invalider. Det offentlige sygehusvæsen må vi også bevare langt ud i fremtiden, og ligeledes må undervisning og forskning også finansieres af det offentlige et langt stykke tid ud i fremtiden, selvom fritidslovens vildskud må væk.
Sjællands tidende, 20. marts 1973:
Stort set skal der ikke spares på de sociale budgetter, men man skal ikke regne med nogen ekspansion inden for den sociale sektor før fra 1977, hvor samfundets rigdom i kraft af indkomstskattens afvikling er blevet så stor, så vi kan betale det. Det eneste grundlag for at føre socialpolitik er jo, at der ligger en produktion bag.
Morgenposten, 18. marts 1973:
Vi vil søge at danne en slags lokalområder for mødre med enlige børn. Er der i et område f.eks. 30 mødre med 69 børn, vil vi sende de 20 mødre på arbejde, mens de 10 skal blive hjemme og passe samtlige børn.
Aktuelt, 23. marts 1973:
Med en skattefrihedsgrænse på 60.000 kr. bliver der råd til at fastholde det sociale tryghedsnet samt ordne såvel skole som forureningsbekæmpelseslovgivning og fremskynde en fast forbindelse over Storebælt. Hospitalsvæsenet forbliver en gratis service over for borgerne. De opnår hurtigt væsentligt højere standard end tilfældet bliver under det hidtidige system, som jo til skade for produktion og beskæftigelse sænker en blydyne af skattetryk, paragrafjungle og papirraseri ned over samfundet.
Ekstra Bladet, 10. marts 1973:
Det er da også pip, at Krag skal have 50.000 kr. i pension i resten af sit liv, fordi han har været statsminister. Vi holder på, at politikere og statstjenestemænd, der mere eller mindre frivilligt tvinges fra deres job, skal have fuld løn i 18 måneder og derefter nul.
Og hvorfor i alverden skal en departementschef eller en højesteretsdommer have mere i pension end et postbud eller en skinneskidtskraber? De har hver efter deres evner ydet et livs indsats og skal have det samme.
”I lyst og nød” den 26. maj 1970 i TV sagde Glistrup ifølge B.T.:
Det er direkte anstødeligt, at en kvinde, der har haft gode økonomiske vilkår i sit ægteskab, også skulle blive ved med at have det, når ægteskabet er opløst. Hun skal være taknemlig for de år hun har haft. Samfundet har ikke brug for den slags luksusdyr – kvinder, der vil blive ved med at lege hertuginder.