Det etablerede danske samfund har en plan. Alle Folketingets partier er med på den. Arbejdsmarkedets parter er med på den. Det samme er uddannelsessektoren, kommunerne, interesseorganisationer og – ikke mindst – befolkningen. Med regeringen i front skal Kongeriget Danmark paces fra uvidenhed og sløvsind til proaktiv deltagelse som videnssamfund i en global økonomi.
Informationsteknologi, forskning, vidensdeling. Global økonomi, oplevelsesøkonomi, vidensøkonomi. Klapsalverne vil ingen ende tage, for dansken har en plan. Det bliver alle tiders kup. Som absolut førende land, hvad angår udbredelsen af husstandsforbindelser til Internettet, har vi jo en given fordel, når det kommer til viden og uddannelse. Vores universiteter er med til at opsende satellitter, og vores fremtrædende aktører på den internationale scene bidrager ikke blot til klimadebatter, men også redningen af verdens udsatte og marginaliserede lande. Vores statsminister er endda – indrømmet eller ej – placeret som frontrunner til en international lederstilling. Hvad skulle kunne gå galt?!
For at kunne være en førende vidensøkonomi på verdensplan, må vi hurtigt skitsere, hvad der forventes af os. For det første må vi sikre, at befolkningen er i stand til at gennemføre en uddannelse. For det andet skal uddannelsen være af høj kvalitet. For det tredje må det ikke være lettere og mere attraktivt at tiltrække begavede danske hoveder i udlandet, end det er herhjemme. Endeligt, skal det være attraktivt at være et begavet hoved med en god uddannelse bag sig. Det skal man ikke hedde hverken Vestager, Ågerup eller Lomborg for at regne ud.
Og vi har jo ladet os fortælle, at det går godt i Danmark; så fire simple punkter af dén kaliber skulle vel ikke være et problem? Vi ved jo, at vi har et uddannelsessystem, der ikke efterlader noget tilbage at ønske; det er gratis, man bliver endda betalt for at gennemføre det, og kvaliteten er der vel ingen, der betvivler.
Hvad punkt ét angår, vil jeg undlade at begive mig ud i en længere udredning om Pisa-undersøgelser, manglende integration i folkeskolen, faldende niveau for gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve mv. Ligesom jeg ved punkt fire vil undlade at begynde at fortælle om effekter af og konsekvenser ved en høj marginalskat. Der findes folk, der er både sjovere at høre på og bedre til at forklare den slags, end jeg er.
Men jeg kender en jævnaldrende fyr, lad os kalde ham Christian. Christian er tilmeldt en længere videregående uddannelse på et dansk universitet, der efter sigende skulle være af høj kvalitet. Han lever af SU og et fritidsarbejde. Christian ringer til mig en tirsdag eftermiddag; der er deadline for indlevering af en eksamensopgave onsdag. Han har – for en gangs skyld – været i god tid med opgaven, men det er gået op for ham, at han har misforstået hele første del. Det er ikke første gang, jeg har hjulpet Christian med hans eksamensopgaver, så jeg springer til, i øvrigt velvidende at jeg ikke har den ringeste indsigt i hverken hans pensum eller studie.
Vi mødes kort tid efter og starter med at slette hele første tredjedel af opgaven. Da klokken begynder at nærme sig tre-fire stykker om morgenen, bliver vi enige om, at det for så vidt er ligegyldigt, hvad der står – der skal bare stå noget! Jeg tror, at alle, der har været igennem en uddannelse, før eller siden, er blevet ramt af dén tanke. For at få afsluttet denne maraton af øl og cigaretter-skriveøvelse nedfælder jeg nogle sider, om emner jeg dybest set aldrig har beskæftiget mig med.
Trods et meget højt akademisk sprog, korrekte referencer og betydningsfulde citater, mere eller mindre arbitrært fundet ved at slå op på en tilfældig side i kompendiet og lade den første sætning fra hver paragraf indgå i opgaven, var indholdet af teksten så minimal, at Ib Michael ville være blevet misundelig. Tekstens reelle indhold kunne snildt have stået på bagsiden af et frimærke. Forsøgte man at nærlæse teksten, blev man forvirret, og skulle man få den tåbelige tanke at finde mening i teksten, ville man hurtigt opgive.
Vi kigger på hinanden med blodsprængte øjne, ikke mindst fra cigaretterne og øllene (der også var begyndt at sætte sig på dømmekræften) og bliver enige om, at Christian sgu nok dumper, for hvilket fjols ville godkende dette virvar af ligegyldigheder, elegant spundet op som pesudoacademia. Inden vi forlader lokalet, når Christian at sige “hvis jeg består det her, dropper jeg ud af studiet”…
På vej hjem kom jeg til at tænkte på en oplevelse fra mit studie i international handel. En del af pensum var et praktikophold i en udenlandsk virksomhed efter eget valg. Da min læsekammerat og jeg aldrig fandt denne famøse virksomhed inden tidsfristens udløb, tog vi til Berlin og levede af kolde øl og røde bøffer perioden igennem. Men da vi kom hjem og opdagede til vores rædsel, at vi skulle aflevere en gennemgående analyse af praktikvirksomhedens organisation og kultur, samt en analyse af dennes økonomiske data, lå bøfferne ikke så godt længere. Særligt fordi vi stadig havde tømmermænd efter så lang tid med druk, samt en mindre proteinforgiftning efter længere tid med ikke helt gennemstegt kød.
