Følgende to udsagn er blandt økonomer og politiske filosofer næsten enstemmigt accepteret:
For det første: ethvert monopol er på sigt dårligt for forbrugeren. Et monopol defineres traditionelt som, at en producent af tjenesteydelser eller varer har fået sin position som privilegium – dvs. som fraværet af fri indgang til produktion af de respektive varer eller tjenesteydelser. Kun én producent må fremstille godet. En sådan monopolist er dårlig for forbrugeren, da – pga. beskyttelsen mod konkurrence – priserne på produktet vil stige og produktets kvalitet falde.
For det andet: Produktionen af sikkerhed er statens fremmeste opgave. Sikkerhed forstås i den brede – fra den amerikanske Uafhængighedserklærings kendte – betydning: som beskyttelse af liv, ejendom, muligheden for stræben efter lykke, mod indre samt ydre aggression, dvs. kriminalitet, krig. Stat forstås i overensstemmelse med den gængse forståelse af ordet. Staten er dermed den territoriale monopolist i produktionen af lov og orden – dvs. den afgørende og eksekverende instans i alle konflikter.
At begge udsagn er åbenbart uforenelige har sjældent medført bekymring hos økonomer og filosofer. Og når det er sket, har reaktionen været, at man har sat spørgsmålstegn ved det første udsagns undtagelsesfrihed, men ikke ved det andet udsagns gyldighed. I modsætning til den ”ortodokse” reaktion findes der slående teoretiske grunde og bjerge af empirisk evidens for, at det omvendt er gyldigheden af det andet udsagn som skal bestrides.
Egeninteresse
Når et agentur har den sidste afgørelseskompetence i alle konfliktsituationer, så har agenturet også denne kompetence i konflikter, hvor den selv er part. I forlængelse heraf må det forventes, at monopolisten ikke blot vil gøre brug af sin rolle som mægler og dommer i konflikter, men også fremme konflikter, fordi agenturet herved får mulighed for at afgøre konflikten til sin fordel. Hvis man kun kan gå til staten for retfærdighed, vil retfærdighed blive korrumperet til statens fordel.
Mere endnu. Som den sidste afgørelsesinstans har staten også beskatningsret: den må ensidigt – uden samtykke fra alle berørte parter – selv fastsætte prisen, for hvad agenturets undersåtter skal betale for den korrumperede retfærdighedsydelse. Et skattefinansieret agentur, som hævder at beskytte liv og ejendom er selvsagt en selvmodsigelse: en ejendomsfratagende ejendomsbeskytter. Motiveret – som enhver anden – af egeninteresse og arbejdsskyhed, men udstyret med den enestående beføjelse at kunne opkræve skatter, må det forventes, at staten konstant søger at maksimere udgifterne til sikkerhed og samtidigt minimere den egentlig produktion af sikkerhed. Jo flere penge man kan bruge, og jo mindre man skal arbejde for dem, desto bedre er man stillet.
Af afvisningen af det andet udsagn må følge en fordring om en ren privatretsordning; et samfund, hvor alle personer og institutioner underlægges ét og samme regelsæt. Der vil i dette samfund ikke findes nogen såkaldt ”offentlig ret”, som giver statsansatte funktionelle privilegier overfor privatpersoner. Der vil i denne retsorden ikke findes noget ”offentligt”, men alene goder grundet i den private ejendomsret. Der vil ikke være et eneste monopol eller skatteopkrævningsprivilegium. Tilsvarende er privatretssamfundet positivt kendetegnet ved, at produktionen af lov og orden finansieres frit og i konkurrence med andre sikkerhedsvirksomheder (forsikringsselskaber, politi og mæglingsvirksomheder). Konkurrence om disse sikkerhedsydelser fører til, at prisen for sikkerhed tendentielt falder pr. værdienhed, hvorimod prisen under det nuværende monopol stiger.
Sikkerhedsvarer og – tjenesteydelser er således i konkurrence med andre varer og tjenesteydelser. Jo flere ressourcer der tildeles produktionen af sikkerhed, desto færre ressourcer bliver tilbage til tilfredsstillelse af andre behov. Tilsvarende er sikkerhedsydelser, som kommer en gruppe til gode, ikke tilgængelige for en anden gruppe. Pga. af uafhængighed fra forbrugerens frivillige beslutning og enhver cost-benefit-analyse er statens allokeringsbeslutninger i forhold til denne målestok vilkårlige. I et system med konkurrence i sikkerhedsproduktionen forsvinder vilkårligheden. Sikkerhed vil modtage ressourcer svarende til, hvad forbrugerne finder passende, og aldrig vil sikkerhedsproduktion ske på bekostning af andres sikkerhed.
