Først og fremmest tak for dit svar til mit første brev. Jeg vil ikke bruge tid og plads på de ting, hvor vi er enige, men i stedet gå til de områder, hvor vi er uenige.
Finanskrisen
Med hensyn til min fremstilling af din holdning til finanskrisen, så anerkender jeg til fulde, at du var blandt de, ”der først advarede om den forestående krise og den moral hazard, den indebærer”, om end denne anerkendelse ikke er at finde i mit første brev. Når du skriver, ”[a]t Saxo Bank er gået med i garantiordningen er udtryk for, at vi ikke havde noget valg”, og ”[n]år en sådan ordning eksisterer, kan vi ikke i praksis vaere den eneste bank i Danmark UDEN en statsgaranti”, så undrer jeg mig dog. Det er første gang, jeg hører om, at Saxo Bank ikke havde noget valg. Nu har jeg selvfølgelig ikke overvåget alt, hvad Saxo Bank har sagt i medierne i den forbindelse, men her er lidt af, hvad jeg rent faktisk har set:
”Når eksempelvis Saxo Bank alligevel støtter aftalen, selvom vores forretningsmodel gør, at vi ikke er negativt påvirket af krisen, skyldes det for det første, at vi stadig tror, at aftalen kan skabe en vis stabilitet på markedet, når budskabet bliver ordentligt kommunikeret til den bredere internationale verden”
Kim Fournais, 13. oktober 2008, 180Grader.dk
””Vi håber også, at vores deltagelse gør, at der vil blive lyttet til os, når fremtidens regulering skal defineres. Det er meget vigtigt, at dette gøres rigtigt og fokuserer på transparens og konsekvens i stedet for blot at lægge en spændetrøje ned over sektoren,” skriver direktøren og påpeger:
“På grund af Saxo Banks særlige status og internationale aktivitetsområder har vi også særlige vinkler og ekspertise at bidrage med i denne meget vigtige opgave.”
Lars Seier Christensen angiver dog først og fremmest den finansielle stabilitet som årsag til Saxo Banks tilslutning.
“Vi støtter den ansvarlighed sektoren udviser, i modsætning til det vi ser i flere andre lande, hvor staten griber ind. Vi mener, at den samlede stabilitet i sektoren er vigtig for hele samfundet,” siger Lars Seier Christensen, der heller ikke ville snyde sine kunder for den sikkerhed, som statsgarantien giver.
“Kunderne, der lever i en urolig tid verden over, skal også have den ekstra tryghed, der ligger i, at vi deltager, selvom det egentligt er unødvendigt, og den tryghed for vore kunder er vi villige til at betale for,” skriver direktøren.””

Børsen, 7. oktober 2008
Det er muligt, at Saxo Bank ikke havde noget andet valg end at gå med i ordningen, men hvorfor så ikke melde det ud? Hvorfor al mulig snak om, at et politisk indgreb kan sikre stabilitet på markedet; at det er vigtigt for samfundet; at Saxo Bank gør det for kundernes skyld, hvis det forholder sig sådan, at Saxo Bank ikke havde noget valg? Jeg forstår godt, det ikke er for sjov, at I går med og betaler kassen for et problem, som I ikke selv har skabt eller deltaget i og i øvrigt løbende har advaret imod. Men hvorfor så ikke melde det ud, som det er?
Mod et friere samfund
Du skriver:
”Det er klart, at hvis man vælger ikke at stemme, eller fuldstændigt at afvise politisk arbejde, også når det trækker i den rigtige retning, så vil man ikke acceptere min strategi. Men der er dog ikke belæg for at postulere, at dette fravalg er den eneste acceptable position for selv meget liberale eller libertarianske bevægelser. I USA opstiller det libertarianske parti regelmæssigt kandidater til politiske valg. Ayn Rand havde selv sympati for visse konservative republikanere, og det glædede hende, når de udviste interesse og respekt for hendes arbejde. Ayn Rand Institute i Kalifornien og min gode ven, Yaron Brook, der leder organisationen deltager regelmæssigt i den politiske debat.”
Her ønsker jeg at klargøre udtrykket ”politisk arbejde”. Hvis du med det mener, at skrive indlæg til medier, stille op til debatmøder, lade sig interviewe på tv etc., så er vi enige. Det ser jeg intet problem i, tværtimod, så vil jeg opfordre til det. Dette ser jeg som en integreret del af dit eget punkt 1. i hvorledes samfundet rykkes, nemlig som en del af et intellektuelt og ideologisk miljøs arbejde. Men hvis du med ”politisk arbejde” også mener at stemme, at melde sig ind i et parti, at samle penge ind til det, hænge valgplakater op, og stille op til valg etc., så står jeg af. Jeg anerkender, at ”meget liberale eller libertarianske bevægelser” rundt omkring i verden hygger sig med den slags. Jeg mener dog ikke, det gør nogen nytte.
For at nå til tops i politik skal du besidde følgende egenskaber: Du skal have i dig en trang til at stjæle fra folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til at regulere og kontrollere folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til med vold og magt at presse dine holdninger ned over hovedet på folk og finde det legitimt. Du skal med andre ord være godt og grundigt magtliderlig. Hvad mere er, for at nå til tops, skal du virkelig, virkelig ville disse ting, idet der står tusind andre mennesker, som besidder de samme egenskaber, i kø for at overtage din plads. Det betyder – som enhver politiker vil kunne bevidne – et hårdt politisk spil, hvor du konstant skal holde øje med din egen ryg, alt imens du har et godt øje til andres rygge, klar til at plante en kniv i dem.
Disse er ikke egenskaber, vi søger hos mennesker. Disse mennesker forsøger vi at undgå. Det er ikke folk, vi ønsker at arbejde for eller at give penge. Det er ikke folk, vi ønsker, skal repræsentere os. Det er så absolut ikke folk, vi ønsker skal have magt og da slet ikke over os. Folk som når til tops i politik er næsten absolut garanteret dårlige mennesker. De værste af dem bliver hængende i årevis, de knap så ”kyndige” bliver hurtigere skubbet ud.
Disse toppolitikere er stort set alle ens – de vil alle det samme: Regulere, beskatte og kontrollere folk. Det kan de blive enige om. Alle er de formet af dansk mentalitet gennem danske folkeskoler, danske universiteter, dansk arbejdsmarked og dansk politik. Formet af en nation af ludere og lommetyve, hvor sandheden fortælles lettest ved at lyve. Og den største løgn, de har bildt befolkningen ind, er: Din stemme betyder noget.
Det gør den ikke. Uanset hvem du stemmer på, ender magten hos folk, hvis mål er at formindske din frihed ved at lave regler og love i det uendelige. Om et par år er der valg igen, og den danske befolkning vil sidde begejstret og kigge på skærmen og tælle mandater. ”Fire mandater! Toogtyve mandater! Femogfyrre mandater!” Alt imens vil jeg befinde mig hjemme og lave præcis det samme. Forskellen er blot – med George Carlins ord – at når jeg er færdig med at onanere, så har jeg noget at vise frem.
Det, der i mine øjne skal til, har Lasse Birk Olesen skrevet ganske godt i et svar til Ågerup, så jeg vil citere ham in extensia:
”Realpolitisk indflydelse er ikke rigtig indflydelse, for den bliver frataget en så snart man gør det, man i første omgang ville have indflydelsen for: At indskrænke statens magt. Det gælder både CEPOS’ forsøg på at påvirke regeringen og regeringen selv. Når opbakningen er til det, skal de gennemførte politikere nok søge derhen, hvor stemmerne er, af sig selv. Derfor mener jeg, at kræfterne er bedre brugt på næsten alle andre steder end realpolitisk indflydelse. Det handler ikke om arbejdsdeling – det handler om at sætte en mand til at pløje en mark med en teske, når han kunne bruge en ottefuret vendeplov.
Jeg mener også, at det kan anskues som et spørgsmål om, om man tænker kortsigtet eller langsigtet. Tænker man maks fire år frem i tiden er det godt med en VK-regering, og det er godt, at Liberal Alliance og CEPOS forsøger at trække dem i “den rigtige retning”. Men tænker man langsigtet, så ville det batte langt mere hvis Lars Seier og CEPOS’ kræfter blev lagt i uddannelse, og der blev udsendt flere radikale udtalelser med drømme om en samfundsorden, der kan synes fjernt fra den nuværende. For mennesker og især unge mennesker gider ikke diskutere, om skatten skal sænkes 1 eller 2 procentpoint. Det der skal til er storslåede visioner og knivskarpe principper, som gør en i stand til at forstå, hvad det politiske system bygger på.

