På Anarkistisk Debatforum faldt jeg over denne tråd om arbejdsløse i jobtræning. Brugeren “Rødbeden” skriver:
“Jeg vil gerne i kontakt med andre på den antiautoritære venstrefløj, der også er i endt i bistandssysytemets helvede af private “tilbud”, med henblik på at organisere et fælles modsvar. Det er så helvedes nederen at være låst i deres system, men endnu være deprimerene er det at måde alle de folk der bare dukker nakken og er igang med deres jobtræning #117, uden at brokke sig, fordi de er blevet truet på det daglige brød.”
“Abl” svarer:
jeg har været 12 år i systemet, skiftevis på bistand og SU. de seneste mange år på bistand og har nogle SU klip tilbage – dvs. der er lagt en langsigtet plan for at få mig på arbejdsmarkedet. de er ved at fatte at de ikke kan sige “få mig tilbage på arbejdsmarkedet” for jeg har aldrig været der! og nu er det officielt pga ‘misbrug’..
den kommune jeg bor i nu er ret barsk når det kommer til arbejdsløse, men den jeg flyttede fra tilbød mig et ‘kursus’ i et fag jeg rent faktisk kunne bruge kreativt, så jeg takkede ja og brugte 1½ år på det – kurset var ikke andet end et værksted for mig; med frynsegoder. at stedet lå 2 minutters gang fra mit hjem gjorde det bare mere tolerabelt.
nu er det meningen at jeg skal søge jobs, men officielt meldt ud at jeg ikke kan, og ville ikke tage imod et tilbud der ikke giver mening. melder mig syg tit og ofter eller møder op og siger hej og går igen. det er til at leve med. det er stadig slaveri, men til at leve med.
Førtidspension eller revolution nu!”
Og “Knast” kommenterer:
“Da jeg blev sendt i straksaktivering i Gentofte Komune, i ’96, endte jeg som skovhugger. Det var så fedt et gig, at ingen af os i sjakket gad gå ud og tage et ‘rigtigt’ arbejde..”
Jeg spørger: Hvad er det, disse anarkister vil leve af i deres idealsamfund?

Join the Conversation

47 Comments

  1. Når systemet ikke længere undertrykker dem, vil de allesammen kunne realisere deres sande geni og opfinde maskiner, som vil klare al arbejdet og reparere sig selv!
    Det er i hvert fald det mest konkrete, jeg har fået ud af dem.

  2. Når systemet ikke længere undertrykker dem, vil de allesammen kunne realisere deres sande geni og opfinde maskiner, som vil klare al arbejdet og reparere sig selv!
    Det er i hvert fald det mest konkrete, jeg har fået ud af dem.

  3. Jeres kommentarer kunne være gode at se inde på deres forum 🙂
    Hold kæft nogle tabere.

  4. Jeres kommentarer kunne være gode at se inde på deres forum 🙂
    Hold kæft nogle tabere.

  5. For manges vedkommende er der ikke tale om en reel politisk anarkisme men blot et noget fejlplaceret aktiveringsbehov, der bliver plejet gennem deltagelse i subkultur, der blive “spicet” op med diverse politiske paroler.
    Naturligvis er det ikke alle, der kalder sig for anarkister på venstrefløjen, som passer på beskrivelsen, men det er altså virkelig mange, hvilket også bliver understreget af deres tilhørsforhold til diverse subkulturer og pseudo-politiske bevægelser à la veganismen.
    Det er desuden ikke unormalt at hustle sig til førtidspension, og det forklarer visse menneskers store engangement i disse subkulturelle miljøer, der giver dem den sociale status og beskæftigelse, som hr og fru Danmark søger gennem uddannelse, deltagelse på arbejdsmarkedet, osv.
    Det er på mange måder en genvej at leve i en sådan boble og fare ud mod det omgivende samfund.
    Det kræver på nogle måder en selvopofrelse, men det er temmelig diskutabelt, hvor meget egentligt arbejde, det kræver. Samtidigt kan selvopofrelsen, i hvert fald kortsigtet, være en slags investering i en offerrolle, der kan udnyttes indadtil i miljøet til fremme af social position. Det er meget symptomatisk, da man som miljø ofte “kører” på en kollektiv offerrolle i en masse sammenhænge, hvor “fascismen”, man udsættes for, er selvpåkaldt af enten direkte provokation eller ren urimelighed.
    Billedet af stolt parasitoide eksistenser er ikke nødvendigvis ukorrekt, men samtidigt har de miljøer også givet mindre velfungerende individer muligheden for en vis udvikling, så billedet af det som alt sammen usympatisk er ikke så sort-hvidt, ligesom at det intet har med kollektivistisk anarkisme at gøre.
    Selvom det ikke har meget med denne sammehæng at gøre, vil jeg dog også påpege, at kritiken af socialismen (eller rettere former af bestemte former for socialisme) ikke nødvendigvis er gyldig for den kollektivistiske anarkisme.

