Et af de mere udbredte argumenter man støder på som liberal med anarkokapitalistiske tendenser, lyder nogenlunde sådan her: uden staten kan man jo ikke garantere nogens retssikkerhed. Selve domstolsfunktionen er afhængig af et voldsmonopol, der kan sikre, at vi ikke alle opfører os som alfa-hanner, og tager hvad vi kan med magt.
Problemet med at håndtere sådanne argumenter er, at det let bliver en omgang teoretisk vævning over, hvorledes det kunne tænkes at se ud, hvis nu det frie marked fungerede på domstols- og sikkerhedsområdet.
Denne artikel er et forsøg på at rette opmærksomheden på historiske kontekster, hvor elementer af retsvæsnet (eller det hele i visse tilfælde) har fungeret helt uden at være underbygget af et voldsmonopol.
En gang imellem støder man på henvisninger til Irland, der vist nok skulle have haft et samfund uden statsmagt med en samtidig rimelig stabil samfundsorden. Jeg ved intet om Irland, og jeg vil derfor ikke forholde mig til det. I stedet vil jeg holde mig til noget, jeg ved lidt mere om: Skandinavien og Danmark. Mere specifikt Danmark før enevælden (eller lige omkring). Det interessante ved Skandinavien i perioden før enevælden er, at det statslige voldsmonopol på ingen måde kunne siges at gennemtrænge særligt dybt i samfundet. Således har bønderne på Ribe-egnen ikke haft meget berøring med statsmagten. Selvfølgelig var der en adel involveret, men den opførte sig overraskende tilbageholdende over for at blande sig i lokale spørgsmål.
Men lad os begynde med begyndelsen, der i dette tilfælde er middelalderen, nærmere bestemt Islandsk middelalder, som vi kender den fra krønikerne. Det slående ved Island er – som i eksemplet Irland – fraværet af en statsmagt. På trods af dette formåede Islændingene at undgå komplet ødelægge deres samfundsstruktur. De formåede sådan set at holde nogle stabile samfundsformer kørende. Dette har foranlediget en del forskning på området, og en af hovedpersonerne i at forklare hvordan det kan lade sig gøre ikke at ødelægge et samfund uden et voldsmonopol, er fejden. Altså praksissen med at ”hævne” uret begået mod en eller et medlem af ens klan. En fejde i lys lue havde voldsomme konsekvenser for begge involverede parter, og en fejde var først en rigtig fejde, når liv blev taget. Ideen med, at fejden har virket som en stabilisator, er, at omkostningerne ved denne fejde er så store, at man søger andre løsninger, og at man forsøger at undgå konflikter, der kan føre til fejde. Fejdementaliteten udartede sig i en art terrorbalance.
Et andet punkt, der har forvirret den historiske antropologi, er Islændingenes brug af tinget. Hvorfor disse Islændinge benytter sig af en domstol, der ikke er understøttet af en stat, er et mysterium. Forklaringen, som antropologerne hælder mod, er, at det Islandsk samfund simpelthen alene var et samfund, altså et fungerende fællesskab, på grund af en udbredt retsbevidsthed. Her er det altså retssamfundet, der kommer før retsstaten. Forstået således, at selve grundlaget for, at samfundet eksisterer, er en fælles forståelse for ret. Det interessante er, at denne tænkning ikke alene benyttes på det Islandske statsløse samfund, men også på Skandinavien som helhed her opsummeret af Eva Österberg
“In Kirsten Hastrup’s words, it was “part of the general Scandinavian heritage that a society was defined through the law; there was no concept of society apart from this one in the early Middle Ages.” The law was the society and at the same time a part of the social system; the legal system “can thus be seen both as a kind of meta-communication about society, and as a part of the whole web of institutions and social definitions of which society was constituted”
Og videre
“My hypothesis is that the courts thereby had responsibility for many matters later referred to the sphere of informal control. As Johan Asplund (I987: 47) has formulated it, the courts in former times were an expression of “social responsivity.” Trials were the public face of society-everything and everybody had to be there. This explains why so much petty violence between roughly equal men was brought to court in the first place. It makes it understandable that the penalties were often reduced to much lower fines than the law stipulated, while the occasional habitual criminal was mercilessly expelled.”
“…the courts could, on the one hand, stigmatize and expel those who were really seen as a threat to the collective and to the inbuilt “communitarianism” of society, and, on the other hand, apply reintegrative shame to restore peace in society, to rehabilitate the troublemaker, and to award financial compensation to restore the honor of the man who received the blow.”
Hele tanken om, at et samfund kan konstitueres af en retsbevidsthed, er fascinerende og bør sætte fantasien i gang hos enhver anarkist.
Faktisk kan man se tendenser til at retsprocessen har været domineret af denne specielle bevidsthed frem til enevælden, hvorefter retssystemet rimeligt hurtigt professionaliseres og frekvensen, hvormed tinget benyttes, aftager.
Hvis man læser nogle af de danske tingbøger i 1600tallet eller før, kan det ikke andet end at overraske, at så mange sager bringes for tinge, uden at tingets domsfunktion benyttes. Tinget lader mere til at være et selvstændigt konfliktløsningsorgan, end et sted man søger straf. Husk igen på, at statsmagten ikke har meget at sige på dette niveau, og at herremanden kun nødigt blandede sig i tingsprocessen. Som regel kommer en sag ikke videre end til vidnernes udsagn, hvorefter vi intet ved om, hvorledes sagen udvikler sig. Ekstremt irriterende for en historiker, men ikke desto mindre et godt tegn på, at mennesket udmærket er i stand til at organisere og udvikle sociale institutioner, uden at der står et voldsmonopol bag. Selv på et så grundlæggende niveau som ret. Måske er sandheden, at netop på de vigtigste samfundsområder er sandsynligheden god for at udvikle holdbare og funktionelle fællesskaber. Prisen er jo netop størst, hvis det ikke fungerer lige netop på disse områder.

