Et forsvar for diskrimination

Erik Kofoed argumenterer for, at diskrimination måske slet ikke er så slemt endda.

Medierne taler ofte om det. Politikerne taler om det hele tiden. ”Der må gøres noget”, siger de, og alle er enige: Diskrimination er noget af det værste, som findes. Af samme grund flyder det med organisationer, styrelser, råd, regler og bekendtgørelser, som skal sikre at ingen mennesker diskrimineres.

Men hvad nu, hvis diskrimination slet ikke er så slemt, som det allesteds hævdes? Kan det tænkes, at diskrimination ikke blot er en naturlig ting i alle menneskers hverdag (hvad enten de vil indrømme det eller ej) , men at det rent faktisk er nødvendigt for at få samfundet til at fungere. I denne artikel vil jeg give en række argumenter netop dette synspunkt, både moralske og praktiske.

Privat ejendomsret
Ethvert menneskeligt og civiliseret samfund må nødvendigvis være baseret på de liberale principper om personlig frihed og privat ejendomsret. Ikke blot muliggør disse institutioner den mest velstandsskabende ”maskineri” mennesket har ”opfundet” (det frie marked), det skaber også grundlaget for den sociale interaktion mennesker i mellem. I et samfund uden ejendomsret ville den menneskelige aktivitet blive flyttet fra værdiskabelse og produktion til tyveri og generel nedbrydelig adfærd.

I ordet ejendomsret ligger naturligvis, at folk har lov til at bruge deres ejendom, som de ønsker. Det er sådan set fuldstændig lige meget, hvad andre mener – og det er fuldstændig lige meget om de efter et eller andet arbitrært objektivt mål – kan bruge ejendommen bedre eller mere produktivt. Hvis jeg ejer et fjernsyn eller et hus, så er det mit – til brug og misbrug så at sige – uanset hvad andre mener. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis jeg havde ejet en restaurant, bar eller café. Det er min ejendom, og jeg har uindskrænket retten til at bestemme, hvem der har adgang, og hvem der ikke har. Jeg har i princippet ret til at afgøre, at visse grupper ikke har adgang til min ejendom. Uanset hvor underlige eller diskriminerende mine bevæggrunde måtte være. Der er dog en række grunde til, at folk ikke opfører sig sådan – mere om det senere.

Omkostninger ved diskrimination
Når der fokuseres på diskrimination, ses omkostningerne ved dette stort set kun fra én side. Der bliver kun talt om den omkostning kvinden, indvandreren mv. har ved at blive diskrimineret, f.eks. at de ikke kan komme ind på et diskotek eller har sværere ved at få et arbejde. De er da også altid disse mennesker, som aviserne rydder forsiderne for. ”Breaking News”, og der er ikke et øje tørt.

Virksomhederne har dog også omkostninger ved at diskriminere. For nemhedens skyld bruger vi en klassiker som eksempel: Indvandreren, som ikke kan komme ind på et diskotek. Her er det klart, at diskotekets omkostning ved at gøre dette, er de penge, som den pågældende person ville have lagt i entréen eller baren. Konsekvensen af de manglende indtægter er i sidste ende – ligesom det er i alle mulige andre brancher – at diskoteket går konkurs.

Omvendt kan man dog også antage, at det givne diskotek har en grund til at gøre, som de gør. Det kan f.eks. være, at indvandrere i større grad end andre kommer op og slås eller på andre måder laver problemer. Det kan også være, at de øvrige gæster føler et ubehag ved, at der er indvandrere til stede. Det kan godt være, at denne præference hos gæsterne er mere eller mindre racistisk eller bare dybt irrationel. Hvorom alting er, vil diskoteket sandsynligvis miste nogle indtægter fra etnisk danske kunder, hvis alle indvandrere lukkes ind.

Spørgsmålet for diskoteket er nu, hvad der vægter højst: Den merindtægt det vil få ved at lukke indvandreren ind, eller den indtægt det vil få ved at lukke danskerne ind, som ellers ville være blevet væk. Er det det sidstnævnte, som er tilfældet, vil det være ganske rationelt at diskriminere. Ikke bare for diskoteket, men også fordi danskernes samlede velfærd ved at undgå indvandrere er større end det tab, som indvandrerne har ved ikke at blive lukket ind.

Nu er indvandreren og diskoteket godt nok som før nævnt et klassisk eksempel, og hvor det i mange tilfælde nok er rationelt for diskotekerne at diskriminere. Til gengæld er det svært at komme med andre eksempler, hvor dette er tilfældet. F.eks. at den lokale købmand ikke ville sælge til venstrehåndede eller at frisøren ikke ville klippe en rødhåret. I disse tilfælde er der udelukkende tale om tabt omsætning, og disse virksomheder vil sandsynligvis blive udkonkurreret, hvis de fortsætter deres irrationelle diskrimination. Det vil med andre ord sige, at markedet bekæmper (den irrationelle) diskrimination. Virksomheder, som er dårlige til at diskriminere (eller diskriminerer i det hele taget) vil have en tendens til at lukke, mens virksomheder, der er dygtigere i disciplinen vil overleve i konkurrencen.

Økonomi
Dertil kommer, at det faktisk er ganske økonomisk rationelt at diskriminere og ikke mindst at basere mange af sine handlinger på fordomme og stereotyper. Idet vi lever i en verden af knappe ressourcer, blive vi nødt til at økonomisere med dem. Dette gælder ikke blot vores penge, men også vores tid.

Skulle vi leve og agere helt foruden stereotyper, ville vi bruge enorme mængder tid på at skaffe os information. Stereotyperne og den dertil følgende diskrimination er med andre ord bare en økonomisering med vores tid. Hvis vi ikke gennem egne erfaringer og fortællinger fra andre (vores forældre, når vi er børn ect.) danner stereotyper, må vi konstant bruge tid på skaffe viden. Rent praktisk vil vi ikke kunne lave andet. Lad os tage et par eksempler for at illustrere pointen:

Det er mørkt og sent om aftenen, og du er gående på vej ned ad en gade. På det ene fortov går 7 2 meter høje mænd med hår mellem tænderne og tøj, der minder om en rockers. På det andet fortov går 5 unge kvinder med hver deres bibel i hænderne. Hvilket fortov vælger du? De fleste ville nok vælge fortovet med de unge kvinder. Men hvorfor? Formentlig fordi den type mænd, som bliver beskrevet, har en tradition for at være voldelige. Men man ved jo ikke, om det pågældende mænd vitterligt er voldelige – det er en stereotyp.

Ligeså kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvis jeg skal have hjælp til noget matematik, hvem skal jeg så spørge? Den lille nørdede type med store briller eller den Paris Hilton-lignende blondine. Som udgangspunkt kan det være hip som hap, hvis man ikke kender personerne. Igen vil de fleste nok vælge den lille nørdede person, simpelthen fordi man har en stereotyp, der siger, at sådanne mennesker ofte er gode til matematik.

Konklusion
Der er intet galt med at diskriminere, hverken moralsk eller rent praktisk. Samtidig vil markedet sørge for, at virksomhederne, der diskriminerer på et irrationelt grundlag, vil have en tendens til at gå konkurs. Endvidere er diskrimination og stereotyper en måde, hvorpå vi kan økonomisere med vores ressourcer. Vi ville med andre ord slet ikke kunne klare os uden.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password