  6. For manges vedkommende er der ikke tale om en reel politisk anarkisme men blot et noget fejlplaceret aktiveringsbehov, der bliver plejet gennem deltagelse i subkultur, der blive “spicet” op med diverse politiske paroler.
    Naturligvis er det ikke alle, der kalder sig for anarkister på venstrefløjen, som passer på beskrivelsen, men det er altså virkelig mange, hvilket også bliver understreget af deres tilhørsforhold til diverse subkulturer og pseudo-politiske bevægelser à la veganismen.
    Det er desuden ikke unormalt at hustle sig til førtidspension, og det forklarer visse menneskers store engangement i disse subkulturelle miljøer, der giver dem den sociale status og beskæftigelse, som hr og fru Danmark søger gennem uddannelse, deltagelse på arbejdsmarkedet, osv.
    Det er på mange måder en genvej at leve i en sådan boble og fare ud mod det omgivende samfund.
    Det kræver på nogle måder en selvopofrelse, men det er temmelig diskutabelt, hvor meget egentligt arbejde, det kræver. Samtidigt kan selvopofrelsen, i hvert fald kortsigtet, være en slags investering i en offerrolle, der kan udnyttes indadtil i miljøet til fremme af social position. Det er meget symptomatisk, da man som miljø ofte “kører” på en kollektiv offerrolle i en masse sammenhænge, hvor “fascismen”, man udsættes for, er selvpåkaldt af enten direkte provokation eller ren urimelighed.
    Billedet af stolt parasitoide eksistenser er ikke nødvendigvis ukorrekt, men samtidigt har de miljøer også givet mindre velfungerende individer muligheden for en vis udvikling, så billedet af det som alt sammen usympatisk er ikke så sort-hvidt, ligesom at det intet har med kollektivistisk anarkisme at gøre.
    Selvom det ikke har meget med denne sammehæng at gøre, vil jeg dog også påpege, at kritiken af socialismen (eller rettere former af bestemte former for socialisme) ikke nødvendigvis er gyldig for den kollektivistiske anarkisme.

  7. “Billedet af stolt parasitoide eksistenser er ikke nødvendigvis ukorrekt, men samtidigt har de miljøer også givet mindre velfungerende individer muligheden for en vis udvikling”
    Kan du uddybe dette?

  8. “Billedet af stolt parasitoide eksistenser er ikke nødvendigvis ukorrekt, men samtidigt har de miljøer også givet mindre velfungerende individer muligheden for en vis udvikling”
    Kan du uddybe dette?

  9. Det er helt op til mig at vurdere, hvorvidt jeg bruger for meget eller for lidt tid på noget. Det tilkommer ikke Fredrik Lidstöm.
    Du må gerne uddybe din påstand om mit had og foragt mod diverse subkulturelle skulle være indsigtsløst. Så skal jeg til gengæld med glæde forklare dig, hvorfor du tager fejl.