Mange (nok mest drengebørn) har, på et eller andet tidspunkt i løbet af deres folkeskoletid, overvejet at skrive en boganmeldelse af en bog, der aldrig er blevet skrevet. Kim, som vi kalder min tidligere læsekammerat, og jeg fandt på de højere handelslæreranstalters ækvivalente ved at skrive en rapport om en virksomhed, der aldrig har eksisteret. For dem, der har set Alien-filmene, virker navnet Weyland-Yutani Corporation, der alle filmene igennem er den altoverskyggende antagonist i form af et symbol på industriel ondskab og kapitalismens vilje til at ofre menneskeliv for profit, måske bekendt.
Nuvel! Inden studerende får gode ideer, skal det nævnes, at vi kunne have sparet flere uger ved at have valgt en forbandet praktikplads i god tid og dermed have adgang til reelle data. Vi sprang (desværre) ikke over, hvor gærdet var lavest, men derimod hvor pigtråden var højest og endte med at bruge uforholdsmæssig lang tid på at sammensætte denne rapport om en fiktiv virksomhed, der havde medvirket i film tredive år forinden. Vi sammenstykkede endog en promotionsvideo for virksomheden for at underbygge illusionen (den kan ses på youtube, hvis man søger på “weyland-yutani promo”). Musikken var lånt fra en anden science fiction-klassiker, Resident Evil.
Heldigvis var vi begge beboere i husstande med internetopkobling (som statistikken påviser næsten er uundgåeligt, såfremt man er mellem 15 og 55 og bosat i Københavnsområdet), hvilket gjorde det muligt at indhente flere – fiktive – data om denne “virksomhed”.
Kim og jeg fik et gyldent 11-tal (det fandtes dengang), samt udmærkelser for vores skarpe analyser af virksomheden og dets økonomiske data. Herligt! Vi kunne vende tilbage til vores sprit og bøffer. Vi har siden hen, blandt de studerende, opnået legende-status på den pågældende uddannelsesinstitution for at have gennemført dette projekt.
Det var på vej hjem fra førnævnte skriveøvelse, at jeg kom til at tænke på Weyland-Yutani-fadæsen.
Christian fik afleveret til tiden, og som dagene gik, blev han indstillet på at måtte gå til reeksamen, men om ikke andet havde han nu læst, hvad opgaven går ud på. Da han langtfra er ubegavet, skulle han nok bestå i andet forsøg.
Jeg har svært ved at sige, om jeg var overrasket, men han fik opgaven tilbage med “bestået”, og der var naturligvis også knyttet en kommentar til den første, noget obskure, del: “Godt arbejde, dybdegående indsigt og herligt formuleret”. Småkage! Hurra for middelmådige undervisere!
For at vende tilbage til førnævnte fire punkter, fik jeg nævnt, at det i øvrigt også skal være mere attraktivt og lettere tilgængeligt (ikke fagligt lettere!) at læse herhjemme end i udlandet. Om ikke andet, så mere attraktivt.
Christian og Kim forlader nu historien, og ind træder Kasper. Kasper har læst ved et svensk universitet. Han forlod studiet for at arbejde, og da han, efter et par år, havde skiftet interesser og fundet ud af, at han ville læse noget nyt, søgte han ind på et dansk universitet (dét, hvor Christian iøvrigt læser), med eksamenspapirer fra Sverige.
Overrasket var Kasper, da han fandt ud af, at han ikke kunne optages, da der fra og med i år er indført skærpede adgangskrav (se evt. Berlingske Tidende fra d. 7. juni). Kasper har ikke gået i gymnasiet i en del år, så det undrede ham, at han pludseligt var underlagt den slags morsomheder. Nuvel, verden er ikke indrettet for at straffe de kløgtige, tænker han, så hvorfor ikke søge ind med de point, han optjente i Sverige og dermed gå udenom adgangskravene.
Desværre forholdt det sig således, at Kaspers tidligere svenske universitet havde rettet henvendelse til det danske, da niveauet på det danske var for lavt. De måtte finde en ordning for at tilbyde nogle supplerende kurser, da det svenske havde svært ved at modtage de danske studerende; de var ganske enkelt ikke klædt godt nok på. Reaktionen fra det danske kom prompte; hvis I ikke giver fuld merit for vores uddannelse, kan vi ikke anerkende jeres. Hurra for dansk forvaltning!
Kasper søgte dispensation fra de nye adgangskrav. Efter to måneders behandlingstid fik han naturligvis afslag. Han kunne ikke optages på studiet.
Kaspers reaktion kom prompte: Hvis I ikke ønsker mig, ønsker jeg ikke jer. Han gik ind på Verket for Högskoleservice (den svenske pendant til Den Koordinerede Tilmelding) og efter fire klik havde han ikke bare fået et nyt svensk personnummer via mail men også fået bekræftelse på, at han var optaget på det studie, han ønskede og på det universitet, han ønskede, såfremt holdet ellers blev oprettet.
For at være sikker på optagelse skrev Kasper en mail til sin gamle studievejleder fra Sverige, som han ikke havde talt med i to år, og spurgte, om der evt. var plads til ham på et hold til at fortsætte hans gamle studie, såfremt hans oprindelige ønske ikke havde nok tilmeldinger. Tyve minutter senere lå der et svar: “Hvor er det fantastisk at høre, at du har det godt! Selvfølgelig er der plads. Vi starter d. 1. september, du kommer bare”.
Så længe den primære attraktion i det danske uddannelsessystem er, at der ikke er direkte brugerbetaling involveret, en generøs SU samt en utilgiveligt lavt niveau hos undervisere og akademisk personale, må det bedste, en dansk studerende kan gøre for at bevare Danmark som førende videnssamfund, være at drikke rigeligt med øl, spise bøfferne rå, tage en uddannelse i Sverige og se science fiction.
Om de kommer hjem igen, har jo nok mere med marginalskat og Pisa-undersøgelser at gøre…