Bevæbning
Hvor staten konsekvent og konstant søger at afvæbne sin befolkning, og dermed frarøve befolkningen et væsentligt selvforsvarsmiddel, så vil privatretssamfundet have en omvendt tendens mod systematisk folkebevæbning. Forsikringsselskaber vil belønne bevæbning, og i særdeleshed personer med uddannelse i brugen af våben, med en lavere forsikringspræmie – ligesom de selvsamme selskaber i dag belønner forsikringstagere med alarmanlæg o.l.
Hvor staten i sin natur er aggressiv, da denne kan eksternalisere omkostningerne ved aggression til andre (skatteyderne), så er forsikringsselskaber i deres natur defensive og fredelige, dels da enhver aggression er omkostningskrævende, og dermed forhøjer forsikringspræmierne, som igen vil føre til tab af kunder. Dels er ikke alle risici forsikrelige. Kun risici, som har karakter af uheld, kan forsikres. Risici som derimod følger af personers valgte handlinger kan ikke forsikres. Denne manglende forsikringsdækning for individuelle handlinger og følelser betyder konkret, at intet forsikringsselskab er parat til dække skadesrisikoen, hvis forskringsbegivenheden indtræder ved fremprovokerede handlinger. Enhver forsikringstager vil netop insistere på, at andre forsikringstagere forpligtes til at afholde sig fra provokationer af nogen art.
Retsdiversifikation indefra
Yderligere vil et system med konkurrerende sikkerhedsproducenter have en tosidet effekt på udviklingen af retten.
For det første tillades der en større varians i retten i samfundet, end tilfældet er ved monopolisten. Sikkerhedsproducenterne kan ikke kun konkurrere på prisen, men må også via produktdifferentiering konkurrere. Katolske producenter vil tilbyde kanonisk ret, jødiske producenter mosaisk ret, muslimer islamisk ret. Ingen skal underkastes ”fremmed” ret.
Retsforsvar udefra
For det andet fremmer privat rets- og ordensproduktion en tendens mod retsforsvar. Det ”hjemhørende” – med enten kanonisk, mosaisk og romersk ret – retssystem finder kun anvendelse på de personer, som har valgt det. Dvs. kanonisk ret finder kun anvendelse på katolikker og ved intra-katolske tvister. Dog kan der opstå situationer, hvor katolikker og muslimer har en tvist, og hver deres system ikke når samme resultat. I dette tilfælde findes der for de berørte parter – forsikringsselskab og forsikringstager – kun en løsning. Hver part må finde en uafhængig mægler. En sådan mægler er ikke kun uafhængig, han er også valgt af parterne. Mægler vil blive valgt ud fra parternes fælles forventning, om at mægleren besidder evnen til at skabe en gensidig acceptabel løsning i tilfælde af konflikter mellem grupper. Hvis mægleren fejler ved at nå til en afgørelse, som en af parterne ikke vil acceptere, så vil mægleren blive udskiftet med en ny konkurrerende mægler.
Sammenfattende: i modsætning til den nuværende etatistiske[1] praksis har privatretssamfundet med konkurrerende sikkerhedsudbydere forskellige kontrakter, både mellem forsikringsselskaber og forsikringstager samt mellem forsikringsselskab og mæglere. Kontrakter kan ikke ændres uden at begge parter er enige herom. Der vil altså indfinde sig en mere stabil retsorden end den fluktuerende og fleksible lovramme – og dette vil medføre ægte retssikkerhed. Ydermere resulterer konstant kooperation mellem forskellige forsikringsselskaber og mæglere en tendens til enhedsbetoning af ejendoms- og aftaleretten og en harmonisering af proces-, bevis- og mæglingsreglerne.
[1] Ordet kommer af det franske ”état”, som kan betyde forvaltningsgren. Etatisme er således en ideologi, der konstant bestræber sig på at udvide statsstyret – dvs. en fortrængning af det civile samfund.
Artiklen er oversat af NJ (redaktionen kender NJ’s sande identitet) (2008) til Liberator fra artiklen ”Alternative Privatrechtsgeselllschaft – Warum das Sicherheitsmonopol keine Ausnahme von der Regel ist, Beitrag zur Demokratiediskussion in eigentümlich frei, April 2006, Nr. 61, S. 49f ”
Artiklens indhold er mere uddybet i artiklen ”The Idea of a Privat Law Society”.