  10. Det er helt op til mig at vurdere, hvorvidt jeg bruger for meget eller for lidt tid på noget. Det tilkommer ikke Fredrik Lidstöm.
    Du må gerne uddybe din påstand om mit had og foragt mod diverse subkulturelle skulle være indsigtsløst. Så skal jeg til gengæld med glæde forklare dig, hvorfor du tager fejl.

  11. Skovgaard,
    Jeg tror at Frederik henviser til at såkaldte outsiders, har fundet fællesskab i venstrefløjen og på den måde udviklet sig.
    Jeg synes det er skræmmende, at deres mentalitet ligget på så lavt et blus. Samt at det fremmer deres status i eget miljø.
    Frederik, tak for dine inputs om venstrefløjen. De er altid spændende (og baseret på real life 🙂

  12. Skovgaard,
    Jeg tror at Frederik henviser til at såkaldte outsiders, har fundet fællesskab i venstrefløjen og på den måde udviklet sig.
    Jeg synes det er skræmmende, at deres mentalitet ligget på så lavt et blus. Samt at det fremmer deres status i eget miljø.
    Frederik, tak for dine inputs om venstrefløjen. De er altid spændende (og baseret på real life 🙂

  13. Skovgaard,
    Jeg tror at Frederik henviser til at såkaldte outsiders, har fundet fællesskab i venstrefløjen og på den måde udviklet sig.
    Jeg synes det er skræmmende, at deres mentalitet ligget på så lavt et blus. Samt at det fremmer deres status i eget miljø.
    Frederik, tak for dine inputs om venstrefløjen. De er altid spændende (og baseret på real life 🙂

  14. Jesper Rahlf(?), til dels Skovgaard:
    Mine udtalelser skal naturligvis ikke tages som noget som helst absolut – det er mere eller mindre blot mit eget indtryk og min egen analyse af visse strukturer, fremherskende tendenser og fremtrædende enkeltperson indenfor det venstre-subkulturelle miljø i København.
    Og naturligvis har du ret i din antagelse, at det giver plads til “outsidere”. Dele af miljøet, selvom man kan sige meget ondt om det, har tolereret og taget sig af mange, som ellers ikke har klaret sig særlig godt og ikke haft nogen steder at vende sig til, og det har givet disse mennesker medindflydelse, omend ikke på lige vilkår, naturligvis, da størstedelen af tingene er under ledelse af despotiske demagoger, der kun lever op til de socialistiske paroler eller forestillinger, når det er til deres egen fordel, men desto mindre har det givet folk en mulighed for socialisering og netværksdannelse uden at der nødvendigvis findes noget sidestykke for det i København eller det danske samfund som sådan!
    Og det er grunden til, at mange nærer så stærke følelser for det, og det var derfor en masse gik i blodrus efter ungdomshusrydningen, hvis vi i denne sammenhæng glemmer den despotiske gruppe, der ville gå fra at være af høj social position i et bestemt miljø til nuller på overførselsindkomst.
    Det er meget typisk at subkultur er et samlingspunkt – det er vist formålet med det, og det var på en masse måder grundlaget for væksten af forskellige af de oprindelige subkulturer, der eksisterer indenfor venstrefløjen i Danmark. Folk indenfor subkulturerne er i forvejen oftest kollektivistiske og tenderer til at tilhøre fløjene, men det er ganske få steder, at man har samme form for holdnings- og modepoliti som i Danmark.
    Problemet er, som jeg ser det, at man kidnapper både politiske retninger og folk til disse politiske retninger (i deres nye udformning); og når man har at gøre med ikke nødvendigvis voldsomt politisk bevidste mennesker, der søger fællesskabet og kollektivet af sociale årsager, opstår der problemer, både for individet, der gennem “miljøet” kommer i kontakt med venstreradikalismen, og for venstreradikalismen, særligt den mere funky og libertære venstreradikalisme, der fuldkommen bliver misbrugt med henblik på at legitimere ballade.
    Det grimmeste er dog klart for mig, at man i den mest subkulturelle fløj blandt dem, der “claimer” diverse politiske holdninger (no shit) er temmelig usikre på sin politiske status, hvorfor man er fuldkommen afsporede og pga. denne usikkerhed slet ikke tolererer anderledes tænkende eller egentlig sjovt nok folk, der tænker udenfor den ”box”, der går på et hybrid af venstreradikalisme og (igen, pseudopolitisk) crust punk-subkultur, ”feminisme” og ”antiracisme”, der tillader overfald på folk, bare at de siger noget, som falder en ”feminist”, ”antisexist” eller ”antiracist” for brystet, osv., eller ikke accepterer det samt vel at mærke er åbne omkring det.
    Man har retten til forskellighed, såfremt at det er en forskellighed, der bliver efterspurgt. Ellers har man fandeme med at rette ind. Ganske ironisk med tanke på, at man er mangfoldigheden og forskellighedens forsvarere, ligesom at det kunne klæde forskellige grupperinger at fremstå som andet end venstreradikale ballademagere.
    Den eneste ”fordel”, hvis man da kan kalde den det, ved den subkulturelle venstrefløj i forhold til den subkulturelle højrefløj (højrenationalistiske racister, primært), er at de venstreorienterede holder sig primært til at udøve vold mod deres højreorienterede ligesindede samt statslige autoriteter, uden at deres vold har racistiske undertoner, selvom ”sexistisk” og ”racistisk” vold egentlig, angiveligt har fundet sted på internt venstrefløjen, men det er vel i og for sig en smagssag og bærer nok præg af, at jeg har et klart mere anspændt personligt forhold til racisme end til andre former for ”politisk” vold.
    Miljøet giver dog igen et tilbud til nogle, som har brug for det, men det samme kan vel påstås om f.eks. også nazi-kredse. Meh.

