“Architecture is the alphabet of giants; it is the largest set of symbols ever made to meet the eyes of men. A tower stands up like a sort of simplified statue, of much more than heroic size.”
– Gilbert Keith Chesterton
Med dette citat i tankerne, hvad vil man da kunne læse fra det danske boliglandskab? Man vil læse ensartethed og konformitet i de uendelige parcelhuskvarterer. Man vil se sociale boligprojekter, der ligner noget fra en forstad til Moskva samt en komplet mangel på huse meget højere end 100 meter. Ikke at dette er specielt for Danmark, et lignende billede ses nok både i Holland, Sverige og andre dele af verdenen.
Men hvor er det da en skam, at boformer skal dikteres af politikere, flertallet og nostalgiske gammelkonservative. Rigide planlove til diktering af et hustags farve burde høre til i mørke dystopiske fortællinger og ikke i en fri verden.
Så når man ser ud over det danske boligbyggeri, så ser man en slående ensformighed. Men kunne den åbenlyse forklaring ikke tænkes, at dette netop er hvad danskerne ønsker, at dette netop er sådan, vi selv har valgt at bo? Men hvorfor findes planlovene så? De har kun et formål, hvis de ændrer på bebyggelsens form, så nej, det kan ikke være sådan, folk selv vil vælge at bo (i hvert fald ikke alle).
Men det er ikke kun planloven og alle lokalplaner, der krænker friheden til at bygge den bolig, man har lyst til.. Fredningsloven fortjener et ord med på vejen. Jeg kan som de fleste andre godt se det bevaringsværdige i mange ældre bygninger. De fortæller historien om vores fortid. Det er da bestemt bevaringsværdigt. Men der er langt at gå fra det og så til at frede dem og dermed fratage ejerne den komplette ejendomsret. Hvis man har stor passion for ældre bygninger, må man frede dem for egen regning.
Noget af det, jeg selv finder mest ærgerligt ved det danske boliglandskab, er manglen på højde, manglen på ambitioner og stræben efter det uopnåelige. Hvor er skyskraberne? Eller i det mindste et par højhuse. Det er som om, der er en angst overfor bygninger, der stikker op over den politisk fastlagte taggrænse, der igen er bestemt af, hvor høje bygningerne var, da politikken i sin tid blev vedtaget.
Skyskrabere er for mig det ultimative symbol på ambitioner. Deres stræben efter himlen og det uopnåelige efterlader en med det indtryk, at alt er muligt. End ikke himlen, jordskælv eller andet skal forhindre vores evindelige kamp for at skubbe grænserne udover det mulige. Skyskrabere er da også måden, hvorpå et land kan vise omverdenen dets succes ved at bryde grænserne for, hvad der er menneskeligt muligt. I dag rejser skyskraberne sig i asiatiske byer som en triumf for de arbejdsomme og visionære individer, der skabte dem.
Mit syn på skyskrabere kan måske ikke formuleres meget bedre end med Daniel Libeskinds ord: “… beyond the sheer necessity to build high-rise buildings there is almost a spiritual quest to build high, to compete technologically, and also to create an emblem that is very visible and significant in the skyline. What would New York be without the Empire State Building and the Chrysler Building? They define the character of ambition.”[1]
Helt ironisk er den næsthøjeste bygning i Danmark politikernes, bureaukraternes og de store planlæggeres hjem: Christiansborg.[2] I dette palæ, samt mange andre steder omkring i kommunerne, besluttes, hvad der er god byggeskik, hvad der er pænt, hvad der passer ind i fortiden, og hvor det må bygges.
Og selvfølgelig skal jeg heller ikke sidde her og diktere flere højhuse. Men lad dog bygherrer og befolkningen selv beslutte hvad og hvor, de vil bygge.
Men uhh nej, tænk nu hvis naboen byggede grimme ombygninger og byens nye hus var i blå gasbeton. Til alle jer der får ondt i øjnene af bygninger, I ikke kan lide: Hvad hvis jeg fik ondt i øjnene af at se på jer? Skulle I så forbydes i gadebilledet? Hvad nu hvis mine øjne var så sarte, at de ikke kunne klare tøj i farvekombination gul og blå? Eller snarere: Hvad hvis flertallet så sig sur på denne farvekombination? Skulle vi så forbyde alle danskere at gå i det svenske flags farver?
Hvordan er det, at denne såkaldte negative eksternalitet, som nogle bygninger i følge flertallet (eller nok snarere en lille elitær kreds af arkitekter og kommunale bureaukrater) retfærdiggør forbud og regulering af andre menneskers ejendom?
Så lad individualitet, diversitet og frihed herske i det danske landskab. Slip boligen fri fra dets fængsel af planlove og rigide regler. Lad folk bo i små lejligheder, i kæmpe paladser, på kanten til havet, midt på en mark eller midt i byen. Lad dem bo i stålbygninger, i grotter, i lerhuse eller på 45. etage. Lad muremestervillaer og bindingsværkshuse stå side om side med knaldorange plasthuse og stål og glasdomiciler.
Og hvis dine øjne er sarte så flyt sammen med ligesindede i små sikre borgerlige ghettoer. Det skal der også være plads til.