Join the Conversation

36 Comments

  1. En meget forfriskende synsvinkel på et velkendt problem. Men alligevel. De nævnte samfund i artiklen er jo alle små og karakteriseret ved en høj grad af ensartethed. Dernæst er der jo alle de fortrængte historier, som fællesskabet ikke har haft nogen interesse i at bevare. Så hvis valget skulle bestå mellem at leve på fællesskabets nåde eller en fjern statsmagts, tror jeg, at jeg ville væge det sidste.
    Hvordan ville artiklens udmærkede synsvinkel kunne bruge på store og komplekse samfund, som er de eneste, vi kender i dag?
    p.s. en pige med kontakt til det kriminelle milieu fortalte mig, at når de(t) tiltaler nogle mennesker, er det bl.a. som et overskueligt alternativ til et uigennemskueligt og modsigelsesfyldt samfund som det almindelige. Det kriminelle milieu har simpelt hen færre og enklere regler end det øvrige samfund.

  2. En meget forfriskende synsvinkel på et velkendt problem. Men alligevel. De nævnte samfund i artiklen er jo alle små og karakteriseret ved en høj grad af ensartethed. Dernæst er der jo alle de fortrængte historier, som fællesskabet ikke har haft nogen interesse i at bevare. Så hvis valget skulle bestå mellem at leve på fællesskabets nåde eller en fjern statsmagts, tror jeg, at jeg ville væge det sidste.
    Hvordan ville artiklens udmærkede synsvinkel kunne bruge på store og komplekse samfund, som er de eneste, vi kender i dag?
    p.s. en pige med kontakt til det kriminelle milieu fortalte mig, at når de(t) tiltaler nogle mennesker, er det bl.a. som et overskueligt alternativ til et uigennemskueligt og modsigelsesfyldt samfund som det almindelige. Det kriminelle milieu har simpelt hen færre og enklere regler end det øvrige samfund.

