Langt ude i skoven

Lisbet Røge Hermansen har skrevet en sang til Elsparefonden, der synes, vores energiforbrug er langt ude i skoven.

På Amagerfælledvej 56 i København ligger Elsparefonden. Elsparefonden er med egne ord en uafhængig statsinstitution. Det betyder tilsyneladende, at man nok hører under staten, men at man har egen bestyrelse. Bestyrelsen er dog udpeget af det, man før kaldte transport- og energiministeren, indtil politikerne fandt ud af, at hvis der er noget mennesket kan kontrollere og styre, så er det da i høj grad klimaet. Derfor hører fonden nu under klima- og energiministeren. Anyway, så meget for uafhængigheden.

Når Elsparefonden nu alligevel kalder sig uafhængig, tillader jeg mig at tage dem til indtægt for, at de mener, at de er finansielt uafhængige af farlige (private?) kapitale interesser. Hvor vidt dette er korrekt kan diskuteres længe og inderligt med henvisning til det faktum, at institutionen finansieres via det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør cirka 97 millioner kroner om året. 97 millioner… Privat kapital eller ej – det er lidt af en organisatorisk supertanker. Hvem der bare drev egen virksomhed af denne størrelse. Nuvel, al omsætning kommer lidt lettere, når kunderne tvinges til at handle i ens butik. Detaljer, detaljer.

Nærværende afhandling skal dog ikke cirkle om de tekniske finurligheder bag den totalt og aldeles uafhængige Elsparefond, hvis vision er godhed i højeste potens. Hvem tillader sig nemlig at klandre nogen for at tvangsinddrive et beløb på sølle 0,6 øre til et formål så nobelt som ”at nedsætte elforbruget i husholdningerne og den offentlige sektor og dermed begrænse udledningen af CO2.” (Gad vide om mantraets CO2-del er tilføjet indenfor de seneste par år?). Dette er i sandhed et formål, der helliger alle midler. Noget kunne i hvert fald tyde på det, når man udsættes for den uafhængige institutions seneste reklamekampagne med navnet: Langt ude i skoven. Kampagnen kan blandt andet observeres i tossekassen med følgende ørehænger:

Melodi: Bjerget i skoven
El-apperater har vi mange af
Aldrig er der blevet spildt så meget strøm
Som kommer fra et elværk
som fyrer kul af
som laver sort røg
med CO2 i
som varmer kloden
som i et drivhus
så man må køles
af airkondition
Som bruger endnu mere strøm…
Det er sgu da langt ude i skoven

Men hov, er dette mon en kampagne rettet mod børn? Jeg synes, den kapitaliserer lige lovligt grundigt på en velkendt og højtelsket børnesang, og det er da vist oven i hatten et børnekor, der synger. Reklamefilmen er tilmed udformet som en tegnefilm, hvor der blandt andre optræder en trist, trist isbjørn, som står på en flage is, der bliver mindre og mindre og mindre og mindre. Lur mig, om ikke mangt et børnehavebarn tuller rundt nu med tårer i øjnene og i et melankolsk toneleje synger om CO2 og energibesparelser med billeder af ensomme isbjørne på nethinden.

Det slår mig, at reklamen anvender samme skræmmeteknik, som klima-alarmisterne har for vane. Alarmismen minder mest af alt om en totalitær politisk ideologi eller en overnaturlig trosretning, der med sine dommedagsprofetier sigter mod primitivisme. Går den uafhængige Elsparefond ligefrem i børnehøjde for at fremme det hellige budskab? Og hvorfor? Sælger opvarmningsideologien ikke sig selv? Skal man påvirkes fra barnsben med uvidenskabelige midler for at overbevises om (påståede?) videnskabelige fakta? Og så finansieret af tvangsinddreven kapital! Det virker ikke særligt uafhængigt, hverken politisk eller finansielt.

Der er ugler i mosen, hvis du spørger mig. Hvad var det nu Ayn Rand skrev i sit essay, The Comprachicos, der handler om, hvordan progressive børnehaver ødelægger barnets sind med katastrofale langsigtede konsekvenser til følge? ”To succeed in producing a freak, one must get hold of him early”. (Ayn Rand, Return of the Primitive, 1999, s. 51)

Jeg synes at kunne huske en hed debat om reklamer i børnehøjde, og rigtig nok oplyser vores alle sammens skytsengel, Forbrugerstyrelsen – institutionen, der styrer alle forbrugere – at: ”Loven forbyder … markedsføring rettet mod børn og unge, der opfordrer til eller benytter sig af … frygt eller overtro.” Men hvor er dog Forbrugerstyrelsen, når man har brug for dem? Lad mig lige slå dem op på Krak: Forbrugerstyrelsen har sørme også adresse på Amagerfælledvej 56! Jamen, hey – vent nu lige lidt…

…og syng så med alle sammen!

Melodi: Bjerget i skoven
Statsinstitutioner har vi mange af
Aldrig er der blevet spildt så mange penge
Som kommer fra flittige mennesker
som arbejder hver dag
og skaber velstand
som bliver beskattet af staten
som administreres
af bedrevidende politikere
som vil bestemme
over endnu flere penge…
Det er sgu da langt ude i skoven

Se hele sparekampagnens hjemmeside, hør børnesangen og mød alle de lækre rockstjerner, der deltager i den gode sags tjeneste på: elsparefonden.dk/forbruger/langt-ude-i-skoven. Og sluk så den strømsluger af en computer!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password