Join the Conversation

30 Comments

  1. Fremragende. Måske man har svært ved at sige fremragende om en så trist historie, men det ord går så på fremstillingen. I Danmark lægger man så vægt på formalia, og showet ender i tomgang. Artiklen falder godt i tråd med, at færre søger ind på universitetet. Det kan jeg sgu godt forstå. Efter så mange ørkesløse år på væresteder bestyret af pylrende SF-koner (m/k) må man være masochist eller mentalt kastreret for at ville fortsætte. Gerne mere som denne artikel. Der må da være en hel del her, der kan tilbyde lignende reportager. Og ministeren læser med. Fortæl ham det hele.

  2. Fremragende. Måske man har svært ved at sige fremragende om en så trist historie, men det ord går så på fremstillingen. I Danmark lægger man så vægt på formalia, og showet ender i tomgang. Artiklen falder godt i tråd med, at færre søger ind på universitetet. Det kan jeg sgu godt forstå. Efter så mange ørkesløse år på væresteder bestyret af pylrende SF-koner (m/k) må man være masochist eller mentalt kastreret for at ville fortsætte. Gerne mere som denne artikel. Der må da være en hel del her, der kan tilbyde lignende reportager. Og ministeren læser med. Fortæl ham det hele.

  3. Daniel, jeg er sikker på, at du kan finde lignende historier i andre lande, hvor skolerne er private, samt at børn på privat skoler har “snydt” lige så meget. Kan ikke se relevansen i denne artikel og de enkeltpersoners historie.

  4. Daniel, jeg er sikker på, at du kan finde lignende historier i andre lande, hvor skolerne er private, samt at børn på privat skoler har “snydt” lige så meget. Kan ikke se relevansen i denne artikel og de enkeltpersoners historie.

  5. “Det betyder ikke, at skribenterne uden undtagelse vil nedlægge hele statsapparatet hurtigst muligt, men at de på de områder, som deres artikler behandler, konsekvent taler for, at staten skal blande sig helt uden om.”
    Det tvivler jeg på, gælder for Daniel.

  6. “Det betyder ikke, at skribenterne uden undtagelse vil nedlægge hele statsapparatet hurtigst muligt, men at de på de områder, som deres artikler behandler, konsekvent taler for, at staten skal blande sig helt uden om.”
    Det tvivler jeg på, gælder for Daniel.

