Teorien om fuldkommen konkurrence opstod i første halvdel af det 20. århundrede og blev hurtigt populær blandt økonomer. Således spredte teorien sig til retssystemet og er i dag fundamentet for konkurrencelovgivning i de fleste vestlige lande. Her følger en teoretisk gennemgang af modellen samt illustrationer på dens empiriske konsekvenser.
Ifølge teorien hersker der fuldkommen konkurrence på et marked, når følgende betingelser er opfyldt:
1. I hver branche er der hundredvis af firmaer og lige så mange, der står på spring til at gå ind i branchen.
2. Det er næsten omkostningsfrit at starte og lukke en virksomhed.
3. Intet firma har nogen som helst indflydelse over prisen på sine produkter og er ude af stand til at øge sin markedsandel.
4. Inden for hver branche er produkter fra forskellige firmaer næsten identiske. Der er derfor ikke brug for at differentiere sine produkter fra andre firmaers. Altså er enhver form for reklame spild.
5. Absolut ingen profit. Prisen på et produkt må ikke være højere end omkostningerne ved at producere et ekstra produkt – dens marginalomkostninger.
6. Endelig skal der være ”fuldkommen information” til stede. Det betyder, at alle i hele samfundet har fuldstændig indsigt i alle produkterne, hvad det har kostet at producere dem, hvor mange folk, der har været om at producere produktet, samt hvilke intentioner firmaerne har med deres strategi. Sammen med de foregående betingelser betyder dette, at produkter inden for samme branche til enhver tid sælges til samme pris, og at denne pris ændres over tid i takt med ændringer i udbud og efterspørgsel.
Hver gang myndighederne taler om manglende konkurrence i den ene eller den anden branche, er det som regel fordi, disse betingelser ikke er opfyldt i tilstrækkelig grad.
En fuldkommen verden
Teorien om fuldkommen konkurrence er absurd og har absolut ingen forankring i virkeligheden. Dette kan illustreres med et eksempel: Forestil dig en stor by med nok biografer til at opfylde betingelse 1. Antag, at der i disse biografer er plads til 500 mennesker, når der vises en film. I det tilfælde at der står mere en 500 mennesker, som vil ind og se filmen, skal ejeren ifølge teorien hæve prisen, så de 500, der ønsker at se filmen mest, er de, som kommer ind. Hvis der omvendt kun står nogle få, som vil se filmen, skal ejeren sænke prisen, indtil det er lykkes ham at tiltrække 500 biografgængere. Hvis det kræver en pris på blot 1 kr. at opnå dette, skal ejeren gøre det, så længe den pris er høj nok til at dække omkostningerne ved at vise filmen, jævnfør betingelse 5. I dette tilfælde vil det være prisen på den strøm, der skal bruges til at vise filmen. Skulle ejeren være uvillig til at sænke sin pris så lavt, vil han, ifølge teorien, opføre sig som monopolist ved ”kunstigt” at begrænse udbuddet.
Skulle ejeren af biografen vælge at sænke prisen, må han ikke i større grad gøre opmærksom på dette. Jævnfør betingelse 4 ville det betragtes som reklame og derfor spild. Et nyt prisskilt i vinduet er antageligvis det højest tilladte. Til trods for at biografen ikke må reklamere, så antages det, at alle potentielle kunder øjeblikkeligt bliver informeret om denne prisændring, jævnfør betingelse 6. Det er en såkaldt markedsfejl, hvis kunder i andre biografer, folk, der kører bil, eller på anden måde er optaget ikke modtager denne information med det samme. Eftersom der hersker ”fuldkommen information” om produkterne, må det antages, at alle biografgængerne allerede har set filmen, ikke blot én gang, men gentagende gange. Det til trods, så forventes det i teorien, at biografgængere over hele byen ræser fra den ene biograf til den anden, i takt med at billetprisen sænkes øre for øre. Hvis der for eksempel er 401 identiske biografer i byen i nøjagtig samme situation, og som viser samme film, så forudser teorien, at hver ejer af en biograf vil resonere følgende: ”Til min nuværende pris på 50 kr. kan jeg kun sælge 100 billetter. Men sænkede jeg prisen til 49,99 kr., kan jeg sælge 500 billetter. På denne måde vil jeg være i stand til at tiltrække én kunde fra hver af de 400 andre biografer”. Denne plan holder dog ikke, for jævnfør betingelse 6, vil de andre ejere gøre præcis det samme. På denne måde, antages det, vil prisen blive presset ned til et punkt, hvor ingen biograf mister kunder til en anden biograf. Ingen af biograferne er således i stand til at øge deres markedsandel, jævnfør betingelse 3.
Galskaben stopper dog ikke her. Jævnfør betingelse 2 skal det være næsten omkostningsfrit at starte og lukke en biograf. Virkeligheden er som bekendt en ganske anden, men denne betingelse kunne eventuel opfyldes ved, at film blev vist i telte, og projektoren brugte stearinlys i stedet for lys fra en pære. På denne måde kunne ejerne af biograferne blot slå teltet op eller folde det sammen og tænde eller slukke for deres stearinlys, hver gang efterspørgslen ændrede sig. Siden priserne ændres over tid, i takt med ændringer efterspørgsel, ville vi have ”fuldkommenhed”, hvis vi, efter at have set en film i disse luksuøse omgivelser, skulle gå på restaurant, hvor de samme forhold gjorde sig gældende: I stedet for at blive vist en menu indeholdende desserter idet vi ankom, ville vi blive vist en papirstrimmel, hvorpå vi kunne følge udviklingen af priserne på desserter og slå til, når prisen passede. Når vi bagefter går tilbage til vores lejligheder, ville vi ikke vide, om vi havde råd til at bo der den nat, eller om boligpriserne var kollapset. Så ville verden i sandhed være fuldkommen.
Idealet
Dette er idealet, som myndighederne beundrer. Læg mærke til, i dette ”ideal” opererer firmaer med underskud. Hvis et firma har aftagende omkostninger, vil den have kroniske tab, hvis den prissætter ved de marginale omkostninger, som modellen foreskriver. Før i tiden var økonomer af den opfattelse, at den ideelle løsning kræver, at staten subsidierer producenten, antageligvis igennem skatteindtægter [1]. Dette er dog ikke længere noget, man hører fra seriøse akademikere, men er ikke desto mindre modellens logiske konsekvens.
Læg endvidere mærke til, at i denne ”konkurrencemodel”, er der ingen konkurrence! Man skulle ellers tro, at der i en konkurrencemodel, burde være konkurrence, men nej. Ingen kan tage kunder fra rivaliserende firmaer; ingen kan differentiere deres produkter fra rivalernes; ingen er i stand til at tjene mere end rivaliserende firmaer; ingen har særegen viden og uddannede arbejdere, som kan adskille dem fra rivaliserende firmaer. Faktisk, så er der overhovedet ingen rivalisering!
For at synliggøre denne models fuldkomne ubrugelighed til fulde, så lad os se på endnu et eksempel: forestil dig en ”fuldkommen universitetsuddannelsesteori” og lad os tage Copenhagen Business School (CBS) som case. Der skal være masser af skoler ligesom CBS, hvor ingen skiller sig ud som bedre. Enhver bør være i stand til at starte et nyt CBS fra bunden – uden omkostninger. Det må ikke være dyrere eller billigere at tage sin uddannelse på CBS end andre steder. Pensum på CBS, professorerne, og CBS’ ry skal være identisk med andre skolers. Og skulle CBS så rent faktisk kaste et produkt af sig – som fx uddannede kandidater – så kan disse kandidater ikke profitere eller på nogen måde få gavn af deres uddannelse. De kan ikke vise karakterer som er højere end deres klassekammeraters. De kan ikke reklamere med, at de har gået på CBS – ingen CBS på dit CV. Ingen CBS T-shirts eller nøgleringe.
Dette er ikke et ideal – dette er ikke fuldkommenhed. Dette er absurd. Ingen steder, på noget tidspunkt i historien, har verden nogensinde set noget lignende ”fuldkommen konkurrence”. Ej heller vil vi nogensinde se det og fortalere for modellen indrømmer det. De siger, at ”det er ikke muligt i virkeligheden, men det er noget, vi bør stræbe efter.”
Hvilken slags teori kan ikke benyttes på virkeligheden?
Socialister verden over burde hængte sig på denne model, for det er lige noget for dem. Dette er ikke fuldkommenhed, dette er ikke ”noget at stræbe efter”. Dette er et egalitært, kollektivistisk absurditet og noget, som man bør undgå, noget, man bør stræbe væk fra, ikke imod. Dette er dog den standard, som myndigheder har vurderet konkurrence på før i tiden, og det gør myndighederne stadigvæk i høj grad.
Forbrugerne taber
Konkurrencemyndighederne proklamerer, at de ønsker at beskytte forbrugerne [2], men det er i virkeligheden det modsatte, der sker. Dette indses ved, at fortalere for teorien om ”fuldkommen konkurrence” mener, at det er statens opgave at sikre, at betingelserne for teorien opfyldes. Dette betyder, at hvis ikke der er mange udbydere af produkter i en branche, er myndighederne berettiget til enten at opdele de eksisterende udbydere, eller subsidiere nye udbydere. Hvis omkostningerne ved at starte et firma er for høje, må myndighederne ligeledes subsidiere nye, potentielle firmaer. Hvis ét firma øger sin markedsandel, er myndighederne ligeledes berettiget til at skride ind. Skulle et eller flere firmaer rent faktisk lave profit på deres ydelser, står det igen myndighederne frit for at gribe ind. Sluttelig, hvis markedet ikke er gennemskuelig, er det op til myndighederne at tvinge information ud af firmaerne.
Alt dette bevirker, at firmaer, som ikke ville kunne klare sig på et frit, ureguleret marked, nu får mulighed for at føre deres inferiøre produkter, som forbrugerne tidligere har sagt nej til. Til gengæld bliver de produktive firmaer – de, som forbrugerne rent faktisk favoriserede, fordi deres produkter var overlegne – nu straffet ved at se deres forretning splittet op eller på anden måde blive begrænset i deres virke. Disse produktive firmaer kan ikke oparbejde den nødvendige kapital, der skal til for til stadighed at udvikle nye og bedre produkter til forbrugerne. I stedet må de se deres ejendom konfiskeret til fordel for firmaer, som ikke ville kunne klare sig uden myndigheders hjælp. Myndighederne går således ind og belønner de mindre produktive og straffer de produktive – de firmaer, som rent faktisk har formået at skabe produkter som forbrugerne efterspørger. Tilbage står forbrugerne som de største tabere.
Teorien om fuldkommen konkurrence er en kollektivistisk drøm og er i øvrigt en god afspejling af velfærdsstaten: De produktive bliver straffet gennem skatter og øget regulering, mens de uproduktive får en stor del foræret. Dette er velfærdsstaten i en nøddeskal og takket være selv samme stat, skal dette nonsens af et teoretisk makværk nok leve videre igennem naive studerende og deres fallerede undervisere.
[1] Se eksempelvis Samuelson & Nordhaus, 13. udgave, s. 590.
[2] Se for eksempel Neelie Kroes’ tale ved Fordham Corporate Law Institute.
Tak til George Reisman (1998, Capitalism, ss. 430-32) og Richard Salsman for eksempler. Se samme for øvrige kilder til denne artikel.

