Kære Lars II

Debatten, om hvordan liberale bør gribe kampen for et friere samfund an, fortsætter. Jan Madsen svarer Lars Seier.

Først og fremmest tak for dit svar til mit første brev. Jeg vil ikke bruge tid og plads på de ting, hvor vi er enige, men i stedet gå til de områder, hvor vi er uenige.

Finanskrisen
Med hensyn til min fremstilling af din holdning til finanskrisen, så anerkender jeg til fulde, at du var blandt de, ”der først advarede om den forestående krise og den moral hazard, den indebærer”, om end denne anerkendelse ikke er at finde i mit første brev. Når du skriver, ”[a]t Saxo Bank er gået med i garantiordningen er udtryk for, at vi ikke havde noget valg”, og ”[n]år en sådan ordning eksisterer, kan vi ikke i praksis vaere den eneste bank i Danmark UDEN en statsgaranti”, så undrer jeg mig dog. Det er første gang, jeg hører om, at Saxo Bank ikke havde noget valg. Nu har jeg selvfølgelig ikke overvåget alt, hvad Saxo Bank har sagt i medierne i den forbindelse, men her er lidt af, hvad jeg rent faktisk har set:

”Når eksempelvis Saxo Bank alligevel støtter aftalen, selvom vores forretningsmodel gør, at vi ikke er negativt påvirket af krisen, skyldes det for det første, at vi stadig tror, at aftalen kan skabe en vis stabilitet på markedet, når budskabet bliver ordentligt kommunikeret til den bredere internationale verden”
Kim Fournais, 13. oktober 2008, 180Grader.dk

””Vi håber også, at vores deltagelse gør, at der vil blive lyttet til os, når fremtidens regulering skal defineres. Det er meget vigtigt, at dette gøres rigtigt og fokuserer på transparens og konsekvens i stedet for blot at lægge en spændetrøje ned over sektoren,” skriver direktøren og påpeger:
“På grund af Saxo Banks særlige status og internationale aktivitetsområder har vi også særlige vinkler og ekspertise at bidrage med i denne meget vigtige opgave.”
Lars Seier Christensen angiver dog først og fremmest den finansielle stabilitet som årsag til Saxo Banks tilslutning.
“Vi støtter den ansvarlighed sektoren udviser, i modsætning til det vi ser i flere andre lande, hvor staten griber ind. Vi mener, at den samlede stabilitet i sektoren er vigtig for hele samfundet,” siger Lars Seier Christensen, der heller ikke ville snyde sine kunder for den sikkerhed, som statsgarantien giver.
“Kunderne, der lever i en urolig tid verden over, skal også have den ekstra tryghed, der ligger i, at vi deltager, selvom det egentligt er unødvendigt, og den tryghed for vore kunder er vi villige til at betale for,” skriver direktøren.””

Børsen, 7. oktober 2008

Det er muligt, at Saxo Bank ikke havde noget andet valg end at gå med i ordningen, men hvorfor så ikke melde det ud? Hvorfor al mulig snak om, at et politisk indgreb kan sikre stabilitet på markedet; at det er vigtigt for samfundet; at Saxo Bank gør det for kundernes skyld, hvis det forholder sig sådan, at Saxo Bank ikke havde noget valg? Jeg forstår godt, det ikke er for sjov, at I går med og betaler kassen for et problem, som I ikke selv har skabt eller deltaget i og i øvrigt løbende har advaret imod. Men hvorfor så ikke melde det ud, som det er?

Mod et friere samfund
Du skriver:

”Det er klart, at hvis man vælger ikke at stemme, eller fuldstændigt at afvise politisk arbejde, også når det trækker i den rigtige retning, så vil man ikke acceptere min strategi. Men der er dog ikke belæg for at postulere, at dette fravalg er den eneste acceptable position for selv meget liberale eller libertarianske bevægelser. I USA opstiller det libertarianske parti regelmæssigt kandidater til politiske valg. Ayn Rand havde selv sympati for visse konservative republikanere, og det glædede hende, når de udviste interesse og respekt for hendes arbejde. Ayn Rand Institute i Kalifornien og min gode ven, Yaron Brook, der leder organisationen deltager regelmæssigt i den politiske debat.”

Her ønsker jeg at klargøre udtrykket ”politisk arbejde”. Hvis du med det mener, at skrive indlæg til medier, stille op til debatmøder, lade sig interviewe på tv etc., så er vi enige. Det ser jeg intet problem i, tværtimod, så vil jeg opfordre til det. Dette ser jeg som en integreret del af dit eget punkt 1. i hvorledes samfundet rykkes, nemlig som en del af et intellektuelt og ideologisk miljøs arbejde. Men hvis du med ”politisk arbejde” også mener at stemme, at melde sig ind i et parti, at samle penge ind til det, hænge valgplakater op, og stille op til valg etc., så står jeg af. Jeg anerkender, at ”meget liberale eller libertarianske bevægelser” rundt omkring i verden hygger sig med den slags. Jeg mener dog ikke, det gør nogen nytte.

For at nå til tops i politik skal du besidde følgende egenskaber: Du skal have i dig en trang til at stjæle fra folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til at regulere og kontrollere folk og finde det legitimt. Du skal have en trang til med vold og magt at presse dine holdninger ned over hovedet på folk og finde det legitimt. Du skal med andre ord være godt og grundigt magtliderlig. Hvad mere er, for at nå til tops, skal du virkelig, virkelig ville disse ting, idet der står tusind andre mennesker, som besidder de samme egenskaber, i kø for at overtage din plads. Det betyder – som enhver politiker vil kunne bevidne – et hårdt politisk spil, hvor du konstant skal holde øje med din egen ryg, alt imens du har et godt øje til andres rygge, klar til at plante en kniv i dem.

