Duer ikke – væk!

Er fyringsrunder et udtryk for dårlig ledelse? Eller udtryk for forhold i markedet, som virksomheden ikke er herre over? Er det uretfærdigt overfor medarbejderne, og må man kun foretage fyringer, når det går skidt? Læser man landets erhvervssektioner varierer forklaringerne, som til en vis grad også afhænger af, hvilken virksomhed der er tale om. Og måske også, hvad journalistens egen holdning til sagen er.
Der er i disse dage ganske mange virksomheder, som ser sig nødsaget til at fyre medarbejdere. Det er krisen, der kradser, er den gængse forklaring. Det er naturligvis aldrig populært at skulle skille sig af med medarbejdere, men det er nu engang en måde at spare eller effektivisere på. Og det er jo det, virksomheder gør. De omkostningsminimerer. I hvert fald hvis de har tænkt sig at drive forretning på længere sigt. Krise eller ej.
Den danske erhvervsjournalistik ser ud til at have en grundlæggende forståelse for, at fyringer foretages, når de er nødvendige, og at de kan have en vis responstid. Eksempelvis skriver Politiken Erhverv følgende i forbindelse med annonceringen af ca. 200 fyringer hos FLSmidth[1]: ”Fyringsrunden betyder, at FLSmidth reducerer sin arbejdsstyrke med seks procent. Besparelserne ventes først at slå fuldt igennem på bundlinjen i 2010.” Samme avis rapporterer, at ”virksomheder tvinges i stor stil til at spare og afskedige medarbejdere”, og man viderebringer denne liste over de kriseramte[2]:

• F.L. Schmidt: 600 (Valby, USA og Indien)
• Icopal lukker Decra-fabrikken i Kolding og fyrer 38
• Coloplast: 150[3]
• Tvilum-Scanbirk: 84
• Dynaudio: 62
• B&O: 220
• PFA Pension: 120
• Carlsberg: 150
• Biva: ikke sat tal på antal afskedigelser
• Fionia Bank: 70
• Nissens Kølefabrik: 190
• FIH Erhvervsbank: 90 – 110
• Imerco: 125
• Mærsk: 100
• Aalborg Portland: 150
• LM Glasfiber: 450
• GN Resound: 200 (globalt, forventer at mindre end halvdelen vil berøre danskere)

Disse virksomheder ”tvinges” altså til at spare og afskedige medarbejdere. Som følge af krisen. Noget udefrakommende. Ikke dårlig ledelse, forstås. Men eksterne faktorer, som ingen er herre over.
Det er muligvis tilfældet. Det kan man kun vurdere med nærmere kendskab til de enkelte virksomheder, deres strategi, ledelsessammensætning, branchen og så videre. Det kendskab har journalisterne formodentlig. Eller også har de ikke. I alle tilfælde blev der gået anderledes til værks, da Saxo Bank i efteråret meldte ud med godt 300 fyringer. Her var der næppe tvivl om, at dårlig ledelse var den bagvedliggende årsag, og journalisterne gik i kødet på bankens nye ledelse. Ifølge ledelsen var det effektiviseringen af en lille virksomhed, der hurtigt var vokset sig meget stor, som var årsag til fyringerne. Det lyder sandsynligt, hvis man kigger på bankens korte historie, selvom man kan undre sig over, at de for nylig gjorde reklame for at skulle hyre 1000 nye medarbejdere over den næste årrække. Det kunne også tænkes, at man ønskede at effektivisere for at undgå en krise magen til den, mange virksomheder tilsyneladende står i nu. Eller at man ligefrem forudså nedturen på de finansielle markeder. De nærmere forhold kender kun Saxo Bank.
Hvorom alting er, gør det sig igen gældende, at man ikke kan vurdere situationen uden kendskab til virksomheden, branchen og markedet. Et interview i Politiken[4] med Saxo-chef Eric Rylberg giver ikke svaret, men går til gengæld helt usagligt til makronerne. Interviewet er opstillet som en spørgsmål/svar-artikel, og her er spørgsmålene råt for usødet:

