Kære Lars

Hvad har du gang i? Jan Madsen i et åbent brev til Lars Seier Christensen.

Der var engang en direktør for en lille investeringsbank. Banken voksede sig stor, og det samme gjorde direktøren: Voksede sig stor fysisk og intellektuelt; voksede sig stor i borgerlig-liberale kredse; og voksede sig stor i den offentlige debat – Lars Seier Christensen.

Gjort af samme stof som de, der senere skulle give os Libertas og CEPOS, trådte du dine politiske barnsben i Konservativ Ungdom. Det politiske måtte antageligvis vige noget for forretningen, men knap 40 år gammel stifter du bekendtskab med Ayn Rands Objektivisme manifesteret i hendes magnum opus Atlas Shrugged. Bogen må have påvirket dig en del og godt det samme. Forretningens værdigrundlag hentes direkte fra bogen; du læser den én gang om året; du deltager i udenlandske konferencer om objektivisme og hiver verdensberømte objektivister til Danmark. Du er objektivist. En stor en af slagsen, naturligvis.

Oftere og oftere hører man om dig i medierne og ikke længere via Jens Oluf Jersild. I stedet er det i højere grad dig, der sætter dagsorden, når du er medierne. Velfærdsstatens åbenlyse fejl påpeger du uden frygt for, hvad det måtte gøre ved din forretning. Du står stolt ved en personalepolitik, der får folkeskolebelastede standarddanskere til at skide i bukserne. Flere gode takter anes, for eksempel får det nystartede CEPOS ikke én krone til dens noget uambitiøse dagsorden, men i stedet gives flere hundredetusinde kroner til CEPOS Universitetet. Et initiativ, som skal fostre unge borgerlig-liberale meningsdannere og et initiativ lige efter dit hoved. Undertegnede har ved flere lejligheder takket dig for at muliggøre CEPOS Universitet – med alle dens involverede [1] – et projekt jeg har stor sympati for og gerne ser fortsætte. Os få frihedsorienterede gik og så frem til dine næste tiltag.

Mørke Maj
Mandag d. 7. maj 2007 opstod partiet Ny Alliance. Få dage senere mødte en flok studerende ved CEPOS Universitet en bankdirektør, der var meget begejstret over partiets fremkomst. Så begejstret at du lidt senere lod din bank donere en million kr. til et parti, hvor du end ikke havde set deres partiprogram. Jeg spurgte dig senere, hvordan din begejstring havde det, da du endelig så Ny Alliances partiprogram. Svaret var – så vidt jeg husker- at begejstringen dybest set bundede i at endelig var der et politisk parti på Christiansborg, som ikke alene tog skattedebatten op, men oven i købet også tog den seriøs. Og så var det i den sammenhæng underordnet, at det var svært at skelne Ny Alliances partiprogram med Socialistisk Folkepartis. Det overraskede mig.

Så fulgte måneders tumult, der endte med, at de tilbageværende medlemmer i Ny Alliance til min overraskelse begyndte at kalde sig Liberal Alliance og erklære sig selv for liberale, noget de – hævder de – i øvrigt har været hele tiden. Jeg behøver ikke at udstille det åbenlyse utroværdige i dette, for det har Morten Sørensen allerede gjort her og her. At Khader render rundt med politibeskyttelse ændrer intet på det. Det, jeg derimod har tænkt mig at udstille, er den sti, du har taget siden Ny Alliance blev stiftet. Væk er den glødende objektivist – nu banker den statsleflende opportunist på døren. Lad vær med at lukke ham ind.

Lad os starte med donationen: Det vakte stor undren rundt omkring i borgerlige og liberale kredse [2], da Saxo Bank smed én million kr. efter Khaders personlige prestigeprojekt på baggrund af nogle få sætninger om flad skat. Overraskende for mig vakte det mindre undren i den borgerlig-liberale lejr, da du meldte dig ind i Liberal Alliance for at tilføje noget troværdighed og for at omskrive det der irriterende partiprogram. Med dine ord om at Ny Alliance ikke har brug for ekstremister, ”for ekstremisme har ingen fremtid i Danmark”, fulgte godt halvdelen af medlemmerne af partiet Liberalisternes hovedbestyrelse med over. Ja, med formand for Liberalisterne Ph.d. Torben Mark Pedersens ord så fulgte selv ”hard-core liberalisterne” i partiets ungdomsorganisation med over. Man må håbe, de ikke er ekstremister i dine øjne.

