Retsbevidsthed i norden

Kim Hvid Johnsen har taget et kig i historiebøgerne og fundet frem til, at staten ikke behøver at stå for retsvæsnet.

Et af de mere udbredte argumenter man støder på som liberal med anarkokapitalistiske tendenser, lyder nogenlunde sådan her: uden staten kan man jo ikke garantere nogens retssikkerhed. Selve domstolsfunktionen er afhængig af et voldsmonopol, der kan sikre, at vi ikke alle opfører os som alfa-hanner, og tager hvad vi kan med magt.

Problemet med at håndtere sådanne argumenter er, at det let bliver en omgang teoretisk vævning over, hvorledes det kunne tænkes at se ud, hvis nu det frie marked fungerede på domstols- og sikkerhedsområdet.

Denne artikel er et forsøg på at rette opmærksomheden på historiske kontekster, hvor elementer af retsvæsnet (eller det hele i visse tilfælde) har fungeret helt uden at være underbygget af et voldsmonopol.

En gang imellem støder man på henvisninger til Irland, der vist nok skulle have haft et samfund uden statsmagt med en samtidig rimelig stabil samfundsorden. Jeg ved intet om Irland, og jeg vil derfor ikke forholde mig til det. I stedet vil jeg holde mig til noget, jeg ved lidt mere om: Skandinavien og Danmark. Mere specifikt Danmark før enevælden (eller lige omkring). Det interessante ved Skandinavien i perioden før enevælden er, at det statslige voldsmonopol på ingen måde kunne siges at gennemtrænge særligt dybt i samfundet. Således har bønderne på Ribe-egnen ikke haft meget berøring med statsmagten. Selvfølgelig var der en adel involveret, men den opførte sig overraskende tilbageholdende over for at blande sig i lokale spørgsmål.

Men lad os begynde med begyndelsen, der i dette tilfælde er middelalderen, nærmere bestemt Islandsk middelalder, som vi kender den fra krønikerne. Det slående ved Island er – som i eksemplet Irland – fraværet af en statsmagt. På trods af dette formåede Islændingene at undgå komplet ødelægge deres samfundsstruktur. De formåede sådan set at holde nogle stabile samfundsformer kørende. Dette har foranlediget en del forskning på området, og en af hovedpersonerne i at forklare hvordan det kan lade sig gøre ikke at ødelægge et samfund uden et voldsmonopol, er fejden. Altså praksissen med at ”hævne” uret begået mod en eller et medlem af ens klan. En fejde i lys lue havde voldsomme konsekvenser for begge involverede parter, og en fejde var først en rigtig fejde, når liv blev taget. Ideen med, at fejden har virket som en stabilisator, er, at omkostningerne ved denne fejde er så store, at man søger andre løsninger, og at man forsøger at undgå konflikter, der kan føre til fejde. Fejdementaliteten udartede sig i en art terrorbalance.

Et andet punkt, der har forvirret den historiske antropologi, er Islændingenes brug af tinget. Hvorfor disse Islændinge benytter sig af en domstol, der ikke er understøttet af en stat, er et mysterium. Forklaringen, som antropologerne hælder mod, er, at det Islandsk samfund simpelthen alene var et samfund, altså et fungerende fællesskab, på grund af en udbredt retsbevidsthed. Her er det altså retssamfundet, der kommer før retsstaten. Forstået således, at selve grundlaget for, at samfundet eksisterer, er en fælles forståelse for ret. Det interessante er, at denne tænkning ikke alene benyttes på det Islandske statsløse samfund, men også på Skandinavien som helhed her opsummeret af Eva Österberg

“In Kirsten Hastrup’s words, it was “part of the general Scandinavian heritage that a society was defined through the law; there was no concept of society apart from this one in the early Middle Ages.” The law was the society and at the same time a part of the social system; the legal system “can thus be seen both as a kind of meta-communication about society, and as a part of the whole web of institutions and social definitions of which society was constituted”

Og videre

“My hypothesis is that the courts thereby had responsibility for many matters later referred to the sphere of informal control. As Johan Asplund (I987: 47) has formulated it, the courts in former times were an expression of “social responsivity.” Trials were the public face of society-everything and everybody had to be there. This explains why so much petty violence between roughly equal men was brought to court in the first place. It makes it understandable that the penalties were often reduced to much lower fines than the law stipulated, while the occasional habitual criminal was mercilessly expelled.”

“…the courts could, on the one hand, stigmatize and expel those who were really seen as a threat to the collective and to the inbuilt “communitarianism” of society, and, on the other hand, apply reintegrative shame to restore peace in society, to rehabilitate the troublemaker, and to award financial compensation to restore the honor of the man who received the blow.”

Hele tanken om, at et samfund kan konstitueres af en retsbevidsthed, er fascinerende og bør sætte fantasien i gang hos enhver anarkist.

Faktisk kan man se tendenser til at retsprocessen har været domineret af denne specielle bevidsthed frem til enevælden, hvorefter retssystemet rimeligt hurtigt professionaliseres og frekvensen, hvormed tinget benyttes, aftager.

Hvis man læser nogle af de danske tingbøger i 1600tallet eller før, kan det ikke andet end at overraske, at så mange sager bringes for tinge, uden at tingets domsfunktion benyttes. Tinget lader mere til at være et selvstændigt konfliktløsningsorgan, end et sted man søger straf. Husk igen på, at statsmagten ikke har meget at sige på dette niveau, og at herremanden kun nødigt blandede sig i tingsprocessen. Som regel kommer en sag ikke videre end til vidnernes udsagn, hvorefter vi intet ved om, hvorledes sagen udvikler sig. Ekstremt irriterende for en historiker, men ikke desto mindre et godt tegn på, at mennesket udmærket er i stand til at organisere og udvikle sociale institutioner, uden at der står et voldsmonopol bag. Selv på et så grundlæggende niveau som ret. Måske er sandheden, at netop på de vigtigste samfundsområder er sandsynligheden god for at udvikle holdbare og funktionelle fællesskaber. Prisen er jo netop størst, hvis det ikke fungerer lige netop på disse områder.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password