Glistrups Blandede Landhandel

Information, 10. april 1973: Vi tror denne lykke skabes i de danske biler ude i søndagsbilismen, på publikumspladserne, hvor man kan følge fodboldkampene i Idrætsparken, eller i KB-Hallen, eller foran TV-apparaterne. Information, 10. april 1973: Men når folk så skal opbygge deres glæde og se Otto Leisner i farve-TV eller køre frem og tilbage langs […]

Information, 10. april 1973:
Vi tror denne lykke skabes i de danske biler ude i søndagsbilismen, på publikumspladserne, hvor man kan følge fodboldkampene i Idrætsparken, eller i KB-Hallen, eller foran TV-apparaterne.

Information, 10. april 1973:
Men når folk så skal opbygge deres glæde og se Otto Leisner i farve-TV eller køre frem og tilbage langs hovedvej 1 fra Korsør til København hver søndag, eller hvad det nu er, der giver folk glæde, eller gå i deres sommerhuse og plante fyrretræer, for nu at tage tre typiske ting, der glæder den danske befolkning, så er det nødvendigt, at der skabes de bedst mulige økonomiske rammer ved anvendelse af færrest mulige af ugen 168 timer.

Ekstra Bladet, 14. april 1973:
Man bør ikke på Christiansborg blande sig i, hvordan folk hygger sig. Men man bør skabe bl.a. de økonomiske forudsætninger for, at folks hyggetilværelse bliver bedst mulig.

Berlingske Tidende, 18. april 1972:
Den arbejdende del af befolkningen kan inddeles i fire grupper. For det første dem, der direkte skaber værdier, der giver velvære for medborgerne. For det andet servicefagene i forhold til denne gruppe. For det tredie den offentlige sektors papiradministratorer, og for det fjerde servicefagene i forhold til denne tredie gruppe. Det, som er sket i Danmark siden Ove Rodes Gimle-tale, er, at den tredie gruppe i accellererende tempo har fået vind i sejlene og taget den fjerde gruppe med sig. Den politiske indsats, der derfor er brug for nu, er ganske enkelt at vende denne udvikling. Et redskab hertil er fjernelsen af den indkomstskat, som direkte og indirekte udgør et af de vigtigste næringsstoffer i den offentlige sektors vækst.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:
Om pressen:
Jeg har hørt, at der er to mennesker, som man på Politikens redaktion ikke må omtale, før man har spurgt cheferne, og det er Suzanne Brøgger og mig.
Og da jeg har læst om, hvad Suzanne Brøgger har præsteret med politifolk i Sovjet, så er det da festligt, at jeg er puttet i kassen sammen med hende.

Morgenposten, 18. marts 1973:
Vi vil ophæve radiomonopolet og hermed indføre fri konkurrence. Samtidig vil vi indføre døgn-TV og –radio, hvad angår alle tre nuværende programmer – vel at mærke uden at det skal koste en krone mere. Vi vil i vid udstrækning benytte os af genudsendelser. Samtidig vil vi afskaffe det skidne vand – radiorådet – og samtidig give plads for en minoritet som Erhardt Jakobsens aktive lytterkomité. Den skal naturligvis til orde i æteren.

Kristeligt Dagblad, 16. april 1973:
Når folkekirken og dermed kirkeskatten er udskilt af den offentlige administration, kan de kristne købe kirkerne på fordelagtige vilkår.
Stat og kirke skal adskilles. Men de kristne skal dog have en mulighed for at overtage kirkerne, idet de kan købe dem af staten på fordelagtige vilkår, når folkekirken og dermed kirkeskatten er udskilt af den offentlige administration. Kirkerne tilhører ikke de kristne menigheder, men staten – og de kristne skal købe kirkerne, hvis de vil have lov til at bruge dem, efter at der er sket en adskillelse af stat og kirke.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:
Om kirken:
Baptister, adventister, katolikker og muhammedanere klarer sig fortræffeligt. Hvis religionen betyder noget for os, hvorfor skulle vi så ikke kunne leje kirkerne af staten og selv lønne vore præster?