  7. det handler i højere grad om en fornuftig tilgang til forvaltning af at uddannelsessystem (som eksempel) end decideret nedlæggelse af samme.
    de tre eksempler er taget ud af en lang række. et ligeså morsomt eksempel kunne også have været at mange (udenlandske) højere læreranstalter er begyndt at lægge deres forelæsninger på nettet som podcasts ganske gratis. SDU er begyndt på samme herhjemme. CBS, KU og AAUs reaktion kom prompte: om der bliver optaget lyd eller billeder under deres forelæsninger vil personen blive retsforfulgt.
    hvis man ser på noget så simpelt som reaktionstid fra en henvendelse afsendes til et svar modtages (om det er uddannelsesinstitutioner, lokale og centrale forvaltninger, myndigheder mv.), ligger DK absolut i bund (hvilket der vil udkomme en rapport om indenfor en overskuelig fremtid).
    det handler ikke om nedlæggelse; det handler om kløgtigere forvaltning.

  8. det handler i højere grad om en fornuftig tilgang til forvaltning af at uddannelsessystem (som eksempel) end decideret nedlæggelse af samme.
    de tre eksempler er taget ud af en lang række. et ligeså morsomt eksempel kunne også have været at mange (udenlandske) højere læreranstalter er begyndt at lægge deres forelæsninger på nettet som podcasts ganske gratis. SDU er begyndt på samme herhjemme. CBS, KU og AAUs reaktion kom prompte: om der bliver optaget lyd eller billeder under deres forelæsninger vil personen blive retsforfulgt.
    hvis man ser på noget så simpelt som reaktionstid fra en henvendelse afsendes til et svar modtages (om det er uddannelsesinstitutioner, lokale og centrale forvaltninger, myndigheder mv.), ligger DK absolut i bund (hvilket der vil udkomme en rapport om indenfor en overskuelig fremtid).
    det handler ikke om nedlæggelse; det handler om kløgtigere forvaltning.

  9. Hej Daniel,
    Jeg kan tildels følge nogle af dine problemstillinger, men jeg må indrømme at jeg har andre prioteringer i hvad jeg vil have ændret ved vores skolesystem.
    “Lang svartid”, kan jeg godt indrømme, ligger ikke højest på listen.

  10. Hej Daniel,
    Jeg kan tildels følge nogle af dine problemstillinger, men jeg må indrømme at jeg har andre prioteringer i hvad jeg vil have ændret ved vores skolesystem.
    “Lang svartid”, kan jeg godt indrømme, ligger ikke højest på listen.

  11. For Daniel handler det måske ikke om nedlæggelse af det offentlige system. Men jeg kan garantere jer for, at det er liberators hensigt. Det er også, derfor vi bringer artiklen. Her kan store filosofiske tanker være interessante. Men samtidig må vi aldrig glemme de små personlige historier. Når det offentlige kører dårligt, så vil flere af med det. Sådan er det, om man så kan lide det eller ej.
    Derfor kan enkeltpersoners historie have interesse. Hvorfor overlade det til socialister at skrive om følelse?

  12. For Daniel handler det måske ikke om nedlæggelse af det offentlige system. Men jeg kan garantere jer for, at det er liberators hensigt. Det er også, derfor vi bringer artiklen. Her kan store filosofiske tanker være interessante. Men samtidig må vi aldrig glemme de små personlige historier. Når det offentlige kører dårligt, så vil flere af med det. Sådan er det, om man så kan lide det eller ej.
    Derfor kan enkeltpersoners historie have interesse. Hvorfor overlade det til socialister at skrive om følelse?

  13. Uh, der er mange mange ting at ændre ved vores uddannelsessektor; enig 🙂
    Lang svartid ser jeg som et grundlæggende problem i det, det er udtryk for de underliggende processers manglende effektivitet. der er som udgangspunkt intet til hinder for at skrue vores forvaltningers strukturer og organisationer sammen, således at en effektiv proces fremmes. Lige mht. svartid i uddannelsessektoren ligger det som sådan ikke på ej heller hverken no. 1, 2 eller 3 på min liste.
    Jeg synes i langt højere grad at det er et problem at det kan tage (og tager) op i mod et år processere en simpel klage over politiets adfærd (uden at det prøves ved ret vel at mærke); men det er udtryk for samme problemstilling -> manglende konsekvens og fornuft i store dele af vores forvaltninger.
    jeg er ikke og har aldrig været tilhænger af at kalde offentligt ansatte for dovne, men jeg tror på at det er lykkedes at skabe et klima og nogle strukturer der fremmer sløseri og ineffektivitet i langt højere grad end modsat. så på layman; de gør det bedste de kan, under de forudsætninger der er opstillet.
    … som jeg ser det ;P