  15. Jesper Rahlf(?), til dels Skovgaard:
    Mine udtalelser skal naturligvis ikke tages som noget som helst absolut – det er mere eller mindre blot mit eget indtryk og min egen analyse af visse strukturer, fremherskende tendenser og fremtrædende enkeltperson indenfor det venstre-subkulturelle miljø i København.
    Og naturligvis har du ret i din antagelse, at det giver plads til “outsidere”. Dele af miljøet, selvom man kan sige meget ondt om det, har tolereret og taget sig af mange, som ellers ikke har klaret sig særlig godt og ikke haft nogen steder at vende sig til, og det har givet disse mennesker medindflydelse, omend ikke på lige vilkår, naturligvis, da størstedelen af tingene er under ledelse af despotiske demagoger, der kun lever op til de socialistiske paroler eller forestillinger, når det er til deres egen fordel, men desto mindre har det givet folk en mulighed for socialisering og netværksdannelse uden at der nødvendigvis findes noget sidestykke for det i København eller det danske samfund som sådan!
    Og det er grunden til, at mange nærer så stærke følelser for det, og det var derfor en masse gik i blodrus efter ungdomshusrydningen, hvis vi i denne sammenhæng glemmer den despotiske gruppe, der ville gå fra at være af høj social position i et bestemt miljø til nuller på overførselsindkomst.
    Det er meget typisk at subkultur er et samlingspunkt – det er vist formålet med det, og det var på en masse måder grundlaget for væksten af forskellige af de oprindelige subkulturer, der eksisterer indenfor venstrefløjen i Danmark. Folk indenfor subkulturerne er i forvejen oftest kollektivistiske og tenderer til at tilhøre fløjene, men det er ganske få steder, at man har samme form for holdnings- og modepoliti som i Danmark.
    Problemet er, som jeg ser det, at man kidnapper både politiske retninger og folk til disse politiske retninger (i deres nye udformning); og når man har at gøre med ikke nødvendigvis voldsomt politisk bevidste mennesker, der søger fællesskabet og kollektivet af sociale årsager, opstår der problemer, både for individet, der gennem “miljøet” kommer i kontakt med venstreradikalismen, og for venstreradikalismen, særligt den mere funky og libertære venstreradikalisme, der fuldkommen bliver misbrugt med henblik på at legitimere ballade.
    Det grimmeste er dog klart for mig, at man i den mest subkulturelle fløj blandt dem, der “claimer” diverse politiske holdninger (no shit) er temmelig usikre på sin politiske status, hvorfor man er fuldkommen afsporede og pga. denne usikkerhed slet ikke tolererer anderledes tænkende eller egentlig sjovt nok folk, der tænker udenfor den ”box”, der går på et hybrid af venstreradikalisme og (igen, pseudopolitisk) crust punk-subkultur, ”feminisme” og ”antiracisme”, der tillader overfald på folk, bare at de siger noget, som falder en ”feminist”, ”antisexist” eller ”antiracist” for brystet, osv., eller ikke accepterer det samt vel at mærke er åbne omkring det.
    Man har retten til forskellighed, såfremt at det er en forskellighed, der bliver efterspurgt. Ellers har man fandeme med at rette ind. Ganske ironisk med tanke på, at man er mangfoldigheden og forskellighedens forsvarere, ligesom at det kunne klæde forskellige grupperinger at fremstå som andet end venstreradikale ballademagere.
    Den eneste ”fordel”, hvis man da kan kalde den det, ved den subkulturelle venstrefløj i forhold til den subkulturelle højrefløj (højrenationalistiske racister, primært), er at de venstreorienterede holder sig primært til at udøve vold mod deres højreorienterede ligesindede samt statslige autoriteter, uden at deres vold har racistiske undertoner, selvom ”sexistisk” og ”racistisk” vold egentlig, angiveligt har fundet sted på internt venstrefløjen, men det er vel i og for sig en smagssag og bærer nok præg af, at jeg har et klart mere anspændt personligt forhold til racisme end til andre former for ”politisk” vold.
    Miljøet giver dog igen et tilbud til nogle, som har brug for det, men det samme kan vel påstås om f.eks. også nazi-kredse. Meh.