Join the Conversation

70 Comments

  1. Det værste er at alle “beviser” i de fleste økonomi grundbøger starter med, “lad os antage fuldkommen konkurrence” og allerede der ved man det er gået galt og at afsnittet vil enden med, at forfatteren forslår en masse “regerings initiativer” til at overkomme problemet med “den manglende konkurrence” og man kan kun sidder tilbage hovedrystende.

  2. Det værste er at alle “beviser” i de fleste økonomi grundbøger starter med, “lad os antage fuldkommen konkurrence” og allerede der ved man det er gået galt og at afsnittet vil enden med, at forfatteren forslår en masse “regerings initiativer” til at overkomme problemet med “den manglende konkurrence” og man kan kun sidder tilbage hovedrystende.

  3. Det fede er at jeg i morgen skal op og forsvarer Keynes og alverdens dårligdomme i mikro og makro. Jeg væmmes ved tanken om den hjernevask der finder sted, jeg er ikke sikker på at ret mange på mit studie kan nævne et eneste kritik punkt mod Keynes. Men som min forlæser sagde: “Så længe flertallet synes at stolen er rød – bliver den rød”
    Hurra for universitet og “moderne” økonomi!

  4. Det fede er at jeg i morgen skal op og forsvarer Keynes og alverdens dårligdomme i mikro og makro. Jeg væmmes ved tanken om den hjernevask der finder sted, jeg er ikke sikker på at ret mange på mit studie kan nævne et eneste kritik punkt mod Keynes. Men som min forlæser sagde: “Så længe flertallet synes at stolen er rød – bliver den rød”
    Hurra for universitet og “moderne” økonomi!

  5. Hej Jan
    Fin artikel.
    Jeg skal på ingen måde “forsvare” polit-studiet, fordi der bliver udgydt uendeligt meget vrøvl. Men jeg synes, at i hvert fald en af dine antagelser er lige lovlig skrap, og sådan har vi i hvert fald ikke fået den fortalt.
    2. Det er næsten omkostningsfrit at starte og lukke en virksomhed.
    Den her har jeg i hvert fald aldrig hørt, men har du en reference?
    Omkring dit CBS-eksempel, så er hele pointen vel, at der på det område netop ikke er fuldkommen konkurrence, men derimod monopolistisk konkurrence, og at der aldrig kommer det. Det giver vel ikke særlig meget mening, at sætte en stråmand op, og så argumentere ud fra den situation?

  6. Hej Jan
    Fin artikel.
    Jeg skal på ingen måde “forsvare” polit-studiet, fordi der bliver udgydt uendeligt meget vrøvl. Men jeg synes, at i hvert fald en af dine antagelser er lige lovlig skrap, og sådan har vi i hvert fald ikke fået den fortalt.
    2. Det er næsten omkostningsfrit at starte og lukke en virksomhed.
    Den her har jeg i hvert fald aldrig hørt, men har du en reference?
    Omkring dit CBS-eksempel, så er hele pointen vel, at der på det område netop ikke er fuldkommen konkurrence, men derimod monopolistisk konkurrence, og at der aldrig kommer det. Det giver vel ikke særlig meget mening, at sætte en stråmand op, og så argumentere ud fra den situation?

  7. Hej Niels
    Ad 2. Reisman angiver sin egen kilde (1998, Capitalism, ss. 440, note 91): Clair Wilcox, “The Nature of Competition,” reprinted in Joel Dean, Managerial Economics (Englewood Cliffs, N.J.; Prentice-Hall, Inc., 1951), p. 49. Her står der: “There must be no barrier to entrance into the market; access must granted til all sellers and all buyers at home and abroad”.
    Min egen lærebog, Salvatore, D., “Managerial Economics”, 4. udgave, s. 384 siger: “In the long run firms can can enter or leave the industry without much difficulty. That is, there are no patents or copyrights, “vast amounts” of capital are not necessary to enter the market, and already established firms do mot have any lasting cost advantage over new wntrants because of experience or size.”
    Jeg er ret sikker på at Mankiw skriver det samme, men jeg har ikke bogen hos mig i skrivende stund.
    Selv wikipedia skriver: “Any firm may enter or exit the market as it wishes” http://en.wikipedia.org/wiki/Perfect_competition
    Lidt arbejde vil give dig et væld af andre kilder. Så enten har du haft en kompetent underviser (jeg tvivler), som bevidst har undladt det, eller også har du ikke hørt efter (stående bifald).
    Mht. CBS eksemplet: Nej, der er ikke fuldkommen konkurrence på dette område, og der kommer det heller aldrig, det er netop pointen. Fuldkommen konkurrence vil aldrig forekomme nogen steder. Jeg (dvs. Richard Salsman) stiller eksemplet op, netop for at illustrere hvor tåbeligt det ville være, skulle det forekomme.
    Din indvending er måske, at gængs økonomisk teori siger, at lige præcis her vil der aldrig komme fuldkommen konkurrence, men på andre områder vil det. Så spørger jeg: Hvilke andre områder? Hvordan? Og hvorfor på disse områder og ikke på universitetsområdet?

  8. Hej Niels
    Ad 2. Reisman angiver sin egen kilde (1998, Capitalism, ss. 440, note 91): Clair Wilcox, “The Nature of Competition,” reprinted in Joel Dean, Managerial Economics (Englewood Cliffs, N.J.; Prentice-Hall, Inc., 1951), p. 49. Her står der: “There must be no barrier to entrance into the market; access must granted til all sellers and all buyers at home and abroad”.
    Min egen lærebog, Salvatore, D., “Managerial Economics”, 4. udgave, s. 384 siger: “In the long run firms can can enter or leave the industry without much difficulty. That is, there are no patents or copyrights, “vast amounts” of capital are not necessary to enter the market, and already established firms do mot have any lasting cost advantage over new wntrants because of experience or size.”
    Jeg er ret sikker på at Mankiw skriver det samme, men jeg har ikke bogen hos mig i skrivende stund.
    Selv wikipedia skriver: “Any firm may enter or exit the market as it wishes” http://en.wikipedia.org/wiki/Perfect_competition
    Lidt arbejde vil give dig et væld af andre kilder. Så enten har du haft en kompetent underviser (jeg tvivler), som bevidst har undladt det, eller også har du ikke hørt efter (stående bifald).
    Mht. CBS eksemplet: Nej, der er ikke fuldkommen konkurrence på dette område, og der kommer det heller aldrig, det er netop pointen. Fuldkommen konkurrence vil aldrig forekomme nogen steder. Jeg (dvs. Richard Salsman) stiller eksemplet op, netop for at illustrere hvor tåbeligt det ville være, skulle det forekomme.
    Din indvending er måske, at gængs økonomisk teori siger, at lige præcis her vil der aldrig komme fuldkommen konkurrence, men på andre områder vil det. Så spørger jeg: Hvilke andre områder? Hvordan? Og hvorfor på disse områder og ikke på universitetsområdet?

  9. Mankiw skriver i Economics fra 2006, side 268:
    There are many buyers and many sellers in the market.
    The goods offered by the various sellers are largely the same.
    Firms can freely enter or exit the market.
    Min anke er, at jeg ikke rigtig kan finde nogle steder, at det skulle være næsten omkostningsfrit at gå ind på markedet eller forlade det. Mente du ikke at der i stedet er fri adgang til markedet?
    Hehe, min underviser er faktisk ret dygtig, selvom han er rød. Det er Claus Thustrup Kreiner.
    Jeg har også meget svært ved at finde et marked, hvor der skulle være fuldkommen konkurrence. Det eneste eksempel jeg kan komme på, må være på korn-markedet for konventionelle landmænd, og måske også på mælkemarkedet. Hvis man tager Arla som eksempel, kan ingen af deres leverandører fx. presse prisen. Men for Arla som helhed set i forhold til Europa eller verden, holder den ikke.

  10. Mankiw skriver i Economics fra 2006, side 268:
    There are many buyers and many sellers in the market.
    The goods offered by the various sellers are largely the same.
    Firms can freely enter or exit the market.
    Min anke er, at jeg ikke rigtig kan finde nogle steder, at det skulle være næsten omkostningsfrit at gå ind på markedet eller forlade det. Mente du ikke at der i stedet er fri adgang til markedet?
    Hehe, min underviser er faktisk ret dygtig, selvom han er rød. Det er Claus Thustrup Kreiner.
    Jeg har også meget svært ved at finde et marked, hvor der skulle være fuldkommen konkurrence. Det eneste eksempel jeg kan komme på, må være på korn-markedet for konventionelle landmænd, og måske også på mælkemarkedet. Hvis man tager Arla som eksempel, kan ingen af deres leverandører fx. presse prisen. Men for Arla som helhed set i forhold til Europa eller verden, holder den ikke.

  11. Hej Niels
    Du mener, at der er fri adgang til et marked, hvis det eneste, der kræves er en startkapital på fx. 20 mio. kr.? Så tolker du “barriers to entry” væsentlig anderledes end alle andre økonomer.
    Fri adgang betyder fravær af entry barriers.

  12. Hej Niels
    Du mener, at der er fri adgang til et marked, hvis det eneste, der kræves er en startkapital på fx. 20 mio. kr.? Så tolker du “barriers to entry” væsentlig anderledes end alle andre økonomer.
    Fri adgang betyder fravær af entry barriers.

  13. Det gør jeg, men jeg skal ikke kunne sige, at det ikke er mig, som har misforstået det.
    Jeg vil lige prøve at høre min forelæser til det. Jeg vender tilbage.