  14. Uh, der er mange mange ting at ændre ved vores uddannelsessektor; enig 🙂
    Lang svartid ser jeg som et grundlæggende problem i det, det er udtryk for de underliggende processers manglende effektivitet. der er som udgangspunkt intet til hinder for at skrue vores forvaltningers strukturer og organisationer sammen, således at en effektiv proces fremmes. Lige mht. svartid i uddannelsessektoren ligger det som sådan ikke på ej heller hverken no. 1, 2 eller 3 på min liste.
    Jeg synes i langt højere grad at det er et problem at det kan tage (og tager) op i mod et år processere en simpel klage over politiets adfærd (uden at det prøves ved ret vel at mærke); men det er udtryk for samme problemstilling -> manglende konsekvens og fornuft i store dele af vores forvaltninger.
    jeg er ikke og har aldrig været tilhænger af at kalde offentligt ansatte for dovne, men jeg tror på at det er lykkedes at skabe et klima og nogle strukturer der fremmer sløseri og ineffektivitet i langt højere grad end modsat. så på layman; de gør det bedste de kan, under de forudsætninger der er opstillet.
    … som jeg ser det ;P

  15. Daniel, tror du nogensinde på at det vil lykkes at skabe nogle forudsætninger for det offentlige hvor der ikke altid vil være en eller flere parametre der opfordrer til dovenskab.
    Man står jo ikke til ansvar overfor en arbejdsgiver men for en lovgivning, som altid per definition er bagud i forhold til udviklingen, hvor den private arbejdsgiver kan reagere på sekundet.

  16. Daniel, tror du nogensinde på at det vil lykkes at skabe nogle forudsætninger for det offentlige hvor der ikke altid vil være en eller flere parametre der opfordrer til dovenskab.
    Man står jo ikke til ansvar overfor en arbejdsgiver men for en lovgivning, som altid per definition er bagud i forhold til udviklingen, hvor den private arbejdsgiver kan reagere på sekundet.

  17. Redaktør:
    1) Hvorfor så have en redaktionel linie?
    2) Nej, “[n]år det offentlige kører dårligt”, vil flere ikke af med det. De vil i stedet – som Daniel – have bedre forvaltning. Skal man have bedre forvaltning, må man tiltrække bedre kvalifiserede forvalterer. Disse koster flere penge, derfor er løsningen, som de fleste folk kan se, når de oplever, at “det offentlige kører dårligt”: Send flere penge. Besparelserne på effektiviseringer udebliver som regel. Daniels artikel er måske meget sjov på en ha-ha måde, men hans løsning lægger jo op til, at der skal bruges penge – flere penge – og intet om det problematiske i at staten står for uddannelse. Der peges blot på mere effektive statsforvaltere.
    3) Lad endelig ikke-socialister skrive om følelser. Dog kan jeg ikke se, hvad det har at gøre med indeværende artikel.
    4) Din kommentar røg i spamfilteret. Hmm…

  18. Redaktør:
    1) Hvorfor så have en redaktionel linie?
    2) Nej, “[n]år det offentlige kører dårligt”, vil flere ikke af med det. De vil i stedet – som Daniel – have bedre forvaltning. Skal man have bedre forvaltning, må man tiltrække bedre kvalifiserede forvalterer. Disse koster flere penge, derfor er løsningen, som de fleste folk kan se, når de oplever, at “det offentlige kører dårligt”: Send flere penge. Besparelserne på effektiviseringer udebliver som regel. Daniels artikel er måske meget sjov på en ha-ha måde, men hans løsning lægger jo op til, at der skal bruges penge – flere penge – og intet om det problematiske i at staten står for uddannelse. Der peges blot på mere effektive statsforvaltere.
    3) Lad endelig ikke-socialister skrive om følelser. Dog kan jeg ikke se, hvad det har at gøre med indeværende artikel.
    4) Din kommentar røg i spamfilteret. Hmm…