Meget apropos, så undrede vi os her på Liberator over din indmeldelse. Jeg undrede mig især, fordi du mere end én gang har draget parallel mellem Danmark og Atlas Shrugged. Du har sagt, at i forhold til Atlas Shrugged så ligger Danmark omkring side 6-700. Jeg vil godt fortsætte i samme stil med at drage parallel mellem Atlas Shrugged og Danmark. Atlas Shrugged er jo en bog, hvori helten John Galt hellere vil tortureres til døde end at gå ind politik. Til en mand som dig, der har inddraget Atlas Shrugged i en væsentlig del af dit liv, er det da fristende at stille følgende spørgsmål: I stedet for at John Galt fortsatte med det, han gjorde så godt – det han rent faktisk var bedst til – skulle han så, efter din mening, omkring side 6-700 have meldt sig ind i folkepartiet og skrevet dem et nyt partiprogram?

Statslefleri
Og nu vi er ved partiet: Hvor var den liberale røst, da folketinget begyndte at tale om indgreb i finanssektoren? Hvor var Liberal Alliance? Hvorfor har Liberal Alliance ikke sikret sig en plads i folketingets måske vigtigste udvalg, Finansudvalget, som godtog pakken? Hvorfor var det op til gammelkommunisten Frank Aaen at forklare de konservatives gruppeformand Lars Barfoed om markedskræfterne? Hvorfor var Aaen den eneste MF’er, der talte fornuft i denne sag? Hvorfor var det ikke Anders Samuelsen, der var ude i dette ærinde? Hvis han er så liberal, som du siger, hvordan kan han så ikke engang vide kønnet på én af de vigtigste tænkere for den liberale sag? Man kan ikke lade være med at tænke på, hvem han ellers aldrig har hørt om.

Og frem for alt: Hvor var Lars Seier? Jo, du var til min meget store overraskelse ude og vise din støtte til det milliardstore statslige indgreb. I følgebrevet til den danske udgave af Atlas Shrugged [3] skriver I, at ”[t]iden er ikke til at pege fingre.” Det er fuldstændig i modstrid med dine med-objektivister i Ayn Rand Centeret, hvor Alex Epstein på Fox News Business d. 10. oktober 2008 udtalte: ”Now some people might say: ’Well, we don’t wanna play the blame game’, but we absolutely do wanna play the blame game, because if we don’t understand the root cause of what got us here, we’re gonna have no idea of how to proceed.” Og selvom Epstein fortsætter i samme stil som dig med at sige, at markedet ikke har fejlet, men mangel på marked har fejlet, så er det da betænkeligt, at en mand som i årevis har peget fingre af velfærdsstaten, nu pludselig ikke vil spille det spil længere.

Nu hvor det virkelig gælder.

For hvordan kan en liberal kapitalist som dig blive medlem af noget så vanvittigt som ordningen Det Private Beredskab Til Afvikling af Nødlidende Banker? Under overskriften ”Ordningens indhold” kan man læse følgende: ”Som følge af ordningen garanterer staten i en periode på to år for pengeinstitutternes indlån og simple fordringer, men ikke efterstillede kapitalindskud.” Sagt med andre ord: ”I en periode på to år sætter vi stor set kapitalismen ud af spil i finanssektoren.” Hvordan bliver ”mangel på marked” rettet op med endnu mindre marked? Har du glemt, at milliardstore statslige indgreb i markedet er en dårlig ting? Har du glemt, at der ikke findes midlertidig statslig regulering? Har du glemt, ligesom Leonard Peikoff, at man ikke skal give staten noget som helst?

Tilsyneladende.

De, som endnu ikke har mistet modet over dig, tænker måske: ”Well, i det mindste stiller han ikke op til folketinget, det har han selv sagt.” ”Well”, siger jeg så, “hvis man kan bedrage sine idealer, som på ovenstående måde, så besidder man det rette stof til at blive politiker.” Så, nej, jeg vil ikke blive overrasket, den dag du stiller op til folketingsvalg. Jeg er færdig med at lade mig overraske.

Men jeg undres stadig.

[1] Ja, selv CEPOS’ socialliberale direktør.

[2] Muligvis med undtagelse af 180Graders redaktion.

[3] Mange tak for den.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password