Er en rente på helt ned til 1% overhovedet sundt for økonomien? Igennem de sidste 10 år er renten tilsyneladende blevet politikernes yndlingsinstrument til regulering af økonomien. Man sænkede renten for at få gang i økonomien efter IT-boblen, og man hævede den igen for at dæmpe økonomien – og så udløste man den største finanskrise i årtier.
Men hvad opnår staterne egentligt ved at sænke renten? Jo, en lav rente er jo godt, fordi det reducerer omkostningerne ved investeringer og skaber således vækst; driftskapitalen bliver også billig. Det reducerer også leveomkostningerne for de fleste, idet renter er den største post på de fleste boligbudgetter. Og så har den skabt nogle store prisstigninger på ejendomme.
Dermed opnår staten én væsentlig ting mere, nemlig at den kan kompensere for en høj skat. I stedet for at gennemføre tiltrængte skattelettelser, så sænker man altså renterne. Og det er jo ikke bare i Danmark, men måske i hele den vestlige verden dette forhold gør sig gældende. Hvor har skatterne faldet noget af betydning de sidste 20 år?
Finanskrisen har dog ikke ændret på den politiske nødvendighed – skattelettelser er stadig påkrævede. Måske endda mere end nogensinde. Danske politikere er i desperation for at gøre noget, som kan redde økonomien, og det næste bliver sikkert, at de tilbyder danskerne at stemme om Euroen: ”Sig ja til Euroen – og få lov til at beholde verdens højeste skat!” Men den virkelige løsning er lige for, sæt skatten ned på den sidst tjente krone og lad de stærkeste trække Danmark ud af krisen.
En høj skat er dybt skadelig, men de sidste 25 år har renten været konstant faldende, hvilket har været kraftigt medvirkende til at skjule konsekvenserne af den høje skat. Økonomien er i stedet blevet drevet af værdistigninger og atter værdistigninger, hver gang renten falder, så stiger husene i værdi. Derfor har velfærdsdanmark kunnet lulle sig i søvn og sige, ”se, det går jo godt med en høj skat”. Siden 2001 har centralbankerne som bekendt endda kunstigt sat renten urealistisk lavt, hvilket er en stor del af årsagen til finanskrisen. Men renten kan altså ikke komme under 0%, og derfor var det forudsigeligt, at boligpriserne ville stoppe deres himmelfart. Derfor skal der noget andet til for at skabe vækst, og det er lavere skat!
Politikerne har netop vedtaget en hjælpepakke, men den løser intet; den vil nærmere trække pinen i langdrag og give os 7 magre år. Nu er der allerede ønsker fremme om, at politikerne også skal lave en hjælpepakke for flexlånere med stigende renter og give garanti for deres lån også. Men det hjælper heller ikke. I stedet bør man sætte skatten ned, så folk har råd til at betale nogle højere renter.
Man kan jo ikke betale renter med en statsgaranti, og derfor går husejerne alligevel fallit, hvis ikke der kommer gang i økonomien igen. Statsgarantien dækker kun investorenes indskud, og når de har fået udbetalt statsgarantien, så står danskerne tilbage med en masse tvangsauktioner, en stor skatteregning og en rigtig langvarig krise. Så er det da mere smart at give almindelige mennesker råd til at betale for højere renter her og nu via en skattenedsættelse. Og tilmed så sætter skattelettelsen gang i økonomien – hvad mere kan man ønske sig?
At skat har en indflydelse på den slags kriser kan man se på Kartoffelkuren fra 1986. For at bremse økonomien, reducerede man rentefradraget. Og det virkede: antallet af tvangsauktioner steg, og regeringen udløste en boligkrise. Derfor kan man jo spørge sig selv: hvorfor sætter man renten ned fremfor at give skattelettelser? Den nuværende situation ligner egentligt den fra 1986, bare med omvendt fortegn. Genindfør fuldt skattefradrag for renter og lad boligejerne få råd til at betale en højere rente. Politikerne har jo en gang udløst en krise ved at reducere rentefradraget, så hvorfor ikke gå den anden vej ved at hæve fradraget igen?