  14. Det gør jeg, men jeg skal ikke kunne sige, at det ikke er mig, som har misforstået det.
    Jeg vil lige prøve at høre min forelæser til det. Jeg vender tilbage.

  15. Jeg vil være enig med forfatteren i at fuldkommen konkurrence i høj grad er noget teoretisk, men det betyder ikke at den uden videre skal forkastes.
    Teoretisk kan jeg finde flere steder i både initialbetingelserne og den efterfølgende analyse, der ikke er helt korrekt eller stringent, og jeg synes også artiklen har en noget skinger patos, der kan tangere manipulation, men det er nu ikke derfor jeg skriver her. Det er pga. betingelse 2 som der er blevet skrevet lidt frem og tilbage om. Den korrekte teoretiske antagelse er udelukkende at et marked ikke må være beskyttet af et patent, da det åbenlyst vil forhindre firmaer i at gå ind på et ellers profitabelt marked og derved vil et monopol opstå helt naturligt.
    I fravær af patenter, dvs. at den teknologi, der skal benyttes er tilgængelige for alle, vil ethvert individ have et incitament til at gå ind på markedet hvis der kan komme en profit ud af det. Dette gælder uanset hvor meget det end koster at opstillet produktionsapparatet. Nu kan man mene hvad man vil om antagelserne bag, og det er nok ikke noget økonomer generelt tror vil ske med det samme (i bedste fald på længere sigt), men det er vigtigt at teorien fremstilles korrekt for at få en afbalanceret diskussion.

  16. Jeg vil være enig med forfatteren i at fuldkommen konkurrence i høj grad er noget teoretisk, men det betyder ikke at den uden videre skal forkastes.
    Teoretisk kan jeg finde flere steder i både initialbetingelserne og den efterfølgende analyse, der ikke er helt korrekt eller stringent, og jeg synes også artiklen har en noget skinger patos, der kan tangere manipulation, men det er nu ikke derfor jeg skriver her. Det er pga. betingelse 2 som der er blevet skrevet lidt frem og tilbage om. Den korrekte teoretiske antagelse er udelukkende at et marked ikke må være beskyttet af et patent, da det åbenlyst vil forhindre firmaer i at gå ind på et ellers profitabelt marked og derved vil et monopol opstå helt naturligt.
    I fravær af patenter, dvs. at den teknologi, der skal benyttes er tilgængelige for alle, vil ethvert individ have et incitament til at gå ind på markedet hvis der kan komme en profit ud af det. Dette gælder uanset hvor meget det end koster at opstillet produktionsapparatet. Nu kan man mene hvad man vil om antagelserne bag, og det er nok ikke noget økonomer generelt tror vil ske med det samme (i bedste fald på længere sigt), men det er vigtigt at teorien fremstilles korrekt for at få en afbalanceret diskussion.

  17. Ad Jakup
    Det er ikke “[d]en korrekte teoretiske antagelse” du fremfører. Entry barriers omhandler, men er ikke begrænset til immaterielle rettigheder, economies of scale, statslig regulering og investeringer. Forekommer disse på et marked, kan der ikke siges at være “no barriers to entry”, som er hvad betingelsen går på.

  18. Ad Jakup
    Det er ikke “[d]en korrekte teoretiske antagelse” du fremfører. Entry barriers omhandler, men er ikke begrænset til immaterielle rettigheder, economies of scale, statslig regulering og investeringer. Forekommer disse på et marked, kan der ikke siges at være “no barriers to entry”, som er hvad betingelsen går på.

  19. Hej Jan – god artikel
    lige hurtigt til Niels: Claus er en af de mindre slemme forelæsere, vendt til du kommer op og får Makro 1, 2 og 3 🙂
    Fuldkommen konkurrence er en antagelse i Neoklassisk økonomi, og er sammen med en masse andre antagelser en frygtelig omgang vås, jvf. artiklen. Til forsvar for teoriens forfattere kan måske nævnes at de selv mener den ikke holder. At man så i helheden stadig laver politik ud fra det paradigme er en kurs jeg har svært ved at retfærdiggøre på nogen som helst måde.
    Fuldkommen konkurrence er også bare endnu et eksempel på hvordan neoklassisk økonomi stort set altid betragter økonomien ud fra et statisk ligevægt billede, også en komplet åndssvag antagelse i min verden.
    Til interesserede kan jeg anbefale den østrigske skoles betragtning af dynamikken i økonomien. De betragter økonomien ud fra en process op mod ligevægten, men aldrig fra ligevægten selv.
    Længe leve Mises 🙂

  20. Hej Jan – god artikel
    lige hurtigt til Niels: Claus er en af de mindre slemme forelæsere, vendt til du kommer op og får Makro 1, 2 og 3 🙂
    Fuldkommen konkurrence er en antagelse i Neoklassisk økonomi, og er sammen med en masse andre antagelser en frygtelig omgang vås, jvf. artiklen. Til forsvar for teoriens forfattere kan måske nævnes at de selv mener den ikke holder. At man så i helheden stadig laver politik ud fra det paradigme er en kurs jeg har svært ved at retfærdiggøre på nogen som helst måde.
    Fuldkommen konkurrence er også bare endnu et eksempel på hvordan neoklassisk økonomi stort set altid betragter økonomien ud fra et statisk ligevægt billede, også en komplet åndssvag antagelse i min verden.
    Til interesserede kan jeg anbefale den østrigske skoles betragtning af dynamikken i økonomien. De betragter økonomien ud fra en process op mod ligevægten, men aldrig fra ligevægten selv.
    Længe leve Mises 🙂

  21. Selvom modellen om fuldkommen konkurrence med rette sagtes kan kritiseres, og selvom jeg også er enig i artiklens hovedpointe, så synes jeg alligevel at artiklen virker ensidig og overdreven.
    En beskrivelse af virkeligheden (model) kan aldrig have alle faktorer med. Man er nødt til at holde sig til de væsentligste, og hvad der er væsentligt anhænger af, hvad man vil bruge beskrivelsen til. Når det gælder den fuldkomne priskonkurrence, kan der vel næppe være nogen, der forestiller sig, at modellen skulle være opfyldt ned i mindste detalje. Selvfølgelig har kunderne ikke fuld viden om alle alternative, og selvfølgelig kan en biografejer ikke sænke priserne til præcist den decimal, hvor alle pladser til aftenens forestilling lige netop bliver solgt, uden at nogen har gået forgæves. Men spørgsmålet er helt korrekt i alle detaljer, men om modellen er præcis nok til at afdække de væsentlige forhold i en given situation.
    Derfor er det lige stærk nok når artiklen postulerer at: ”Teorien om fuldkommen konkurrence er absurd og har absolut ingen forankring i virkeligheden.” Jeg ville f.eks. mene, at den er udmærket til at forklare, hvorfor huslejelovgivning har ført til mangel på lejeboliger i København. For udlejer blev det så at sige mere profitabelt at opdele sin ejendom og skifte branche til sælger af ejerlejeligheder.
    Generelt er jeg dog enig i, at modellen forekommer noget primitiv. All de faktorer, som er svære at analysere, er gennem modellens antagelser helt bortelimineret. Modellen minder mig faktisk mest af alt om en gymnasieopgave i fysik (Newtons love), hvor man begynder med at antage, at et legemes masse er koncenteret i et enkelt punkt, og at der i øvrigt hverken der hverken findes gnidnings- eller vindmodstand. Og det antager man, ikke fordi at det er tilnærmelsesvis korrekt, men fordi at opgaven eller bliver for svær.
    Da alle svære faktorer som nævnt er bortelimineret, kan man ud fra den fuldkomne konkurrence let påvise, at et frit samfund fører til en optimal (Pareto optimal) udnyttelse og fordeling af ressourcer, hvilket for klassiske liberalister vistnok er et væsentlig argument for frihed, hvilket så igen hænger meget godt sammen med, at nogle liberalister lægger megen vægt på konkurrencelovgivning.
    Men jeg er helt enig med artiklen forfatter i, at det er et problem gennem konkurrencelovgivningen at bruge modellen som norm, der skal presses ned over hovedet på erhvervslivet i de situationer, hvor det ellers ville være nogle andre faktorer, som ville præge markedet. For på et eller andet generelt plan deler jeg forfatterens tro på, at et frit markedet i sidste ende godt kan regulere sig selv.
    Men det kunne være interessant at høre, hvorledes forfatteren begrunder sin tro på markedet, når den tilsyneladende overhovedet ikke støtter sig til teorien om fri konkurrence.

  22. Selvom modellen om fuldkommen konkurrence med rette sagtes kan kritiseres, og selvom jeg også er enig i artiklens hovedpointe, så synes jeg alligevel at artiklen virker ensidig og overdreven.
    En beskrivelse af virkeligheden (model) kan aldrig have alle faktorer med. Man er nødt til at holde sig til de væsentligste, og hvad der er væsentligt anhænger af, hvad man vil bruge beskrivelsen til. Når det gælder den fuldkomne priskonkurrence, kan der vel næppe være nogen, der forestiller sig, at modellen skulle være opfyldt ned i mindste detalje. Selvfølgelig har kunderne ikke fuld viden om alle alternative, og selvfølgelig kan en biografejer ikke sænke priserne til præcist den decimal, hvor alle pladser til aftenens forestilling lige netop bliver solgt, uden at nogen har gået forgæves. Men spørgsmålet er helt korrekt i alle detaljer, men om modellen er præcis nok til at afdække de væsentlige forhold i en given situation.
    Derfor er det lige stærk nok når artiklen postulerer at: ”Teorien om fuldkommen konkurrence er absurd og har absolut ingen forankring i virkeligheden.” Jeg ville f.eks. mene, at den er udmærket til at forklare, hvorfor huslejelovgivning har ført til mangel på lejeboliger i København. For udlejer blev det så at sige mere profitabelt at opdele sin ejendom og skifte branche til sælger af ejerlejeligheder.
    Generelt er jeg dog enig i, at modellen forekommer noget primitiv. All de faktorer, som er svære at analysere, er gennem modellens antagelser helt bortelimineret. Modellen minder mig faktisk mest af alt om en gymnasieopgave i fysik (Newtons love), hvor man begynder med at antage, at et legemes masse er koncenteret i et enkelt punkt, og at der i øvrigt hverken der hverken findes gnidnings- eller vindmodstand. Og det antager man, ikke fordi at det er tilnærmelsesvis korrekt, men fordi at opgaven eller bliver for svær.
    Da alle svære faktorer som nævnt er bortelimineret, kan man ud fra den fuldkomne konkurrence let påvise, at et frit samfund fører til en optimal (Pareto optimal) udnyttelse og fordeling af ressourcer, hvilket for klassiske liberalister vistnok er et væsentlig argument for frihed, hvilket så igen hænger meget godt sammen med, at nogle liberalister lægger megen vægt på konkurrencelovgivning.
    Men jeg er helt enig med artiklen forfatter i, at det er et problem gennem konkurrencelovgivningen at bruge modellen som norm, der skal presses ned over hovedet på erhvervslivet i de situationer, hvor det ellers ville være nogle andre faktorer, som ville præge markedet. For på et eller andet generelt plan deler jeg forfatterens tro på, at et frit markedet i sidste ende godt kan regulere sig selv.
    Men det kunne være interessant at høre, hvorledes forfatteren begrunder sin tro på markedet, når den tilsyneladende overhovedet ikke støtter sig til teorien om fri konkurrence.