  3. I Sverige hedder byretterne stadig Tingsretten, her hjemme tinglyser vi stadig, og Danske Lov(1683)som også er en videreudvikling af tinget, centraliseret, gælder stadig på flere områder.
    Selvfølgelig bygges samfundsstrukturer nedefra og på basis af fælles gods. Det system vi har idag svæver ikke frit, det er en videreudvikling fra de første ting med gods fra Athen og Rom, og senere fra England, Magna Carta (Renæssance) og yngst Bill of Rights (Oplysningstid).
    For at et retssystem skal fungere kræver det en fælles ramme og accept af spillereglerne; at et samfund så består af mange små samfund i en Stat ændrer ikke på dette, voldsmonopolet blev opfundet for længst, og har overlevet fordi det virker, efter hensigten; nemlig at stoppe voldsspiralen.
    Hvis vi ikke holder fast i dette kan vi forvente tilstande som i mellemøsten, som lige netop er frygtelig tilbagestående fordi de tillader familie/klanfejder.

  4. I Sverige hedder byretterne stadig Tingsretten, her hjemme tinglyser vi stadig, og Danske Lov(1683)som også er en videreudvikling af tinget, centraliseret, gælder stadig på flere områder.
    Selvfølgelig bygges samfundsstrukturer nedefra og på basis af fælles gods. Det system vi har idag svæver ikke frit, det er en videreudvikling fra de første ting med gods fra Athen og Rom, og senere fra England, Magna Carta (Renæssance) og yngst Bill of Rights (Oplysningstid).
    For at et retssystem skal fungere kræver det en fælles ramme og accept af spillereglerne; at et samfund så består af mange små samfund i en Stat ændrer ikke på dette, voldsmonopolet blev opfundet for længst, og har overlevet fordi det virker, efter hensigten; nemlig at stoppe voldsspiralen.
    Hvis vi ikke holder fast i dette kan vi forvente tilstande som i mellemøsten, som lige netop er frygtelig tilbagestående fordi de tillader familie/klanfejder.

  5. @ Bo Nake
    Det er klart at der er store problemer ved at direkte overfører en historisk virkelighed til en anden. Jeg mener dog man skal passe på med at forsimple samfundet på denne tid. De dyrkningsfælleskaber der eksisterer har været uhyre komplekse og været istand til at varetage meget avancerede roatations ordninger og plov laug. Desuden mener jeg at det protoindustrielle niveau som regel undervurderes. Men jeg er enig i komentaren, og jeg skriver intet steds at et moderne samfund kan fungere på samme vilkår.
    Forviringen skyldes nok redaktionens overskrift, som nok er lige bombastisk nok i forhold til min tekst indhold.
    @ LuckyLibertas
    Din opsumerring af retssystemets udvikling er sådan set fin nok, men en så kompleks størrelse er næsten meningsløs at komprimere til et par linjer.
    Med hensyn til voldsspiralen så er det interessante ved den historiske antropologis (og alm. antropologi) arbejde med netop fejde fænomenet, at det lader til netop at være en struktur der forhindrer voldsspiraler i det store hele. Som nævnt i artiklen virker det som terrorbalancen under den kolde krig hvor aggression er så omkostningsfuld for alle parter at freden opretholdes. Men det er klart at det moderne vestlige retssystem og retsopfattelse, gør det bedre end de fejde kulturer der eksisterer i dag.

  6. @ Bo Nake
    Det er klart at der er store problemer ved at direkte overfører en historisk virkelighed til en anden. Jeg mener dog man skal passe på med at forsimple samfundet på denne tid. De dyrkningsfælleskaber der eksisterer har været uhyre komplekse og været istand til at varetage meget avancerede roatations ordninger og plov laug. Desuden mener jeg at det protoindustrielle niveau som regel undervurderes. Men jeg er enig i komentaren, og jeg skriver intet steds at et moderne samfund kan fungere på samme vilkår.
    Forviringen skyldes nok redaktionens overskrift, som nok er lige bombastisk nok i forhold til min tekst indhold.
    @ LuckyLibertas
    Din opsumerring af retssystemets udvikling er sådan set fin nok, men en så kompleks størrelse er næsten meningsløs at komprimere til et par linjer.
    Med hensyn til voldsspiralen så er det interessante ved den historiske antropologis (og alm. antropologi) arbejde med netop fejde fænomenet, at det lader til netop at være en struktur der forhindrer voldsspiraler i det store hele. Som nævnt i artiklen virker det som terrorbalancen under den kolde krig hvor aggression er så omkostningsfuld for alle parter at freden opretholdes. Men det er klart at det moderne vestlige retssystem og retsopfattelse, gør det bedre end de fejde kulturer der eksisterer i dag.