Noter:
[1] http://edition.cnn.com/2005/WORLD/americas/06/16/visionary.libeskind/
[2] Og Herlev sygehus er det højeste:
http://skyscraperpage.com/diagrams/?searchID=38691814

Join the Conversation

77 Comments

  1. Hvis det så bare kun var arkitekturen der var ofret. Danmark har en såkaldt rådden banan. Det er der alle Kjøvenhavnerne her på Liberator klager over at deres skatte kroner ryger hen i form af sociale ydelser.
    Men denne rådne banan er skabt af de selvsamme plan og fredningslove. Danmark har 7.000 km kyststrækning og i en afstand af 3km fra denne må der ikke etableres hverken arbejdspladser eller boliger med mindre det er af national interesse.
    Det er ikke blot i byerne man ikke kan finde ud af at tænke nyt. Ude på landet bygger man som man gjorde i gamle dage. For som Naturklage nævnet skriver: ”Naturklagenævnet skal samtidig tilkendegive, at nævnet er indstillet på at godkende, at der opføres et nyt beboelseshus på max. 200 m² boligareal (med udhusbygninger som ansøgt) og med en beliggenhed som godkendt af amtet, under forudsætning af, at huset opføres i traditionel landlig byggestil, som længehus i ét plan, eventuelt med udnyttet tagetage, og sædvanligt saddeltag.”
    Læs flere grusomheder her: http://www2.nkn.dk/generelt/nko_oversigt.htm
    Nedlæg Naturklagenævnet nu!

  2. Hvis det så bare kun var arkitekturen der var ofret. Danmark har en såkaldt rådden banan. Det er der alle Kjøvenhavnerne her på Liberator klager over at deres skatte kroner ryger hen i form af sociale ydelser.
    Men denne rådne banan er skabt af de selvsamme plan og fredningslove. Danmark har 7.000 km kyststrækning og i en afstand af 3km fra denne må der ikke etableres hverken arbejdspladser eller boliger med mindre det er af national interesse.
    Det er ikke blot i byerne man ikke kan finde ud af at tænke nyt. Ude på landet bygger man som man gjorde i gamle dage. For som Naturklage nævnet skriver: ”Naturklagenævnet skal samtidig tilkendegive, at nævnet er indstillet på at godkende, at der opføres et nyt beboelseshus på max. 200 m² boligareal (med udhusbygninger som ansøgt) og med en beliggenhed som godkendt af amtet, under forudsætning af, at huset opføres i traditionel landlig byggestil, som længehus i ét plan, eventuelt med udnyttet tagetage, og sædvanligt saddeltag.”
    Læs flere grusomheder her: http://www2.nkn.dk/generelt/nko_oversigt.htm
    Nedlæg Naturklagenævnet nu!

  3. Hørt! Lokalplanen er uden tvivl det første jeg ville afskaffe, hvis jeg måtte bestemme… Dernæst skat.
    Jeg må dog lige indskylde, at Storebæltsbroen er højest. Med dens pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er den 254 m høj. Nu skrev du jo bygning 🙂
    Liberalisternes Ungdom er stærkt modstander af lokalplaner, så derfor glæder det mif, at du tager dette emne op!
    vh
    Henrik C

  4. Hørt! Lokalplanen er uden tvivl det første jeg ville afskaffe, hvis jeg måtte bestemme… Dernæst skat.
    Jeg må dog lige indskylde, at Storebæltsbroen er højest. Med dens pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er den 254 m høj. Nu skrev du jo bygning 🙂
    Liberalisternes Ungdom er stærkt modstander af lokalplaner, så derfor glæder det mif, at du tager dette emne op!
    vh
    Henrik C

  5. Super artikel Jesper, jeg er fuldstændigt på enig med dig! 🙂
    Det er så sindssygt, at vi bygger, som vi gør i Danmark. Fortætning af byerne er på alle måder en god ide og den langt, langt mest bæredygtige måde, at vi som mennesker kan bo på. Drop drømmen om bondehuset og stokroserne. At bygge lavt er på alle måder et økonomisk, logistisk og energimæssigt mareridt. Ikke, at jeg heller skal diktere højhuse, men en afskaffelse af planloven ville helt sikkert skabe mere naturlig og sund balance imellem højt og lavt byggeri.
    Sjovt nok har alle så travlt med at kritisere Kina for ikke at bygge bæredygtigt. Men i virkeligheden burde vi nok kigge indad først.
    Også i mindre skala er det helt håbløst, at diverse lokalplaner diktere, at man kun må bygge parcelhuse i 1,5 plan (typisk huse med saddeltag). Det er fuldstændigt visionsløst både arkitektinisk, økonomisk og miljømæssigt. Hvis man bare får lov til at bygge i 2 plan vinder man en helt masse fordele, både i forhold til bæredygtighed og økonomi. Desuden kommer der ofte bedre og mere spændende arkitektur ud af det.

  6. Super artikel Jesper, jeg er fuldstændigt på enig med dig! 🙂
    Det er så sindssygt, at vi bygger, som vi gør i Danmark. Fortætning af byerne er på alle måder en god ide og den langt, langt mest bæredygtige måde, at vi som mennesker kan bo på. Drop drømmen om bondehuset og stokroserne. At bygge lavt er på alle måder et økonomisk, logistisk og energimæssigt mareridt. Ikke, at jeg heller skal diktere højhuse, men en afskaffelse af planloven ville helt sikkert skabe mere naturlig og sund balance imellem højt og lavt byggeri.
    Sjovt nok har alle så travlt med at kritisere Kina for ikke at bygge bæredygtigt. Men i virkeligheden burde vi nok kigge indad først.
    Også i mindre skala er det helt håbløst, at diverse lokalplaner diktere, at man kun må bygge parcelhuse i 1,5 plan (typisk huse med saddeltag). Det er fuldstændigt visionsløst både arkitektinisk, økonomisk og miljømæssigt. Hvis man bare får lov til at bygge i 2 plan vinder man en helt masse fordele, både i forhold til bæredygtighed og økonomi. Desuden kommer der ofte bedre og mere spændende arkitektur ud af det.