Det mente også F. A. Hayek: “Den primære lektie, som den sande liberale må lære af socialisternes succes, er, at det var deres mod til at være utopiske, som gav dem støtte fra de intellektuelle og derfor en indflydelse i den offentlige debat, og som dagligt muliggør ting, der selv for kort tid siden syntes meget langt ude i horisonten. De, som udelukkende har beskæftiget sig med, hvad der i det eksisterende holdningsklima har syntes praktisk gennemførligt, har igen og igen fundet ud af, at endda også det hurtigt er blevet politisk umuligt som et resultat af ændringer i den offentlige mening, som de intet har gjort for at påvirke.””
Du skriver:
”Jan, jeg forstår dit standpunkt, og jeg er glad for, at du har vist mig den interesse at stille mig spørgsmål om mine bevæggrunde. Jeg kan forsikre dig for, at jeg vil vedblive med at arbejde for et rigere og friere Danmark. Jeg håber blot, at du og andre vil hjælpe til istedet for blot at strides indbyrdes om, hvem der vil friheden allermest?”
Jeg kan forsikre dig, at jeg ikke ønsker at stille op til en pissekonkurrence om hvem, der vil friheden allermest, for der er mange, jeg ville tabe til. Du afslutter selv dit indlæg med at takke Liberator ”for det gode og vedvarende arbejde for frihedens sag”, og det er her jeg og andre hjælper til. Min målgruppe er liberalister som dig – folk som blot skal overbevises om, at deres idé om en minimalstat er forfejlet – de skal bare have et skub i den rigtige retning for at se det. Du når ganske givet ud til et større publikum, men til hvilken pris? Det handler om strategi, og selvom jeg ikke ét sekund betvivler, at du vil et friere samfund, så betvivler jeg din strategi. Du har så ikke tålmodigheden til kun at satse på den langsigtede strategi via et stærkt intellektuelt og ideologisk miljø; du vil have ”indflydelse på regeringens evne til at tælle til 90 mandater” – her og nu.
Da tror jeg blot, du kommer til at erfare Hayeks pointe på den hårde måde.
Med venlig hilsen

Join the Conversation

70 Comments

  1. Først tak for en god diskussion. Vedr. beskrivelsen af idealisten el. utopistens muligheder i politik, blev jeg mindet om Theodor Geigers bemærkning: “Vi skal give magten til dem, der ikke vil have den.” De personer vil så være udelukkede af både demokratier og diktaturer.

  2. Først tak for en god diskussion. Vedr. beskrivelsen af idealisten el. utopistens muligheder i politik, blev jeg mindet om Theodor Geigers bemærkning: “Vi skal give magten til dem, der ikke vil have den.” De personer vil så være udelukkede af både demokratier og diktaturer.

  3. “For at nå til tops i politik skal du besidde følgende egenskaber: Du skal have i dig en trang til at stjæle fra folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til at regulere og kontrollere folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til med vold og magt at presse dine holdninger ned over hovedet på folk og finde det legitimt. Du skal med andre ord være godt og grundig magtliderlig.”
    Hmm, Glistrup besad bestemt ikke disse egenskaber.

  4. “For at nå til tops i politik skal du besidde følgende egenskaber: Du skal have i dig en trang til at stjæle fra folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til at regulere og kontrollere folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til med vold og magt at presse dine holdninger ned over hovedet på folk og finde det legitimt. Du skal med andre ord være godt og grundig magtliderlig.”
    Hmm, Glistrup besad bestemt ikke disse egenskaber.

  5. Jan og Lars. Det er en fin diskussion i kører her.
    Nu var jeg en af de der var til stede ved lanceringen af Og verden skælvede. Tak for den bog, Lars. Jeg er godt igang med den.
    Lars, når du har udtalt dig så begejstret om bogen, så kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at drage paralleler.
    Først spillede Birgitte Erhardsen rollen som Bertram Scudder i sin reportage i Berlingske.
    Din involvering i Liberal Alliance får mig til, at tænke på et andet sted i bogen, hvor Ayn Rand giver Jan ret i sin kritik.
    Hank Rearden taler med sin indkøbschef (s.303n-304ø):
    (..) Rearden så op på ham. “Jeg formoder, at jeg ikke er smart nok til at afslutte den slags handler, der skal til i vore dage”, sagde han som svar på de uudtalte tanker, der han over hans skrivebord. Indkøbschefen rystede på hovedet.
    “Nej, mr. Rearden, det må enten være det ene eller det andet. Samme slags hjerne kan ikke gøre begge dele. Enten duer man til at drive et stålværk, eller også duer man til at intrigere i Washington”.
    “Jeg burde lære deres metode”.
    “De vil ikke kunne lære den, og det ville ikke nytte dem. De ville ikke kunne sejre i intriger af den slags. Forstår De det ikke? Det er jo Dem, der har noget, som man kan hugge”.