Join the Conversation

24 Comments

  1. “modsætning til den ”ortodokse” reaktion findes der slående teoretiske grunde og bjerge af empirisk evidens for, at det omvendt er gyldigheden af det andet udsagn som skal bestrides.”
    Hvor er de bjerge af empirisk evidens? Jeg har hørt om både Island, Irland, diverse små-øer, det vilde vesten, sørøvere, Somalia etc… men alle har snarere mindet om stamme-struktur end om AnCap..

  2. “modsætning til den ”ortodokse” reaktion findes der slående teoretiske grunde og bjerge af empirisk evidens for, at det omvendt er gyldigheden af det andet udsagn som skal bestrides.”
    Hvor er de bjerge af empirisk evidens? Jeg har hørt om både Island, Irland, diverse små-øer, det vilde vesten, sørøvere, Somalia etc… men alle har snarere mindet om stamme-struktur end om AnCap..

  3. Jeg synes at statens geografiske omgang godt kunne være behandlet her. Hvis man f.eks. har en “bystat” så ville der jo ikke være noget problem i at den har et rets monopol, hvis folk bare kan flytte til nabobyen. Netop staters størelse er noget som HHH har beskæftigets sig med en del.
    I øvrigt hvem har oversat og hvor stammer teksten fra?

  4. Jeg synes at statens geografiske omgang godt kunne være behandlet her. Hvis man f.eks. har en “bystat” så ville der jo ikke være noget problem i at den har et rets monopol, hvis folk bare kan flytte til nabobyen. Netop staters størelse er noget som HHH har beskæftigets sig med en del.
    I øvrigt hvem har oversat og hvor stammer teksten fra?

  5. Dr. Hoppes artikel har en del gode pointer hist og her, men den bærer stadig præg af dels for mange ubekendte, dels en række forudsatte konstruktioner.
    Den forrige generation af østrigske økonomer havde et noget mere realistisk syn på civilsamfundet, nationen og staten, IMO.
    … Og begrebet “ægte retssikkerhed” kunne jeg nu godt tænke mig at se defineret overfor uægte.

  6. Dr. Hoppes artikel har en del gode pointer hist og her, men den bærer stadig præg af dels for mange ubekendte, dels en række forudsatte konstruktioner.
    Den forrige generation af østrigske økonomer havde et noget mere realistisk syn på civilsamfundet, nationen og staten, IMO.
    … Og begrebet “ægte retssikkerhed” kunne jeg nu godt tænke mig at se defineret overfor uægte.

  7. Jeg kan godt se, at artiklen ikke besvare alle spørgsmål.
    Derfor har jeg også medtaget henvisningen til den amerikanske artikel, som er lidt mere fyldestgørende.
    Ps.
    Til spørgsmålet om “bjerge af empiri”, så tror jeg (dvs. uden at jeg ved) at HHH ville henvise til sin bog “Democracy – The God that failed”.
    Men bemærk dog også, at rent erkendelsesteoretisk/videnskabsteoretisk lægger HHH ikke samme vægt på empiri, som eksempelvis positivister.