Realkreditrenten har faktisk over en næsten 100-års periode frem til 1960 ligget stabilt på 4-6%. Herefter begyndte den at stige til over 20% i slutningen af Anker Jørgensens regeringsperiode. Den simple forklaring på denne rentestigning er statens overforbrug. Der blev pumpet uanede milliarder ud til offentlige investeringer, og det for lånte penge. Ud over at statens underskud har skabt inflation på grund af faldende kronekurs, så pressede statens lånebehov også de private renter op. Man tilskriver ofte oliekrisen i 73 skylden for 70’erne økonomiske morads, men oliekrisen varede altså kun et års tid. En krise kan man altid løbe ind i af naturlige årsager, men det kræver politikere at holde den kørende i flere år.
Når man ser over det lange tidsspænd, så er vi nu ved at være nede på, hvad der måske er et normalt niveau for renterne. De er hverken så høje, at kapitalkravene kvæler, og heller ikke så lave, at kapital, som ressource, bringes i fare. Og huspriserne er sikkert også, hvor de burde være, selvom jeg har ladet mig fortælle, at de faktisk er lavere end i udlandet. Men naturligt nok, på en eller anden måde skal Danmark jo være sakket bagud på grund af de høje skatter. Vi har heller ikke en dybt forgældet stat, og derfor skal den borgerlige regering ikke ud og redde statens økonomi med de sædvanlige skattestigninger.
Situationen er derfor ideel til at sænke skatten. Stort set det eneste, der ikke er på et naturligt leje lige nu, er nemlig skattetrykket. Derfor kan man nu gøre det, man altid burde have gjort – sætte skatten ned! Havde man lyttet til Glistrup i 1971, så havde vi både undgået mareridtsagtige renter og løbske boligpriser. Ja, Niels Helveg Petersen indrømmede på et tidspunkt, at berøringsangsten overfor Fremskridtspartiet havde kostet Danmark 300 mia. Kr.
Det, man bør have lært af de sidste 25 års økonomiske kamikaze, er, at den moderne økonomi er følsom over for ændringer i boligprisen. I bund og grund er afhængigheden af boligprisen et positivt tegn, da det er udtryk for, at rigtig mange danskere er blevet selvejere. Derved får almindelige lønslaver en større bid af vækstkagen, idet vækst altid på en eller anden måde vil kapitaliseres. Der er mange ting som påvirker boligprisen. Konjunkturerne er selvfølgelig én ting, men normalt er disse så glidende, at de ikke udløser kriser. Politikerne derimod kan sende chockbølger igennem boligmarkedet gennem både renteændringer og ændrede skatteregler.
Det må være naturligt at spørge, om formålet med den kunstigt lave rente har været at modvirke den skadelige effekt af den høje skat. Det modstrider al sund logik, at Danmark kan være så rigt og samtidigt have så høj en skat. Men jeg har efterhånden fundet flere forklaringer.
1. Danmark blev ikke smadret under 2. Verdenskrig.
2. Vi har en lav korruption.
3. Vi er faktisk ikke så rige, som vi går og tror. Specielt sparer vi på mad, sundhed, uddannelse, børnepasning, ældre og infrastruktur.
4. Og nu også kunstig lav rente.
Så hvad nøler politikerne for? Glem alt om lighed, og at der er nogen, som får mere end andre. Der er nu krisen kradser, og vi har ikke råd til at føre misundelsespolitik. Illusionen om, at Danmark var verdens rigeste samfund, bundede i værdistigninger skabt af en faldende rente. Den går ikke længere, nu skal vi ud og arbejde noget mere, og derfor skal skatten ned.