  7. Mange tak for de meget fine kommentar.
    @HC Ja, jeg må bøje mig, storbælts pyloner er de højeste bygninger. Men det gør nu ikke meget bedre 😛
    @KF Ja, især frednings bestemmelse rammer langt hårde andre steder end ved arkitektur. Det er kedeligt at se når naturen sættes højre end mennesket. Og det er jo fuldstændigt sindsygt alt det s*** der kommer ud af naturklagenævnt. Det var i sandhed grusom læsning.
    @SV Ja, jeg undgik de områder de nævner i artiklen, da jeg ikke ved ret meget om netop de områder. Men din kommentar bekræfter mig i det jeg har hørt og læst, og også det som Liebeskind siger i CNN artiklen.

  8. Mange tak for de meget fine kommentar.
    @HC Ja, jeg må bøje mig, storbælts pyloner er de højeste bygninger. Men det gør nu ikke meget bedre 😛
    @KF Ja, især frednings bestemmelse rammer langt hårde andre steder end ved arkitektur. Det er kedeligt at se når naturen sættes højre end mennesket. Og det er jo fuldstændigt sindsygt alt det s*** der kommer ud af naturklagenævnt. Det var i sandhed grusom læsning.
    @SV Ja, jeg undgik de områder de nævner i artiklen, da jeg ikke ved ret meget om netop de områder. Men din kommentar bekræfter mig i det jeg har hørt og læst, og også det som Liebeskind siger i CNN artiklen.

  9. “Men hvorfor findes planlovene så? De har kun et formål, hvis de ændrer på bebyggelsens form, så nej, det kan ikke være sådan, folk selv vil vælge at bo (i hvert fald ikke alle).”
    Fordi at hvis blot én laver et polkaprikket hus, så ødelægger han udsigten for tusinder. Ja, nu prøver jeg at fremlægge hvordan jeg tror “dansken” tænker. Ikke at jeg er enig i at staten skal bestemme hvordan borgerne bygger.
    En skidt ting ved høje bygninger er vel at trafik koncentreres på et meget lille område med de følger det nu har.

  10. “Men hvorfor findes planlovene så? De har kun et formål, hvis de ændrer på bebyggelsens form, så nej, det kan ikke være sådan, folk selv vil vælge at bo (i hvert fald ikke alle).”
    Fordi at hvis blot én laver et polkaprikket hus, så ødelægger han udsigten for tusinder. Ja, nu prøver jeg at fremlægge hvordan jeg tror “dansken” tænker. Ikke at jeg er enig i at staten skal bestemme hvordan borgerne bygger.
    En skidt ting ved høje bygninger er vel at trafik koncentreres på et meget lille område med de følger det nu har.

  11. @Skovgaard
    “En skidt ting ved høje bygninger er vel at trafik koncentreres på et meget lille område med de følger det nu har.”
    På ingen måde 🙂 Det er kun et spørgsmål om at bygge så tæt at der slet ikke er behov for biler og gøre infrastrukturen til en del af bygningerne 🙂
    Hvis i vil vide mere, vil jeg henvise til arkitekten Norman Foster og hans tanker om grønt og tæt byggeri.
    Se evt. http://www.youtube.com/watch?v=jNgkEGs1l4A
    Personligt tror jeg, at fremtiden er at bygge enorme mega-bygninger, som er selvforsynende med energi og som du i princippet aldrig behøver at forlade, men som er byer i sig selv med alt hvad dette indebærer af parker, boliger, erhverv, underholdning, shopping etc.
    Se eksempelvis fosters projekter:
    Crystal Island, Moscow (Plads til 30.000 beboere)
    http://www.fosterandpartners.com/Projects/1496/Default.aspx
    Millennium Tower, Tokyo
    http://www.fosterandpartners.com/Projects/0504/Default.aspx

  12. @Skovgaard
    “En skidt ting ved høje bygninger er vel at trafik koncentreres på et meget lille område med de følger det nu har.”
    På ingen måde 🙂 Det er kun et spørgsmål om at bygge så tæt at der slet ikke er behov for biler og gøre infrastrukturen til en del af bygningerne 🙂
    Hvis i vil vide mere, vil jeg henvise til arkitekten Norman Foster og hans tanker om grønt og tæt byggeri.
    Se evt. http://www.youtube.com/watch?v=jNgkEGs1l4A
    Personligt tror jeg, at fremtiden er at bygge enorme mega-bygninger, som er selvforsynende med energi og som du i princippet aldrig behøver at forlade, men som er byer i sig selv med alt hvad dette indebærer af parker, boliger, erhverv, underholdning, shopping etc.
    Se eksempelvis fosters projekter:
    Crystal Island, Moscow (Plads til 30.000 beboere)
    http://www.fosterandpartners.com/Projects/1496/Default.aspx
    Millennium Tower, Tokyo
    http://www.fosterandpartners.com/Projects/0504/Default.aspx

  13. “Hvis i vil vide mere, vil jeg henvise til arkitekten Norman Foster og hans tanker om grønt og tæt byggeri.”
    Jeg har ikke lige 30 min at give af så jeg har ikke set klippet.
    “Crystal Island, Moscow (Plads til 30.000 beboere)”
    30.000 er da ikke nok til at alt kan findes der? Der er flere mennesker i Høje-Taastrup end 30.000 (50.000). Og pudsigt nok ligger det i midt i en storby, så so much for selvforsynende osv. Folk i den omkringliggende by kan jo sagtens tænke at komme på arbejde eller bruge butikker og biografer der og omvendt.