  23. Ad Thomas
    Teorien om fuldkommen konkurrence har stort set intet at gøre med fri konkurrence. At du ikke er i stand til at se dette, er ikke mit problem. Det er dog ikke utænkeligt, at jeg en dag skriver en artikel om dette emne. Dertil kan jeg kun anbefale at læse Rothbards Man, Economy & State, kapitel 10. Findes her:
    http://www.mises.org/rothbard/mespm.PDF

  24. Ad Thomas
    Teorien om fuldkommen konkurrence har stort set intet at gøre med fri konkurrence. At du ikke er i stand til at se dette, er ikke mit problem. Det er dog ikke utænkeligt, at jeg en dag skriver en artikel om dette emne. Dertil kan jeg kun anbefale at læse Rothbards Man, Economy & State, kapitel 10. Findes her:
    http://www.mises.org/rothbard/mespm.PDF

  25. Nu er jeg godt nok ikke økonom, så jeg vil egentligt ikke vove at begive mig ud i en længere diskussion om den omtalte teori.
    Men jeg vil gerne udtrykke min dybe undren over den kritik der ytres her.
    Som jeg forstår hhv. kritikken og teorien så handler det dybest set om at det er en instrumentalistisk teori frem for en realistisk teori.
    Det er jo så isoleret set en helt legitim anke, og også en anke man har set fremført indenfor videnskabsteorien mange gange.
    Men jeg tvivler stærkt på at anken beholder sin berettigelse når man udvider sit “scope”.
    For man kan eksempelvis fremstille den samme anke mht. euklidisk geometri.
    Geometrien handler heller ikke om faktuelle forhold i den “virkelige verden”. Der eksisterer ganske enkelt ikke noget som en perfekt cirkel og da slet ikke i den form vi kender den fra geometrien – cirkler er jo defineret som noget i stil med en uendelig mændge punkter, uden udstrækning, med samme afstand til midterpunktet.
    Nu er jeg heller ikke ekspert i geometri, men selvom folk der er uden tvivl vil kunne kritisere min fremlægning i det uendelige, er pointen vel stadigvæk klar.
    Geometri er i den grad en teoretisk disciplin og har (i den grad) intet med virkeligheden at gøre.
    Men det er stadigvæk (på trods af ikke-euklidisk geometri) ganske almindelig geometri, lig den flere tusinde år gamle græske, man benytter når man skal bygge broer, sende raketter til månen eller udstykke plads til grøntsagerne i baghaven.

  26. Nu er jeg godt nok ikke økonom, så jeg vil egentligt ikke vove at begive mig ud i en længere diskussion om den omtalte teori.
    Men jeg vil gerne udtrykke min dybe undren over den kritik der ytres her.
    Som jeg forstår hhv. kritikken og teorien så handler det dybest set om at det er en instrumentalistisk teori frem for en realistisk teori.
    Det er jo så isoleret set en helt legitim anke, og også en anke man har set fremført indenfor videnskabsteorien mange gange.
    Men jeg tvivler stærkt på at anken beholder sin berettigelse når man udvider sit “scope”.
    For man kan eksempelvis fremstille den samme anke mht. euklidisk geometri.
    Geometrien handler heller ikke om faktuelle forhold i den “virkelige verden”. Der eksisterer ganske enkelt ikke noget som en perfekt cirkel og da slet ikke i den form vi kender den fra geometrien – cirkler er jo defineret som noget i stil med en uendelig mændge punkter, uden udstrækning, med samme afstand til midterpunktet.
    Nu er jeg heller ikke ekspert i geometri, men selvom folk der er uden tvivl vil kunne kritisere min fremlægning i det uendelige, er pointen vel stadigvæk klar.
    Geometri er i den grad en teoretisk disciplin og har (i den grad) intet med virkeligheden at gøre.
    Men det er stadigvæk (på trods af ikke-euklidisk geometri) ganske almindelig geometri, lig den flere tusinde år gamle græske, man benytter når man skal bygge broer, sende raketter til månen eller udstykke plads til grøntsagerne i baghaven.

  27. Ad Kim
    Én afgørende forskel på geometri og teorien om fuldkommen konkurrence, er, som du skriver, at geometri kan bruges til noget fornuftigt i virkeligheden. Teorien om fuldkommen konkurrence kan bruges til at vise, hvor latterlig den er, og ikke så meget andet.

  28. Ad Kim
    Én afgørende forskel på geometri og teorien om fuldkommen konkurrence, er, som du skriver, at geometri kan bruges til noget fornuftigt i virkeligheden. Teorien om fuldkommen konkurrence kan bruges til at vise, hvor latterlig den er, og ikke så meget andet.

  29. “Inden for hver branche er produkter fra forskellige firmaer næsten identiske. ”
    Det er nok der jeg synes at den halter mest. For er der en vigtig konsekvens af konkurrence, så er det da netop at man forbedrer produkterne og finder på nyt.
    Det jeg mest kommer til at tænke på er Sovjet som gik fuldstændigt i stå fordi de netop ikke havde det der lignede konkurrence!

  30. “Inden for hver branche er produkter fra forskellige firmaer næsten identiske. ”
    Det er nok der jeg synes at den halter mest. For er der en vigtig konsekvens af konkurrence, så er det da netop at man forbedrer produkterne og finder på nyt.
    Det jeg mest kommer til at tænke på er Sovjet som gik fuldstændigt i stå fordi de netop ikke havde det der lignede konkurrence!

  31. Jan
    Selvom du argumenterer godt for din sag her i de videre kommentarer.
    Så skal der alligevel lidt mere til end en påstand om at teorien bare er latterlig, før jeg helt kan komme med på vognen.
    At teorien om perfekt konkurrence direkte kan aplikeres på nogle virkeligt eksisterende markeder er der vel ingen der påstår – og vel slet ikke landets økonomi-lektorer?
    Det er jo en helt igennem ukontroversiel videnskabelig metode at benytte sig af teorier der omhandler ideelle forhold. Man medregner jo heller ikke sandsynligheden for skidt i målebægrerne eller belysningen hjemme hos fru Olsen når man ellers udformer videnskabelige teorier. Fejlkilderne forsøger man at minimere i praksis mens teorien som regel beskæftiger sig med ideelle omstændigheder.
    Derudover så er der vel også noget essentielt at erkende ud fra det forhold at markeder med fuldkommen konkurrence umiddelbart aldrig har eksisteret og muligvis aldrig kommer til det.
    Om teorien så er sand er en helt anden snak. Men påstanden om at teorien ikke besidder andre egenskaber end at være latterlig syntes jeg ikke du formår at underbygge tilfredsstillende.

  32. Jan
    Selvom du argumenterer godt for din sag her i de videre kommentarer.
    Så skal der alligevel lidt mere til end en påstand om at teorien bare er latterlig, før jeg helt kan komme med på vognen.
    At teorien om perfekt konkurrence direkte kan aplikeres på nogle virkeligt eksisterende markeder er der vel ingen der påstår – og vel slet ikke landets økonomi-lektorer?
    Det er jo en helt igennem ukontroversiel videnskabelig metode at benytte sig af teorier der omhandler ideelle forhold. Man medregner jo heller ikke sandsynligheden for skidt i målebægrerne eller belysningen hjemme hos fru Olsen når man ellers udformer videnskabelige teorier. Fejlkilderne forsøger man at minimere i praksis mens teorien som regel beskæftiger sig med ideelle omstændigheder.
    Derudover så er der vel også noget essentielt at erkende ud fra det forhold at markeder med fuldkommen konkurrence umiddelbart aldrig har eksisteret og muligvis aldrig kommer til det.
    Om teorien så er sand er en helt anden snak. Men påstanden om at teorien ikke besidder andre egenskaber end at være latterlig syntes jeg ikke du formår at underbygge tilfredsstillende.

  33. Kjeld
    Jeg ved ikke helt om jeg er enig i den observation.
    Det er ganske rigtigt at der er mange brancher hvor der er en udtalt first-mover fordel og at der i disse brancher også foregår en betydelig teknologisk fremgang.
    Men jeg har jeg alligevel svært ved at se de virkeligt grundlæggende forskelle på forskellige produkter.
    Men da der som sagt næppe findes nogle markeder med fuldkommen konkurrence så er din kommentar vel mest af alt en generel kritik af planøkonomi (jvf. sovjet-bemærkningen) end det er en kritik af teorien om fuldkommen konkurrence?

  34. Kjeld
    Jeg ved ikke helt om jeg er enig i den observation.
    Det er ganske rigtigt at der er mange brancher hvor der er en udtalt first-mover fordel og at der i disse brancher også foregår en betydelig teknologisk fremgang.
    Men jeg har jeg alligevel svært ved at se de virkeligt grundlæggende forskelle på forskellige produkter.
    Men da der som sagt næppe findes nogle markeder med fuldkommen konkurrence så er din kommentar vel mest af alt en generel kritik af planøkonomi (jvf. sovjet-bemærkningen) end det er en kritik af teorien om fuldkommen konkurrence?