Join the Conversation

47 Comments

  1. http://www.hamel.dk/htx/introelever/Vigersted2001/Tobias/Side2.htm#Ber%F8ringsangsten%20afsl%F8redes
    Noget positivt havde der dog været i pressen tidligere på året, idet man i en artikel i Jyllands-Posten den 15. juni 1990 kunne opleve en række politikere udtale, at “havde det ikke været for deres berøringsangsts skyld over for Fremskridtspartiet, havde den offentlige sektor været væsentligt begrænset i forhold til i dag”. Den radikale økonominister, Niels Helveg Petersen, sagde direkte, at “berøringsangsten over for Fremskridtspartiet havde kostet Danmark 300 milliarder kroner”.

  2. http://www.hamel.dk/htx/introelever/Vigersted2001/Tobias/Side2.htm#Ber%F8ringsangsten%20afsl%F8redes
    Noget positivt havde der dog været i pressen tidligere på året, idet man i en artikel i Jyllands-Posten den 15. juni 1990 kunne opleve en række politikere udtale, at “havde det ikke været for deres berøringsangsts skyld over for Fremskridtspartiet, havde den offentlige sektor været væsentligt begrænset i forhold til i dag”. Den radikale økonominister, Niels Helveg Petersen, sagde direkte, at “berøringsangsten over for Fremskridtspartiet havde kostet Danmark 300 milliarder kroner”.

  3. Helvegcitatet kan jeg ikke læse anderledes end at tilstedeværelsen af et ideologisk funderet liberalt parti i Folketinget er ekstremt skadeligt for liberalismen. Så er dét ligesom afgjort. 🙂
    Der er flere gode grunde til at Danmark er så velhavende trods de høje skatter. Danmark har iflg. Heritage Foundation det frieste erhvervsliv i verden (sammen med New Zealand), arbejdsmarkedet er verdens mest fleksible, og arbejdsmoralen er høj. Det ville være meget mærkeligt hvis det ikke skulle udmynte sig i rigdom.

  4. Helvegcitatet kan jeg ikke læse anderledes end at tilstedeværelsen af et ideologisk funderet liberalt parti i Folketinget er ekstremt skadeligt for liberalismen. Så er dét ligesom afgjort. 🙂
    Der er flere gode grunde til at Danmark er så velhavende trods de høje skatter. Danmark har iflg. Heritage Foundation det frieste erhvervsliv i verden (sammen med New Zealand), arbejdsmarkedet er verdens mest fleksible, og arbejdsmoralen er høj. Det ville være meget mærkeligt hvis det ikke skulle udmynte sig i rigdom.

  5. Synes det er vigtigt at understrege at skattelettelser i sig selv ikke løser noget som helst. Det afgørende er at statens udgifter minimeres. Politikkere har en tendens til ikke at ville mindske de offentlige udgifter, og med tilhørende skattelettelser skaber det blot gæld, som vi må betale af på i fremtiden.

  6. Synes det er vigtigt at understrege at skattelettelser i sig selv ikke løser noget som helst. Det afgørende er at statens udgifter minimeres. Politikkere har en tendens til ikke at ville mindske de offentlige udgifter, og med tilhørende skattelettelser skaber det blot gæld, som vi må betale af på i fremtiden.

  7. Synes det er vigtigt at understrege at skattelettelser i sig selv ikke løser noget som helst. Det afgørende er at statens udgifter minimeres. Politikkere har en tendens til ikke at ville mindske de offentlige udgifter, og med tilhørende skattelettelser skaber det blot gæld, som vi må betale af på i fremtiden.

  8. Helt enig med Pietro!!
    Nok står det skidt til i Danmark, men trist nok står det endnu mere skidt til med frihed i resten af verden.

  9. Helt enig med Pietro!!
    Nok står det skidt til i Danmark, men trist nok står det endnu mere skidt til med frihed i resten af verden.

  10. Helt enig med Pietro!!
    Nok står det skidt til i Danmark, men trist nok står det endnu mere skidt til med frihed i resten af verden.

  11. Jeg vil tage følgende citat til mig:
    “En krise kan man altid løbe ind i af naturlige årsager, men det kræver politikere at holde den kørende i flere år.”
    Mere rigtigt kan det ikke siges.

  12. Jeg vil tage følgende citat til mig:
    “En krise kan man altid løbe ind i af naturlige årsager, men det kræver politikere at holde den kørende i flere år.”
    Mere rigtigt kan det ikke siges.

  13. Ikke at forklejne de friheder erhvervslivet har, men jeg har flere gange hørt Heritage Foundations friheds index kritiseret for at den ikke tager højde for netop det danske system.
    Og den der med den høje arbejdsmoral. Det er jo flere gange blevet påvist at vi rent faktisk arbejder mindre end andre lande.