  19. hmm.. nej, vent. tøv en kende.
    ad 1.
    ja, jeg tror at det kan lade sig gøre at skabe strukturer, systemer og organisationer der fremmer en effektiv forvaltning. (se længere nede)
    ad 2.
    ja, jeg tror også at det kan lade sig gøre at kreere systemer der fremme førnævnte uden at det koster vanvittigt meget mere.
    ad 3.
    jeg tror – ydermere – på at det lykkedes mange steder.
    as such:
    om den eneste parameter vi tager i betragtning er lønniveau forvrider – i sagens natur – vores egen opfattelse. Eks. en nyuddannet har mulighed for at tage job i offentlig forvaltning eller det private erhvervsliv. Lønniveauet vil varierer en smule på det niveau, ikke voldsomt, men nok. Kvalifikationen er og bliver den samme; såfremt ellers extracurriculære aktiviteter spiller inde (hvilket der ikke er udpræget tradition for i DK).
    allerede er offentligforvaltning sat mat; særligt når langt de fleste (dog ikke alle) undersøgelser påviser at lønniveau ikke er primærårsag til jobvalg i dag.
    når jeg påstår at det er muligt at skabe forvaltninger der er bedre til deres arbejde, taler jeg altså ikke om at vi skal opkvalificere hele staben i centraladministrationen og lokaladministrationerne(!)
    nej, jeg taler om at vi skal skabe et klima og en kultur der promoverer nogle andre dyder end de nuværende. om det er økonomisk rentabelt er en anden historie og, uden at have lavet beregninger på det, har jeg svært ved at forestille mig at eksempelvis digital signatur har kostet staten flere penge end alternativet (at vedholde status quo) på sigt. blot et eksempel.
    på samme måde har jeg svært ved at forestille mig at en underviser på et dansk universitet skulle være dyrere at have, blot fordi han satte spørgsmålstegn ved at modtage en opgave der er fyldt med nonsens. vi taler altså ikke om _direkte_ kvalifikationer. vi taler om almindelig arbejdsmoral. det er alm. kendt at danske undervisere er luddovne og om de kan undgå at få ekstraarbejde (ved f.eks. at skulle besvare en mail) så gør de dét. det er _ikke_ et spørgsmål om kvalifikationer. det er _ikke_ et spørgsmål om lønniveau. det er et spørgsmål om ganske almindelig fornuft.
    jeg havde en oplevelse i fredags. jeg var just kommet fra Toga (det politiske kandestøberi, et værtshus i det centrale københavn) for at fange noget mad, og var nu på vej tilbage dertil, da jeg så en fyr ligge ned på jorden… klokken var vel en 2-3 stykker, natten mellem fredag og lørdag. kenneth, som jeg var sammen med, og jeg kigger på den ford transit fire meter fra fyren, med syv betjente siddende. vi taler en bevidstløs mand i lyskeglen af en bemandet politivogn. kenneth løber hen til fyren for at tjekke om han er okay. jeg banker på ruden til vognen og spørger den venlige kvindelige betjent hvad de foretager sig når der ligger en mand på jorden foran dem, uden at reagerer. hun siger at han er okay og at det kunne de se fra hvor de sad. til hvilket jeg siger at jeg er uddannet samarit fra røde kors, og sålænge jeg havde svært ved at vurdere det, var det da mærkeligt at de kunne gøre det fra hvor de sad.
    (historien udvikler sig til en masse andet sjov & spas, hvor kenneth og jeg passes op af betjentene, men jeg stopper den her)
    det er _endnu_ et eksempel på en kultur der gennemsyrer offentlig forvaltning og ansatte (for ovenstående artikel handler jo ikke blot om forvaltning, men i ligeså høj grad om udførelse af alm. arbejde).
    det er ikke dovenskab, for de gør jo deres arbejde – det er ganske almindelig indifference overfor andre mennesker. at skulle tale med en betjent varierer meget lidt fra at skulle tale med en uni.-underviser, en kontorfuldmægtig, en departementschef eller en pædagog.
    til hvilket man kun kan konkludere at vi har skaffet os en forvaltning og en offentlig arbejdsstyrke der er underlagt en strukturalisme der modarbejder formålet; at tjene borgerne.