• Da du blev ansat i Saxo Bank for syv uger siden, var det så for at fyre folk?
• Da du tiltrådte, sagde du, at du nok havde nogle trick i ærmet. De trick, var det så, at du kan gennemføre masseafskedigelser?
• Men du vidste vel, hvad du blev ansat til?
• Det med så at afskedige en tredjedel af medarbejderne er der vel ikke meget nytænkning i?
• Hvem skal så gøre rent, skal det være ISS?[5]
• Da du var ISS-chef, mangedoblede du medarbejderantallet. Nu skriver du fyresedler ud i stedet. Hvad er det, du er god til?
• Men når I gerne vil have vækst, hvorfor så fyre folk?
• I øjeblikket ryger den ene bank efter den anden – i weekenden var det EBH-bank , der kom i problemer. Hvorfor skal vi tro på, at Saxo Bank ikke også er ude i store problemer?
• Det må være svært at forklare medarbejderne, at det er ensbetydende med, at hver tredje skal fyres?[6]
• Saxo Bank er ikke mindst blevet kendt for sit engagement med Bjarne Riis’ cykelhold. Er det ikke lidt problematisk med to ejere, der bruger tiden på noget cykel-tam-tam, samtidig med at en tredjedel af virksomheden sendes på gaden?
• Når der nu skal fyres en tredjedel af banken, kunne det jo også tyde på, at satsningen på cykelholdet ikke er særlig genial?
• Når der nu skal fyres en tredjedel, er det så udtryk for, at den tilsyneladende succes med Saxo Bank er steget ejerne til hovedet?
• Et gammelt ord siger, at enhver fyring er udtryk for dårlig ledelse?