  35. Ad Kim
    Jeg formoder, du har læst artiklen. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan “underbygge tilfredsstillende” modellens latterlighed over for dig, hvis ikke artiklen gør det.
    Endvidere, det synes på mig, som om du mener, at teorier pr. definition på én eller anden måde er gyldige eller brugbar. Har du aldrig indenfor dit felt stødt på en ubrugelig teori? Jeg har stødt på en del indenfor matematik, fysik og i sandhed indenfor økonomi.
    Læs venligst igen: “Dette er ikke et ideal – dette er ikke fuldkommenhed.” Jeg gør mig stor umage med at demonstrere, at der ikke er tale om et ideal, fuldkommenhed, det perfekte, eller “ideelle forhold”, som du kalder det. Tværtimod. Dette burde stå ekstremt klart. Hvis ikke det gør, så kan jeg næppe hjælpe, men måske vil du få noget ud af læse folk, som bedre end jeg kan forklare dig det. Jeg anbefaler de kilder og links allerede givet i artiklen og kommentarer.
    Endelig hører jeg til den type økonomer, der ikke mener, at positivisme er særlig brugbar indenfor økonomi. Derfor er sammenligninger til naturvidenskabelige eksperimenter ikke til nytte her. Dette er dog en diskussion om metode, og ikke én, der hører sig til her.

  36. Ad Kim
    Jeg formoder, du har læst artiklen. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan “underbygge tilfredsstillende” modellens latterlighed over for dig, hvis ikke artiklen gør det.
    Endvidere, det synes på mig, som om du mener, at teorier pr. definition på én eller anden måde er gyldige eller brugbar. Har du aldrig indenfor dit felt stødt på en ubrugelig teori? Jeg har stødt på en del indenfor matematik, fysik og i sandhed indenfor økonomi.
    Læs venligst igen: “Dette er ikke et ideal – dette er ikke fuldkommenhed.” Jeg gør mig stor umage med at demonstrere, at der ikke er tale om et ideal, fuldkommenhed, det perfekte, eller “ideelle forhold”, som du kalder det. Tværtimod. Dette burde stå ekstremt klart. Hvis ikke det gør, så kan jeg næppe hjælpe, men måske vil du få noget ud af læse folk, som bedre end jeg kan forklare dig det. Jeg anbefaler de kilder og links allerede givet i artiklen og kommentarer.
    Endelig hører jeg til den type økonomer, der ikke mener, at positivisme er særlig brugbar indenfor økonomi. Derfor er sammenligninger til naturvidenskabelige eksperimenter ikke til nytte her. Dette er dog en diskussion om metode, og ikke én, der hører sig til her.

  37. Kim, jeg mener det faktisk seriøst. Hvis du vil sælge mere, så må du enten producere billigere eller tilføje produktet værdi. Teorien om fuldkommen konkurrence låser alle parametre og lader ikke plads til kreativiteten.

  38. Kim, jeg mener det faktisk seriøst. Hvis du vil sælge mere, så må du enten producere billigere eller tilføje produktet værdi. Teorien om fuldkommen konkurrence låser alle parametre og lader ikke plads til kreativiteten.

  39. Jan
    Jeg tror du misforstår mig lidt. Det er for så vidt ikke selve det at du kritiserer teorien jeg (ja lad os kalde en spade for en spade) polemiserer over.
    Kritik og kritisk tænkning kan jeg næsten ikke få nok af 🙂
    Nej min indvending handler om at jeg mener din kritik virker skudt over målet.
    Som sagt så er jeg ikke økonom og er derfor tilbageholden med at udtale mig alt for skråsikkert om emnet. Men det er mit indtryk at din kritik tager sit udgangspunkt i det forhold at teorien ikke direkte lader sig aplikere på den virkelige verden – m.a.o. teorien er ikke en beskrivelse af den virkelige verden.
    Såfremt det er korrekt at dette er grundessensen i din kritik, så er det bare jeg spørger om ikke det er en forfejlet kritik. For der er vel ingen (underforstået: fagfolk) der påstår teorien er et værktøj til at beskrive virkelighedens verden?
    Jeg har endvidere svært ved at forestille mig at der er mange økonomer der vitterligt mener fuldkommen konkurrence er attråværdigt…?

  40. Jan
    Jeg tror du misforstår mig lidt. Det er for så vidt ikke selve det at du kritiserer teorien jeg (ja lad os kalde en spade for en spade) polemiserer over.
    Kritik og kritisk tænkning kan jeg næsten ikke få nok af 🙂
    Nej min indvending handler om at jeg mener din kritik virker skudt over målet.
    Som sagt så er jeg ikke økonom og er derfor tilbageholden med at udtale mig alt for skråsikkert om emnet. Men det er mit indtryk at din kritik tager sit udgangspunkt i det forhold at teorien ikke direkte lader sig aplikere på den virkelige verden – m.a.o. teorien er ikke en beskrivelse af den virkelige verden.
    Såfremt det er korrekt at dette er grundessensen i din kritik, så er det bare jeg spørger om ikke det er en forfejlet kritik. For der er vel ingen (underforstået: fagfolk) der påstår teorien er et værktøj til at beskrive virkelighedens verden?
    Jeg har endvidere svært ved at forestille mig at der er mange økonomer der vitterligt mener fuldkommen konkurrence er attråværdigt…?

  41. Kjeld
    Det er jo et svært spørgsmål at svare på.
    Men det lader til at du mener teorien er en model som dens proponenter ønsker at modellere samfundet over. Det er efter min mening en forkert antagelse.
    Teorien låser jo ikke noget som helst, de markeder du henviser til er jo så bare ikke eksempler på fuldkommen konkurrence.

  42. Kjeld
    Det er jo et svært spørgsmål at svare på.
    Men det lader til at du mener teorien er en model som dens proponenter ønsker at modellere samfundet over. Det er efter min mening en forkert antagelse.
    Teorien låser jo ikke noget som helst, de markeder du henviser til er jo så bare ikke eksempler på fuldkommen konkurrence.

  43. Kim, jeg kan også godt lide at have modeller som man kan bruge som analyseredskaber for at se hvordan verden reagerer. The economic man er f.eks. et typisk eksempel på at man har en model ud fra hvilkem man kan sige hvordan en stereotyp reagerer.
    Jeg har bare svært ved at se hvordan man kan bruge teorien om fuldkommen konkurrence til noget som helst, ud over at afvise et samfund baseret på den.

  44. Kim, jeg kan også godt lide at have modeller som man kan bruge som analyseredskaber for at se hvordan verden reagerer. The economic man er f.eks. et typisk eksempel på at man har en model ud fra hvilkem man kan sige hvordan en stereotyp reagerer.
    Jeg har bare svært ved at se hvordan man kan bruge teorien om fuldkommen konkurrence til noget som helst, ud over at afvise et samfund baseret på den.

  45. Jeg havde til dels misforstået begrebet fri entry/exit, efter at have snakket med flere om det idag.
    Jeg erkender teoriens ubrugelighed 🙂

  46. Jeg havde til dels misforstået begrebet fri entry/exit, efter at have snakket med flere om det idag.
    Jeg erkender teoriens ubrugelighed 🙂

  47. Kjeld
    Nu er jeg som sagt ikke økonom. Men jeg kan forestille mig at teorien kan være interessant som udgangspunkt for en bred vifte af økonomiske teorier og/eller analyser.
    Kort sagt så vil jeg tro man kan bruge den til at analysere eller opstille teorier for de forskellige agenter i en given økonomi/marked.
    Men det kan da godt være teorien bare er “latterlig”, det virker bare umiddelbart som en noget letkøbt konklusion på et lidt tyndt grundlag.

  48. Kjeld
    Nu er jeg som sagt ikke økonom. Men jeg kan forestille mig at teorien kan være interessant som udgangspunkt for en bred vifte af økonomiske teorier og/eller analyser.
    Kort sagt så vil jeg tro man kan bruge den til at analysere eller opstille teorier for de forskellige agenter i en given økonomi/marked.
    Men det kan da godt være teorien bare er “latterlig”, det virker bare umiddelbart som en noget letkøbt konklusion på et lidt tyndt grundlag.

  49. Tak for en super artikel:) Godt at sætte fokus på de ting, man selv har tænkt over.
    Dog vil jeg sige, at du er lige lovlig “hård” ved antagelsen. At teorien ikke er forankret i praksis betyder jo ikke, at teorien er fuldstændig forkastelig og den giver da en ok intuition. Tænk på fysik: De fysiske love er heller ikke altid lige “praktisk forankret”. Se på relativitetsteorien. Se på Newtons love (som antages i vakuum, men hvornår har vi det på jorden?) osv. osv.
    Men dog glimrende at sætte fokus på, at der selvfølgelig ikke er nogen konkurrence, hvis produkterne er identiske og virksomhederne slet ikke kan agere.

  50. Tak for en super artikel:) Godt at sætte fokus på de ting, man selv har tænkt over.
    Dog vil jeg sige, at du er lige lovlig “hård” ved antagelsen. At teorien ikke er forankret i praksis betyder jo ikke, at teorien er fuldstændig forkastelig og den giver da en ok intuition. Tænk på fysik: De fysiske love er heller ikke altid lige “praktisk forankret”. Se på relativitetsteorien. Se på Newtons love (som antages i vakuum, men hvornår har vi det på jorden?) osv. osv.
    Men dog glimrende at sætte fokus på, at der selvfølgelig ikke er nogen konkurrence, hvis produkterne er identiske og virksomhederne slet ikke kan agere.

  51. Milhøj -> Jeg forstår ikke din sammenligning med fysiske love. Relativitetsteorien er ikke naturlov, men teori, og Newtons love gælder ligså meget udenfor vakuum som i vakuum. Der er blot det, at lovene OGSÅ gælder de omgivende luftmolekyler såvel som objektet, man observerer.

  52. Milhøj -> Jeg forstår ikke din sammenligning med fysiske love. Relativitetsteorien er ikke naturlov, men teori, og Newtons love gælder ligså meget udenfor vakuum som i vakuum. Der er blot det, at lovene OGSÅ gælder de omgivende luftmolekyler såvel som objektet, man observerer.