  6. Jan og Lars. Det er en fin diskussion i kører her.
    Nu var jeg en af de der var til stede ved lanceringen af Og verden skælvede. Tak for den bog, Lars. Jeg er godt igang med den.
    Lars, når du har udtalt dig så begejstret om bogen, så kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at drage paralleler.
    Først spillede Birgitte Erhardsen rollen som Bertram Scudder i sin reportage i Berlingske.
    Din involvering i Liberal Alliance får mig til, at tænke på et andet sted i bogen, hvor Ayn Rand giver Jan ret i sin kritik.
    Hank Rearden taler med sin indkøbschef (s.303n-304ø):
    (..) Rearden så op på ham. “Jeg formoder, at jeg ikke er smart nok til at afslutte den slags handler, der skal til i vore dage”, sagde han som svar på de uudtalte tanker, der han over hans skrivebord. Indkøbschefen rystede på hovedet.
    “Nej, mr. Rearden, det må enten være det ene eller det andet. Samme slags hjerne kan ikke gøre begge dele. Enten duer man til at drive et stålværk, eller også duer man til at intrigere i Washington”.
    “Jeg burde lære deres metode”.
    “De vil ikke kunne lære den, og det ville ikke nytte dem. De ville ikke kunne sejre i intriger af den slags. Forstår De det ikke? Det er jo Dem, der har noget, som man kan hugge”.

  7. @Kjeld Flarup, ja Glistrup bør studeres.
    Det er sandt, at Glistrup ikke besad disse egenskaber. Og det var vel også derfor, at han endte som han gjorde; uskyldig dømt, formueberøvet og partipolitisk ekskluderet.
    Spørgsmålet er vel, hvad vi kan lære af eksemplet Glistrup.
    Glistrup er ikke bare den historiske illustration af det politiske systems indbyggede menneskeforagt og kynisme, men også en illustration af, at gennemgribende forandringer kræver en udenomparlamentarisk forberedelse.
    En afgørende forskel på Glistrup og Ron Paul var, at Ron Paul havde/har f.eks. The Mises Institute, som har kunnet gøde jorden for intellektuelle følgesvende inden Ron Pauls entré i landsdækkende politik. Heroverfor var Glistrup så at sige en øjeblikkelig eksplosion af sandhed ud i hovedet på befolkning – og magthaverne. Derved tog Glistrup selvfølgelig magthaverne på sengen, men også befolkningen – han var fra start til slut en enmandshær uden intellektuelle støtter.
    I min optik må konklusionen være, at det er nødvendigt med et radikaliseret intellektuelt miljø (dvs. aktører fra dette forum og lign.) som operer uafhængigt af partipolitiske aktører – men som dog arbejder med henblik på at opfostre nye Glistrup’er eller Ron Pauls. Et radikaliseret udenomparlamentarisk miljø kan dermed forhåbentlig opnå både at tage magthaverne på sengen, men samtidig have den intellektuelle støtte klar til at holde til det lange seje træk efter et valg.
    Konkret i forhold til LA (og Seiers støtte heraf) kan vi ikke håbe på noget radikalt, men vi kan ”gøde jorden”.

  8. @Kjeld Flarup, ja Glistrup bør studeres.
    Det er sandt, at Glistrup ikke besad disse egenskaber. Og det var vel også derfor, at han endte som han gjorde; uskyldig dømt, formueberøvet og partipolitisk ekskluderet.
    Spørgsmålet er vel, hvad vi kan lære af eksemplet Glistrup.
    Glistrup er ikke bare den historiske illustration af det politiske systems indbyggede menneskeforagt og kynisme, men også en illustration af, at gennemgribende forandringer kræver en udenomparlamentarisk forberedelse.
    En afgørende forskel på Glistrup og Ron Paul var, at Ron Paul havde/har f.eks. The Mises Institute, som har kunnet gøde jorden for intellektuelle følgesvende inden Ron Pauls entré i landsdækkende politik. Heroverfor var Glistrup så at sige en øjeblikkelig eksplosion af sandhed ud i hovedet på befolkning – og magthaverne. Derved tog Glistrup selvfølgelig magthaverne på sengen, men også befolkningen – han var fra start til slut en enmandshær uden intellektuelle støtter.
    I min optik må konklusionen være, at det er nødvendigt med et radikaliseret intellektuelt miljø (dvs. aktører fra dette forum og lign.) som operer uafhængigt af partipolitiske aktører – men som dog arbejder med henblik på at opfostre nye Glistrup’er eller Ron Pauls. Et radikaliseret udenomparlamentarisk miljø kan dermed forhåbentlig opnå både at tage magthaverne på sengen, men samtidig have den intellektuelle støtte klar til at holde til det lange seje træk efter et valg.
    Konkret i forhold til LA (og Seiers støtte heraf) kan vi ikke håbe på noget radikalt, men vi kan ”gøde jorden”.

  9. Jeg kunne bare godt tænkte mig at høre Jan om han ikke tror at der findes mennesker der stikker hinanden i rykken i erhversliver, om det “politiske” spil ikke også finder sted i virksomhder?

  10. Jeg kunne bare godt tænkte mig at høre Jan om han ikke tror at der findes mennesker der stikker hinanden i rykken i erhversliver, om det “politiske” spil ikke også finder sted i virksomhder?

  11. @Rasmus Ole Hansen
    Nu er formålet med Liberal Alliance ikke at drive Saxo Banks forretning!
    Formålet er, som det var med Fremskridtspartiet, at mindske staten. Det er da klart at Hank Rearden ikke som industrimand skulle bruge det politiske system for at drive sin forretning.
    Men derfra til at afskrive at deltage i det politiske system for at dæmme op for statens uvæsen, er der altså et stykke vej.

  12. @Rasmus Ole Hansen
    Nu er formålet med Liberal Alliance ikke at drive Saxo Banks forretning!
    Formålet er, som det var med Fremskridtspartiet, at mindske staten. Det er da klart at Hank Rearden ikke som industrimand skulle bruge det politiske system for at drive sin forretning.
    Men derfra til at afskrive at deltage i det politiske system for at dæmme op for statens uvæsen, er der altså et stykke vej.

  13. Vedr. Mortens spørgsmål. Jeg har arbejdet mere i det offentlige end i det private, hvor jeg heller ikke har oplevet det. Men i det offentlige synes det nærmest at være en del af virksomhedskulturen, at folk falder hinanden i ryggen. Det kan de bl.a. gøre, fordi det er andre, der må bære omkostningerne (brugerne og staten). Men når illoyalitet og perfidi fylder så meget i det offentlige, er det også fordi, det er en stærkt politiseret kultur.

  14. Vedr. Mortens spørgsmål. Jeg har arbejdet mere i det offentlige end i det private, hvor jeg heller ikke har oplevet det. Men i det offentlige synes det nærmest at være en del af virksomhedskulturen, at folk falder hinanden i ryggen. Det kan de bl.a. gøre, fordi det er andre, der må bære omkostningerne (brugerne og staten). Men når illoyalitet og perfidi fylder så meget i det offentlige, er det også fordi, det er en stærkt politiseret kultur.

  15. Alle herinde er da velkommen til at snakke om det fantastiske i et parti, som pludselig er liberalt. Nu er man jo ikke liberal bare fordi, man kan stave til flad skat.
    Man alle der har hørt Lars Seier snakke om Ayn Rand må da undre sig over hans nye kærlighed. Om man er fan af liberal alliance eller ej er da lige meget. Det handler debatten ikke om. Man skal da altid undre sig, når folk pludselig skifter holdning, og pludselig gør noget, som de tidligere har været i mod. Måske er Lars bare blevet klogere. Måske gør kærlighed bare blind.