  8. Jeg kan godt se, at artiklen ikke besvare alle spørgsmål.
    Derfor har jeg også medtaget henvisningen til den amerikanske artikel, som er lidt mere fyldestgørende.
    Ps.
    Til spørgsmålet om “bjerge af empiri”, så tror jeg (dvs. uden at jeg ved) at HHH ville henvise til sin bog “Democracy – The God that failed”.
    Men bemærk dog også, at rent erkendelsesteoretisk/videnskabsteoretisk lægger HHH ikke samme vægt på empiri, som eksempelvis positivister.

  9. Der er ingen som siger at empiri gør noget mere rigtigt.
    Det som empririen dog siger at at magtmonopoler er opstået helt af sig selv ud fra en slags “privatretssamfund”, og det over det meste af verden.
    Det kan godt være at et monopol er noget lort, men hvis et magtmonopol helt automatisk opstår af sig selv, hvad kan man så gøre ved det?

  10. Der er ingen som siger at empiri gør noget mere rigtigt.
    Det som empririen dog siger at at magtmonopoler er opstået helt af sig selv ud fra en slags “privatretssamfund”, og det over det meste af verden.
    Det kan godt være at et monopol er noget lort, men hvis et magtmonopol helt automatisk opstår af sig selv, hvad kan man så gøre ved det?

  11. “Kun risici, som har karakter af uheld, kan forsikres. Risici som derimod følger af personers valgte handlinger kan ikke forsikres. Denne manglende forsikringsdækning for individuelle handlinger og følelser betyder konkret, at intet forsikringsselskab er parat til dække skadesrisikoen, hvis forskringsbegivenheden indtræder ved fremprovokerede handlinger.”
    —-
    Hvad goer man helt præcist, hvis anden person udøver handling, der ikke er dækket af forsikringsselskabet. Kan jeg så – som offer – få nogen penge igen? Jeg mener, hvis voldsmanden nægter at følge dommen? Hvilke muligheder har man så i et AnCap samfund?

  12. “Kun risici, som har karakter af uheld, kan forsikres. Risici som derimod følger af personers valgte handlinger kan ikke forsikres. Denne manglende forsikringsdækning for individuelle handlinger og følelser betyder konkret, at intet forsikringsselskab er parat til dække skadesrisikoen, hvis forskringsbegivenheden indtræder ved fremprovokerede handlinger.”
    —-
    Hvad goer man helt præcist, hvis anden person udøver handling, der ikke er dækket af forsikringsselskabet. Kan jeg så – som offer – få nogen penge igen? Jeg mener, hvis voldsmanden nægter at følge dommen? Hvilke muligheder har man så i et AnCap samfund?

  13. @Jesper
    Jeg tror nok, at tingene forholder sig således:
    Der vil også kunne forekomme magtanvendelse i et AnCap samfund. NÅr du køber dit abonnement hos et sikkerhedsfirme, vil der både være rettigheder og pligter knyttet dertil. Bliver du senere dømt af dit eget sikkerhedsfirma (eller af en domstol som dette samarbejder med) vil firmaet helt sikkert i kraft af aftalen med dig have et juridisk grundlag for at tvinge dig til at følge dommen.
    Sagen er strakt mere kompliceret, hvis du dømmes af en domstol, som dit firma ikke anerkender, eller hvis du har valgt at varetage din egen sikkerhed. Så skal dit firma forsvare dig, medens et andet firma skal straffe dig.
    Det kan virke uoverskueligt, men i princippet er det vel ikke anderledes, end når forskellige stater heller ikke altid anerkender hinandens retssystemer.
    Det sikkerhedsfirma, som ikke unmiddelbart kan få gennemført en afsagt dom må jo så vælge mellem enten at søge sagen gennemført ved vold, får den gennemført ved diplomati, gå ind i en forhandling, henlægge sagen til senere eller helt at opgive.
    Har et firma meget særprægede regler, som kun henvender sig til en meget lille målgruppe med special-interesser, vil det have svært ved at samarbejde med andre firmaer. Og derved til det have svært ved at få sine domme gennemført på fredelig vis. Kunderne hos et sådant firma vil derfor overveje, om de særprægede regler er det værd, eller om de ikke står sig bedre ved at tilnæreme sig nogle mere alment accepterede regler, så det bliver lettere at få dommene effektueret.