Disse er ikke egenskaber, vi søger hos mennesker. Disse mennesker forsøger vi at undgå. Det er ikke folk, vi ønsker at arbejde for eller at give penge. Det er ikke folk, vi ønsker, skal repræsentere os. Det er så absolut ikke folk, vi ønsker skal have magt og da slet ikke over os. Folk som når til tops i politik er næsten absolut garanteret dårlige mennesker. De værste af dem bliver hængende i årevis, de knap så ”kyndige” bliver hurtigere skubbet ud.

Disse toppolitikere er stort set alle ens – de vil alle det samme: Regulere, beskatte og kontrollere folk. Det kan de blive enige om. Alle er de formet af dansk mentalitet gennem danske folkeskoler, danske universiteter, dansk arbejdsmarked og dansk politik. Formet af en nation af ludere og lommetyve, hvor sandheden fortælles lettest ved at lyve. Og den største løgn, de har bildt befolkningen ind, er: Din stemme betyder noget.

Det gør den ikke. Uanset hvem du stemmer på, ender magten hos folk, hvis mål er at formindske din frihed ved at lave regler og love i det uendelige. Om et par år er der valg igen, og den danske befolkning vil sidde begejstret og kigge på skærmen og tælle mandater. ”Fire mandater! Toogtyve mandater! Femogfyrre mandater!” Alt imens vil jeg befinde mig hjemme og lave præcis det samme. Forskellen er blot – med George Carlins ord – at når jeg er færdig med at onanere, så har jeg noget at vise frem.

Det, der i mine øjne skal til, har Lasse Birk Olesen skrevet ganske godt i et svar til Ågerup, så jeg vil citere ham in extensia:

”Realpolitisk indflydelse er ikke rigtig indflydelse, for den bliver frataget en så snart man gør det, man i første omgang ville have indflydelsen for: At indskrænke statens magt. Det gælder både CEPOS’ forsøg på at påvirke regeringen og regeringen selv. Når opbakningen er til det, skal de gennemførte politikere nok søge derhen, hvor stemmerne er, af sig selv. Derfor mener jeg, at kræfterne er bedre brugt på næsten alle andre steder end realpolitisk indflydelse. Det handler ikke om arbejdsdeling – det handler om at sætte en mand til at pløje en mark med en teske, når han kunne bruge en ottefuret vendeplov.

Jeg mener også, at det kan anskues som et spørgsmål om, om man tænker kortsigtet eller langsigtet. Tænker man maks fire år frem i tiden er det godt med en VK-regering, og det er godt, at Liberal Alliance og CEPOS forsøger at trække dem i “den rigtige retning”. Men tænker man langsigtet, så ville det batte langt mere hvis Lars Seier og CEPOS’ kræfter blev lagt i uddannelse, og der blev udsendt flere radikale udtalelser med drømme om en samfundsorden, der kan synes fjernt fra den nuværende. For mennesker og især unge mennesker gider ikke diskutere, om skatten skal sænkes 1 eller 2 procentpoint. Det der skal til er storslåede visioner og knivskarpe principper, som gør en i stand til at forstå, hvad det politiske system bygger på.

Det mente også F. A. Hayek: “Den primære lektie, som den sande liberale må lære af socialisternes succes, er, at det var deres mod til at være utopiske, som gav dem støtte fra de intellektuelle og derfor en indflydelse i den offentlige debat, og som dagligt muliggør ting, der selv for kort tid siden syntes meget langt ude i horisonten. De, som udelukkende har beskæftiget sig med, hvad der i det eksisterende holdningsklima har syntes praktisk gennemførligt, har igen og igen fundet ud af, at endda også det hurtigt er blevet politisk umuligt som et resultat af ændringer i den offentlige mening, som de intet har gjort for at påvirke.””

Du skriver:

”Jan, jeg forstår dit standpunkt, og jeg er glad for, at du har vist mig den interesse at stille mig spørgsmål om mine bevæggrunde. Jeg kan forsikre dig for, at jeg vil vedblive med at arbejde for et rigere og friere Danmark. Jeg håber blot, at du og andre vil hjælpe til istedet for blot at strides indbyrdes om, hvem der vil friheden allermest?”

Jeg kan forsikre dig, at jeg ikke ønsker at stille op til en pissekonkurrence om hvem, der vil friheden allermest, for der er mange, jeg ville tabe til. Du afslutter selv dit indlæg med at takke Liberator ”for det gode og vedvarende arbejde for frihedens sag”, og det er her jeg og andre hjælper til. Min målgruppe er liberalister som dig – folk som blot skal overbevises om, at deres idé om en minimalstat er forfejlet – de skal bare have et skub i den rigtige retning for at se det. Du når ganske givet ud til et større publikum, men til hvilken pris? Det handler om strategi, og selvom jeg ikke ét sekund betvivler, at du vil et friere samfund, så betvivler jeg din strategi. Du har så ikke tålmodigheden til kun at satse på den langsigtede strategi via et stærkt intellektuelt og ideologisk miljø; du vil have ”indflydelse på regeringens evne til at tælle til 90 mandater” – her og nu.

Da tror jeg blot, du kommer til at erfare Hayeks pointe på den hårde måde.

Med venlig hilsen

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password