  16. Det skal dog også nævnes, at de primært positive ting altovervejende bliver båret på ryggen af de menige brugere, der oftest er noget mindre koleriske og asociale end de toneangivende.

  17. Det skal dog også nævnes, at de primært positive ting altovervejende bliver båret på ryggen af de menige brugere, der oftest er noget mindre koleriske og asociale end de toneangivende.

  18. @ Fredrik
    Yeah, Jesper Rahlf her.
    Du skriver:
    Quote
    “Den eneste ”fordel”, hvis man da kan kalde den det, ved den subkulturelle venstrefløj i forhold til den subkulturelle højrefløj (højrenationalistiske racister, primært), er at de venstreorienterede holder sig primært til at udøve vold mod deres højreorienterede ligesindede..”
    Unquote
    På trods af at du sætter ordet “fordel” i anførselstegn, så tager jeg dig på ordet, og spørger lidt mere ind til samme.
    Hvordan kan det være en fordel, at de venstreautoritære holder sig til at slå på højrenationalistiske ligesindede? Politisk tilhørsforhold burde vel ikke udmunde sig i hvem der skal have tæsk?
    Derudover er jeg da klart enig med dig i, at rascisme er det eneste reele problem. Sexisme, feminisme og lign. er blot problemer skabt af venstrefløjen, for at have noget at råbe højt om.
    Ang. venstrefløjens appel til outsidere. Man kan overveje hvor meget outsidere de personer reelt ser er, da flere og flere unge har lign. holdninger med de anti-autoritære eller i hvert fald sympatiserer med deres holdninger.
    Dog prøver venstrefløjen konstant at fremstille dem selv som værende en undertrykt minoritet, da ellers hele deres eksistensgrundlag ville falde fra hinanden.
    Hvis ikke de har nogen steder at vende deres had, vil de blot ende op som en badmintonsforening.
    Gav det mening?.. Ellers må uddybelse følge 🙂

