At betale skatter, som er tvungne, giver selvfølgelig intet bevis for, at nogen frivilligt skulle støtte Forfatningen.
Det er korrekt, at teorien i vores Forfatning er, at alle skatter bliver betalt frivilligt; at Staten er et fælles forsikringsselskab, som folk frivilligt melder sig ind i; at enhver laver en fri og helt igennem frivillig kontrakt med alle andre, som er omfattet af Forfatningen, om at betale så og så mange penge for så og så meget beskyttelse på samme måde, som man gør med ethvert andet forsikringsselskab; og at man er lige så fri til ikke at blive beskyttet og ikke betale skat, som man er til at betale skat og blive beskyttet.
Men denne teori om Staten er fuldstændig forskellig fra den virkelige verden. Sandheden er, at Staten – som en landevejsrøver – siger til en person: ”Dine penge eller dit liv”. Og mange – hvis ikke de fleste – skatter bliver betalt under denne trussel.
Staten ligger godt nok ikke på lur efter en person i et øde område, hopper frem mod ham fra vejsiden og holder en pistol mod hans hoved, mens den plyndrer hans lommer. Men røveriet er ikke desto mindre et røveri; og det er langt mere fejt og skamfuldt.
Landevejsrøveren tager ene og alene ansvaret, faren og kriminaliteten ved sin handling. Han forestiller sig ikke, at han har en oprigtig ret til dine penge, eller at det er hans intention at bruge pengene til din gavn. Han forestiller sig ikke at være andet end en røver. Han har ikke uforskammethed nok til at erklære sig som ”beskytter”, at bilde sig ind han tager folks penge mod deres vilje udelukkende for at gøre sig i stand til at ”beskytte” de forblindede rejsende, som føler sig fuldstændig i stand til at beskytte sig selv eller ikke ønsker lige netop hans beskyttelse. Han er for fornuftig en mand til at have sådan en profession. Ydermere forlader han dig, som du ønsker det, når han har taget dine penge. Han fortsætter ikke med at følge dig på din rejse mod din vilje, fordi han forestiller sig at være din retmæssige ”regent” på baggrund af den beskyttelse, han yder dig. Han bliver ikke ved med at ”beskytte” dig ved at beordre dig til at bukke hovedet og tjene ham; ved at beordre dig til at gøre det ene og forbyde dig at gøre noget andet; ved at berøve dig nogle penge så ofte som han finder lyst til eller interesse i at gøre det; og ved at brændemærke dig som en rebel, en forræder og en fjende af dit land og skyde dig ned uden nåde, hvis du skulle tvivle på hans autoritet eller modsætte dig hans ønsker. Han er for meget en gentleman til at være skyldig i dette bedrageri, denne fornedrelse og disse slyngelstreger. Kort fortalt forsøger han ikke – udover at berøve dig – at gøre dig til hverken hans godtroende fjols eller slave.
Fremgangsmåden for disse røvere og mordere, der kalder sig selv for ”Staten”, er præcis den modsatte af de enkelte landevejsrøvere.
Først og fremmest gør de ikke som landevejsrøveren sig selv individuelt kendte; eller – som en konsekvens af dette – tager personligt ansvar for deres handlinger. Omvendt skjuler de deres antal (ved anonym afstemning) til at begå røveri til deres egen fordel, mens de holder sig selv stort set hemmelige.
Oversat af Erik Kofoed, 2008.
Hele Spooners No Treason: The Constitution of No Authority kan læses på engelsk her.

Join the Conversation

14 Comments

  1. Hvis man googler på ran og røveri så får man som første hit denne forklaring:
    http://www.tryg.dk/netinsurance01/notes.do?uniklink=PFaktaIndboGrundDaekningerRoeveri
    “Røveri er tyveri sket under anvendelse eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.
    Ran er tyveri af genstande i sikredes umiddelbare nærhed under forudsætning af, at tyveriet blev bemærket i gerningsøjeblikket, og der blev gjort anskrig.”
    Bemærk truslen om øjeblikkelig anvendelse af vold. Det er der staten klarer frisag, idet man først kan kalde det for røveri når man har forsøgt at sætte sig op imod opkrævningen af skatten og staten har trukket våben. Men dette sker jo aldrig.

  2. Hvis man googler på ran og røveri så får man som første hit denne forklaring:
    http://www.tryg.dk/netinsurance01/notes.do?uniklink=PFaktaIndboGrundDaekningerRoeveri
    “Røveri er tyveri sket under anvendelse eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.
    Ran er tyveri af genstande i sikredes umiddelbare nærhed under forudsætning af, at tyveriet blev bemærket i gerningsøjeblikket, og der blev gjort anskrig.”
    Bemærk truslen om øjeblikkelig anvendelse af vold. Det er der staten klarer frisag, idet man først kan kalde det for røveri når man har forsøgt at sætte sig op imod opkrævningen af skatten og staten har trukket våben. Men dette sker jo aldrig.

  3. Måske det ville være mere relevant at sammenligne Staten med mafian, der jo også hævder at ‘hjælpe’ og ‘beskytte’ sine klienter/kunder?

  4. Måske det ville være mere relevant at sammenligne Staten med mafian, der jo også hævder at ‘hjælpe’ og ‘beskytte’ sine klienter/kunder?

  5. @Morten Knudsen.
    Det er der også flere der her gjort, heriblandt salige Murray N. Rothbard. Jeg mener det (blandt andet) er i Ethics of Liberty [http://mises.org/rothbard/ethics/ethics.asp]

  6. @Morten Knudsen.
    Det er der også flere der her gjort, heriblandt salige Murray N. Rothbard. Jeg mener det (blandt andet) er i Ethics of Liberty [http://mises.org/rothbard/ethics/ethics.asp]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.