De senere dages skyderier i København viser to ting.
For det første viser det endnu engang, at i et samfund med voldsmonopol er det kun de lovlydige borgere der ikke har våben til at forsvare sig med.
For det andet viser det, at medierne og politikerne ikke tør snakke om, hvad der er det grundlæggende problem.
Ekstrabladet konkluderer i en leder:
“VEJEN FREM for politiet er givetvis tæt opdækning af banderne – konfiskation af flest mulige våben, anholdelser, når de kan begrundes, og patruljering med hyppig visitering i de boligområder, hvor banderne færdes.
Krigen kan muligvis ikke afværges. Men den kan på den måde holdes nede på et niveau, hvor Københavns borgere kan færdes nogenlunde sikkert.”
Men, der findes jo faktisk måder hvorpå bandekriminaliteten stort set kunne afskaffes. Skyderierne handler om magten til det “lukrative narkomarked”.
Markedet er lukrativt fordi det er kriminelt at handle med euforiserende stoffer. Hvis man legaliserede euforiserende stoffer var der ikke noget lukrativt marked at “skydes om”. Det er i hvert fald sjældent at se en kommis fra Superbrugsen lave et drive-by forbi varehuschefen for Bilka i kampen om det – endnu mere – attraktive dagligvaremarked.
Det er utroligt at vi skal acceptere at bo i et samfund hvor det kun er “nogenlunde sikkert” at færdes som Ekstrabladets leder skriver, alene fordi politikerne og store dele af vælgerne synes andre mennesker ikke bør tage euforiserende stoffer.
De fleste mennesker kan godt finde ud af at træffe det rigtige valg uden andre skal bestemme. Og de, der træffer det forkerte valg, træffer en oplyst beslutning (ingen kan komme og sige efter at have indtaget kokain, ecstasy, eller hvad man nu tager, de ikke vidste det var farligt) og bærer alene konsekvensen af deres handlinger.

Join the Conversation

6 Comments

  1. Det er total historieløshed. Det er jo ren Al Capone det her. Og løsningen er så lige for!
    Det værste for Politiet er at de rent faktisk undergraver sig selv og deres monopol på magtanvendelse idet de ikke kan beskytte borgerne.

  2. Det er total historieløshed. Det er jo ren Al Capone det her. Og løsningen er så lige for!
    Det værste for Politiet er at de rent faktisk undergraver sig selv og deres monopol på magtanvendelse idet de ikke kan beskytte borgerne.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.