Glistrup om Gyngerne og Karrusellerne

Berlingske Tidende, 23. august 1972: Siden 17. august 1626, da vi tabte ved Lutter am Barenberg, har dansk udenrigspolitik været overflødig. Ikke desto mindre har vi foranstaltet et vældigt ambassadebyggeri og en forargelig cocktailpartytjeneste til urimelig belastning for skatteborgerne. B.T., 8. februar 1973: Det er nok svært at beskæftige en karl som ambassadøren i Buenos […]

Berlingske Tidende, 23. august 1972:
Siden 17. august 1626, da vi tabte ved Lutter am Barenberg, har dansk udenrigspolitik været overflødig. Ikke desto mindre har vi foranstaltet et vældigt ambassadebyggeri og en forargelig cocktailpartytjeneste til urimelig belastning for skatteborgerne.

B.T., 8. februar 1973:
Det er nok svært at beskæftige en karl som ambassadøren i Buenos Aires med noget produktivt, når han i årevis har brugt sin tid til at sende indberetninger på fem-seks sider til udenrigsministeriet, hvor fem-seks andre har læst dem og arkiveret dem, og på at holde cocktailparties. Men der er en masse jordarbejde i Jylland og på Fyn, der skal laves.

Information, 10. april 1973:
Diplomaterne har ikke skabt Danmark goodwill, men badwill. Diplomaterne hjemkaldes efter syv måneder til omskoling, hvortil der er afsat en milliard kroner. Nogle vil være i stand til at leve af deres formue – de har jo tjent ganske godt – andre kan formentlig bruges som tolke i Fællesmarkedet.

Udenrigsministeriet bevares, men der anvendes fremover eksperter fra sag til sag.

Sjælland Tidende, 13. februar 1971:
Hvor der for 10 år siden sad en halvdagsdame, sidder der i dag 15-20 medarbejdere til at administrere løn og personale. Syv ministerier bør ophæves på stedet: Udenrigsministeriet, boligministeriet, fiskeriministeriet, handelsministeriet, landbrugsministeriet, kirkeministeriet og alt hvad der hører under dem, dog bortset fra Danmarks Radio. Alt hvad der er af lovgivning samt ambassaderne under de pågældende ministerier borde nedlægges. I dag, da telefonen er opfundet, har Danmark ikke brug for ambassader.

Berlingske Tidende, 7. april 1971:
Jeg tror, at tre opgaver ligger den almindelige dansker på sinde: Social- og sundhedsvæsenet, løsning af trafikopgaverne og undervisningsvæsenet og måske forureningsbekæmpelsen. Vi må erkende, at meget andet kan vi ikke klare. Vi må f.eks. væk med hele udenrigstjenesten. Det må kunne klares pr. telefon. Vi må inden for de tre områder sørge for, at pengene bruges, så de flest mulige får glæde af det. Det vil sige, at f.eks. prestige-projekter for læger, der måske kan redde 10 menneskeliv, har vi ikke råd til. Vi har også en del prestigeuddannelser. Vi må bort fra, at skatteyderne betaler til de teologiske, økonomiske, juridiske og et luksusstudium som det psykologiske.

Jyllands-Posten, 5. februar 1972:
Negerhøvdingene skal stadig støttes og ambassaden i Beograd stadig udsmykkes.

Sjællands Tidende, 13. februar 1971:
Den samfundssygdom, der først og fremmeste plager os, er den offentlige sektors svulmen op, og hvor meget det lykkes at få i de offentlige kasser. Hver gang de får en million kr. mere i kassen, finder de på, at der skal placeres en ny statue på torvet, eller at der skal sættes en ny frise på ambassaden i Beograd. Borgernes eneste værn er at unddrage dem disse midler.

Amtsavisen, Randers, 12. februar 1972:
-Hvad med de mange arbejdsløse embedsmænd?
-De skal ud at bestille noget. F.eks. kunne de arbejdsløse ambassadører lave nåle til damehatte. Bare de kommer ud i produktionen.

Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973:
Hvis hr. Anker Jørgensen vil sende penge til Vietnam, må det ske af egen lomme. Og buschaufføren fra Brønderslev skal ikke være tvunget til at betale til diverse balletdamer. Vi må ind på, at vi betaler for det, vi har lyst til. Væk med alle disse tilskud til ludo og bridge.

Information, 10. april 1973:
USA må reagere, som USA vil. Efter syv måneder som regeringsparti vil vi hjemkalde den danske ambassadør i Washington. I øvrigt tror jeg, at USA er revnende ligeglad med, om vi render rundt med slangebøsser til en værdi af 3,3 milliarder kroner eller ej. Hvis Pentagon f.eks. har brug for Thule-basen, kan vi heller intet gøre, om vi så brugte tre gange vort nationalprodukt på forsvaret.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:
Man sparer millioner ved at udskyde ØD, Saltholm og Storebæltsbroen. Er det at spare? Så skulle man have foreslået en bro direkte fra København til Skagen. Den ville være meget dyrere. Og når man så ikke byggede den, havde man sparet endnu flere millioner. Er det ikke det, man kalder fidus?

Morgenposten, 18. marts 1973:
Om uddannelsesstøtte og universiteter:
Partiet har den mening, at man fra statens side kun skal støtte uddannelsen af lærere, læger og ingeniører. Partiet er interesseret i at betale, hvad samfundsnyttige studier koster, og der vil blive tale om både lån og legater. Alle andre studier kommer ikke staten ved. Vi siger stop nu, vi har fuldt ud nok i Københavns universitet samt universiteterne i Århus og Odense. Vi indstiller udbygningen af universitetscentret i Roskilde, og der bliver slet ikke tale om universiteter i Aalborg og Esbjerg.

Ekstra Bladet, 16. april 1973:
Vi vil standse enhver form for økonomisk hjælp til aftenkurser med bridgespil og ølbrygning, der skal ikke ydes støtte til hverken balletpiger eller billedhuggere, og Roskilde universitet skal omdannes til motel.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password