  16. Alle herinde er da velkommen til at snakke om det fantastiske i et parti, som pludselig er liberalt. Nu er man jo ikke liberal bare fordi, man kan stave til flad skat.
    Man alle der har hørt Lars Seier snakke om Ayn Rand må da undre sig over hans nye kærlighed. Om man er fan af liberal alliance eller ej er da lige meget. Det handler debatten ikke om. Man skal da altid undre sig, når folk pludselig skifter holdning, og pludselig gør noget, som de tidligere har været i mod. Måske er Lars bare blevet klogere. Måske gør kærlighed bare blind.

  17. @ Kjeld
    Hvis du læser bogen, ville du vide, at allerede før det, som jeg citerer, gav Hank Rearden penge til et kongresmedlem. Kongresmedlemmet er med til at vedtage love imod erhvervslivet, og bliver belønnet med posten som chef for kontoret for planøkonomi.
    Jeg, der er Venstremand, er da blevet fuppet af Anders Fogh, men jeg har da heldigvis ikke direkte givet Fogh en million, som han så har kunnet indtage politisk indflydelsesrige poster for.
    Man kan ikke prædike Ayn Rands Atlas Shrugged og så give en million til politikere. Så har man ikke læst bogen særlig godt, men Lars siger ellers han læser den engang om året.

  18. @ Kjeld
    Hvis du læser bogen, ville du vide, at allerede før det, som jeg citerer, gav Hank Rearden penge til et kongresmedlem. Kongresmedlemmet er med til at vedtage love imod erhvervslivet, og bliver belønnet med posten som chef for kontoret for planøkonomi.
    Jeg, der er Venstremand, er da blevet fuppet af Anders Fogh, men jeg har da heldigvis ikke direkte givet Fogh en million, som han så har kunnet indtage politisk indflydelsesrige poster for.
    Man kan ikke prædike Ayn Rands Atlas Shrugged og så give en million til politikere. Så har man ikke læst bogen særlig godt, men Lars siger ellers han læser den engang om året.

  19. @Rasmus Ole Hansen
    Personerne i Atlas Shrugged er meget stereotype, og det er helt sikkert bevist at Ayn Rand ikke introducerede komplicerede karakterer som eksisterer i de gråzoner som virkeligheden består af.
    Hos hende er de onde onde og de gode gode. Det gør den til en meget stærk bog, da overdrivelse som bekendt fremmer forståelsen.

  20. @Rasmus Ole Hansen
    Personerne i Atlas Shrugged er meget stereotype, og det er helt sikkert bevist at Ayn Rand ikke introducerede komplicerede karakterer som eksisterer i de gråzoner som virkeligheden består af.
    Hos hende er de onde onde og de gode gode. Det gør den til en meget stærk bog, da overdrivelse som bekendt fremmer forståelsen.

  21. Og i virkeligheden er gode mennesker onde og onde mennesker gode, eller hvad?
    Jeg er ikke sikker på, jeg forstår det der med, at Ayn Rands karakterer er firkantede. Man kan nok ikke regne med, at virkelighedens helte alle ligner en Ayn Rand-helt af udseende. Men hvad er det hendes karakterer gør eller mangler at gøre for ikke at være firkantede?

  22. Og i virkeligheden er gode mennesker onde og onde mennesker gode, eller hvad?
    Jeg er ikke sikker på, jeg forstår det der med, at Ayn Rands karakterer er firkantede. Man kan nok ikke regne med, at virkelighedens helte alle ligner en Ayn Rand-helt af udseende. Men hvad er det hendes karakterer gør eller mangler at gøre for ikke at være firkantede?

  23. Lasse hvis du ikke selv kan se at karaktererne er stereotyper, så tror jeg at det kan blive en meget kort diskussion.
    Lad mig give et par hints. Heltene kommer ikke med undskyldninger og siger at det kan ikke lade sig gøre, de gør bare alting og de gør det godt. Den der med at gøre det så godt som man kan findes simpelthen ikke, for det er også en undskyldning.
    På skurkesiden, så forklarer disse ofte klart og tydeligt deres fejlopfattelser af verden så klart, så man tror at det er løgn at de selv tror på den.

  24. Lasse hvis du ikke selv kan se at karaktererne er stereotyper, så tror jeg at det kan blive en meget kort diskussion.
    Lad mig give et par hints. Heltene kommer ikke med undskyldninger og siger at det kan ikke lade sig gøre, de gør bare alting og de gør det godt. Den der med at gøre det så godt som man kan findes simpelthen ikke, for det er også en undskyldning.
    På skurkesiden, så forklarer disse ofte klart og tydeligt deres fejlopfattelser af verden så klart, så man tror at det er løgn at de selv tror på den.

  25. @Rasmus Ole Hansen:
    Hvis jeg har forstået dig ret synes du det er forkert at støtte et liberal alliance med penge mens det er helt ok at sætte din egen integritet bag Anders Foghs?
    I venstrefolk er mig en gåde. Hvad er der sket de sidste 7 år med Venstre ved magten? Udover at staten er fortsat med at vokse og vokse.
    Lars Seiers økonomiske støtte bidraget til introduktionen af vigtige tiltag som CEPOS og nu Liberal Alliance. Førstnævntes indflydelse har utvivlsomt været betydelig større end sidstnævnte. CEPOS kan i mine øjne krediteres for at den liberale dagsorden ikke blev fuldstændig syltet, på trods af ihærdige forsøg fra DIT parti, Venstre.
    Så inden du peger fingre ad andre, skulle du måske overveje hvad det er du ligger navn til.

  26. @Rasmus Ole Hansen:
    Hvis jeg har forstået dig ret synes du det er forkert at støtte et liberal alliance med penge mens det er helt ok at sætte din egen integritet bag Anders Foghs?
    I venstrefolk er mig en gåde. Hvad er der sket de sidste 7 år med Venstre ved magten? Udover at staten er fortsat med at vokse og vokse.
    Lars Seiers økonomiske støtte bidraget til introduktionen af vigtige tiltag som CEPOS og nu Liberal Alliance. Førstnævntes indflydelse har utvivlsomt været betydelig større end sidstnævnte. CEPOS kan i mine øjne krediteres for at den liberale dagsorden ikke blev fuldstændig syltet, på trods af ihærdige forsøg fra DIT parti, Venstre.
    Så inden du peger fingre ad andre, skulle du måske overveje hvad det er du ligger navn til.