  14. “Hvis i vil vide mere, vil jeg henvise til arkitekten Norman Foster og hans tanker om grønt og tæt byggeri.”
    Jeg har ikke lige 30 min at give af så jeg har ikke set klippet.
    “Crystal Island, Moscow (Plads til 30.000 beboere)”
    30.000 er da ikke nok til at alt kan findes der? Der er flere mennesker i Høje-Taastrup end 30.000 (50.000). Og pudsigt nok ligger det i midt i en storby, så so much for selvforsynende osv. Folk i den omkringliggende by kan jo sagtens tænke at komme på arbejde eller bruge butikker og biografer der og omvendt.

  15. @Skovgaard
    Jeg skrev selvforsynende med energi og ikke selvforsynende i det hele taget. Men ja, selvfølgelig bevæger folk sig ud i den omkringliggende by, går på arbejde andre steder etc. Men hovedpointen er, at jo tættere vi bor desto mindre energi skal det enkelte individ bruge på f.eks. transport, da man i langt højere grad kan afhænge af offentlige transportmidler og mange vil kunne være fuldstændigt uafhængige af egen bil, hvis ellers infrastrukturen er designet tilpas intelligent.
    Og selvom f.eks. “Crystal Island” kun har et beboerantal der svarer til en mindre by, vil bygningen stadigvæk kunne minimere beboernes behov for transport meget, meget radikalt, da mange af deres daglige aktiviteter vil kunne finde sted inde i strukturen.
    Men jeg giver dig tildels ret. Crystal Island er lidt en amøbe der knytter sig til den gamle og ineffektive by. Men jeg håber, du kan forestille dig, at det ville være muligt at bygge en ultra-tæt by på hvor den offentlige transport er så dybt integreret, at den vil fjerne dens beboeres daglige behov for egen bil i den forstand, vi kender den i dag.
    Problemet vi har i dag med den store trafik i byerne skyldes jo også primært, at man kunstigt har holdt live i forstæderne ved at bygge store motorveje. Det sammen har man iøvrigt gjort i USA, hvor man f.eks. kører sindsygt mange kilometer bare for at handle ind. Men forstil dig, at forstæderne slet ikke var der (eller kun i meget begrænset omfang) og folk i stedet boede i byerne. Så ville man ikke have det massive trafikproblem, som man har idag.

  16. @Skovgaard
    Jeg skrev selvforsynende med energi og ikke selvforsynende i det hele taget. Men ja, selvfølgelig bevæger folk sig ud i den omkringliggende by, går på arbejde andre steder etc. Men hovedpointen er, at jo tættere vi bor desto mindre energi skal det enkelte individ bruge på f.eks. transport, da man i langt højere grad kan afhænge af offentlige transportmidler og mange vil kunne være fuldstændigt uafhængige af egen bil, hvis ellers infrastrukturen er designet tilpas intelligent.
    Og selvom f.eks. “Crystal Island” kun har et beboerantal der svarer til en mindre by, vil bygningen stadigvæk kunne minimere beboernes behov for transport meget, meget radikalt, da mange af deres daglige aktiviteter vil kunne finde sted inde i strukturen.
    Men jeg giver dig tildels ret. Crystal Island er lidt en amøbe der knytter sig til den gamle og ineffektive by. Men jeg håber, du kan forestille dig, at det ville være muligt at bygge en ultra-tæt by på hvor den offentlige transport er så dybt integreret, at den vil fjerne dens beboeres daglige behov for egen bil i den forstand, vi kender den i dag.
    Problemet vi har i dag med den store trafik i byerne skyldes jo også primært, at man kunstigt har holdt live i forstæderne ved at bygge store motorveje. Det sammen har man iøvrigt gjort i USA, hvor man f.eks. kører sindsygt mange kilometer bare for at handle ind. Men forstil dig, at forstæderne slet ikke var der (eller kun i meget begrænset omfang) og folk i stedet boede i byerne. Så ville man ikke have det massive trafikproblem, som man har idag.

  17. @Søren Viuff
    Jeg tror jeg har set et eksempel på din by. Det var i en Science Fiction film og bestod af een stor kugle. Og udenfor var der bare den vilde natur og ingen kom nogensinde derud.
    Nå men i din by har man afskaffet privat bilen. D.v.s. man har afskaffet den individuelle mulighed for transport, hvilket til alle tider har være symbolet på frihed.
    Og i udstrækning så koncentrerer du mennesker, så du således begrænser deres bevægelsesfrihed.

  18. @Søren Viuff
    Jeg tror jeg har set et eksempel på din by. Det var i en Science Fiction film og bestod af een stor kugle. Og udenfor var der bare den vilde natur og ingen kom nogensinde derud.
    Nå men i din by har man afskaffet privat bilen. D.v.s. man har afskaffet den individuelle mulighed for transport, hvilket til alle tider har være symbolet på frihed.
    Og i udstrækning så koncentrerer du mennesker, så du således begrænser deres bevægelsesfrihed.