  19. @ Fredrik
    Yeah, Jesper Rahlf her.
    Du skriver:
    Quote
    “Den eneste ”fordel”, hvis man da kan kalde den det, ved den subkulturelle venstrefløj i forhold til den subkulturelle højrefløj (højrenationalistiske racister, primært), er at de venstreorienterede holder sig primært til at udøve vold mod deres højreorienterede ligesindede..”
    Unquote
    På trods af at du sætter ordet “fordel” i anførselstegn, så tager jeg dig på ordet, og spørger lidt mere ind til samme.
    Hvordan kan det være en fordel, at de venstreautoritære holder sig til at slå på højrenationalistiske ligesindede? Politisk tilhørsforhold burde vel ikke udmunde sig i hvem der skal have tæsk?
    Derudover er jeg da klart enig med dig i, at rascisme er det eneste reele problem. Sexisme, feminisme og lign. er blot problemer skabt af venstrefløjen, for at have noget at råbe højt om.
    Ang. venstrefløjens appel til outsidere. Man kan overveje hvor meget outsidere de personer reelt ser er, da flere og flere unge har lign. holdninger med de anti-autoritære eller i hvert fald sympatiserer med deres holdninger.
    Dog prøver venstrefløjen konstant at fremstille dem selv som værende en undertrykt minoritet, da ellers hele deres eksistensgrundlag ville falde fra hinanden.
    Hvis ikke de har nogen steder at vende deres had, vil de blot ende op som en badmintonsforening.
    Gav det mening?.. Ellers må uddybelse følge 🙂

  20. Jeg er faktisk til en udstrækning forstående for feminister og anti(hetero)sexister, da jeg naturligvis går ind for ligestilling, i hvert fald når det kommer til rettigheder; jeg mener ikke, at man skal forskelsbehandle à la affirmative action af nogen art, mens jeg også er imod alle former for snæversyn og diskrimination på basis af arkaiske normer eller med grundlag i seksualitet, køn, race, osv.
    Du misforstår mig, når du opfatter det som, at jeg anfægter, at feminisme skulle have legitimitet (ikke, at det altid har det, dog), eller at sexisme og homofobi skulle være samfundsmæssige problemer, da jeg klart mener, at de er, og der er mennesker der handler, diskriminerer eller endda indskrænker andres frihed på sådant basis.
    Du misforstår mig også, når du opfatter min tirade som rettet mod venstrefløjen som sådan. Venstrefløjen kan ikke kategoriseres over én kam; jeg taler blot om afsporede subkulturalister, som mere er subkulturelle end politiske, og som fuldkommen misbruger forskellige venstreorienterede koncepter, så de mere eller mindre har et eller andet at lave, et klart kollektivt fjendebillede (der også fører tilbage til beskæftigelsesbehovet), baserer deres liv på at være en “undetrykt minoritet”, der er på tværs, begår socialsvindel og så videre.
    Der er ikke tale om så massivt mange mennesker på venstrefløjen, der tilhører gruppen, men de findes og de skæmmer venstrefløjen mere end, hvad selve socialismen gør. Deres primitive kollektivisme, ligetil parolepolitik og machoide tilgang til anti”kapitalismen”, klassekampen, antisexismen, antifascismen og diverse andre venstreorienterede koncepter virker tiltrækkende på de uvidende, politisk uskolede eller rent ud sagt uintelligente. Der mange demagoger, og det, de har at gøre med, er fantastisk opildnende på det flokdyr, som mennesket er.
    Samtidigt er der mere seriøse venstreorienterede, som dog er afhængige af de rekrutteringsbaser, man finder i de subkulturelle miljøer, eller andre, der blot er sykofanter, der accepterer disse menneskers tilstedeværelse og nærmest ser op til dem. Visse accepterer tilstedeværelsen, fordi den er nødvendig for den fornødne kollektivistmasse, og fordi de ønsker at undgå interne konflikter på venstrefløjen, selvom de selv føler og mener temmelig negative ting omkring disse grupper.