  14. Ikke at forklejne de friheder erhvervslivet har, men jeg har flere gange hørt Heritage Foundations friheds index kritiseret for at den ikke tager højde for netop det danske system.
    Og den der med den høje arbejdsmoral. Det er jo flere gange blevet påvist at vi rent faktisk arbejder mindre end andre lande.

  15. Ikke at forklejne de friheder erhvervslivet har, men jeg har flere gange hørt Heritage Foundations friheds index kritiseret for at den ikke tager højde for netop det danske system.
    Og den der med den høje arbejdsmoral. Det er jo flere gange blevet påvist at vi rent faktisk arbejder mindre end andre lande.

  16. Ikke at forklejne de friheder erhvervslivet har, men jeg har flere gange hørt Heritage Foundations friheds index kritiseret for at den ikke tager højde for netop det danske system.
    Og den der med den høje arbejdsmoral. Det er jo flere gange blevet påvist at vi rent faktisk arbejder mindre end andre lande.

  17. “Realkreditrenten har faktisk over en næsten 100-års periode frem til 1960 ligget stabilt på 4-6%. Herefter begyndte den at stige til over 20% i slutningen af Anker Jørgensens regeringsperiode. Den simple forklaring på denne rentestigning er statens overforbrug. Der blev pumpet uanede milliarder ud til offentlige investeringer, og det for lånte penge. Ud over at statens underskud har skabt inflation på grund af faldende kronekurs,…”
    Inflationen er den ikke skabt pga seddelpressen (vel definitionen på inflation)? Altså at man har ville “stimulere” økonomien ved at trykke en masse penge. Dette er så grunden til inflation og faldende kronekurs?
    Jeg forstår inflation, som det at der kommer flere penge på markedet, men det lyder som om at du definerer inflation som faldende kurs. Men andre ting end inflation kan vel forårsage at kursen falder (reelt spørgsmål, jeg er ikke verdensmester i økonomi)? Faldende produktion, f.eks som følge af højere skatter og regulering?
    Hvorfor giver statens underskud faldende kurs, kan du uddybe det? Er det fordi at markedet forventer højere skatter senere når det skal betales af hvilket jo kun kan tages fra de produktive?

  18. “Realkreditrenten har faktisk over en næsten 100-års periode frem til 1960 ligget stabilt på 4-6%. Herefter begyndte den at stige til over 20% i slutningen af Anker Jørgensens regeringsperiode. Den simple forklaring på denne rentestigning er statens overforbrug. Der blev pumpet uanede milliarder ud til offentlige investeringer, og det for lånte penge. Ud over at statens underskud har skabt inflation på grund af faldende kronekurs,…”
    Inflationen er den ikke skabt pga seddelpressen (vel definitionen på inflation)? Altså at man har ville “stimulere” økonomien ved at trykke en masse penge. Dette er så grunden til inflation og faldende kronekurs?
    Jeg forstår inflation, som det at der kommer flere penge på markedet, men det lyder som om at du definerer inflation som faldende kurs. Men andre ting end inflation kan vel forårsage at kursen falder (reelt spørgsmål, jeg er ikke verdensmester i økonomi)? Faldende produktion, f.eks som følge af højere skatter og regulering?
    Hvorfor giver statens underskud faldende kurs, kan du uddybe det? Er det fordi at markedet forventer højere skatter senere når det skal betales af hvilket jo kun kan tages fra de produktive?

  19. Inflation er vel defineret ved at pengene bliver mindre værd.
    At koble det op på seddelpressen er en for simpel forklaring, idet du så kommer til at mangle en forklaring på det modsatte begreb, deflation. Brænder staten så penge?
    Men at statens underskud presser valutaen er meget normalt. Markedet vil enten vente en devaluering, eller at staten ikke kan dække for værdien af pengene.
    Oprindeligt så hænger valutatkursen og priserne ikke sammen, men med den øgede internationale handel, så vil vautakursen påvirke priserne. Effekten var der i 70’erne, men jeg er stensikker på at den er endnu kraftigere idag.
    Den samme effekt ses f.eks. med spekulationer om Euroens stabilitet.