  19. Planlovgivningen har allerede været nævt i debatten, så den vil jeg ikke bemærke yderligere til; ja, det skulle da lige være for at tilslutte mig koret, som syner: Ophæv den — og tag hovedparten af de såkaldte “miljølove” med.
    Problemet med den danske jord er, at vi er begyndt at se på den på en “ny måde”; altså den marxistisk inspirerede. Og det begyndte allerede for alvor under Staunings regeringsperiode. Vi har kun (tænker særligt på folkeafstemningerne om jordlovene i 60’erne) få eksempler på, at der rent faktisk har været en befolkningsmodstand mod denne statscentriske/kollektivistiske skalten og valten med andre menneskers ejendom, som både ekspropriation, “erstatningsfri regulering” og anden planlovgivning er udtryk for.
    For mig at se er det på tide, at danskerne bliver konservative. Konservative i den forstand, at vi må have de gamle ejendmosretsbegreber tilbage — og se at få dem beskyttet i vores forfatning (bl.a. ved at fjerne det eksisterende begreb “almenvellet”).

  20. Planlovgivningen har allerede været nævt i debatten, så den vil jeg ikke bemærke yderligere til; ja, det skulle da lige være for at tilslutte mig koret, som syner: Ophæv den — og tag hovedparten af de såkaldte “miljølove” med.
    Problemet med den danske jord er, at vi er begyndt at se på den på en “ny måde”; altså den marxistisk inspirerede. Og det begyndte allerede for alvor under Staunings regeringsperiode. Vi har kun (tænker særligt på folkeafstemningerne om jordlovene i 60’erne) få eksempler på, at der rent faktisk har været en befolkningsmodstand mod denne statscentriske/kollektivistiske skalten og valten med andre menneskers ejendom, som både ekspropriation, “erstatningsfri regulering” og anden planlovgivning er udtryk for.
    For mig at se er det på tide, at danskerne bliver konservative. Konservative i den forstand, at vi må have de gamle ejendmosretsbegreber tilbage — og se at få dem beskyttet i vores forfatning (bl.a. ved at fjerne det eksisterende begreb “almenvellet”).

  21. @Kjeld Flarup
    Om bilen er et symbol på frihed interessere mig egentligt ikke så meget, ligesom jeg også vil skide ret meget på at farven blå, er et symbol på frihed etc. For mig at se, er det da nærmere et helvede, at skulle spilde en masse tid på at pendle frem og tilbage imellem byen og forstæderne. Alt nyere forskning i lykke påviser da også, at noget af det, der gør os mest ulykkelige som mennesker, er når vi pendler.
    Men det betyder ikke, at jeg vil afskaffe bilen. Nej, jeg ønsker tværdigmod et offentligt (privatejet) transportsystem, der overflødiggører bilen i den fortættede by i sin kraft af, at være meget mere effektiv, hurtig og give individet en meget større grad af frihed, både i forhold til at rejse lokalt og internationalt. Hvis der er en ting Københavnerne kan blive enige om, er det da også at f.eks. Metroen giver dem en større grad af frihed i forhold til at komme fra A til B.
    “Og i udstrækning så koncentrerer du mennesker, så du således begrænser deres bevægelsesfrihed.”
    Muligvis, men kun i et ubetydeligt omfang. Jeg ville altid vælge den frihed, jeg har i byen, hvor jeg har alle tilbud omkring mig og kan være forbundet med resten af verden i løbet af 15 min. Jeg tvivler i hvert fald på, at folk føler sig mindre frie i New York end i de gør i Tønder 🙂
    Og Kjeld, tro ikke på alt hvad du ser i Science Fiction film. Man kan sagtens bygge en fortættet by, som har masser af lys, luft, åbne pladser (områder) og er forbundet til verden omkring den 🙂 Og hvis planloven bliver givet fri, der slukkes for respiratoren til forstæderne og teknologien får lov til at udvikle sig, kunne det meget vel være det, der ville ske 🙂

  22. @Kjeld Flarup
    Om bilen er et symbol på frihed interessere mig egentligt ikke så meget, ligesom jeg også vil skide ret meget på at farven blå, er et symbol på frihed etc. For mig at se, er det da nærmere et helvede, at skulle spilde en masse tid på at pendle frem og tilbage imellem byen og forstæderne. Alt nyere forskning i lykke påviser da også, at noget af det, der gør os mest ulykkelige som mennesker, er når vi pendler.
    Men det betyder ikke, at jeg vil afskaffe bilen. Nej, jeg ønsker tværdigmod et offentligt (privatejet) transportsystem, der overflødiggører bilen i den fortættede by i sin kraft af, at være meget mere effektiv, hurtig og give individet en meget større grad af frihed, både i forhold til at rejse lokalt og internationalt. Hvis der er en ting Københavnerne kan blive enige om, er det da også at f.eks. Metroen giver dem en større grad af frihed i forhold til at komme fra A til B.
    “Og i udstrækning så koncentrerer du mennesker, så du således begrænser deres bevægelsesfrihed.”
    Muligvis, men kun i et ubetydeligt omfang. Jeg ville altid vælge den frihed, jeg har i byen, hvor jeg har alle tilbud omkring mig og kan være forbundet med resten af verden i løbet af 15 min. Jeg tvivler i hvert fald på, at folk føler sig mindre frie i New York end i de gør i Tønder 🙂
    Og Kjeld, tro ikke på alt hvad du ser i Science Fiction film. Man kan sagtens bygge en fortættet by, som har masser af lys, luft, åbne pladser (områder) og er forbundet til verden omkring den 🙂 Og hvis planloven bliver givet fri, der slukkes for respiratoren til forstæderne og teknologien får lov til at udvikle sig, kunne det meget vel være det, der ville ske 🙂

  23. @Kjeld
    Ja, det er da klart som byen og infrastrukturen er nu, men det er jo heller ikke det, jeg taler om 🙂

  24. @Kjeld
    Ja, det er da klart som byen og infrastrukturen er nu, men det er jo heller ikke det, jeg taler om 🙂

  25. @Kjeld
    De samme mennesker og investorer som i dag planlægger og bygger enorme boligkomplekser, shoppingcentrer og lufthavne. Så det er ingen utopi.

