Ekstrabladet er et clickbait medie. Det betyder at de laver overskrifter, og vinkler deres artikler, så det kan skabe maksimal kontrovers og interesse – allerhelst forargelse. Det sælger. Intet nyt der.
Men da EB.dk igår dækkede en 66-årigs forsvar af sit hjem i Birkerød – og vinklede historien til at selvforsvar med våben var himmelråbende vanvittigt, og at det var pokkers synd for den nu skamskudte 26-årige fulde ballademager (som forud havde forsøgt at trænge ind i den 66-åriges hjem) – havde EB nok ikke regnet med backlashet fra deres læsere.
Den 66-årige er nemlig tidligere blevet hjemmerøvet. Og blev i den forbindelse blandt andet banket i hovedet med en hammer. Ikke en skide sjov oplevelse.
Så blev det pludseligt pinligt tydeligt, at den 66-årige havde god grund til at sidde klar med sit haglgevær.
Og selvom EB.dk havde vinklet interviewsne i artiklen, med citater som:

“det bliver amerikanske tilstande, hvis det skal være i orden at forsvare sin ejendomsret på den måde”

og

“Det er ikke måden at forsvare sig på. Vi har ikke nogen geværer herhjemme – men til gengæld er der to i husstanden, som har det brune bælte, så han ville have fået kamp til stregen her”

Så reagerede læserne stik mod EBs hensigt med sund dansk fornuft. Læs her et par af de højest ratede kommentarer:





Den jævne Dansker er tydeligvis mere end klar til at tage Stand Your Ground retten igen, og acceptere Castle Doctrine lovgivning.
Retten til ikke at blive krænket, overfaldet, voldtaget og få røvet sin ejendom går forud al sniksnak lovgivning som politikerne kan finde på inde i Christiansborg. Selvforsvar er en ret som alle mennesker har!
Igennem historien har stater så forsøgt at afvæbne deres borgere, for at sikre sig voldsmonopolet. Men det fungerer ikke – Folk er trætte af politiet, folk er trætte af overfald, folk er trætte af statens magt!
Derfor må jeg på det kraftigste opfordre til at man som dansker protesterer over den absurde fængsling af den 66-årige mand. Han havde ret til at forsvare sig selv, og staten har absolut ikke ret til at fængsle mennesker der ikke krænker andre og andres ejendom.
Som en lille krølle på halen vil jeg afrunde med en lille samplet sang og video; den opsummerer indledningsvist – med humor – hvordan at et simpelt haglgevær kan afskrække enhver voldsmand. Det burde simpelthen være standard i ethvert hjem.
Nåja, og så behandler videoen også droner og NSA. 😉

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.