  27. Hvordan er det firkantet at være dygtig til sit arbejde?
    Mener du, at karaktererne er urealistisk dygtige? At være firkantet er vel ikke det samme som at være urealistisk. Man kan finde mange karakterer i fantasy og scifi-historier som ikke er firkantede, men som er urealistiske.
    Men selv hvis det er realisme, du savner, så er det jo ikke en historie om almindelige mennesker. Det handler om den absolutte top indenfor erhverv og videnskab i en nation med 300 mio. indbyggere. At du ikke kender personer så dygtige som dem i romanen betyder ikke nødvendigvis, at de ikke findes.
    I øvrigt fejler Ayn Rands helte også. Dagny formår jo ikke at redde jernbanen, og både Dagny og Hank Rearden begår igennem næsten hele bogen den filosofiske fejltagelse at vedblive med at kæmpe, når de i stedet brude strejke ifølge Rand.
    På skurkesiden: Vil du komme med et eksempel?

  28. Hvordan er det firkantet at være dygtig til sit arbejde?
    Mener du, at karaktererne er urealistisk dygtige? At være firkantet er vel ikke det samme som at være urealistisk. Man kan finde mange karakterer i fantasy og scifi-historier som ikke er firkantede, men som er urealistiske.
    Men selv hvis det er realisme, du savner, så er det jo ikke en historie om almindelige mennesker. Det handler om den absolutte top indenfor erhverv og videnskab i en nation med 300 mio. indbyggere. At du ikke kender personer så dygtige som dem i romanen betyder ikke nødvendigvis, at de ikke findes.
    I øvrigt fejler Ayn Rands helte også. Dagny formår jo ikke at redde jernbanen, og både Dagny og Hank Rearden begår igennem næsten hele bogen den filosofiske fejltagelse at vedblive med at kæmpe, når de i stedet brude strejke ifølge Rand.
    På skurkesiden: Vil du komme med et eksempel?

  29. Nu skriver jeg ikke at stereotyper ikke findes i virkeligheden, men selv blandt den absolutte top i erhvervslivet vil du ikke bare kunne forvente at finde Ayn Rands karakterer. De er en selektion over positive egenskaber, al tvivl og navlepilleri er totalt udelukket i bogen. Det er tæt på at jeg vil sige at de har Jesus lignende egenskaber.
    Hvis du søger eksempler på skurkesiden, så tænker jeg her på de samtaler som Dagny og Readen har med Dr. Stadler. Disse samtaler er kørt fuldstændigt ud i det ekstreme.
    Nogle fladfodspædagorer vil sikkert pege fingre ad bogens litterære kvaliteter fordi den ikke beskriver det komplekse menneske, der lever i en verden af tvivl om sine egne kvaliteter. Men det er helt sikkert et bevidst valg for Ayn Rand at hun har valgt denne fortællestil, fordi det formidler budskabet godt.
    Jeg kommer også til at tænke på de stilistiske omslag til Ayn Rands bøger. I bund og grund er det perfekte mennesker der illustreres.
    Bogen er derfor fantastisk til at blive klog af. Men bruger man den som sin Koran, så vil man uundgåeligt fejle.

  30. Nu skriver jeg ikke at stereotyper ikke findes i virkeligheden, men selv blandt den absolutte top i erhvervslivet vil du ikke bare kunne forvente at finde Ayn Rands karakterer. De er en selektion over positive egenskaber, al tvivl og navlepilleri er totalt udelukket i bogen. Det er tæt på at jeg vil sige at de har Jesus lignende egenskaber.
    Hvis du søger eksempler på skurkesiden, så tænker jeg her på de samtaler som Dagny og Readen har med Dr. Stadler. Disse samtaler er kørt fuldstændigt ud i det ekstreme.
    Nogle fladfodspædagorer vil sikkert pege fingre ad bogens litterære kvaliteter fordi den ikke beskriver det komplekse menneske, der lever i en verden af tvivl om sine egne kvaliteter. Men det er helt sikkert et bevidst valg for Ayn Rand at hun har valgt denne fortællestil, fordi det formidler budskabet godt.
    Jeg kommer også til at tænke på de stilistiske omslag til Ayn Rands bøger. I bund og grund er det perfekte mennesker der illustreres.
    Bogen er derfor fantastisk til at blive klog af. Men bruger man den som sin Koran, så vil man uundgåeligt fejle.

  31. Tja Kjeld. Har du nogensinde besøgt Saxo Bank? Du forholder dig jo blot ikke til, at Lars S ikke har samme holdning til Ayn Rand som dig. Han har bygget et firma, hvor man netop skal kunne disse værdier (i hvert fald på et vis lederniveau). Så drop nu den snak om, at Lars bare bruger bogen som hyggelæsning, når det ikke er tilfældet.
    Personligt synes jeg også, at det er åndssvagt, at leve sit liv efter en bog. Også derfor Lars S altid har kedet mig lidt. Men før stod han da i det mindste ved sin tro (og ja, det er Ayn Rand for ham).

  32. Tja Kjeld. Har du nogensinde besøgt Saxo Bank? Du forholder dig jo blot ikke til, at Lars S ikke har samme holdning til Ayn Rand som dig. Han har bygget et firma, hvor man netop skal kunne disse værdier (i hvert fald på et vis lederniveau). Så drop nu den snak om, at Lars bare bruger bogen som hyggelæsning, når det ikke er tilfældet.
    Personligt synes jeg også, at det er åndssvagt, at leve sit liv efter en bog. Også derfor Lars S altid har kedet mig lidt. Men før stod han da i det mindste ved sin tro (og ja, det er Ayn Rand for ham).

  33. Kjeld, i mit forrige indlæg skrev jeg, at både Dagny og Hank Rearden fejler og derfor ikke er perfekte, men det forholder du dig ikke til.
    Vil du henvise mere præcist, til et kapitel fx, hvor Stadler kører samtalen fuldstændigt ud i det ekstreme? Fair, hvis du ikke gider, men det er det der skal til for at jeg kan se, om jeg mener, du har ret.

  34. Kjeld, i mit forrige indlæg skrev jeg, at både Dagny og Hank Rearden fejler og derfor ikke er perfekte, men det forholder du dig ikke til.
    Vil du henvise mere præcist, til et kapitel fx, hvor Stadler kører samtalen fuldstændigt ud i det ekstreme? Fair, hvis du ikke gider, men det er det der skal til for at jeg kan se, om jeg mener, du har ret.

  35. Hans, bruger du Saxo bank til at argumentere for at der findes ufejlbarhed i erhvervslivet? I så tilfælde så er der lige et problem med at Saxo bank har tiltrådt bank pakken.
    Lasse, når jeg skriver at Dagny og Hank er ufejlbarlige, så henviser jeg til det professionelle.
    At de ikke ønsker at gøre ting der er uetiske ser jeg ikke som en fejl.
    Men der hvor jeg har mest svært ved at tage dig er alvorligt er når du skriver at de fejler fordi de ikke bare strejker. Jamen så mener du jo at Lars Seier i stedet for at drive Saxo Bank, bare skal forsvinde.
    I så tilfælde er det jo ikke hans engagement i Liberal Alliance der er hans fejl. Det er jo at han overhovedet har skabt Saxo Bank. Han skulle aldrig have udgivet Atlas Shrugged. Han skulle aldrig have givet penge til Cepos.
    Han skulle kort sagt ikke have været i jeres bevidsthed. Han skulle bare være forsvundet væk.
    Jeg skal nok prøve at se om jeg kan finde de samtaler som jeg tænker på. Men det er en stor bog og det er immervæk en 6-7 år siden jeg læste det. Jeg troede bare at i var så velbevandrede i den bog 🙂
    PS: Jeg håber at I kan huske Bertram Shrudders kommentarer. De er også totalt stereotype.