  26. @Kjeld
    De samme mennesker og investorer som i dag planlægger og bygger enorme boligkomplekser, shoppingcentrer og lufthavne. Så det er ingen utopi.

  27. At bygge en lufthavn eller et butikscenter er kun en brik i en by. Det er forskellige entiteter som agerer individuelt. At opnå det som du ønsker kræver byplanlægning.
    Selvfølgelig hvis alle planlove blev ophævet kunne din model opstå af sig selv. Men der kunne også ske 117 andre ting.
    Det ville f.eks. kræve at mennesker vil bo og arbejde der. Regn ikke med mig, jeg vil hellere køre fra mit fredelige hus på landet og ind til byen hver dag.

  28. At bygge en lufthavn eller et butikscenter er kun en brik i en by. Det er forskellige entiteter som agerer individuelt. At opnå det som du ønsker kræver byplanlægning.
    Selvfølgelig hvis alle planlove blev ophævet kunne din model opstå af sig selv. Men der kunne også ske 117 andre ting.
    Det ville f.eks. kræve at mennesker vil bo og arbejde der. Regn ikke med mig, jeg vil hellere køre fra mit fredelige hus på landet og ind til byen hver dag.

  29. “Regn ikke med mig, jeg vil hellere køre fra mit fredelige hus på landet og ind til byen hver dag.”
    Me too, hvis jeg har råd. Byer sucks.

  30. “Regn ikke med mig, jeg vil hellere køre fra mit fredelige hus på landet og ind til byen hver dag.”
    Me too, hvis jeg har råd. Byer sucks.

  31. Ja, det er fint nok Kjeld. Men sandheden er bare, at de samme tegnestuer som i dag tegner større byggeri også laver byplaner, og at disse to ting i højere og højere grad er ved at smelte sammen, hvilket gør at vi på sigt kan udvikle nogle meget mere effektive byer, som er bedre og mere behagelige at bo i.
    Men selvfølgelig skal du have lov til at bo på landet i dit fredelige hus, passe dine grise eller hvad du nu finder på. Det ville bare være helt umuligt, hvis alle skulle bo på den måde. Men heldigvis så vælger de fleste, at bo og arbejde i tættere byområder, hvor mulighederne er mange, og hvor det faktisk også kan være utrolig dejligt at bo 🙂

  32. Ja, det er fint nok Kjeld. Men sandheden er bare, at de samme tegnestuer som i dag tegner større byggeri også laver byplaner, og at disse to ting i højere og højere grad er ved at smelte sammen, hvilket gør at vi på sigt kan udvikle nogle meget mere effektive byer, som er bedre og mere behagelige at bo i.
    Men selvfølgelig skal du have lov til at bo på landet i dit fredelige hus, passe dine grise eller hvad du nu finder på. Det ville bare være helt umuligt, hvis alle skulle bo på den måde. Men heldigvis så vælger de fleste, at bo og arbejde i tættere byområder, hvor mulighederne er mange, og hvor det faktisk også kan være utrolig dejligt at bo 🙂

  33. Jeg mener stadigt at det er for stort et projekt til at det kan lykkes, både i offentligt og privat regi.
    De bedste strukturer opstår nu engang af sig selv via en naturlig udvikling.

  34. Jeg mener stadigt at det er for stort et projekt til at det kan lykkes, både i offentligt og privat regi.
    De bedste strukturer opstår nu engang af sig selv via en naturlig udvikling.

  35. Det er jeg slet ikke uenig med dig i Kjeld. Men det er en sund og naturlig udvikling, der gør os i stand til at bygge større, højere, tættere, mere effektive og miljørigtige byer.

  36. Det er jeg slet ikke uenig med dig i Kjeld. Men det er en sund og naturlig udvikling, der gør os i stand til at bygge større, højere, tættere, mere effektive og miljørigtige byer.

  37. Hej Søren,
    “Men selvfølgelig skal du have lov til at bo på landet i dit fredelige hus, passe dine grise eller hvad du nu finder på. Det ville bare være helt umuligt, hvis alle skulle bo på den måde.”
    Efter hvad jeg lige quick and dirty har fundet frem til, så er det vist ikke rigtigt. Den samlede landmasse på jorden er 148.939.063.000.000 kvadratmeter. Selv hvis vi er meget forsigtige og halverer det pga. bjerge og ørken, og dividerer med 6 mia. mennesker, så er der 12.411 kvadratmeter til hver person. Det er ikke noget stort landbrug, men det er da nok til at køerne kan græsse.

  38. Hej Søren,
    “Men selvfølgelig skal du have lov til at bo på landet i dit fredelige hus, passe dine grise eller hvad du nu finder på. Det ville bare være helt umuligt, hvis alle skulle bo på den måde.”
    Efter hvad jeg lige quick and dirty har fundet frem til, så er det vist ikke rigtigt. Den samlede landmasse på jorden er 148.939.063.000.000 kvadratmeter. Selv hvis vi er meget forsigtige og halverer det pga. bjerge og ørken, og dividerer med 6 mia. mennesker, så er der 12.411 kvadratmeter til hver person. Det er ikke noget stort landbrug, men det er da nok til at køerne kan græsse.