  53. Det er jo ikke rigtig at overskuddet for virksomhederne bliver 0. Det er tale om, at alternativomkostningerne er indberegnet i de grænseomkostningerne, hvilket medfører en økonomisk profit på 0, men den “virkelige” profit er positiv, og er ens for alle i samfundet.
    Derudover siger teorien om fuldkommen konkurrence jo ikke noget om, at den foregår nogle steder, og jeg tror de fleste økonomiprofessorer ser den som teoretisk eksempel på hvad der ville ske, hvis verden så således ud. Dernæst kan der analyseres hvad der ville ske, hvis der skete det og det osv. Så teorien om fuldkommen konkurrence er som jeg ser det sand nok, men spørgsmålet er så om den er ubrugelig, da den ikke kan bruges i virkeligheden. I mine øjne er det dog fint at lære den, da den giver en bredere forståelse af de forskellige markedsformer.
    Derudover er der vel heller ikke nogen tvivl om, at det er 100 % konkurrence i dette eksempel, og det er vel ikke teorien der kritiseres (?), men blot, at der er nogle som ser den som et ideal istedet for et utopi, og et tænkt eksempel…
    Som jeg ser er små indtræningninsbarrierer af yderst vigtighed for konkurrencesituationen. Er prisen for at komme ind på markedet for høj, medfører det monopoldannelse, og der vil sandsynligvis ske det, at prisen sættes noget over de marginale omkostninger, hvilket medfører en overnormal profit, og et samfundstab, da der ikke er tale om generel ligevægt, som i fuldkommen konkurrence. Et eksempel er vejnettet, som er et af de få tænkte eksempler jeg kan komme på, hvor Staten vil kunne gøre det mere “effektivt” (mindre social loss). De er selvfølgelig et monopol i sig selv og ineffektive, men vil ikke kræve nogen ekstra høj profit og dermed højere prisere, som skader forbrugerne.

  54. Det er jo ikke rigtig at overskuddet for virksomhederne bliver 0. Det er tale om, at alternativomkostningerne er indberegnet i de grænseomkostningerne, hvilket medfører en økonomisk profit på 0, men den “virkelige” profit er positiv, og er ens for alle i samfundet.
    Derudover siger teorien om fuldkommen konkurrence jo ikke noget om, at den foregår nogle steder, og jeg tror de fleste økonomiprofessorer ser den som teoretisk eksempel på hvad der ville ske, hvis verden så således ud. Dernæst kan der analyseres hvad der ville ske, hvis der skete det og det osv. Så teorien om fuldkommen konkurrence er som jeg ser det sand nok, men spørgsmålet er så om den er ubrugelig, da den ikke kan bruges i virkeligheden. I mine øjne er det dog fint at lære den, da den giver en bredere forståelse af de forskellige markedsformer.
    Derudover er der vel heller ikke nogen tvivl om, at det er 100 % konkurrence i dette eksempel, og det er vel ikke teorien der kritiseres (?), men blot, at der er nogle som ser den som et ideal istedet for et utopi, og et tænkt eksempel…
    Som jeg ser er små indtræningninsbarrierer af yderst vigtighed for konkurrencesituationen. Er prisen for at komme ind på markedet for høj, medfører det monopoldannelse, og der vil sandsynligvis ske det, at prisen sættes noget over de marginale omkostninger, hvilket medfører en overnormal profit, og et samfundstab, da der ikke er tale om generel ligevægt, som i fuldkommen konkurrence. Et eksempel er vejnettet, som er et af de få tænkte eksempler jeg kan komme på, hvor Staten vil kunne gøre det mere “effektivt” (mindre social loss). De er selvfølgelig et monopol i sig selv og ineffektive, men vil ikke kræve nogen ekstra høj profit og dermed højere prisere, som skader forbrugerne.

  55. “Det fede er at jeg i morgen skal op og forsvarer Keynes og alverdens dårligdomme i mikro og makro. Jeg væmmes ved tanken om den hjernevask der finder sted, jeg er ikke sikker på at ret mange på mit studie kan nævne et eneste kritik punkt mod Keynes. Men som min forlæser sagde: “Så længe flertallet synes at stolen er rød – bliver den rød”
    Hurra for universitet og “moderne” økonomi!”
    Da farve er et udelukkende fænomenologisk fænomen er det den eneste måde at afgøre det på. Farve per se eksisterer nemlig ikke.
    Men selvfølgelig kender du da stolens sande farve, du har selv. priviligeret adgang til viden.

    Manglen på refleksion og skepticisme er hovedrystende.

  56. “Det fede er at jeg i morgen skal op og forsvarer Keynes og alverdens dårligdomme i mikro og makro. Jeg væmmes ved tanken om den hjernevask der finder sted, jeg er ikke sikker på at ret mange på mit studie kan nævne et eneste kritik punkt mod Keynes. Men som min forlæser sagde: “Så længe flertallet synes at stolen er rød – bliver den rød”
    Hurra for universitet og “moderne” økonomi!”
    Da farve er et udelukkende fænomenologisk fænomen er det den eneste måde at afgøre det på. Farve per se eksisterer nemlig ikke.
    Men selvfølgelig kender du da stolens sande farve, du har selv. priviligeret adgang til viden.

    Manglen på refleksion og skepticisme er hovedrystende.

  57. Interessante kritiske punkter, men jeg må sige at jeg (som andre har påpeget) finder artiklen en anelse skinger og forfejlet i sin kritik.
    Lad os starte med begrebet fuldkommen konkurrence, du mener at det er et forkert udtryk da det ikke er en fuldkommen situation. Det er bare heller ikke det begrebet dækker over, fuldkommen betyder ikke “god” konkurrence, men ekstrem, maximeret konkurrence. Dvs. at konkurrence niveauet ikek kan øges da det er “fuldkomment”.
    At fuldkommen konkurrence ikke findes i virkeligheden burde nok være fastslået af dine undervisere (men de har nok antaget at alle polit studerende er intelligente nok til at indse dette selv). Men som al anden økonomisk teori, så kan du lave antagelser og få en model der i højere grad end noget andet beskriver den rigtige verden uden at være perfekt. Der findes heller ingen (eller måske MEGET få) forbrugere der er fuldstændigt rationelt tænkende, meget få (eller ingen) virksomheder der alene er profitmaksimerende osv. osv. osv., alligevel kan man med disse antagelser få en model der har en meget høj forklaringsgrad omkring de gældende agenter i økonomien.
    Endvidere viser modeller hvor man ændrer fra fuldkommen konkurrence til næsten fuldkommen konkurrence jo tydeligt at de antagelser man laver har rod i virkeligheden.
    Umiddelbart kan man (for at beskrive virkeligheden bedst muligt) starte med to modsætninger fuldkommen konkurrence og fuldkommen monopol. Af de to vil forbrugerne (lad os antage at forbrugere ikke samtidigt er producenter – ja, det har helle rhold i virkeligheden, men tjener som begrebet fuldkommen konkurrence en referenceramme og tydeliggør en hel del omkring det vi ønsker at analysere), så er det klart at det for forbrugerne er bedst stillet ved fuldkommen konkurrence (hvor Consumer surplus er maksimeret på bekostnings af producenterne profit). Hvorimod der i monopolet (hvor det i ævrigt vil være muligt at prisdiskriminere fuldt ud hvis det er fuldkomment), vil være al Consumer surplus der er kanaliseret over i profit.
    Det viser sig så hurtigt at ingen af de to ekstrem tilstande findes, men vi kan ved at regulere i modellen få en model der passer på virkeligheden ganske fint. Hvis du forkaster begreberne Fuldkommen konkurrence og fuldstændigt monopol, og bare laver en model hvor du forsøger at beskrive alle faktorer fuldstændigt samtidigt, er jeg overbevist om at du aldrig vil finde at datasæt der er stort nok til at dine analyser vil kunne give dig noget brugbart.
    Sidst men ikke mindst postulerer du at fuldkommen konkurrence giver et egalitært samfund, men du glemmer fuldstændigt at der ikke nødvendigvis er noget egalitært i fuldkommen konkurrence medmindre du antager at alle er udstyret med samme formue fra begyndelsen…
    Dit punkt 4 i betingelserne er også en anelse forfejlet, i princippet fordrer fuldkommen konkurrence at der for enhver differentiation af produktet er en selvstændig branche, således at der ved at differentiere produktet ikek kan skabes mere profit (men det giver jo lidt sig selv da det er omkostningsfrit at starte et firma med et produkt der er en anelse differentieret).
    Du skriver også at virksomheder vil operere med underskud i fuldkommen konkurrence, men dette er altså dybt forkert! I fuldkommen konkurrence vil det være muligt (omkistningsfrit) at standse produktionen i det øjeblik den ikke tjener sig hjem (ellers er der netop entry/exit barrierer) og ingen firmaer vil derfor have underskud. (Dit punkt 2 burde ikke have et “næsten” da dette næsten rykker fra fuldkommen til næsten fuldkommen konkurrence)

  58. Interessante kritiske punkter, men jeg må sige at jeg (som andre har påpeget) finder artiklen en anelse skinger og forfejlet i sin kritik.
    Lad os starte med begrebet fuldkommen konkurrence, du mener at det er et forkert udtryk da det ikke er en fuldkommen situation. Det er bare heller ikke det begrebet dækker over, fuldkommen betyder ikke “god” konkurrence, men ekstrem, maximeret konkurrence. Dvs. at konkurrence niveauet ikek kan øges da det er “fuldkomment”.
    At fuldkommen konkurrence ikke findes i virkeligheden burde nok være fastslået af dine undervisere (men de har nok antaget at alle polit studerende er intelligente nok til at indse dette selv). Men som al anden økonomisk teori, så kan du lave antagelser og få en model der i højere grad end noget andet beskriver den rigtige verden uden at være perfekt. Der findes heller ingen (eller måske MEGET få) forbrugere der er fuldstændigt rationelt tænkende, meget få (eller ingen) virksomheder der alene er profitmaksimerende osv. osv. osv., alligevel kan man med disse antagelser få en model der har en meget høj forklaringsgrad omkring de gældende agenter i økonomien.
    Endvidere viser modeller hvor man ændrer fra fuldkommen konkurrence til næsten fuldkommen konkurrence jo tydeligt at de antagelser man laver har rod i virkeligheden.
    Umiddelbart kan man (for at beskrive virkeligheden bedst muligt) starte med to modsætninger fuldkommen konkurrence og fuldkommen monopol. Af de to vil forbrugerne (lad os antage at forbrugere ikke samtidigt er producenter – ja, det har helle rhold i virkeligheden, men tjener som begrebet fuldkommen konkurrence en referenceramme og tydeliggør en hel del omkring det vi ønsker at analysere), så er det klart at det for forbrugerne er bedst stillet ved fuldkommen konkurrence (hvor Consumer surplus er maksimeret på bekostnings af producenterne profit). Hvorimod der i monopolet (hvor det i ævrigt vil være muligt at prisdiskriminere fuldt ud hvis det er fuldkomment), vil være al Consumer surplus der er kanaliseret over i profit.
    Det viser sig så hurtigt at ingen af de to ekstrem tilstande findes, men vi kan ved at regulere i modellen få en model der passer på virkeligheden ganske fint. Hvis du forkaster begreberne Fuldkommen konkurrence og fuldstændigt monopol, og bare laver en model hvor du forsøger at beskrive alle faktorer fuldstændigt samtidigt, er jeg overbevist om at du aldrig vil finde at datasæt der er stort nok til at dine analyser vil kunne give dig noget brugbart.
    Sidst men ikke mindst postulerer du at fuldkommen konkurrence giver et egalitært samfund, men du glemmer fuldstændigt at der ikke nødvendigvis er noget egalitært i fuldkommen konkurrence medmindre du antager at alle er udstyret med samme formue fra begyndelsen…
    Dit punkt 4 i betingelserne er også en anelse forfejlet, i princippet fordrer fuldkommen konkurrence at der for enhver differentiation af produktet er en selvstændig branche, således at der ved at differentiere produktet ikek kan skabes mere profit (men det giver jo lidt sig selv da det er omkostningsfrit at starte et firma med et produkt der er en anelse differentieret).
    Du skriver også at virksomheder vil operere med underskud i fuldkommen konkurrence, men dette er altså dybt forkert! I fuldkommen konkurrence vil det være muligt (omkistningsfrit) at standse produktionen i det øjeblik den ikke tjener sig hjem (ellers er der netop entry/exit barrierer) og ingen firmaer vil derfor have underskud. (Dit punkt 2 burde ikke have et “næsten” da dette næsten rykker fra fuldkommen til næsten fuldkommen konkurrence)