  20. hmm.. nej, vent. tøv en kende.
    ad 1.
    ja, jeg tror at det kan lade sig gøre at skabe strukturer, systemer og organisationer der fremmer en effektiv forvaltning. (se længere nede)
    ad 2.
    ja, jeg tror også at det kan lade sig gøre at kreere systemer der fremme førnævnte uden at det koster vanvittigt meget mere.
    ad 3.
    jeg tror – ydermere – på at det lykkedes mange steder.
    as such:
    om den eneste parameter vi tager i betragtning er lønniveau forvrider – i sagens natur – vores egen opfattelse. Eks. en nyuddannet har mulighed for at tage job i offentlig forvaltning eller det private erhvervsliv. Lønniveauet vil varierer en smule på det niveau, ikke voldsomt, men nok. Kvalifikationen er og bliver den samme; såfremt ellers extracurriculære aktiviteter spiller inde (hvilket der ikke er udpræget tradition for i DK).
    allerede er offentligforvaltning sat mat; særligt når langt de fleste (dog ikke alle) undersøgelser påviser at lønniveau ikke er primærårsag til jobvalg i dag.
    når jeg påstår at det er muligt at skabe forvaltninger der er bedre til deres arbejde, taler jeg altså ikke om at vi skal opkvalificere hele staben i centraladministrationen og lokaladministrationerne(!)
    nej, jeg taler om at vi skal skabe et klima og en kultur der promoverer nogle andre dyder end de nuværende. om det er økonomisk rentabelt er en anden historie og, uden at have lavet beregninger på det, har jeg svært ved at forestille mig at eksempelvis digital signatur har kostet staten flere penge end alternativet (at vedholde status quo) på sigt. blot et eksempel.
    på samme måde har jeg svært ved at forestille mig at en underviser på et dansk universitet skulle være dyrere at have, blot fordi han satte spørgsmålstegn ved at modtage en opgave der er fyldt med nonsens. vi taler altså ikke om _direkte_ kvalifikationer. vi taler om almindelig arbejdsmoral. det er alm. kendt at danske undervisere er luddovne og om de kan undgå at få ekstraarbejde (ved f.eks. at skulle besvare en mail) så gør de dét. det er _ikke_ et spørgsmål om kvalifikationer. det er _ikke_ et spørgsmål om lønniveau. det er et spørgsmål om ganske almindelig fornuft.
    jeg havde en oplevelse i fredags. jeg var just kommet fra Toga (det politiske kandestøberi, et værtshus i det centrale københavn) for at fange noget mad, og var nu på vej tilbage dertil, da jeg så en fyr ligge ned på jorden… klokken var vel en 2-3 stykker, natten mellem fredag og lørdag. kenneth, som jeg var sammen med, og jeg kigger på den ford transit fire meter fra fyren, med syv betjente siddende. vi taler en bevidstløs mand i lyskeglen af en bemandet politivogn. kenneth løber hen til fyren for at tjekke om han er okay. jeg banker på ruden til vognen og spørger den venlige kvindelige betjent hvad de foretager sig når der ligger en mand på jorden foran dem, uden at reagerer. hun siger at han er okay og at det kunne de se fra hvor de sad. til hvilket jeg siger at jeg er uddannet samarit fra røde kors, og sålænge jeg havde svært ved at vurdere det, var det da mærkeligt at de kunne gøre det fra hvor de sad.
    (historien udvikler sig til en masse andet sjov & spas, hvor kenneth og jeg passes op af betjentene, men jeg stopper den her)
    det er _endnu_ et eksempel på en kultur der gennemsyrer offentlig forvaltning og ansatte (for ovenstående artikel handler jo ikke blot om forvaltning, men i ligeså høj grad om udførelse af alm. arbejde).
    det er ikke dovenskab, for de gør jo deres arbejde – det er ganske almindelig indifference overfor andre mennesker. at skulle tale med en betjent varierer meget lidt fra at skulle tale med en uni.-underviser, en kontorfuldmægtig, en departementschef eller en pædagog.
    til hvilket man kun kan konkludere at vi har skaffet os en forvaltning og en offentlig arbejdsstyrke der er underlagt en strukturalisme der modarbejder formålet; at tjene borgerne.

  21. Jan Madsen -> Måske er artiklen et lille brud på den redaktionelle linje, men jeg synes ikke, det gør noget at bringe den slags undtagelser ind i mellem. Når vi gør bør vi blot gøre opmærksom på det i en parantes. Jeg kan dog ikke se, at Daniel i artiklen taler for en løsning, der kræver flere hælervarer tildelt af staten, så jeg synes, det er på grænsen til, at det ikke er nødvendigt her.

  22. Jan Madsen -> Måske er artiklen et lille brud på den redaktionelle linje, men jeg synes ikke, det gør noget at bringe den slags undtagelser ind i mellem. Når vi gør bør vi blot gøre opmærksom på det i en parantes. Jeg kan dog ikke se, at Daniel i artiklen taler for en løsning, der kræver flere hælervarer tildelt af staten, så jeg synes, det er på grænsen til, at det ikke er nødvendigt her.