  14. @Jesper
    Jeg tror nok, at tingene forholder sig således:
    Der vil også kunne forekomme magtanvendelse i et AnCap samfund. NÅr du køber dit abonnement hos et sikkerhedsfirme, vil der både være rettigheder og pligter knyttet dertil. Bliver du senere dømt af dit eget sikkerhedsfirma (eller af en domstol som dette samarbejder med) vil firmaet helt sikkert i kraft af aftalen med dig have et juridisk grundlag for at tvinge dig til at følge dommen.
    Sagen er strakt mere kompliceret, hvis du dømmes af en domstol, som dit firma ikke anerkender, eller hvis du har valgt at varetage din egen sikkerhed. Så skal dit firma forsvare dig, medens et andet firma skal straffe dig.
    Det kan virke uoverskueligt, men i princippet er det vel ikke anderledes, end når forskellige stater heller ikke altid anerkender hinandens retssystemer.
    Det sikkerhedsfirma, som ikke unmiddelbart kan få gennemført en afsagt dom må jo så vælge mellem enten at søge sagen gennemført ved vold, får den gennemført ved diplomati, gå ind i en forhandling, henlægge sagen til senere eller helt at opgive.
    Har et firma meget særprægede regler, som kun henvender sig til en meget lille målgruppe med special-interesser, vil det have svært ved at samarbejde med andre firmaer. Og derved til det have svært ved at få sine domme gennemført på fredelig vis. Kunderne hos et sådant firma vil derfor overveje, om de særprægede regler er det værd, eller om de ikke står sig bedre ved at tilnæreme sig nogle mere alment accepterede regler, så det bliver lettere at få dommene effektueret.

  15. Jeg glemte at skrive at:
    Privatretssamfundet selvfølgelig står overfor den samme type problemer/udfordringer, som når retten er baseret på staten. Den store forskel er, at udviklingen af lovgivningen flyttes fra folketinget og kommer i stedet til at bygge på markedskræfterne.

  16. Jeg glemte at skrive at:
    Privatretssamfundet selvfølgelig står overfor den samme type problemer/udfordringer, som når retten er baseret på staten. Den store forskel er, at udviklingen af lovgivningen flyttes fra folketinget og kommer i stedet til at bygge på markedskræfterne.

  17. “Det kan virke uoverskueligt, men i princippet er det vel ikke anderledes, end når forskellige stater heller ikke altid anerkender hinandens retssystemer.
    Det sikkerhedsfirma, som ikke unmiddelbart kan få gennemført en afsagt dom må jo så vælge mellem enten at søge sagen gennemført ved vold, får den gennemført ved diplomati, gå ind i en forhandling, henlægge sagen til senere eller helt at opgive.”
    Oftest set så bliver folk ikke udleveret til andre lande, når de ingen udleveringsaftale har. Det forudrettigede land vil oftest set aldrig gennemføre deres voldelige handling imod det pågældende land, da de så vil kunne havne i en evt. krig. Det samme ville nok gøre sig gældende private selskaber imellem. Ergo, dommen ville gå i glemmebogen.
    Sæt nu at mit forsikringsselskab har i deres papirer stående, at jeg skal have 500 kr for det blå øje, den anden person har givet mig. Men voldsmandens forsikringsselskab mener kun, at jeg skal tilkendes 250 kr. Vores forsikringsselskaber tilhører hver deres private domstole.
    Hvordan finder vi løsningen?
    Forstå mig ret, jeg vil meget gerne tro på private domstole. Men der er bare for mange tvivlsspørgsmål, som jeg ikke selv kan finde svaret på (men det kan jo være du kan hjælpe 🙂
    Mvh jesper R