  59. Ad Matthias
    “Derudover siger teorien om fuldkommen konkurrence jo ikke noget om, at den foregår nogle steder, og jeg tror de fleste økonomiprofessorer ser den som teoretisk eksempel på hvad der ville ske, hvis verden så således ud. Dernæst kan der analyseres hvad der ville ske, hvis der skete det og det osv.”
    OK, så det ville være i orden med dig, hvis man på økonomistudier rundt omkring underviste i teorier om, hvad der ville ske, hvis verden var domineret af nisser og magiske frø med sjove små hatte? Dernæst kan der jo analyseres hvad der ville ske, hvis der skete det og det osv.
    “Så teorien om fuldkommen konkurrence er som jeg ser det sand nok, men spørgsmålet er så om den er ubrugelig, da den ikke kan bruges i virkeligheden. I mine øjne er det dog fint at lære den, da den giver en bredere forståelse af de forskellige markedsformer.”
    Ligesom en teori om nisser og magiske frøer er sand nok. Den giver blot ingen bedre forståelse af de forskellige markedsformer, for det vil aldrig forekomme. Ligeså med teorien om fuldkommen konkurrence.
    “Derudover er der vel heller ikke nogen tvivl om, at det er 100 % konkurrence i dette eksempel…”
    Jo: “Ingen kan tage kunder fra rivaliserende firmaer; ingen kan differentiere deres produkter fra rivalernes; ingen er i stand til at tjene mere end rivaliserende firmaer; ingen har særegen viden og uddannede arbejdere, som kan adskille dem fra rivaliserende firmaer.” Der er ingen konkurrence i teorien om fuldkommen konkurrence.
    “Et eksempel er vejnettet, som er et af de få tænkte eksempler jeg kan komme på, hvor Staten vil kunne gøre det mere “effektivt” (mindre social loss). De er selvfølgelig et monopol i sig selv og ineffektive, men vil ikke kræve nogen ekstra høj profit og dermed højere prisere, som skader forbrugerne.”
    Tro på det, Matthias. Hvordan vil du have at staten skal kunne omkostningsfordele i mangel af privat ejendomsret til produktionsmidlerne? Hvordan kan de vide den pris, der kommer tættest på den korrekte monetære pris, hvis intet privat vejnet eksisterer?
    Ad Kylling
    Jeg er ikke polit studerende; jeg har aldrig været polit studerende; jeg bliver aldrig polit studerende.
    “Men som al anden økonomisk teori, så kan du lave antagelser og få en model der i højere grad end noget andet beskriver den rigtige verden uden at være perfekt.”
    Teorien om fuldkommen konkurrence kommer ikke i nærheden af at beskrive den rigtige verden. Det burde fremgå for enhver, der har læst artiklen.
    “Der findes heller ingen (eller måske MEGET få) forbrugere der er fuldstændigt rationelt tænkende, meget få (eller ingen) virksomheder der alene er profitmaksimerende osv. osv. osv….”
    Jeg abonnerer ikke på disse teorier. Jeg beskæftiger mig udelukkende med økonomisk teori, der giver mening.
    “…alligevel kan man med disse antagelser få en model der har en meget høj forklaringsgrad omkring de gældende agenter i økonomien”
    Nej, for som du selv påpeger: De eksisterer ikke.
    De næste tre afsnit i dit indlæg er fuldstændigt nonsens, som ikke er værd at forholde sig til på skrift, så jeg springer til det sidste afsnit:
    “Du skriver også at virksomheder vil operere med underskud i fuldkommen konkurrence, men dette er altså dybt forkert! I fuldkommen konkurrence vil det være muligt (omkistningsfrit) at standse produktionen i det øjeblik den ikke tjener sig hjem (ellers er der netop entry/exit barrierer) og ingen firmaer vil derfor have underskud.”
    Den passage i artiklen du misforstår, er antageligvis:
    “Læg mærke til, i dette ”ideal” opererer firmaer med underskud. Hvis et firma har aftagende omkostninger, vil den have kroniske tab, hvis den prissætter ved de marginale omkostninger, som modellen foreskriver.”
    Her står der rigtigt nok, at “i dette ”ideal” opererer firmaer med underskud”. Der står “firmaer”, ikke “alle firmaer”. Er man som økonomikyndig læser i tvivl om, der her skulle være tale om alle firmaer, eller blot en bestemt typer af firmaer, så kan man med fordel læse næste sætning, hvori det præciseres, hvilke firmaer der er tale om. Det drejer sig om firmaer med aftagende omkostninger. Du har naturligvis ret i, at disse bare kan lukke, men så eliminerer du en masse firmaer fra markedet, som fx teleselskaber. Det kunne staten så passende tage af, og så ville telemarkedet sikkert se meget bedre ud. Anyway, hvis du har et problem med det, så tag det op med Paul Samuelson og William Nordhaus.

  60. Ad Matthias
    “Derudover siger teorien om fuldkommen konkurrence jo ikke noget om, at den foregår nogle steder, og jeg tror de fleste økonomiprofessorer ser den som teoretisk eksempel på hvad der ville ske, hvis verden så således ud. Dernæst kan der analyseres hvad der ville ske, hvis der skete det og det osv.”
    OK, så det ville være i orden med dig, hvis man på økonomistudier rundt omkring underviste i teorier om, hvad der ville ske, hvis verden var domineret af nisser og magiske frø med sjove små hatte? Dernæst kan der jo analyseres hvad der ville ske, hvis der skete det og det osv.
    “Så teorien om fuldkommen konkurrence er som jeg ser det sand nok, men spørgsmålet er så om den er ubrugelig, da den ikke kan bruges i virkeligheden. I mine øjne er det dog fint at lære den, da den giver en bredere forståelse af de forskellige markedsformer.”
    Ligesom en teori om nisser og magiske frøer er sand nok. Den giver blot ingen bedre forståelse af de forskellige markedsformer, for det vil aldrig forekomme. Ligeså med teorien om fuldkommen konkurrence.
    “Derudover er der vel heller ikke nogen tvivl om, at det er 100 % konkurrence i dette eksempel…”
    Jo: “Ingen kan tage kunder fra rivaliserende firmaer; ingen kan differentiere deres produkter fra rivalernes; ingen er i stand til at tjene mere end rivaliserende firmaer; ingen har særegen viden og uddannede arbejdere, som kan adskille dem fra rivaliserende firmaer.” Der er ingen konkurrence i teorien om fuldkommen konkurrence.
    “Et eksempel er vejnettet, som er et af de få tænkte eksempler jeg kan komme på, hvor Staten vil kunne gøre det mere “effektivt” (mindre social loss). De er selvfølgelig et monopol i sig selv og ineffektive, men vil ikke kræve nogen ekstra høj profit og dermed højere prisere, som skader forbrugerne.”
    Tro på det, Matthias. Hvordan vil du have at staten skal kunne omkostningsfordele i mangel af privat ejendomsret til produktionsmidlerne? Hvordan kan de vide den pris, der kommer tættest på den korrekte monetære pris, hvis intet privat vejnet eksisterer?
    Ad Kylling
    Jeg er ikke polit studerende; jeg har aldrig været polit studerende; jeg bliver aldrig polit studerende.
    “Men som al anden økonomisk teori, så kan du lave antagelser og få en model der i højere grad end noget andet beskriver den rigtige verden uden at være perfekt.”
    Teorien om fuldkommen konkurrence kommer ikke i nærheden af at beskrive den rigtige verden. Det burde fremgå for enhver, der har læst artiklen.
    “Der findes heller ingen (eller måske MEGET få) forbrugere der er fuldstændigt rationelt tænkende, meget få (eller ingen) virksomheder der alene er profitmaksimerende osv. osv. osv….”
    Jeg abonnerer ikke på disse teorier. Jeg beskæftiger mig udelukkende med økonomisk teori, der giver mening.
    “…alligevel kan man med disse antagelser få en model der har en meget høj forklaringsgrad omkring de gældende agenter i økonomien”
    Nej, for som du selv påpeger: De eksisterer ikke.
    De næste tre afsnit i dit indlæg er fuldstændigt nonsens, som ikke er værd at forholde sig til på skrift, så jeg springer til det sidste afsnit:
    “Du skriver også at virksomheder vil operere med underskud i fuldkommen konkurrence, men dette er altså dybt forkert! I fuldkommen konkurrence vil det være muligt (omkistningsfrit) at standse produktionen i det øjeblik den ikke tjener sig hjem (ellers er der netop entry/exit barrierer) og ingen firmaer vil derfor have underskud.”
    Den passage i artiklen du misforstår, er antageligvis:
    “Læg mærke til, i dette ”ideal” opererer firmaer med underskud. Hvis et firma har aftagende omkostninger, vil den have kroniske tab, hvis den prissætter ved de marginale omkostninger, som modellen foreskriver.”
    Her står der rigtigt nok, at “i dette ”ideal” opererer firmaer med underskud”. Der står “firmaer”, ikke “alle firmaer”. Er man som økonomikyndig læser i tvivl om, der her skulle være tale om alle firmaer, eller blot en bestemt typer af firmaer, så kan man med fordel læse næste sætning, hvori det præciseres, hvilke firmaer der er tale om. Det drejer sig om firmaer med aftagende omkostninger. Du har naturligvis ret i, at disse bare kan lukke, men så eliminerer du en masse firmaer fra markedet, som fx teleselskaber. Det kunne staten så passende tage af, og så ville telemarkedet sikkert se meget bedre ud. Anyway, hvis du har et problem med det, så tag det op med Paul Samuelson og William Nordhaus.