  23. tak, lasse 😉
    for en god opklaringsskyld:
    nej, jeg går ikke ind for at staten skal tilrane sig flere midler; tværtom synes jeg at hele artiklen bærer præg af at staten bør bruge sine midler kløgtigere. alle eksempler er baseret på den simple forudsætning at de involverede parter er kompetente, men at der – tilsyneladende – stadig ikke forekommer saglig forvaltning af tid, hverken den ansattes eller de (i dette tilfælde) studerendes.
    om det ikke fremgår tydeligt nok, må jeg være mere præcis i mine fremtidige indlæg 🙂
    //D

  24. tak, lasse 😉
    for en god opklaringsskyld:
    nej, jeg går ikke ind for at staten skal tilrane sig flere midler; tværtom synes jeg at hele artiklen bærer præg af at staten bør bruge sine midler kløgtigere. alle eksempler er baseret på den simple forudsætning at de involverede parter er kompetente, men at der – tilsyneladende – stadig ikke forekommer saglig forvaltning af tid, hverken den ansattes eller de (i dette tilfælde) studerendes.
    om det ikke fremgår tydeligt nok, må jeg være mere præcis i mine fremtidige indlæg 🙂
    //D

  25. Jeg må dog sige, at jeg mente at kunne fornemme, at det var pointen, da jeg læste artiklen først. Konkrete beskrivelser af statens varmedød har bestemt deres berettigelse. Med varmedød mener jeg, at staten nu har et sådan omfang, at den ikke er styrbar, og at flere tilskud og reparationer forværrer problemet. I takt med at statens allestedsnærværenhed bliver den stedse mere impotent. En marxist som Zygmunt Bauman skriver om det samme i Liquid Modernity, men han er stadig marxist.

  26. Jeg må dog sige, at jeg mente at kunne fornemme, at det var pointen, da jeg læste artiklen først. Konkrete beskrivelser af statens varmedød har bestemt deres berettigelse. Med varmedød mener jeg, at staten nu har et sådan omfang, at den ikke er styrbar, og at flere tilskud og reparationer forværrer problemet. I takt med at statens allestedsnærværenhed bliver den stedse mere impotent. En marxist som Zygmunt Bauman skriver om det samme i Liquid Modernity, men han er stadig marxist.

  27. @Jan Madsen
    1) Vi har en redaktionel linje, som vi bruger som retningslinje. Som anarkist mener jeg dog sagtens, man kan bryde den, hvis man har lyst til det. Det er det bedste ved regler 😀 . Derfor stræber vi stadig efter det.
    2) @Nej, “[n]år det offentlige kører dårligt”, vil flere ikke af med det. De vil i stedet – som Daniel – have bedre forvaltning. Skal man have bedre forvaltning, må man tiltrække bedre kvalifiserede forvalterer. Disse koster flere penge, derfor er løsningen, som de fleste folk kan se, når de oplever, at “det offentlige kører dårligt”
    Det ser jeg mere som et udtryk for mangel på fantasi fra folks side. Mange folk vil som udgangspunkt ikke have forandringer. Det er her liberales job at råbe “privatisér” hver eneste gang en politikere eller interesseorganisation vil have flere penge til et område, som kører ad helvedes til. Daniels artikel viser blot, at det ikke kører så fantastisk, som vi altid får at vide. Så håber jeg da, at en anden skribent gider skrive en artikel om, hvorfor det skal privatiseres.
    3) Det var en kommentar til Jesper R’s kommentar “Kan ikke se relevansen i denne artikel og de enkeltpersoners historie.” Jeg påpeger blot, at jeg anser disse historier for at have interesse.
    4)Ja 😀

  28. @Jan Madsen
    1) Vi har en redaktionel linje, som vi bruger som retningslinje. Som anarkist mener jeg dog sagtens, man kan bryde den, hvis man har lyst til det. Det er det bedste ved regler 😀 . Derfor stræber vi stadig efter det.
    2) @Nej, “[n]år det offentlige kører dårligt”, vil flere ikke af med det. De vil i stedet – som Daniel – have bedre forvaltning. Skal man have bedre forvaltning, må man tiltrække bedre kvalifiserede forvalterer. Disse koster flere penge, derfor er løsningen, som de fleste folk kan se, når de oplever, at “det offentlige kører dårligt”
    Det ser jeg mere som et udtryk for mangel på fantasi fra folks side. Mange folk vil som udgangspunkt ikke have forandringer. Det er her liberales job at råbe “privatisér” hver eneste gang en politikere eller interesseorganisation vil have flere penge til et område, som kører ad helvedes til. Daniels artikel viser blot, at det ikke kører så fantastisk, som vi altid får at vide. Så håber jeg da, at en anden skribent gider skrive en artikel om, hvorfor det skal privatiseres.
    3) Det var en kommentar til Jesper R’s kommentar “Kan ikke se relevansen i denne artikel og de enkeltpersoners historie.” Jeg påpeger blot, at jeg anser disse historier for at have interesse.
    4)Ja 😀

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.