  7. @ Bo Nake
    Det er klart at der er store problemer ved at direkte overfører en historisk virkelighed til en anden. Jeg mener dog man skal passe på med at forsimple samfundet på denne tid. De dyrkningsfælleskaber der eksisterer har været uhyre komplekse og været istand til at varetage meget avancerede roatations ordninger og plov laug. Desuden mener jeg at det protoindustrielle niveau som regel undervurderes. Men jeg er enig i komentaren, og jeg skriver intet steds at et moderne samfund kan fungere på samme vilkår.
    Forviringen skyldes nok redaktionens overskrift, som nok er lige bombastisk nok i forhold til min tekst indhold.
    @ LuckyLibertas
    Din opsumerring af retssystemets udvikling er sådan set fin nok, men en så kompleks størrelse er næsten meningsløs at komprimere til et par linjer.
    Med hensyn til voldsspiralen så er det interessante ved den historiske antropologis (og alm. antropologi) arbejde med netop fejde fænomenet, at det lader til netop at være en struktur der forhindrer voldsspiraler i det store hele. Som nævnt i artiklen virker det som terrorbalancen under den kolde krig hvor aggression er så omkostningsfuld for alle parter at freden opretholdes. Men det er klart at det moderne vestlige retssystem og retsopfattelse, gør det bedre end de fejde kulturer der eksisterer i dag.

  8. @ Bo Nake
    Det er klart at der er store problemer ved at direkte overfører en historisk virkelighed til en anden. Jeg mener dog man skal passe på med at forsimple samfundet på denne tid. De dyrkningsfælleskaber der eksisterer har været uhyre komplekse og været istand til at varetage meget avancerede roatations ordninger og plov laug. Desuden mener jeg at det protoindustrielle niveau som regel undervurderes. Men jeg er enig i komentaren, og jeg skriver intet steds at et moderne samfund kan fungere på samme vilkår.
    Forviringen skyldes nok redaktionens overskrift, som nok er lige bombastisk nok i forhold til min tekst indhold.
    @ LuckyLibertas
    Din opsumerring af retssystemets udvikling er sådan set fin nok, men en så kompleks størrelse er næsten meningsløs at komprimere til et par linjer.
    Med hensyn til voldsspiralen så er det interessante ved den historiske antropologis (og alm. antropologi) arbejde med netop fejde fænomenet, at det lader til netop at være en struktur der forhindrer voldsspiraler i det store hele. Som nævnt i artiklen virker det som terrorbalancen under den kolde krig hvor aggression er så omkostningsfuld for alle parter at freden opretholdes. Men det er klart at det moderne vestlige retssystem og retsopfattelse, gør det bedre end de fejde kulturer der eksisterer i dag.

  9. Hej Kim
    Du har vel egentligt ikke skrevet andet end at kommunisme virker!
    Der findes i historien også eksempler på samfund som fungerede på præmisser som vel bedst kan kaldes for kommunistiske.
    Det store spørgsmål er altid om det skalerer.
    Noget som jeg i retsmæssig sammenhæng finder vigtigt er sikring af ejendomsret, produktion og handel. Her skal vi blot prøve at tænke på globaliseringen. Hvis ikke vi havde blot en smule retssikkerhed, så ville der ikke være nogen som turde handle globalt.
    Det er altså en stor mundfuld som skal sikres der!