  21. Jeg er faktisk til en udstrækning forstående for feminister og anti(hetero)sexister, da jeg naturligvis går ind for ligestilling, i hvert fald når det kommer til rettigheder; jeg mener ikke, at man skal forskelsbehandle à la affirmative action af nogen art, mens jeg også er imod alle former for snæversyn og diskrimination på basis af arkaiske normer eller med grundlag i seksualitet, køn, race, osv.
    Du misforstår mig, når du opfatter det som, at jeg anfægter, at feminisme skulle have legitimitet (ikke, at det altid har det, dog), eller at sexisme og homofobi skulle være samfundsmæssige problemer, da jeg klart mener, at de er, og der er mennesker der handler, diskriminerer eller endda indskrænker andres frihed på sådant basis.
    Du misforstår mig også, når du opfatter min tirade som rettet mod venstrefløjen som sådan. Venstrefløjen kan ikke kategoriseres over én kam; jeg taler blot om afsporede subkulturalister, som mere er subkulturelle end politiske, og som fuldkommen misbruger forskellige venstreorienterede koncepter, så de mere eller mindre har et eller andet at lave, et klart kollektivt fjendebillede (der også fører tilbage til beskæftigelsesbehovet), baserer deres liv på at være en “undetrykt minoritet”, der er på tværs, begår socialsvindel og så videre.
    Der er ikke tale om så massivt mange mennesker på venstrefløjen, der tilhører gruppen, men de findes og de skæmmer venstrefløjen mere end, hvad selve socialismen gør. Deres primitive kollektivisme, ligetil parolepolitik og machoide tilgang til anti”kapitalismen”, klassekampen, antisexismen, antifascismen og diverse andre venstreorienterede koncepter virker tiltrækkende på de uvidende, politisk uskolede eller rent ud sagt uintelligente. Der mange demagoger, og det, de har at gøre med, er fantastisk opildnende på det flokdyr, som mennesket er.
    Samtidigt er der mere seriøse venstreorienterede, som dog er afhængige af de rekrutteringsbaser, man finder i de subkulturelle miljøer, eller andre, der blot er sykofanter, der accepterer disse menneskers tilstedeværelse og nærmest ser op til dem. Visse accepterer tilstedeværelsen, fordi den er nødvendig for den fornødne kollektivistmasse, og fordi de ønsker at undgå interne konflikter på venstrefløjen, selvom de selv føler og mener temmelig negative ting omkring disse grupper.

  22. Machoide? Fantastisk ord… Og google bekræfter, at det er et anarkistforumord (med en enkelt forekomst i Information).

  23. Machoide? Fantastisk ord… Og google bekræfter, at det er et anarkistforumord (med en enkelt forekomst i Information).

  24. Ikke rigtigt noget. Jeg holder oprigtigt af nye orddannelser. Og jeg går stadig og spekulerer over, hvor forskellen på macho og machoid må være.

  25. Ikke rigtigt noget. Jeg holder oprigtigt af nye orddannelser. Og jeg går stadig og spekulerer over, hvor forskellen på macho og machoid må være.

  26. Ikke rigtigt noget. Jeg holder oprigtigt af nye orddannelser. Og jeg går stadig og spekulerer over, hvor forskellen på macho og machoid må være.

  27. @Fredrik
    Jeg går ind for at alle er lige for loven. Alle er født med samme naturlige rettigheder uafgtet af køn.
    – Men så stopper den også dér.
    Ligegyldigt hvor dumt jeg måtte finde det, at en butiksejer ikke vil ansætte en kvinde pga hendes køn, da anerkender jeg hans ret til det valg.
    Det er en meget pragmatisk holdning at have at prøve at køre alting op til et samfundsproblem. Når du laver den slutning, så lægger du også op til, at det kun er i fællesskab (læs: igennem staten via fx kvoteordninger) at vi kan komme “problemet” til livs.
    Det er meget simpelt – Er du uenig i forretningens politik, så holder du dig fra at handle dér.

