Meld dig ind!

Mikkel Kruse skriver om ungdomspolitisk arbejde og hvordan det kan gøre samfundet mere liberalt.

Det er sjældent, at man som liberal får læst og påskrevet på Liberator, men torsdagsklummen den 21. maj var en undtagelse. Under overskriften “Meld dig ud!” gik Jonas Hansen i rette med de mange unge, der er aktive i ungdomspolitiske organisationer, såsom Liberal Alliances Ungdom, hvor jeg selv er næstformand. “I spilder jeres tid,” lød opsangen fra hr. Hansen, der opfordrede alle til i stedet bruge tiden på “arbejde, kærlighed, familie osv.”

Der skal bestemt være plads til andet i livet end organisatorisk arbejde i diverse udvalg. Men jeg kan ikke tilslutte mig Jonas Hansens påstand, at man hjælper den liberale sag ved at holde sig væk fra alt, der bare lugter af ungdomspolitik.

Mangfoldighed på markedspladsen

Det gælder om at flytte holdninger. Hvad enten målet er at tælle til 90, indføre minimalstaten eller at få alle de produktive borgere til at flytte til Galt’s Gulch, må der spredes ideer. Og her er det svært at komme uden om ungdomspartiernes rolle.

Som medlem af en ungdomspolitisk organisation har man langt større mulighed for at komme til orde end som privatperson. Det er lettere at få medierne i tale, og man bliver oftere inviteret ud til paneldebatter på skoler og gymnasier, hvor man har mulighed for at fortælle om liberalismen foran hundredevis af unge mennesker.

Det betyder ikke, at Liberator skal lukke og slukke, og at alle i stedet skal melde sig ind i Liberal Alliances Ungdom. Liberator når ud til en masse mennesker, som måske ikke ville være interesserede i ungdomspolitisk arbejde, og jeg har også selv bidraget med flere klummer.

Modsat socialister, der vil trække en “one size fits all”-løsning ned over samfundet, sætter liberale pris på markedets mangfoldighed. Og sådan bør det også være, når det drejer sig om at sprede ideer. Nogle mennesker foretrækker de frie forhold og den modige kompromisløshed i en gruppe som Liberator. For andre er det spændingen ved paneldebatter og kampen om ordførerposter, der trækker i retning af et ungdomsparti. I stedet for at kræve, at alle andre skal gøre det samme som ham selv, burde Jonas Hansen glæde sig over, at det liberale budskab kan komme ud gennem så mange kanaler.

Politik som “gateway drug”?

Der er tilsyneladende intet værre end en ungdomspolitisk fest, der afsporer den rettænkende liberalist fra dydens smalle sti. I en passage, der minder om fundamentalistiske kristnes advarsler mod rollespil, skrev Jonas Hansen:

“Selvom man kun er med i et politisk parti pga. festerne, så bør man stadig melde sig ud, da der er en chance for, at man er fanget i et farligt spil. Det ene øjeblik kalder man sig en god anarkist. Det næste stiller man op til borgerrepræsentationen.”

Værre skæbner kunne nok forestilles, selvom en plads i borgerrepræsentationen er slem nok endda. Og selvom der uden tvivl kan findes eksempler på “gode anarkister”, der efter et par øl til en VU-fest springer ud som levebrødspolitikere, kan der også findes eksempler på lunkne “Anders Fogh er min Facebookven” liberale, der gennem politiske diskussioner har fået et mere konsekvent frihedsorienteret syn på livet.

Det kræver dog, at der er nogle liberalt sindede mennesker i ungdomspartierne til at tage diskussionerne.

Det seje træk

Jonas Hansen påpegede, at liberale længe har forsøgt at trække udviklingen i en mere frihedsorienteret retning gennem ungdomspolitisk arbejde. Tilsyneladende uden det store held:

“Det er den teori, som venstreløver i 90′erne og Fremskridtspartiet i midt 70′erne levede ud i håbet om et friere Danmark. Det har skabt et land med lukkede grænser og en velfærdsstat … Det er tid til, at man dropper ideen om, at politik hjælper noget som helst.”

De ungdomspolitiske organisationer er imidlertid ikke de eneste sammenslutninger, der har forsøgt at påvirke folkestemningen. Liberator har eksisteret siden 2001, og det ville være synd at sige, at samfundet i den periode har bevæget sig i en mere frihedsorienteret retning. Hvis jeg skulle argumentere som Jonas Hansen gør, kunne jeg på den baggrund skrive, at “det er tid til, at man dropper ideen om, at Liberator hjælper noget som helst.”

Det mener jeg imidlertid ikke. Liberator er, sammen med bl.a. Cepos, Internetavisen 180Grader.dk og de utallige blogs, med til at flytte debatten i en mere liberal retning. Hvorvidt Danmark ville have været i en endnu værre forfatning, havde det ikke været for disse grupper, tør jeg ikke udtale mig om. Men jeg ved i hvert fald, at det ikke var gået bedre, hvis det liberale Danmark havde sat sig på sin flade og surmulet.

Du bestemmer selv

Friheden har i forvejen trange kår, og interne skænderier gavner ingen. Hvad Jonas Hansen vil bruge sin tid på, vil jeg ikke blande mig i. Hvis han vil fortsætte sit gode arbejde med udelukkende at skrive på Liberator, ønsker jeg ham held og lykke. Og hvis han en dag får lyst til at prøve “det farlige spil” i en ungdomsorganisation, skal han være velkommen i Liberal Alliances Ungdom.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password