  36. Hans, bruger du Saxo bank til at argumentere for at der findes ufejlbarhed i erhvervslivet? I så tilfælde så er der lige et problem med at Saxo bank har tiltrådt bank pakken.
    Lasse, når jeg skriver at Dagny og Hank er ufejlbarlige, så henviser jeg til det professionelle.
    At de ikke ønsker at gøre ting der er uetiske ser jeg ikke som en fejl.
    Men der hvor jeg har mest svært ved at tage dig er alvorligt er når du skriver at de fejler fordi de ikke bare strejker. Jamen så mener du jo at Lars Seier i stedet for at drive Saxo Bank, bare skal forsvinde.
    I så tilfælde er det jo ikke hans engagement i Liberal Alliance der er hans fejl. Det er jo at han overhovedet har skabt Saxo Bank. Han skulle aldrig have udgivet Atlas Shrugged. Han skulle aldrig have givet penge til Cepos.
    Han skulle kort sagt ikke have været i jeres bevidsthed. Han skulle bare være forsvundet væk.
    Jeg skal nok prøve at se om jeg kan finde de samtaler som jeg tænker på. Men det er en stor bog og det er immervæk en 6-7 år siden jeg læste det. Jeg troede bare at i var så velbevandrede i den bog 🙂
    PS: Jeg håber at I kan huske Bertram Shrudders kommentarer. De er også totalt stereotype.

  37. Nej Kjeld. Jeg siger, at Lars Seiers firma er bygget på tanker fra Atlas S. At hans forhold til bogen er meget anderledes end dit forhold til bogen. Det synes jeg, at du helt vælger at se bort fra. Hvis Moses Hansen stoppede med at tro på Gud, så ville jeg også undre mig.
    Nu tror jeg ikke, at Lars S bare læser Atlas S hvert år, som unge mænd læser Harry Potter. Det er i hvert fald ikke det indtryk, jeg har fået, når man gang på gang skal høre om bogen. Om du personligt får noget ud af at læse Atlas S eller ej er vel ligegyldigt?

  38. Nej Kjeld. Jeg siger, at Lars Seiers firma er bygget på tanker fra Atlas S. At hans forhold til bogen er meget anderledes end dit forhold til bogen. Det synes jeg, at du helt vælger at se bort fra. Hvis Moses Hansen stoppede med at tro på Gud, så ville jeg også undre mig.
    Nu tror jeg ikke, at Lars S bare læser Atlas S hvert år, som unge mænd læser Harry Potter. Det er i hvert fald ikke det indtryk, jeg har fået, når man gang på gang skal høre om bogen. Om du personligt får noget ud af at læse Atlas S eller ej er vel ligegyldigt?

  39. Jan
    Ser du overhovedet ikke nogen mulighed for at kort- og langsigtede tiltag gensidigt kan understøtte hinanden?

  40. Jan
    Ser du overhovedet ikke nogen mulighed for at kort- og langsigtede tiltag gensidigt kan understøtte hinanden?

  41. “Lasse, når jeg skriver at Dagny og Hank er ufejlbarlige, så henviser jeg til det professionelle.”
    Det gjorde jeg bl.a. også. Jeg skrev: “I øvrigt fejler Ayn Rands helte også. Dagny formår jo ikke at redde jernbanen”
    “Men der hvor jeg har mest svært ved at tage dig er alvorligt er når du skriver at de fejler fordi de ikke bare strejker.”
    Det skriver jeg ikke. Jeg skrev: “Dagny og Hank Rearden begår igennem næsten hele bogen den filosofiske fejltagelse at vedblive med at kæmpe, når de i stedet brude strejke ifølge Rand.” Altså ikke ifølge mig, men på Rand’s præmisser, og det er vel på hendes præmisser, det skal diskuteres, når det er på hendes præmisser, at romanen vurderer hendes karakterer som perfekte eller fejlbarlige.
    Men jeg er da overbevist om, at noget af det mest effektive ville være at “strejke”, som de gør i bogen, men i stedet for at gøre det i hemmelighed og mystik, så stå frem og vise hele verden, hvordan det alternative samfund, man opbygger, blomstrer. Ligesom USA gjorde det i forhold til Europa, og ligesom det vestlige USA gjorde i forhold til det østlige USA, indtil der ikke var mere vest at tage af. Vi har brug for en ny “frontier”, og mens al fastland er optaget, så er det heldigvis muligt med teknologien at bygge nye frontiers.
    Hvis man skulle opstille en skala på 0-10 over, hvor ens indsats kan gøre den største forskel for friheden, så tror jeg, at grave huller i haven vil score 0 point, realpolitisk arbejde og lobbyvirksomhed vil score 1 point og et åbent “strejkesamfund” vil score 10 point. Et sted imellem ligger uddannelse og udbredelse af drømmen om en radikal samfundsændring.

  42. “Lasse, når jeg skriver at Dagny og Hank er ufejlbarlige, så henviser jeg til det professionelle.”
    Det gjorde jeg bl.a. også. Jeg skrev: “I øvrigt fejler Ayn Rands helte også. Dagny formår jo ikke at redde jernbanen”
    “Men der hvor jeg har mest svært ved at tage dig er alvorligt er når du skriver at de fejler fordi de ikke bare strejker.”
    Det skriver jeg ikke. Jeg skrev: “Dagny og Hank Rearden begår igennem næsten hele bogen den filosofiske fejltagelse at vedblive med at kæmpe, når de i stedet brude strejke ifølge Rand.” Altså ikke ifølge mig, men på Rand’s præmisser, og det er vel på hendes præmisser, det skal diskuteres, når det er på hendes præmisser, at romanen vurderer hendes karakterer som perfekte eller fejlbarlige.
    Men jeg er da overbevist om, at noget af det mest effektive ville være at “strejke”, som de gør i bogen, men i stedet for at gøre det i hemmelighed og mystik, så stå frem og vise hele verden, hvordan det alternative samfund, man opbygger, blomstrer. Ligesom USA gjorde det i forhold til Europa, og ligesom det vestlige USA gjorde i forhold til det østlige USA, indtil der ikke var mere vest at tage af. Vi har brug for en ny “frontier”, og mens al fastland er optaget, så er det heldigvis muligt med teknologien at bygge nye frontiers.
    Hvis man skulle opstille en skala på 0-10 over, hvor ens indsats kan gøre den største forskel for friheden, så tror jeg, at grave huller i haven vil score 0 point, realpolitisk arbejde og lobbyvirksomhed vil score 1 point og et åbent “strejkesamfund” vil score 10 point. Et sted imellem ligger uddannelse og udbredelse af drømmen om en radikal samfundsændring.