  18. “Det kan virke uoverskueligt, men i princippet er det vel ikke anderledes, end når forskellige stater heller ikke altid anerkender hinandens retssystemer.
    Det sikkerhedsfirma, som ikke unmiddelbart kan få gennemført en afsagt dom må jo så vælge mellem enten at søge sagen gennemført ved vold, får den gennemført ved diplomati, gå ind i en forhandling, henlægge sagen til senere eller helt at opgive.”
    Oftest set så bliver folk ikke udleveret til andre lande, når de ingen udleveringsaftale har. Det forudrettigede land vil oftest set aldrig gennemføre deres voldelige handling imod det pågældende land, da de så vil kunne havne i en evt. krig. Det samme ville nok gøre sig gældende private selskaber imellem. Ergo, dommen ville gå i glemmebogen.
    Sæt nu at mit forsikringsselskab har i deres papirer stående, at jeg skal have 500 kr for det blå øje, den anden person har givet mig. Men voldsmandens forsikringsselskab mener kun, at jeg skal tilkendes 250 kr. Vores forsikringsselskaber tilhører hver deres private domstole.
    Hvordan finder vi løsningen?
    Forstå mig ret, jeg vil meget gerne tro på private domstole. Men der er bare for mange tvivlsspørgsmål, som jeg ikke selv kan finde svaret på (men det kan jo være du kan hjælpe 🙂
    Mvh jesper R

  19. Jesper: “Sæt nu at mit forsikringsselskab har i deres papirer stående, at jeg skal have 500 kr for det blå øje, den anden person har givet mig. Men voldsmandens forsikringsselskab mener kun, at jeg skal tilkendes 250 kr. Vores forsikringsselskaber tilhører hver deres private domstole.
    Hvordan finder vi løsningen?”
    Svaret bliver lidt af et gæt fra min side. Men det afhænger nok af, hvor dyrt et abonnement du har købt. Men en mulighed er, at dit firma udbetaler alle 500,- til dig, og derefter overvejer, om de selv skal dække forskellen på 250,- eller om de skal prøve at forfølge sagen,
    Generelt må dit sikkkerhedsfirma formodes at ville løse situationen på den måde, som de tror gavner egen forretning mest. På den ene side vil de (ligesom staten) derfor ikke være interesseret i at bruge voldsomme summer på udsigtsløse sager. Men på på den anden side kan de heller ikke (i samme omfang som staten) leve med utilfredse kunder. Så de har en voldsom motivation at anvende deres ressourcer op den måde, der giver størst mulig kundetilfredshed.
    Og det er hle pointen, at markedskræfter er bedre en folketinger til at finde ud af, hviolke sager der skal prioriteres og hvordan.

  20. Jesper: “Sæt nu at mit forsikringsselskab har i deres papirer stående, at jeg skal have 500 kr for det blå øje, den anden person har givet mig. Men voldsmandens forsikringsselskab mener kun, at jeg skal tilkendes 250 kr. Vores forsikringsselskaber tilhører hver deres private domstole.
    Hvordan finder vi løsningen?”
    Svaret bliver lidt af et gæt fra min side. Men det afhænger nok af, hvor dyrt et abonnement du har købt. Men en mulighed er, at dit firma udbetaler alle 500,- til dig, og derefter overvejer, om de selv skal dække forskellen på 250,- eller om de skal prøve at forfølge sagen,
    Generelt må dit sikkkerhedsfirma formodes at ville løse situationen på den måde, som de tror gavner egen forretning mest. På den ene side vil de (ligesom staten) derfor ikke være interesseret i at bruge voldsomme summer på udsigtsløse sager. Men på på den anden side kan de heller ikke (i samme omfang som staten) leve med utilfredse kunder. Så de har en voldsom motivation at anvende deres ressourcer op den måde, der giver størst mulig kundetilfredshed.
    Og det er hle pointen, at markedskræfter er bedre en folketinger til at finde ud af, hviolke sager der skal prioriteres og hvordan.

  21. Ups, sidste linie skal være:
    Og det er hele pointen, at markedskræfter er bedre end folketinget til at finde ud af hvilke sager, der skal prioriteres og hvordan.

  22. Ups, sidste linie skal være:
    Og det er hele pointen, at markedskræfter er bedre end folketinget til at finde ud af hvilke sager, der skal prioriteres og hvordan.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.