  10. Hej Kim
    Du har vel egentligt ikke skrevet andet end at kommunisme virker!
    Der findes i historien også eksempler på samfund som fungerede på præmisser som vel bedst kan kaldes for kommunistiske.
    Det store spørgsmål er altid om det skalerer.
    Noget som jeg i retsmæssig sammenhæng finder vigtigt er sikring af ejendomsret, produktion og handel. Her skal vi blot prøve at tænke på globaliseringen. Hvis ikke vi havde blot en smule retssikkerhed, så ville der ikke være nogen som turde handle globalt.
    Det er altså en stor mundfuld som skal sikres der!

  11. Hej Kim
    Vores retssystem har forlængst inkluderet fejde, (bygger delvis på), og tilføjet noget udvikling – det var det jeg prøvede at forklare; som Bo Nake er inde på, kan man ikke pille et gammelt element ud, og se det isoleret idag, hverken i tænkt funktion, eller udenfor.

  12. Hej Kim
    Vores retssystem har forlængst inkluderet fejde, (bygger delvis på), og tilføjet noget udvikling – det var det jeg prøvede at forklare; som Bo Nake er inde på, kan man ikke pille et gammelt element ud, og se det isoleret idag, hverken i tænkt funktion, eller udenfor.

  13. @LuckyLibertas
    “voldsmonopolet blev opfundet for længst, og har overlevet fordi det virker”
    Men andet kunne virke bedre. Bare fordi en bestemt institution har overlevet betyder ikke at den er andre overlegne. Det kan være en ikke optimal ligevægt, vi skal så ændre på de bagvedliggende faktorer så vi får den optimale ligevægt.
    @Kjeld Flarup
    Nej, bare fordi en ting sker på et tidspunkt i historien er det ikke nødvendigvis generaliserbart. Men at verden i dag indgår i international handel, gør ikke det beskrvene mindre generaliserbart. Global handel sker ofte inden for forskellige opfattelser af retssikkerhed og forskellige love. Netop derfor forgår ret og lov omkring international handel gennem et privat retssytem, de fleste aftaler mellem virksomheder går gennem en voldgiftsret ved uoverensstemmelser.

  14. @LuckyLibertas
    “voldsmonopolet blev opfundet for længst, og har overlevet fordi det virker”
    Men andet kunne virke bedre. Bare fordi en bestemt institution har overlevet betyder ikke at den er andre overlegne. Det kan være en ikke optimal ligevægt, vi skal så ændre på de bagvedliggende faktorer så vi får den optimale ligevægt.
    @Kjeld Flarup
    Nej, bare fordi en ting sker på et tidspunkt i historien er det ikke nødvendigvis generaliserbart. Men at verden i dag indgår i international handel, gør ikke det beskrvene mindre generaliserbart. Global handel sker ofte inden for forskellige opfattelser af retssikkerhed og forskellige love. Netop derfor forgår ret og lov omkring international handel gennem et privat retssytem, de fleste aftaler mellem virksomheder går gennem en voldgiftsret ved uoverensstemmelser.

  15. @Kjeld
    Jeg ved ikke hvor meget retsikkerhed, der var, dengang hvor englænderne hanlede slaver for andre varer. Muligvis ingen (i hvert fald for landene der handlede med England), men de handlede alligevel, da det var en måde at blive rigere på – og holdt aftalerne da de kunne være sikre på sanktioner, såfremt de ikke overholdt deres aftale.

  16. @Kjeld
    Jeg ved ikke hvor meget retsikkerhed, der var, dengang hvor englænderne hanlede slaver for andre varer. Muligvis ingen (i hvert fald for landene der handlede med England), men de handlede alligevel, da det var en måde at blive rigere på – og holdt aftalerne da de kunne være sikre på sanktioner, såfremt de ikke overholdt deres aftale.