  43. @ Kristian L
    “Hvis jeg har forstået dig ret synes du det er forkert at støtte et liberal alliance med penge mens det er helt ok at sætte din egen integritet bag Anders Foghs?”
    Jeg siger det er forkert, når Seier giver mig en bog og siger han lever efter den. Bogen siger at politikere er ude på, at stjæle fra andre. Alligevel vælger Seier, at støtte politikere. Spørgsmålet er så blot, hvem der i LA er Wesley Mouch.
    “Lars Seiers økonomiske støtte bidraget til introduktionen af vigtige tiltag som CEPOS og nu Liberal Alliance. Førstnævntes indflydelse har utvivlsomt været betydelig større end sidstnævnte. CEPOS kan i mine øjne krediteres for at den liberale dagsorden ikke blev fuldstændig syltet, på trods af ihærdige forsøg fra DIT parti, Venstre.”
    Ja, helt enig. Det er tilsynladende ikke i parti-politik, at ideerne brydes. Jeg krediterer i hvert fald selv Cepos for, at Lars Løkke nu er vendt på en tallerken vedr. topskatten. Det betyder vel også, at politikerne kan påvirkes ved eksterne impulser. Det er ikke min erfaring, at det har rykket særlig meget for internt hold. Lars Seier siger han inspireres og lever efter en bog, som han har distribueret til bla. mig. Jeg har ikke sagt, at jeg lever efter bogen, men jeg reflekterer da over bogens pointer.

  44. @ Kristian L
    “Hvis jeg har forstået dig ret synes du det er forkert at støtte et liberal alliance med penge mens det er helt ok at sætte din egen integritet bag Anders Foghs?”
    Jeg siger det er forkert, når Seier giver mig en bog og siger han lever efter den. Bogen siger at politikere er ude på, at stjæle fra andre. Alligevel vælger Seier, at støtte politikere. Spørgsmålet er så blot, hvem der i LA er Wesley Mouch.
    “Lars Seiers økonomiske støtte bidraget til introduktionen af vigtige tiltag som CEPOS og nu Liberal Alliance. Førstnævntes indflydelse har utvivlsomt været betydelig større end sidstnævnte. CEPOS kan i mine øjne krediteres for at den liberale dagsorden ikke blev fuldstændig syltet, på trods af ihærdige forsøg fra DIT parti, Venstre.”
    Ja, helt enig. Det er tilsynladende ikke i parti-politik, at ideerne brydes. Jeg krediterer i hvert fald selv Cepos for, at Lars Løkke nu er vendt på en tallerken vedr. topskatten. Det betyder vel også, at politikerne kan påvirkes ved eksterne impulser. Det er ikke min erfaring, at det har rykket særlig meget for internt hold. Lars Seier siger han inspireres og lever efter en bog, som han har distribueret til bla. mig. Jeg har ikke sagt, at jeg lever efter bogen, men jeg reflekterer da over bogens pointer.

  45. @Hans: “At hans forhold til bogen er meget anderledes end dit forhold til bogen. Det synes jeg, at du helt vælger at se bort fra.”
    Har du overvejet at hans forhold til bogen også kan være meget anderledes end dit?
    @Lasse: Altså ikke ifølge mig, men på Rand’s præmisser, og det er vel på hendes præmisser, det skal diskuteres, når det er på hendes præmisser, at romanen vurderer hendes karakterer som perfekte eller fejlbarlige.
    Kender du da hendes præmisser? Det ville være sundt for debatten om du selv ville antage en holdning, fremfor at gemme dig bag en afdød forfatteres holdning, en holdning som du i øvrigt selv beskriver. Det nærmer sig jo religiøs fortolkning.
    Som jeg ser det, så beskriver hun 2 “ufejlbarlige” forretningsfolk, som har en høj etik og som derfor ikke vil spille det politiske spil.
    At du så mener at hun beskriver 2 forretningsfolk der begår den fejl ikke at strejke, er så din holdning. Men som jeg skrev til Hans. Måske Lars Seier også har et andet forhold til bogen end dig.
    Og som jeg har skrevet så mange gange før, hvorfor er Lars Seier her endnu, hvis det er det der er bogens budskab at man skal strejke. Det synes ikke du forholder dig til.

  46. @Hans: “At hans forhold til bogen er meget anderledes end dit forhold til bogen. Det synes jeg, at du helt vælger at se bort fra.”
    Har du overvejet at hans forhold til bogen også kan være meget anderledes end dit?
    @Lasse: Altså ikke ifølge mig, men på Rand’s præmisser, og det er vel på hendes præmisser, det skal diskuteres, når det er på hendes præmisser, at romanen vurderer hendes karakterer som perfekte eller fejlbarlige.
    Kender du da hendes præmisser? Det ville være sundt for debatten om du selv ville antage en holdning, fremfor at gemme dig bag en afdød forfatteres holdning, en holdning som du i øvrigt selv beskriver. Det nærmer sig jo religiøs fortolkning.
    Som jeg ser det, så beskriver hun 2 “ufejlbarlige” forretningsfolk, som har en høj etik og som derfor ikke vil spille det politiske spil.
    At du så mener at hun beskriver 2 forretningsfolk der begår den fejl ikke at strejke, er så din holdning. Men som jeg skrev til Hans. Måske Lars Seier også har et andet forhold til bogen end dig.
    Og som jeg har skrevet så mange gange før, hvorfor er Lars Seier her endnu, hvis det er det der er bogens budskab at man skal strejke. Det synes ikke du forholder dig til.

  47. Lasse –> Jeg synes ikke du er helt fair over for Kjeld. Jeg ville faktisk også gerne vide, om du tror at “Danmark ville have set bedre ud”, hvis at Lars Seier havde holdt sig væk fra politik (inkl. penge givet til CEPOS universitet, LA, udgivelse af Ayn Rand osv)?
    Det har jeg svært ved at forestille mig.
    Jeg respekterer din måde at takle dagens Danmark på. For mig virker den bare meget passiv.

  48. Lasse –> Jeg synes ikke du er helt fair over for Kjeld. Jeg ville faktisk også gerne vide, om du tror at “Danmark ville have set bedre ud”, hvis at Lars Seier havde holdt sig væk fra politik (inkl. penge givet til CEPOS universitet, LA, udgivelse af Ayn Rand osv)?
    Det har jeg svært ved at forestille mig.
    Jeg respekterer din måde at takle dagens Danmark på. For mig virker den bare meget passiv.

  49. Lasse, du beder mig (på en måde der på skrift virker ret så forarget) om at forholde mig til det du skriver.
    Det gør jeg så.
    Bagefter så beder jeg dig (venligt) om at forholde dig til et par ting som jeg skriver.
    Og så lukker du diskussionen med at jeg ikke diskuterer.
    Come on Lasse, det kan du gøre bedre!