Amtsavisen, Randers, 12. februar 1972:
En fagforeningsformand i dag er som præsten var engang, en slags sjælesørger. Medlemmerne betror sig til ham, hvis de har problemer. Ofte kan han sige sådan og sådan skal du gøre, men i de tilfælde, hvor formanden ikke kan svare, så er det, han henvender sig til os.

B.T., 8. februar 1973:
Abort skal kvinden selv bestemme. Sex- og religionsundervisning skal afgøres af forældrene ved de enkelte skoler. Mindretal skal have ret til at få deres børn fritaget.

Dagbladet, 10. marts 1973:
Troen på, at de tal, der går ud fra Danmarks Statistik og Nationalbanken, gør gavn, er baseret på, at man tror på, at de er rigtige. Men gang på gang viser det sig jo, at det er forældede ting, der slet ikke er rigtige. Jeg tror, at det er en sovepude med de oplysninger. Og det pestilerer jo de danske erhvervsvirksomheder at skulle levere alle de pjattede oplysningsskemaer til Danmarks Statistik.

Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:
Pressen er noget af det i Danmark, der fungerer nærmest demokratiet. Nu har jeg set, hvordan demokratiet fungerer politisk, i retssale samt andre steder. Det rosenrøde billede, samfundsorienteringen i skolen tegner af tilværelsen, er i virkeligheden væsentlig sortere. Pressen er nok det mindste sorte, og den er det organ, der kommer nærmest demokratisk menneskeforståelse.

Morgenposten, 11. marts 1973:
Når man fremfører sig med sagligt velfunderede argumenter, og man præcist angiver sine hensigter over for en vælgerskare, som i den grad er fedet op med valgflæsk og uklare og halve løfter, fortielser og lignende, så må det jo med en så dygtig og veluddannet befolkning som den danske føre til, at flere og flere indser, ather har vi det rigtige.

Morgenposten, 18. marts 1973:
Om anbringelse af administrativt personale:
Her skal vi gøre os det klart, at det ikke blot er den offentlige sektor, det drejer sig om, men også alle advokatkontorer og revisorkontorer. Ja, selv den lille købmandskone, der bruger sin aften til at skrive momsblanketter og meget andet. Hun skal ikke koncentrere sig om noget andet end at lave frikadeller med kærlighed. I dag er der 600.000 mennesker beskæftiget ved det, vi i partiet kalder skrivebordsarbejde. Vi vil kun have 50.000 tilbage om syv år. De resterende får vi nok anbragt. Der vil være god brug for dem i produktionen. Vi regner med at skulle omskole 50.000 mennesker om året, og det vil koste 20.000 kr. pr. næse.

Børsen, 18. marts 1971:
En af en bestyrelses opgaver er jo i øvrigt at likvidere på det rigtige tidspunkt. Det er min erfaring, at man alt for ofte likviderer, når problemerne nærmest begynder at overfalde en. Det rigtige må være at likvidere, når selskabet er på toppen. F.eks. burde B&W efter min mening have været likvideret i 1959.

Morgenposten, 11. marts 1973:
Selvfølgelig vil der altid, når noget nyt gror frem, være perioder, hvor det går op og perioder, hvor det går ned. Men vi skal nok komme fremad.

B.T., 26. maj 1970:
Om et ”frit” Bornholm:
Der skal være et banksystem mere hemmeligt end det schweiziske. Masser af bordeller og liveshows. En lov, der giver fri adgang til skilsmisse, hvis en af parterne har været tre uger på øen.

Ekstra Bladet, 10. maj 1973:
-Mener De ikke, der eksisterer bagmænd?
-Nej, i hvert fald ikke nogle, som med rimelighed kan tildrage sig sådan en interesse, som gammelmandspolitikerne har fået kastet på bagmændene. Det er jo en hysterisk hetz for at få afledet interessen fra det væsentlige ved at kaste de folk for løverne.
Det hele svarer til, da de romerske kejsere kastede uskyldige ofre for løverne. Jeg mener, at bagmændene er udsat for en særdeles utiltalende lynch-justits.
Det er helt uden proportions-sans, når man i den grad er på nakken af en dygtig forretningsmand som Brask Thomsen. Finansbanken har jo reddet mange, som er kommet i en nødsituation. I rapporten hører vi kun om dem, det er godt skidt. De ville måske ikke have klaret den alligevel.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password