  17. Det er vigtigt at forstå, at retssikkerhed kræver et rum for regler, som bakkes op af de fleste idette rum; rummet kan ikke tåle for mage utilfredse, så falder retssikkerheden.
    Internationalt sammarbejde mellem rum/stater kræver også en fælles grund af en vis størrelse at bygge på; international handel bygger da også til største delen på “den oplyste hvide mand” s systemer.
    Voldgifter fungerer efter hans system, blot udenfor offentlighedens indsyn, og det kan på den ene side være godt for virksomhederne, da det altid er grimt at få vasket beskidt tøj offentligt, men på den anden side er det ikke godt for moderne investorers ønske om åbenhed.

  18. Det er vigtigt at forstå, at retssikkerhed kræver et rum for regler, som bakkes op af de fleste idette rum; rummet kan ikke tåle for mage utilfredse, så falder retssikkerheden.
    Internationalt sammarbejde mellem rum/stater kræver også en fælles grund af en vis størrelse at bygge på; international handel bygger da også til største delen på “den oplyste hvide mand” s systemer.
    Voldgifter fungerer efter hans system, blot udenfor offentlighedens indsyn, og det kan på den ene side være godt for virksomhederne, da det altid er grimt at få vasket beskidt tøj offentligt, men på den anden side er det ikke godt for moderne investorers ønske om åbenhed.

  19. Og tilbage på Island fik de skabt et sådan rum, firma der indgår i handel med andre firma har ligeleds skabt et sådan rum.
    Større voldgiftssager går næppe investorer forbi. Hvis det i længden bliver et problem vil ejerstrukturer der kommer rundt om dette problem blive mere populære (læs: kapitalfonde og venture kapital).

  20. Og tilbage på Island fik de skabt et sådan rum, firma der indgår i handel med andre firma har ligeleds skabt et sådan rum.
    Større voldgiftssager går næppe investorer forbi. Hvis det i længden bliver et problem vil ejerstrukturer der kommer rundt om dette problem blive mere populære (læs: kapitalfonde og venture kapital).

  21. @Jesper R
    Nu er der vel ingen principiel modstilling mellem, at en stabil retstilstand er nødvendig for at handel kan fungere, og at denne retstilstand ikke er udstrakt til at gælde alle individer. Ja, man kan måske endda mene, at det ligefrem er et argument for synspunktet – dem der var i stand til at handle var dem, der nød godt af retssikkerheden! De andre var fucked.

  22. @Jesper R
    Nu er der vel ingen principiel modstilling mellem, at en stabil retstilstand er nødvendig for at handel kan fungere, og at denne retstilstand ikke er udstrakt til at gælde alle individer. Ja, man kan måske endda mene, at det ligefrem er et argument for synspunktet – dem der var i stand til at handle var dem, der nød godt af retssikkerheden! De andre var fucked.

  23. @ Kjeld Flarup
    Keld Skrev “Du har vel egentligt ikke skrevet andet end at kommunisme virker!
    Der findes i historien også eksempler på samfund som fungerede på præmisser som vel bedst kan kaldes for kommunistiske.”
    Jeg er ikke enig i den præmis. Komnmunisme har intet med disse førmoderne frivillige drift og retsfællesskaber at gøre. Traditionelt er det blevet kaldt kommunitarisme, og det har intet tilfælles med den kommunistiske ideologi eller produktionsform. Den private ejendomsret blev om noget håndhævet til punkt og prikke ved udøvelses af fællesskabets funktioner.

  24. @ Kjeld Flarup
    Keld Skrev “Du har vel egentligt ikke skrevet andet end at kommunisme virker!
    Der findes i historien også eksempler på samfund som fungerede på præmisser som vel bedst kan kaldes for kommunistiske.”
    Jeg er ikke enig i den præmis. Komnmunisme har intet med disse førmoderne frivillige drift og retsfællesskaber at gøre. Traditionelt er det blevet kaldt kommunitarisme, og det har intet tilfælles med den kommunistiske ideologi eller produktionsform. Den private ejendomsret blev om noget håndhævet til punkt og prikke ved udøvelses af fællesskabets funktioner.