  50. Lasse, du beder mig (på en måde der på skrift virker ret så forarget) om at forholde mig til det du skriver.
    Det gør jeg så.
    Bagefter så beder jeg dig (venligt) om at forholde dig til et par ting som jeg skriver.
    Og så lukker du diskussionen med at jeg ikke diskuterer.
    Come on Lasse, det kan du gøre bedre!

  51. @ Jesper R
    Til dit spørgsmål til Lasse:”Jeg ville faktisk også gerne vide, om du tror at “Danmark ville have set bedre ud”, hvis at Lars Seier havde holdt sig væk fra politik (inkl. penge givet til CEPOS universitet, LA, udgivelse af Ayn Rand osv)?”
    Svaret til det i parantes er nej,ja og nej. Ingen kritiserer andet end, at en fan af Ayn Rands bog Atlas Shrugged støtter politikere økonomisk. Alle de andre tiltag er gode og kan ikke roses nok.

  52. @ Jesper R
    Til dit spørgsmål til Lasse:”Jeg ville faktisk også gerne vide, om du tror at “Danmark ville have set bedre ud”, hvis at Lars Seier havde holdt sig væk fra politik (inkl. penge givet til CEPOS universitet, LA, udgivelse af Ayn Rand osv)?”
    Svaret til det i parantes er nej,ja og nej. Ingen kritiserer andet end, at en fan af Ayn Rands bog Atlas Shrugged støtter politikere økonomisk. Alle de andre tiltag er gode og kan ikke roses nok.

  53. @Rasmus
    Skal Lars Seier følge Atlas Shrugged 100%, hvis han vil udgive den i Danmark? Burde man ikke bare støtte op omkring de liberale tiltag Lars gør.

  54. @Rasmus
    Skal Lars Seier følge Atlas Shrugged 100%, hvis han vil udgive den i Danmark? Burde man ikke bare støtte op omkring de liberale tiltag Lars gør.

  55. @Rasmus, ud over et kontingent på 200 Kr. om året så støtter Lars Seier mig bekendt ikke Liberal Alliance økonomisk. Det engagement der er lige nu er ideologisk!

  56. @Rasmus, ud over et kontingent på 200 Kr. om året så støtter Lars Seier mig bekendt ikke Liberal Alliance økonomisk. Det engagement der er lige nu er ideologisk!

  57. @ Jesper R
    Selvfølgelig kan Lars Seier udgive, hvad han vel. Det er ham selv, der peger på Atlas Shrugged som sin inspiration. Det er ikke mig der kræver, at han skal leve efter den. Når han selv sætter sine mål, må jeg vil godt kommentere det, når han selv fraviger dem. Til Jan skriver Lars, at han har ændret holdning. Fint nok, det må han da selv om. Hans begrundelse er dog langt fra overbevisende. Det at være overbevisende er vel selve essensen af parti politisk arbejde. Lars Seier har dog blot overbevist mig om, at droppe parti politik. Lars Seiers andre tiltag er der ikke noget i vejen med, og langt mere effektive end at involvere sig i parti politik. Det kan vil jo se på bla. holdningen til topskat, som især Cepos har bidraget til at ændre, på trods af de borgerlige partier, der ellers har haft rige muligheder for holdningsændringer i samfundet ved 7 år i regering. Her har den borgerlige regering dog brugt tiden på, at kvæle alle liberale tanker internt, med den konsekvens at borgernes grundholdninger er mere venstreorienterede end ved regeringsskiftet for 7 år siden.
    @ Kjeld
    Jeg skulle ikke have skrevet noget om pengebeløb. Det centrale er kritikken af parti politisk involvering. Lars Seier har givet mig en bog, hvor budskabet er, at parti politik er noget skidt. Selvfølgelig må Lars Seier da ændre holdning. Jeg har bare ikke forståelse for det.

  58. @ Jesper R
    Selvfølgelig kan Lars Seier udgive, hvad han vel. Det er ham selv, der peger på Atlas Shrugged som sin inspiration. Det er ikke mig der kræver, at han skal leve efter den. Når han selv sætter sine mål, må jeg vil godt kommentere det, når han selv fraviger dem. Til Jan skriver Lars, at han har ændret holdning. Fint nok, det må han da selv om. Hans begrundelse er dog langt fra overbevisende. Det at være overbevisende er vel selve essensen af parti politisk arbejde. Lars Seier har dog blot overbevist mig om, at droppe parti politik. Lars Seiers andre tiltag er der ikke noget i vejen med, og langt mere effektive end at involvere sig i parti politik. Det kan vil jo se på bla. holdningen til topskat, som især Cepos har bidraget til at ændre, på trods af de borgerlige partier, der ellers har haft rige muligheder for holdningsændringer i samfundet ved 7 år i regering. Her har den borgerlige regering dog brugt tiden på, at kvæle alle liberale tanker internt, med den konsekvens at borgernes grundholdninger er mere venstreorienterede end ved regeringsskiftet for 7 år siden.
    @ Kjeld
    Jeg skulle ikke have skrevet noget om pengebeløb. Det centrale er kritikken af parti politisk involvering. Lars Seier har givet mig en bog, hvor budskabet er, at parti politik er noget skidt. Selvfølgelig må Lars Seier da ændre holdning. Jeg har bare ikke forståelse for det.

  59. @Rasmus
    Hvor er det egentligt eksakt i bogen der står at parti politik er noget skidt. (Jeg ved godt jeg stadigt skylder Lasse en reference) Bogen er fyldt med kritik af politik som middel til at opnå et specifikt mål.
    Men hvor ligger kritikken af bruge det politiske system til minimere statens størrelse. Hvori ligger kritikken af at danne et “mindretals” parti som kan holde fanen højt.
    Jan skriver i sit første brev: “skulle han så, efter din mening, omkring side 6-700 have meldt sig ind i folkepartiet og skrevet dem et nyt partiprogram?”
    Nu er Liberal Alliance jo ikke folkepartiet. Det er på vej til at blive en politisk ukorrekt stemme der siger den offentlige mening imod. Det kan ikke sammenlignes med sønnen der ville reformere Klu Klux Klan.

  60. @Rasmus
    Hvor er det egentligt eksakt i bogen der står at parti politik er noget skidt. (Jeg ved godt jeg stadigt skylder Lasse en reference) Bogen er fyldt med kritik af politik som middel til at opnå et specifikt mål.
    Men hvor ligger kritikken af bruge det politiske system til minimere statens størrelse. Hvori ligger kritikken af at danne et “mindretals” parti som kan holde fanen højt.
    Jan skriver i sit første brev: “skulle han så, efter din mening, omkring side 6-700 have meldt sig ind i folkepartiet og skrevet dem et nyt partiprogram?”
    Nu er Liberal Alliance jo ikke folkepartiet. Det er på vej til at blive en politisk ukorrekt stemme der siger den offentlige mening imod. Det kan ikke sammenlignes med sønnen der ville reformere Klu Klux Klan.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.