  28. @Fredrik
    Jeg går ind for at alle er lige for loven. Alle er født med samme naturlige rettigheder uafgtet af køn.
    – Men så stopper den også dér.
    Ligegyldigt hvor dumt jeg måtte finde det, at en butiksejer ikke vil ansætte en kvinde pga hendes køn, da anerkender jeg hans ret til det valg.
    Det er en meget pragmatisk holdning at have at prøve at køre alting op til et samfundsproblem. Når du laver den slutning, så lægger du også op til, at det kun er i fællesskab (læs: igennem staten via fx kvoteordninger) at vi kan komme “problemet” til livs.
    Det er meget simpelt – Er du uenig i forretningens politik, så holder du dig fra at handle dér.

  29. Hvad i alverden er der dog galt med pragmatisme?
    Jeg går dog ind for at gøre accepterede former for undertrykkelse og/eller diskrimination socialt uacceptabelt, ligesom at det i de fleste kredse er mere eller mindre socialt uacceptabelt at være holocaustbenægter eller antisemit, ved at påvirke samfundet – uden om staten, naturligvis.
    Kvoteordninger går jeg naturligvis ikke ind for; det må da være temmelig indlysende! Staten bør såklart i øvrigt også helt generelt ikke blande sig i erhvervslivets gøren og laden.
    Det her er dog næppe centralt for diskussionen.

  30. Hvad i alverden er der dog galt med pragmatisme?
    Jeg går dog ind for at gøre accepterede former for undertrykkelse og/eller diskrimination socialt uacceptabelt, ligesom at det i de fleste kredse er mere eller mindre socialt uacceptabelt at være holocaustbenægter eller antisemit, ved at påvirke samfundet – uden om staten, naturligvis.
    Kvoteordninger går jeg naturligvis ikke ind for; det må da være temmelig indlysende! Staten bør såklart i øvrigt også helt generelt ikke blande sig i erhvervslivets gøren og laden.
    Det her er dog næppe centralt for diskussionen.

  31. Jeg tænkte godt, at du ikke var pro kvoteordninger. Ville bare trække linierne op.
    Det står dig selvfølgelig frit for, altid at argumentere for din mening i kampen mod ligestilling. Det er også sådan jeg ville gøre.
    Hvis vi kigger direkte på det nævnte emne (kønsdskrimination), da har jeg svært ved at se, hvor det foregår i praksis i samfundet d.d? (i hvert fald hvor det er imod kvinden – kan godt nævne et par steder, hvor manden står svagest!)
    —-
    Well, we are off topic anyway, og jeg har ikke det store indspark til den oprindelige debat.
    Men vil da gerne snakke lidt om pragmatisme.
    Jeg prøver altid at fraholde mig fra at argumentere pragmatisk. Hvis vi alle argumenterer pragmatisk, så vil vi aldrig få folk til at tænke uden for boksen – og så vil vi forblive “stucked” i det samme mønster.
    Seriøst, who gives a flying fuck om skatterne ryger op/ned med +/- 5 %?
    Vi skal have folk til at se mulighederne i et andet system (eller fravær af samme), i stedet for at folk tænker i politiske løsninger.

  32. Jeg tænkte godt, at du ikke var pro kvoteordninger. Ville bare trække linierne op.
    Det står dig selvfølgelig frit for, altid at argumentere for din mening i kampen mod ligestilling. Det er også sådan jeg ville gøre.
    Hvis vi kigger direkte på det nævnte emne (kønsdskrimination), da har jeg svært ved at se, hvor det foregår i praksis i samfundet d.d? (i hvert fald hvor det er imod kvinden – kan godt nævne et par steder, hvor manden står svagest!)
    —-
    Well, we are off topic anyway, og jeg har ikke det store indspark til den oprindelige debat.
    Men vil da gerne snakke lidt om pragmatisme.
    Jeg prøver altid at fraholde mig fra at argumentere pragmatisk. Hvis vi alle argumenterer pragmatisk, så vil vi aldrig få folk til at tænke uden for boksen – og så vil vi forblive “stucked” i det samme mønster.
    Seriøst, who gives a flying fuck om skatterne ryger op/ned med +/- 5 %?
    Vi skal have folk til at se mulighederne i et andet system (eller fravær af samme), i stedet for at folk tænker i politiske løsninger.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.