  20. Inflation er vel defineret ved at pengene bliver mindre værd.
    At koble det op på seddelpressen er en for simpel forklaring, idet du så kommer til at mangle en forklaring på det modsatte begreb, deflation. Brænder staten så penge?
    Men at statens underskud presser valutaen er meget normalt. Markedet vil enten vente en devaluering, eller at staten ikke kan dække for værdien af pengene.
    Oprindeligt så hænger valutatkursen og priserne ikke sammen, men med den øgede internationale handel, så vil vautakursen påvirke priserne. Effekten var der i 70’erne, men jeg er stensikker på at den er endnu kraftigere idag.
    Den samme effekt ses f.eks. med spekulationer om Euroens stabilitet.

  21. Inflation og deflation betød i klassisk økonomi henholdsvis udvidelse og indskrænkning af pengemængden og ikke andet. (Direkte oversat betyder de “oppustning” og nedpustning eller hvilket ord, man nu kan bruge om noget, luften går ud af). Keynes og hans slæng fik udvandet definitioner, sådan at de i dag betyder henholdsvis vedvarende prisstigninger eller prisfald. Det er i sig selv ikke et problem, at ord skifter betydning, men hvor den oprindelige definition angav en ÅRSAG til forskellige økonomiske fænomener, angiver det nu et SYMPTOM på visse økonomiske fænomener. Og selv ledende økonomer (men især politikere) tror derfor, at symptombehandling er en måde at løse kriser på, uden at de overhovedet har blik for årsager og konsekvens.

  22. Inflation og deflation betød i klassisk økonomi henholdsvis udvidelse og indskrænkning af pengemængden og ikke andet. (Direkte oversat betyder de “oppustning” og nedpustning eller hvilket ord, man nu kan bruge om noget, luften går ud af). Keynes og hans slæng fik udvandet definitioner, sådan at de i dag betyder henholdsvis vedvarende prisstigninger eller prisfald. Det er i sig selv ikke et problem, at ord skifter betydning, men hvor den oprindelige definition angav en ÅRSAG til forskellige økonomiske fænomener, angiver det nu et SYMPTOM på visse økonomiske fænomener. Og selv ledende økonomer (men især politikere) tror derfor, at symptombehandling er en måde at løse kriser på, uden at de overhovedet har blik for årsager og konsekvens.

  23. Inflation og deflation betød i klassisk økonomi henholdsvis udvidelse og indskrænkning af pengemængden og ikke andet. (Direkte oversat betyder de “oppustning” og nedpustning eller hvilket ord, man nu kan bruge om noget, luften går ud af). Keynes og hans slæng fik udvandet definitioner, sådan at de i dag betyder henholdsvis vedvarende prisstigninger eller prisfald. Det er i sig selv ikke et problem, at ord skifter betydning, men hvor den oprindelige definition angav en ÅRSAG til forskellige økonomiske fænomener, angiver det nu et SYMPTOM på visse økonomiske fænomener. Og selv ledende økonomer (men især politikere) tror derfor, at symptombehandling er en måde at løse kriser på, uden at de overhovedet har blik for årsager og konsekvens.

  24. Det er vel centralbanken og ikke politikerne der brænder og trykker penge? Ikke at det gør den store forskel.
    Bare fordi at man ofte ikke brænder (eller ligger inde med) penge gør vel ikke at man absolut skal ændre begrebets betydning.
    Hvis inflation betyder stigende priser, som Info påpeger, så kan vi ikke bruge begrebet til ret meget. Og hvorfor ikke bare sige “stigende priser” hvis det er det man vil sige?
    Stigende priser kan jo have flere årsager. For eksempel at en ressource bliver mere sparsom eller at skatterne er så høje at vi producerer mindre.
    Et andet spørgsmål. Når vi snakker om den rente politikerne kan påvirke (igen centralbanken, som jo også er en form for politikere) så er det den rente bankerne kan låne penge af centralbanken til, har jeg forstået det rigtigt?
    Grunden til at cb kan påvirke rentene er således at bankerne har lov til at låne mere end de ejer og dermed kan låne for at låne ud?
    Det siges af mainstream økonomer at en lille inflation er godt – hvorfor? Hvad er deres argumentation for det?