  25. Jesper R
    “Jeg ved ikke hvor meget retsikkerhed, der var, dengang hvor englænderne hanlede slaver for andre varer. Muligvis ingen (i hvert fald for landene der handlede med England), men de handlede alligevel, da det var en måde at blive rigere på – og holdt aftalerne da de kunne være sikre på sanktioner, såfremt de ikke overholdt deres aftale.”
    Det er et svært spørgsmål. Det man kan sige om det var at englænderne og de andre europæiske imperiale stater, brugte en masse energi på at forklare hvorfor det er iorden at behandle andre folk anderledes end europæere. Der har altså klart været et behov for at skabe et rum der legitimerede handlinger.

  26. Jesper R
    “Jeg ved ikke hvor meget retsikkerhed, der var, dengang hvor englænderne hanlede slaver for andre varer. Muligvis ingen (i hvert fald for landene der handlede med England), men de handlede alligevel, da det var en måde at blive rigere på – og holdt aftalerne da de kunne være sikre på sanktioner, såfremt de ikke overholdt deres aftale.”
    Det er et svært spørgsmål. Det man kan sige om det var at englænderne og de andre europæiske imperiale stater, brugte en masse energi på at forklare hvorfor det er iorden at behandle andre folk anderledes end europæere. Der har altså klart været et behov for at skabe et rum der legitimerede handlinger.

  27. @ Info og Kim Hvid
    Der blev sat nogle regler, for folk (nationer) der ville handle med englænderne. Hvilket også er fair play, da mange firmaer har et regelsæt (f.eks. SCR), som andre firmaer skal kunne leve op til, for at må handle med dem.
    Men det vigtige er, at det er regler der bliver nedsat alene imellem de involverede partnere.
    Andre firmaer, nationer og mennesker kan lave deres sæt individuelle regelsæt, som vi andre ikke behøves at være bundet af – med mindre vi vil handle med dem.
    Det er ikke nødvendigt med én stor international handelsbog.
    Mvh Jesper R
    PS. Note – det skal dog siges, at jeg muligvis ikke tror, at den globaliseree verdenshandel havde været så stor som den er i dag, hvis ikke at vi havde haft en retssikkerhed styret centralt. Men det ændrer dog ikke i det principielle.

  28. @ Info og Kim Hvid
    Der blev sat nogle regler, for folk (nationer) der ville handle med englænderne. Hvilket også er fair play, da mange firmaer har et regelsæt (f.eks. SCR), som andre firmaer skal kunne leve op til, for at må handle med dem.
    Men det vigtige er, at det er regler der bliver nedsat alene imellem de involverede partnere.
    Andre firmaer, nationer og mennesker kan lave deres sæt individuelle regelsæt, som vi andre ikke behøves at være bundet af – med mindre vi vil handle med dem.
    Det er ikke nødvendigt med én stor international handelsbog.
    Mvh Jesper R
    PS. Note – det skal dog siges, at jeg muligvis ikke tror, at den globaliseree verdenshandel havde været så stor som den er i dag, hvis ikke at vi havde haft en retssikkerhed styret centralt. Men det ændrer dog ikke i det principielle.

  29. @ Info og Kim Hvid
    Der blev sat nogle regler, for folk (nationer) der ville handle med englænderne. Hvilket også er fair play, da mange firmaer har et regelsæt (f.eks. SCR), som andre firmaer skal kunne leve op til, for at må handle med dem.
    Men det vigtige er, at det er regler der bliver nedsat alene imellem de involverede partnere.
    Andre firmaer, nationer og mennesker kan lave deres sæt individuelle regelsæt, som vi andre ikke behøves at være bundet af – med mindre vi vil handle med dem.
    Det er ikke nødvendigt med én stor international handelsbog.
    Mvh Jesper R
    PS. Note – det skal dog siges, at jeg muligvis ikke tror, at den globaliseree verdenshandel havde været så stor som den er i dag, hvis ikke at vi havde haft en retssikkerhed styret centralt. Men det ændrer dog ikke i det principielle.