  39. Hehe, jeg må bøje mig i støvet Lasse 🙂 Men måske du også Quick-And-Dirty kunne regne ud, hvorfor det ikke ville være så pisse fedt?

  40. Hehe, jeg må bøje mig i støvet Lasse 🙂 Men måske du også Quick-And-Dirty kunne regne ud, hvorfor det ikke ville være så pisse fedt?

  41. For at bruge en term vi alle er blevet vant til, saa ville det maaske vaere svaert at have nogen “sammenhaengskraeft” i samfundet/landet/verden, hvis vi alle boede langt fra “alting”.

  42. For at bruge en term vi alle er blevet vant til, saa ville det maaske vaere svaert at have nogen “sammenhaengskraeft” i samfundet/landet/verden, hvis vi alle boede langt fra “alting”.

  43. Jesper, på en grund på 12000 kvm kan der maks være 55 m til naboen. Det er ikke, hvad jeg forstår som langt. Men jeg har selvfølgelig også kun været byboer i et halvt års tid.

  44. Jesper, på en grund på 12000 kvm kan der maks være 55 m til naboen. Det er ikke, hvad jeg forstår som langt. Men jeg har selvfølgelig også kun været byboer i et halvt års tid.

  45. Lasse, nu bor mennesker som regel i familier, så du kan gange arealet med mindst en faktor 4.
    Ikke at det hjælper så meget, men med 100 m til naboen så har man dog lidt fred.

  46. Lasse, nu bor mennesker som regel i familier, så du kan gange arealet med mindst en faktor 4.
    Ikke at det hjælper så meget, men med 100 m til naboen så har man dog lidt fred.

  47. Vi er maaske ved at komme ud paa et sidespor. Artiklen handler om det smarte ved smaa mini byer i samme bygning, ikke om vi alle kan bo i eet-etagers huse.

  48. Vi er maaske ved at komme ud paa et sidespor. Artiklen handler om det smarte ved smaa mini byer i samme bygning, ikke om vi alle kan bo i eet-etagers huse.

  49. Jesper R – “Vi er maaske ved at komme ud paa et sidespor. Artiklen handler om det smarte ved smaa mini byer i samme bygning, ikke om vi alle kan bo i eet-etagers huse.”
    Jeg vil da gerne lige understrege, at min artikel fokus helst skulle være planlovene og deres hæmmende effekt, samt en fascination af skyskrabere. Om det er “smart” eller realistisk, at alle boer i skyskrabere vil jeg lade markedet og arkitekter finde ud af. Om folk vil på på landet eller i byerne, hvis de selv kunne bestemme er for mig egentlig lidt ligegyldigt.

  50. Jesper R – “Vi er maaske ved at komme ud paa et sidespor. Artiklen handler om det smarte ved smaa mini byer i samme bygning, ikke om vi alle kan bo i eet-etagers huse.”
    Jeg vil da gerne lige understrege, at min artikel fokus helst skulle være planlovene og deres hæmmende effekt, samt en fascination af skyskrabere. Om det er “smart” eller realistisk, at alle boer i skyskrabere vil jeg lade markedet og arkitekter finde ud af. Om folk vil på på landet eller i byerne, hvis de selv kunne bestemme er for mig egentlig lidt ligegyldigt.

  51. Sådan set er jeg enig med artiklen, men jeg tror, at Jesper overser en ting. Nemlig, at de fleste danskere faktisk er godt tilfredes, med den måde tingene fungerer på og med det kedelige konforme byggeri.
    Da jeg for nogle år siden boede i Greve Kommune havde byrådet faktisk en lidt halvvisionær plan om at bygge to højhuse, som skulle står i kontrast til resten af det lave byggeri i området (primært almindelige parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne).
    Men det udløste enorme borgerprotester, hvor ellers “pæne borgerlige” mennesker skrev læserbreve, samlede underskrifter osv. Det endte med, at byrådet måtte droppe planerne.

  52. Sådan set er jeg enig med artiklen, men jeg tror, at Jesper overser en ting. Nemlig, at de fleste danskere faktisk er godt tilfredes, med den måde tingene fungerer på og med det kedelige konforme byggeri.
    Da jeg for nogle år siden boede i Greve Kommune havde byrådet faktisk en lidt halvvisionær plan om at bygge to højhuse, som skulle står i kontrast til resten af det lave byggeri i området (primært almindelige parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne).
    Men det udløste enorme borgerprotester, hvor ellers “pæne borgerlige” mennesker skrev læserbreve, samlede underskrifter osv. Det endte med, at byrådet måtte droppe planerne.

  53. @ Thomas
    Men det er jo netop det fantastiske, det du nævner. At folk blander sig. Derfor vil man nok ikke få særlig meget held til at fjerne tivoli. Regler eller ingen regler. Det er blot en grund til, at vi ikke behøver alle disse byggeregler. Fjern dem og vi får dynamik og en mere aktiv befolkning.

  54. @ Thomas
    Men det er jo netop det fantastiske, det du nævner. At folk blander sig. Derfor vil man nok ikke få særlig meget held til at fjerne tivoli. Regler eller ingen regler. Det er blot en grund til, at vi ikke behøver alle disse byggeregler. Fjern dem og vi får dynamik og en mere aktiv befolkning.

  55. @Thomas
    Ja, flertallet vil nok gerne bo i konforme parcelhus kvarter. Problemet er jo netop den gruppe af “pæne borgerlige” mennesker ikke vil lade andre bo på en anden måde en deres.