Efter en del søgning, har jeg ikke fundet et lignende interview med nogen topleder fra et af de andre ovennævnte selskaber, men det kan være en tilfældighed. Det er det sikkert ikke, men det kunne det godt være.
Til gengæld fandt jeg en artikel om Coloplast fra november 2008, hvor virksomheden beretter, at den nu skal være bedre til at tjene penge[7]. Det skal den ved at effektivisere og spare via nogle konkrete tiltag i forretningsenhederne. Her i januar meddeler man så, at man må reducere antallet af medarbejdere med 150[8]. Der findes dog kun det samme Ritzau-telegram om situationen. Intet yderligere, umiddelbart. Måske er man lovligt undskyldt. På grund af krisen, altså.
Tilbage i efteråret 2008 skiftede Coloplast ellers også ud i topledelsen. De fik ny administrerende direktør, hvis første opgave var rationaliseringer, der indebar afskedigelser af 300 ansatte[9][10]. Det tog Business.dk pænt og rapporterede følgende udsagn fra den nye direktør: “Vi har været begunstiget af, at vi i en masse år har kunnet køre med en massiv vækst, og så har det givet os det overskud, vi skulle have. Men vi havde for meget fart på i forbindelse med udflytningen til Ungarn, og derudover foretog vi en akkvisition (urologiselskabet Mentor i 2006, red. ), der var meget stor i forhold til vores egen størrelse, og det har groft sagt taget på kræfterne,” og videre: “Jeg tror ikke, det er så usædvanligt, at når du køber op, så kommer der justeringer i organisationen. Der kommer en ketchup effekt, som betyder at du på længere sigt er nødt til at rydde lidt op og justere.” Samt: “Jeg tror ikke, der er nogen, der er overrasket over, at hvis du tilpasser organisationen, så opstår der behov for nedjusteringer på grund af fratrædelsesordninger og andet af den slags.” En lidt anderledes tone, tør man godt konstatere. Men det var selvfølgelig heller ikke Politiken. Som tilsyneladende slet ikke bragte nogen historie om Coloplast-rationaliseringerne anden end den gængse fra Ritzau[11].
At Politiken vælger at bringe kritiske indslag om Saxo Bank, kan måske ikke undre. Men hele den kulørte erhvervspresse var med på ideen. Således kunne man læse telegrammet ”Saxo-ansatte fyres via en konvolut” i utallige afskygninger i henholdsvis Børsen og EPN over Business.dk til Erhvervsbladet og naturligvis i Politiken men sågar i Randers Amtsavis og, nå ja, BT[12]. Som Business.dk skrev: ”Der er ifølge Finansforbundet tale om den største fyringsrunde i den finansielle sektor i dette årtusinde…”. Virkelig? I alle de knap 8 år, vi er kommet igennem? Grunden til de ikke kunne male et mere dystert billede er muligvis, at man i starten af 1990’erne gennemførte de såkaldte prikkerunder i mange finansielle virksomheder under datidens økonomiske krise.
Business.dk bragte desuden et debatindlæg under titlen[13]: ”Selvfølgelig skal Saxo Bank fyre, eller…?”, hvor læserne opfordredes til at besvare spørgsmålet: ”Er det OK at fyre folk, når overskudskronerne vælter ind?”. Værdiladet? You decide. Samme avis bragte artiklen om lanceringen af Og verden skælvede, der bød på denne passage[14]: “Men ellers skal Verden køres ligesom Saxo Bank: Saxo giver bonus til dem, der yder en ekstra indsats (og fyrer resten, kan man for egen regning tilføje med tanke på de 300, som for nylig måtte forlade deres job i banken, red.) … i det danske samfund er det lige omvendt. Her bliver de straffet, mens de, der lukrerer på de dygtige og kreative, belønnes.”. Det forbliver uvist, hvorfor redaktionen så sig nødsaget til at rette i teksten for at assistere læseren med oplysning om fyringerne.
Det er ikke ærindet her at forsvare Saxo Bank, selvom det måske lyder sådan. Som sagt har jeg ikke indgående kendskab til virksomheden. Pointen er nærmere at daske ud efter en doven – eller inkompetent? – erhvervspresse, som hellere vil bringe historier, der forarger, end de vil lave et godt stykke arbejde og gøre os klogere på det danske erhvervsliv. Jeg har ledt efter lignende artikler om de øvrige virksomheder, som har annonceret fyringer i samme størrelsesorden, men har altså intet fundet. Derfor bliver Saxo Bank endnu engang case-studiet.
Der er sagt og skrevet meget om Saxo Banks forretningsmodel, og det er muligvis også derfor, virksomhedens fyringsrunde, var så meget mere interessant end de andres. Og de andre er nok i journalisternes øjne ”lovligt undskyldt” på grund af krisen. Når en virksomhed derimod på et givent tidspunkt vælger at effektivisere, endda mens der tjenes penge, så må det være for det onde. Det er jo en fornøjelse at fyre folk, det ved vi alle: Duer ikke – væk! Sådan er kapitalisterne. I hvert fald de, der ikke lægger skjul på at være det.
[1] http://politiken.dk/erhverv/article632197.ece
[2] http://politiken.dk/erhverv/article632197.ece
[3] Eksklusive de fyringer, der blev meldt ud i efteråret 2008, jf. nedenstående
[4] ”Mine trick var ikke masseafskedigelser”, Politiken, 28.09.08, Job, side 5
[5] Rylberg var tidligere chef i ISS
[6] Journalisten henviser til bankens gode halvårsresultat
[7] http://epn.dk/brancher/medicin/article1518772.ece
[8] http://epn.dk/brancher/medicin/article1574076.ece
[9] http://www.business.dk/article/20080925/borsnyt/80925049/
[10] Det samme – ledelsesskift samt nedskæring af medarbejderstaben – skete i øvrigt samtidig for B&O jf. Berlingske Tidende, 22.10.08, Business, side 12
[11] http://politiken.dk/erhverv/article572596.ece
[12] http://borsen.dk/nyhed/141337/
http://epn.dk/brancher/finans/bank/article1469597.ece
http://www.business.dk/article/20080926/finans/80926114/
http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080926/news02/80926117/
http://politiken.dk/erhverv/article573647.ece
Amtsavisen.dk: Randers Amtsavis, 26.09.08, 16:11
http://www.bt.dk/article/20080926/pcerhverv/809260410/
[13] http://www.business.dk/article/20080923/finans/80923043/
[14] http://www.business.dk/article/20081104/finans/711040040/