  30. @ Jesper R
    Jeg tror du overser/undervurderer den voldsanvendelse englændere og andre imperiale magter benyttede sideløbende og integreret i deres handels. Der er ikke tale om aftaler ingået lokalt ad frivillighedens vej uden at der har været andre pressionsmidler tilstede (som regel fysisk magt). Det man kan sige er at englænderne var ekseptionelt dygtige til at afbalancere de økonomiske i voldsanvendelsen. Hvor Spaniere, Belgiere og Portugisere ofte har handlet unødigt voldsomt er indtrykket anderledes med englænderne.

  31. @ Jesper R
    Jeg tror du overser/undervurderer den voldsanvendelse englændere og andre imperiale magter benyttede sideløbende og integreret i deres handels. Der er ikke tale om aftaler ingået lokalt ad frivillighedens vej uden at der har været andre pressionsmidler tilstede (som regel fysisk magt). Det man kan sige er at englænderne var ekseptionelt dygtige til at afbalancere de økonomiske i voldsanvendelsen. Hvor Spaniere, Belgiere og Portugisere ofte har handlet unødigt voldsomt er indtrykket anderledes med englænderne.

  32. Det er paradoksalt at være anarko-kapitalist. På den ene side ønsker man en opløsning af staten, men på den anden side, sikring af privat ejendom.
    Jeg kan ikke se den store udvikling, hvis målet er at opløse det nuværende retssystem, og erstatte det med et tilsvarende privat system. Er forskellen ikke bare, at der i den Islandske model beskrevet i artiklen, blot ikke er gennemsigtighed i henhold til hvem der siddet i Tinget?
    Når alt kommer til alt, er Tinget så ikke bare et organ der bestemmer hvem der har ret, og hvem der ikke har ret? Hvad frihed er der i det? Og hvad har det med anarkisme at gøre? Det bringer ikke magten tættere på individet – det erstatter bare Staten med et andet styre.
    Udover at det beviser at det er muligt at undertrykke individet på andre måder end igennem Staten, kan jeg ikke se noget alternativ i artiklen, eller i den fuldstændig ligegyldige diskussion der følger, om at sikre handel og retten til at tjene penge.
    Hvis debatten ikke allerede var død, ville den hermed være lagt i graven.

  33. Det er paradoksalt at være anarko-kapitalist. På den ene side ønsker man en opløsning af staten, men på den anden side, sikring af privat ejendom.
    Jeg kan ikke se den store udvikling, hvis målet er at opløse det nuværende retssystem, og erstatte det med et tilsvarende privat system. Er forskellen ikke bare, at der i den Islandske model beskrevet i artiklen, blot ikke er gennemsigtighed i henhold til hvem der siddet i Tinget?
    Når alt kommer til alt, er Tinget så ikke bare et organ der bestemmer hvem der har ret, og hvem der ikke har ret? Hvad frihed er der i det? Og hvad har det med anarkisme at gøre? Det bringer ikke magten tættere på individet – det erstatter bare Staten med et andet styre.
    Udover at det beviser at det er muligt at undertrykke individet på andre måder end igennem Staten, kan jeg ikke se noget alternativ i artiklen, eller i den fuldstændig ligegyldige diskussion der følger, om at sikre handel og retten til at tjene penge.
    Hvis debatten ikke allerede var død, ville den hermed være lagt i graven.

    1. Det er klart at der ikke er oplagte moderne eksempler på hvorledes private retssystemer ville fungere. Det artiklen påpeger er alene at der til tider har eksisteret andre mere decentrale og mere “brugerstyrede” måder at håndtere retfærdighed og ret på!
      Det lyder lidt som om du har misforstået hvad det er ancap ønsker. Ancap ønsker at markedet skal være regulerende også for retssystemer og andre services som idag er statslige. Det er i mine øjne meget tættere på individet end når staten er magtmonopolet. Ancap ønsker ikke at nedbryde alle magtstrukturer eller gøre dem “flade”. Det er som sagt alene et projekt om at lade markedet vurdere den optimale magtstruktur.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.