  61. Om det er alle eller nogle firmaer er da fuldstændig ligegyldigt, pointen er at der er fuldstændig information, og der er derfor ingen der vil oprette et firma der giver underskud. Det kan godt være der kun vil være et firma hvis der skulel findes en branche hvor omkostningerne er aftagende i det uendelige, men hvis et firma så sætter prisen så det giver profit, vil et andet firma sætte prisen marginalt lavere og score hele omsætningen (husk på at der ikke er entry costs!), hvis virksomheden vil give underskud (husk på, der er fuldstændig information så enhver der vil starte en virksomhed ved på forhånd om den vil give underskud) så bliver den bare ikke startet.
    Kort sagt, i fuldstændig konkurrence er prisen IKKE marginal omkostningen, men den gennemsnitlige omkostning!
    Fuldstændig konkurrence er jo ikke en selvstændig økonomisk model, men et særtilfælde af et bredt spektre af modeller som går fra fuldstændig konkurrence til fuldstændigt monopol. Fordelen ved at antage fuldstændig konkurrence er at du undgår at skulle estimere et hav af parametre som alligevel ikke har indflydelse på det man ønsker at analysere.
    Ok, jeg kan forstå at du ikke er interesseret i modeller eller teorier der kun beskriver dele af økonomien, men vil have en model der beskriver alt 100% perfekt – held og lykke med at finde den… og god jul 🙂

  62. Om det er alle eller nogle firmaer er da fuldstændig ligegyldigt, pointen er at der er fuldstændig information, og der er derfor ingen der vil oprette et firma der giver underskud. Det kan godt være der kun vil være et firma hvis der skulel findes en branche hvor omkostningerne er aftagende i det uendelige, men hvis et firma så sætter prisen så det giver profit, vil et andet firma sætte prisen marginalt lavere og score hele omsætningen (husk på at der ikke er entry costs!), hvis virksomheden vil give underskud (husk på, der er fuldstændig information så enhver der vil starte en virksomhed ved på forhånd om den vil give underskud) så bliver den bare ikke startet.
    Kort sagt, i fuldstændig konkurrence er prisen IKKE marginal omkostningen, men den gennemsnitlige omkostning!
    Fuldstændig konkurrence er jo ikke en selvstændig økonomisk model, men et særtilfælde af et bredt spektre af modeller som går fra fuldstændig konkurrence til fuldstændigt monopol. Fordelen ved at antage fuldstændig konkurrence er at du undgår at skulle estimere et hav af parametre som alligevel ikke har indflydelse på det man ønsker at analysere.
    Ok, jeg kan forstå at du ikke er interesseret i modeller eller teorier der kun beskriver dele af økonomien, men vil have en model der beskriver alt 100% perfekt – held og lykke med at finde den… og god jul 🙂

  63. Hej Jan
    Jeg er ganske enig med dig i, at østrig økonomi er klart den bedste skole indenfor økonomi, og giver en virkelig forståelse for de forskellige aspekter. Men jeg mener stadig, at lærebøgerne som Salvatore har udgivet, giver en god grundlæggende forståelse af økonomien. Personligt har jeg ikke læst noget endnu som var direkte forkert.
    Som Kyllingen nævner så skal teorien om fuldkommen konkurrence ses som en del af teorien om forskellige konkurrenceformer, hvilket giver en forståelse af markedssituationen. Men det er selvfølgelig en dårlig undervisning, hvis de studerende efter endt uddannelse render rundt og tror, at de fleste firmaer konkurrerer på fuldkommen konkurrence. Det er derfor vigtigt at man kan omsætte teorien til praksis og vurdere hvornår firmaerne konkurrer på primært pris ift. at konkurrere på at differentiere sig.
    Mht. vejnettet. Ja staten vil ikke kunne ramme den optimale pris, og allokeringen af ressourcerne vil være ineffektivt. Og jeg medgiver også, at i 99 % af alle tilfælde vil det private være mere effektivt end Staten. Men når indtrængningsbarrierne er så høje på vejnettet, samt det faktum, at der på mange stærkninger kan udbyddes et begrænset antal af veje, vil det medføre monopol- eller oligopoldannelse. Det er meget dyrt for nye potentielle konkurrenter at komme ind på markedet, og profitten begrænset, da der ikke nødvendigvis vil være flere der kører fra a til b udelukkende fordi der kommer en ny konkurrent. Derfor vil vi se, at personen som ejer vejnettet vil kunne sætte den pris han har lyst til, og forbrugerne vil lide under det, da deres prisfølsomhed er meget lav (de skal på arbjede). Modsat på et marked hvor konkurrencegraden er høj, og firmaet der udbyder vejen vil kunne sætte en begrænset pris da det er nemmere

  64. Hej Jan
    Jeg er ganske enig med dig i, at østrig økonomi er klart den bedste skole indenfor økonomi, og giver en virkelig forståelse for de forskellige aspekter. Men jeg mener stadig, at lærebøgerne som Salvatore har udgivet, giver en god grundlæggende forståelse af økonomien. Personligt har jeg ikke læst noget endnu som var direkte forkert.
    Som Kyllingen nævner så skal teorien om fuldkommen konkurrence ses som en del af teorien om forskellige konkurrenceformer, hvilket giver en forståelse af markedssituationen. Men det er selvfølgelig en dårlig undervisning, hvis de studerende efter endt uddannelse render rundt og tror, at de fleste firmaer konkurrerer på fuldkommen konkurrence. Det er derfor vigtigt at man kan omsætte teorien til praksis og vurdere hvornår firmaerne konkurrer på primært pris ift. at konkurrere på at differentiere sig.
    Mht. vejnettet. Ja staten vil ikke kunne ramme den optimale pris, og allokeringen af ressourcerne vil være ineffektivt. Og jeg medgiver også, at i 99 % af alle tilfælde vil det private være mere effektivt end Staten. Men når indtrængningsbarrierne er så høje på vejnettet, samt det faktum, at der på mange stærkninger kan udbyddes et begrænset antal af veje, vil det medføre monopol- eller oligopoldannelse. Det er meget dyrt for nye potentielle konkurrenter at komme ind på markedet, og profitten begrænset, da der ikke nødvendigvis vil være flere der kører fra a til b udelukkende fordi der kommer en ny konkurrent. Derfor vil vi se, at personen som ejer vejnettet vil kunne sætte den pris han har lyst til, og forbrugerne vil lide under det, da deres prisfølsomhed er meget lav (de skal på arbjede). Modsat på et marked hvor konkurrencegraden er høj, og firmaet der udbyder vejen vil kunne sætte en begrænset pris da det er nemmere

  65. Antag følgende eksempel, der viser hvorledes et firma på fudlkommen konkurrence finder den optiamle produktion (Q)i det korte løb.
    Marginal omsætning (MR) = P er fast gennem hele forløbet på 10.
    Faste omkostninger er 0
    Marginale omkostninger (MC) varierer ved forskellige Q værdier
    Når Q = 2, MC = 15, AVC = 17,5
    Q = 4, MC = 10, AVC = 12,5
    Q = 6, MC = 5, AVC = 7,5
    Q = 8, MC = 10, AVC = 7,5
    Profitten maksimeres her når MC = P, mens MC stiger i værdi (ift. når Q er 1 mindre). Dvs. der skal produceres Q = 8
    I det lange løb sker der det, at priserne presses ned til det punkt, hvor den økonomiske profit bliver 0. Dvs. hvor P = ATC. Det skyldes, at der kommer nye firmaer ind på de områder hvor der er økonomisk profit, og den større konkurrence presser prisen ned.

  66. Antag følgende eksempel, der viser hvorledes et firma på fudlkommen konkurrence finder den optiamle produktion (Q)i det korte løb.
    Marginal omsætning (MR) = P er fast gennem hele forløbet på 10.
    Faste omkostninger er 0
    Marginale omkostninger (MC) varierer ved forskellige Q værdier
    Når Q = 2, MC = 15, AVC = 17,5
    Q = 4, MC = 10, AVC = 12,5
    Q = 6, MC = 5, AVC = 7,5
    Q = 8, MC = 10, AVC = 7,5
    Profitten maksimeres her når MC = P, mens MC stiger i værdi (ift. når Q er 1 mindre). Dvs. der skal produceres Q = 8
    I det lange løb sker der det, at priserne presses ned til det punkt, hvor den økonomiske profit bliver 0. Dvs. hvor P = ATC. Det skyldes, at der kommer nye firmaer ind på de områder hvor der er økonomisk profit, og den større konkurrence presser prisen ned.

  67. Er det nu et 1. semester oecon studie herinde?
    Måske hr. Madsen vil have mere held med en ren redegørelse for sin epistemologi/videnskabsteori hvilket er det egentlige som er på spil her. Og hr. Madsen, din redegørelse for fuldkommen information i artiklen er desuden faktuel forkert, du finder ingen lærebog i økonomi som beskriver fuldkommen info således. Eller kan du?
    Citation needed…

  68. Er det nu et 1. semester oecon studie herinde?
    Måske hr. Madsen vil have mere held med en ren redegørelse for sin epistemologi/videnskabsteori hvilket er det egentlige som er på spil her. Og hr. Madsen, din redegørelse for fuldkommen information i artiklen er desuden faktuel forkert, du finder ingen lærebog i økonomi som beskriver fuldkommen info således. Eller kan du?
    Citation needed…

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.