Skakmat

Daniel Karpantschof tager pulsen på de danske liberale.

Politik er en sjov størrelse. Der er ikke noget universelt sprog for politik. Der har været forsøg på at skabe det. Gennem politisk-økonomiske skriblerier, spilteori og lign. matematiskøkonomiske modeller. Men det er aldrig lykkedes.

Det er måske ikke så mærkeligt endda; hvis man ikke kan blive enige om, hvad der er bedst for verden, så er det måske heller ikke så underligt, at man ikke kan blive enige om, hvordan det bedst kommunikeres.

Eller vice versa. Når man ikke har en fælles referenceramme, for at kunne tale om emnet er det måske ikke så mærkeligt, at man heller ikke kan blive enige om noget som helst andet.

Forklar en person der aldrig har smagt pasta, hvordan den bedste marinara sauce laves.

I søndags var jeg til middag hos formanden for den amerikanske free enterprise tænketank, The American Enterprise Institute. Han spurgte begejstret til det politiske landskab i Danmark. Ikke at han havde mange forudsætninger – eller grunde – til at kende noget til emnet på forhånd, så jeg fik fornøjelsen af at skulle fortælle lidt om dansk liberalisme.

Det er sjovt, når man ikke entydigt kan kommunikere på lige fod. Liberal har en anden betydning herover (Washington, DC) end derhjemme. Det er der som sådan ikke noget hverken nyt eller mærkeligt i. Så etablerer vi blot en referenceramme. “Ca. sådan og sådan, men uden sådan og sådan”. Tegn og fortæl.

Og derefter bliver spørgsmålene stillet.

Hvor står de borgerligtliberale danskere i forhold til skattepolitik?
I forhold til fladskat?
I forhold til euroen?
EU? Østudvidelse? NATO?
Hvor stod de under muhammedkrisen?
Krigen i Irak og felttoget i Afghanistan?
Sikkerhedspolitisk?

Fair nok. Man danner sig et billede. Brættet er sat. Vi går videre.

Hvordan forholder de sig til personlig frihed og borgerrettigheder?
Hvor står de danske liberale i forhold til ransagninger og visitationer unden kendelse?
Hvilke bemyndigelser har ordensmagten, hvornår fik de dem, og hvordan reagerede de liberale?

Puha. Der var vidst noget med en terrorpakke engang. Og jo, visitationszoner er nok også kommet for at blive. Jeg kan mærke brikkerne rykke ind.

Nok om det! Min udfordrer rykker videre til et andet emne (et som jeg selv elsker at hive frem på Toga, når jeg er i spydigt humør): forholdet til subkulturer og deres opretholdelse.

Hvad var det der Ungdomshus? Clara Zetkin!? Virkelig? Med Lenin?! Men hvorfor blev bygningen ikke fredet?

Arh… Svært at sige. Inkompetence er det eneste der umiddelbart falder mig ind. Dronning til D2.

Hvordan var hele sagen med de her udviste irakere?

Av… Remi? Nej?

Og hvordan var det nu det forholdt sig, da CNN bragte billeder af danske unge, der blev tæsket af politi ude foran en kirke. Siddende. I håndjern.

Skakmat.

De sad derhjemme og gned sig i hænderne…

Det er både fascinerende og frygtindgydende, at skulle stå til ansvar for en gruppe mennesker. Men hvordan var det nu det var, da ordensmagten stod overfor en flok unge mennesker og tog politistaven frem sammen med CN-gassen?

Hvordan forholdte de danske liberalister sig?

De sad og gned sig i hænderne! Politik er en sjov ting. Min fjendes fjende har af alle tider været det dominerende mantra, men imodsætning til alle andre politiske grupper er det imperativt, at en liberal kan se udover dette.

Hvor mange liberale kunne se det fantastiske i at World OutGames blev afviklet i København i sommer. At det ikke blot var en samling homoer med statstilskud, men en fejring af diversitet, individuelles rettigheder, retten til at definere sit eget liv?

Bevares, der var skattekroner involveret. Det er der også i SU’en, men det er ikke mange der vælger den fra, på andet end et abstrakt pseudoretfærdigheds plan.

Personligt ansvar.

På samme vis kan man altid være sikker på, at der er underholdning i at læse feedback/comments på Martin Ågerups wall på facebook. Martin skriver og poster som sådan mange interessante (eller i hvert fald relevante) artikler og links. Men læs comments/feedback. Harme og fortørnelse er det eneste de danske liberale kan bidrage med. Hvorfor!?

Et eller andet sted mellem skattefrihed og valgfrihed ligger personligt ansvar. Hvorfor har de danske liberale fået lov til at forbigå denne? Hvorfor har jeg ikke een eneste gang mødt en liberal (til gengæld har mange råbt af mig for det) til at lave mad til hjemløse i det gamle ungdomshus?

Hvorfor har ingen danske liberale været tilstede for sige nej til politivold? Enig med demonstranternes sag eller ej.
Hvordan kan en liberal forsvare statens fysiske overgreb på en borger?!

Hvordan kan en liberal på den ene side være enig i at staten bruger for mange penge på kultur og får få penge
på uddannelse(sstøtte)?

Visse opgaver varetages bedst af fællesskabet. Frivilligt fælleskab eller tvungent.

Hvor er de danske liberale, når de frivillige fællesskaber har en opgave der skal løftes?

Skakmat.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password