  25. Det er vel centralbanken og ikke politikerne der brænder og trykker penge? Ikke at det gør den store forskel.
    Bare fordi at man ofte ikke brænder (eller ligger inde med) penge gør vel ikke at man absolut skal ændre begrebets betydning.
    Hvis inflation betyder stigende priser, som Info påpeger, så kan vi ikke bruge begrebet til ret meget. Og hvorfor ikke bare sige “stigende priser” hvis det er det man vil sige?
    Stigende priser kan jo have flere årsager. For eksempel at en ressource bliver mere sparsom eller at skatterne er så høje at vi producerer mindre.
    Et andet spørgsmål. Når vi snakker om den rente politikerne kan påvirke (igen centralbanken, som jo også er en form for politikere) så er det den rente bankerne kan låne penge af centralbanken til, har jeg forstået det rigtigt?
    Grunden til at cb kan påvirke rentene er således at bankerne har lov til at låne mere end de ejer og dermed kan låne for at låne ud?
    Det siges af mainstream økonomer at en lille inflation er godt – hvorfor? Hvad er deres argumentation for det?

  26. Jeg mener ikke at man kan sige at der er en entydig sammenhæng mellem stigende priser og at pengene bliver mindre værd. Som du påpeger så kan det at en ressource bliver sparsom gøre at priserne stiger. Men det er jo ikke defineret som inflation.
    At pengene bliver mindre værd, eller at varerne bliver mere værd er faktisk to forskellige ting.

  27. Jeg mener ikke at man kan sige at der er en entydig sammenhæng mellem stigende priser og at pengene bliver mindre værd. Som du påpeger så kan det at en ressource bliver sparsom gøre at priserne stiger. Men det er jo ikke defineret som inflation.
    At pengene bliver mindre værd, eller at varerne bliver mere værd er faktisk to forskellige ting.

  28. Jeg mener ikke at man kan sige at der er en entydig sammenhæng mellem stigende priser og at pengene bliver mindre værd. Som du påpeger så kan det at en ressource bliver sparsom gøre at priserne stiger. Men det er jo ikke defineret som inflation.
    At pengene bliver mindre værd, eller at varerne bliver mere værd er faktisk to forskellige ting.

  29. “At pengene bliver mindre værd, eller at varerne bliver mere værd er faktisk to forskellige ting.”
    Hvis pengemængden er konstant, så er det vel det samme? I så fald bliver varerne kun mere værd hvis de bliver færre. Hvis de bliver færre skal der flere penge til at købe dem og pengene er derfor mindre værd.

  30. “At pengene bliver mindre værd, eller at varerne bliver mere værd er faktisk to forskellige ting.”
    Hvis pengemængden er konstant, så er det vel det samme? I så fald bliver varerne kun mere værd hvis de bliver færre. Hvis de bliver færre skal der flere penge til at købe dem og pengene er derfor mindre værd.

  31. Den med pengemængden holdt måske for 50 år siden. Men på grund af globaliseringen, og fordi ingen valutaer er bundet til guld mere, så kan pengene godt blive mindre værd, selvom pengemængden ikke øges.

  32. Den med pengemængden holdt måske for 50 år siden. Men på grund af globaliseringen, og fordi ingen valutaer er bundet til guld mere, så kan pengene godt blive mindre værd, selvom pengemængden ikke øges.

  33. Den med pengemængden holdt måske for 50 år siden. Men på grund af globaliseringen, og fordi ingen valutaer er bundet til guld mere, så kan pengene godt blive mindre værd, selvom pengemængden ikke øges.

  34. Den med pengemængden holdt måske for 50 år siden. Men på grund af globaliseringen, og fordi ingen valutaer er bundet til guld mere, så kan pengene godt blive mindre værd, selvom pengemængden ikke øges.

  35. hmm..er det ikke det jeg skriver? Og det gælder vel om de er bundet op på guld eller ej.

  36. hmm..er det ikke det jeg skriver? Og det gælder vel om de er bundet op på guld eller ej.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.