  56. @Thomas
    Ja, flertallet vil nok gerne bo i konforme parcelhus kvarter. Problemet er jo netop den gruppe af “pæne borgerlige” mennesker ikke vil lade andre bo på en anden måde en deres.

  57. @Hans
    Det er kun fint, at folk blander sig, hvis de har en umiddelbar legitim interesss deri. Nogle af de nærmeste naboer mente f.eks., at højhusene ville kaste skygger og at de kommende beboere ville kunne kigge ned i deres haver. Og det kan da godt være, at de som tætte naboer havde en legitim interesse i at påpege dette.
    Men de som samlede underskrifter samlede fra hele kommunen. Jeg blev f.eks. bedt om at give min, selvom jeg boede et på kilometer fra stedet.
    Fra et liberalt synspunkt kompliceres historien naturligvis af, at der var et byråd inde over beslutningen, når det nu pr. definition er legitimt at blande sig i byrådests beslutninger. Men gad vide hvad der var sket, hvis det nu havde været et 100% privat initiativ på en privat grund?
    Selv tror jeg, at folk ville blande sig ligeså meget alligevel, og det er efter min opfattelse det egentlige problem.

  58. @Hans
    Det er kun fint, at folk blander sig, hvis de har en umiddelbar legitim interesss deri. Nogle af de nærmeste naboer mente f.eks., at højhusene ville kaste skygger og at de kommende beboere ville kunne kigge ned i deres haver. Og det kan da godt være, at de som tætte naboer havde en legitim interesse i at påpege dette.
    Men de som samlede underskrifter samlede fra hele kommunen. Jeg blev f.eks. bedt om at give min, selvom jeg boede et på kilometer fra stedet.
    Fra et liberalt synspunkt kompliceres historien naturligvis af, at der var et byråd inde over beslutningen, når det nu pr. definition er legitimt at blande sig i byrådests beslutninger. Men gad vide hvad der var sket, hvis det nu havde været et 100% privat initiativ på en privat grund?
    Selv tror jeg, at folk ville blande sig ligeså meget alligevel, og det er efter min opfattelse det egentlige problem.

  59. @ Thomas
    “Selv tror jeg, at folk ville blande sig ligeså meget alligevel, og det er efter min opfattelse det egentlige problem”
    Man kan saa paapege et andet proplem – hvis loven ikke fandtes – og det skete paa privat initiativ – saa ville naboerne ikke have noget at sige. Bevares, de kunne lave en underskriftindsamling, men ejeren af grunden kan stadig goere som han vil.

  60. @ Thomas
    “Selv tror jeg, at folk ville blande sig ligeså meget alligevel, og det er efter min opfattelse det egentlige problem”
    Man kan saa paapege et andet proplem – hvis loven ikke fandtes – og det skete paa privat initiativ – saa ville naboerne ikke have noget at sige. Bevares, de kunne lave en underskriftindsamling, men ejeren af grunden kan stadig goere som han vil.

  61. Du har selvfølgelig ret, Jesper. Under alle omstændingher vil det være en fordel at få afskaffet den lovfæstede (u)ret til utidig indblanding.

  62. Du har selvfølgelig ret, Jesper. Under alle omstændingher vil det være en fordel at få afskaffet den lovfæstede (u)ret til utidig indblanding.

  63. By the way, er i Beijing og arbejde lige pt., hvor jeg nyder godt at skyskraberne. Det samme goer indbyggerne, der slipper for at bruge 4 timer paa vej til arbejde, fordi at de godt maa bygge hoeje bygninger.
    Jeg er faktisk meget inspireret af det. Det er flotte bygninger, der viser arkitekturen til det yderste. Ikke bare et fucking gult parcel hus i Hoeje Taastrup.

  64. By the way, er i Beijing og arbejde lige pt., hvor jeg nyder godt at skyskraberne. Det samme goer indbyggerne, der slipper for at bruge 4 timer paa vej til arbejde, fordi at de godt maa bygge hoeje bygninger.
    Jeg er faktisk meget inspireret af det. Det er flotte bygninger, der viser arkitekturen til det yderste. Ikke bare et fucking gult parcel hus i Hoeje Taastrup.

  65. Jeg må ærlig talt indrømme at jeg godt kan se fornuften i en lille smule planlove (pinligt, måske har jeg spillet for meget sim city)!
    anyways, kunne man ikke forestille sig at under AnCap ville større kapitalister købe kæmpe landområder, og sælge grundene til bebyggelse, men hvor der samtidigt var krævet at hvad man ville bygge skulle godkendes af firma X. Således vil en planlovgivning jo også opstå under AnCap.
    Man må formode at lignende “love” ville have opstået i skagen. Og da alle var klar over planlovgivningen inden de flyttede til skagen må den også have en vis legitimitet…
    er de i øvrigt nogle som har nogle uddybende artikler om hvordan AnCap skulle håndtere byplanlægning?

  66. Jeg må ærlig talt indrømme at jeg godt kan se fornuften i en lille smule planlove (pinligt, måske har jeg spillet for meget sim city)!
    anyways, kunne man ikke forestille sig at under AnCap ville større kapitalister købe kæmpe landområder, og sælge grundene til bebyggelse, men hvor der samtidigt var krævet at hvad man ville bygge skulle godkendes af firma X. Således vil en planlovgivning jo også opstå under AnCap.
    Man må formode at lignende “love” ville have opstået i skagen. Og da alle var klar over planlovgivningen inden de flyttede til skagen må den også have en vis legitimitet…
    er de i øvrigt nogle som har nogle uddybende artikler om hvordan AnCap skulle håndtere byplanlægning?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.