Fuldkommen konkurrence

Det værste er at alle “beviser” i de fleste økonomi grundbøger starter med, “lad os antage fuldkommen konkurrence” og allerede der ved man det er gået galt og at afsnittet vil enden med, at forfatteren forslår en masse “regerings initiativer” til at overkomme problemet med “den manglende konkurrence” og man kan kun sidder tilbage hovedrystende.

Det fede er at jeg i morgen skal op og forsvarer Keynes og alverdens dårligdomme i mikro og makro. Jeg væmmes ved tanken om den hjernevask der finder sted, jeg er ikke sikker på at ret mange på mit studie kan nævne et eneste kritik punkt mod Keynes. Men som min forlæser sagde: “Så længe flertallet synes at stolen er rød – bliver den rød”
Hurra for universitet og “moderne” økonomi!

Hej Jan
Fin artikel.
Jeg skal på ingen måde “forsvare” polit-studiet, fordi der bliver udgydt uendeligt meget vrøvl. Men jeg synes, at i hvert fald en af dine antagelser er lige lovlig skrap, og sådan har vi i hvert fald ikke fået den fortalt.
2. Det er næsten omkostningsfrit at starte og lukke en virksomhed.
Den her har jeg i hvert fald aldrig hørt, men har du en reference?
Omkring dit CBS-eksempel, så er hele pointen vel, at der på det område netop ikke er fuldkommen konkurrence, men derimod monopolistisk konkurrence, og at der aldrig kommer det. Det giver vel ikke særlig meget mening, at sætte en stråmand op, og så argumentere ud fra den situation?

Glemte helt min gamle vejleder, som skriver:
“Perfect competition is based on the assumption… that there are no barriers to entry…”
http://www.econ.au.dk/vip_htm/povergaard/pbohome/webpapers/Pros_and_Cons_Final_2007.pdf
– s. 104

Mankiw skriver i Economics fra 2006, side 268:
There are many buyers and many sellers in the market.
The goods offered by the various sellers are largely the same.
Firms can freely enter or exit the market.
Min anke er, at jeg ikke rigtig kan finde nogle steder, at det skulle være næsten omkostningsfrit at gå ind på markedet eller forlade det. Mente du ikke at der i stedet er fri adgang til markedet?
Hehe, min underviser er faktisk ret dygtig, selvom han er rød. Det er Claus Thustrup Kreiner.
Jeg har også meget svært ved at finde et marked, hvor der skulle være fuldkommen konkurrence. Det eneste eksempel jeg kan komme på, må være på korn-markedet for konventionelle landmænd, og måske også på mælkemarkedet. Hvis man tager Arla som eksempel, kan ingen af deres leverandører fx. presse prisen. Men for Arla som helhed set i forhold til Europa eller verden, holder den ikke.

Det gør jeg, men jeg skal ikke kunne sige, at det ikke er mig, som har misforstået det.
Jeg vil lige prøve at høre min forelæser til det. Jeg vender tilbage.

Jeg vil være enig med forfatteren i at fuldkommen konkurrence i høj grad er noget teoretisk, men det betyder ikke at den uden videre skal forkastes.
Teoretisk kan jeg finde flere steder i både initialbetingelserne og den efterfølgende analyse, der ikke er helt korrekt eller stringent, og jeg synes også artiklen har en noget skinger patos, der kan tangere manipulation, men det er nu ikke derfor jeg skriver her. Det er pga. betingelse 2 som der er blevet skrevet lidt frem og tilbage om. Den korrekte teoretiske antagelse er udelukkende at et marked ikke må være beskyttet af et patent, da det åbenlyst vil forhindre firmaer i at gå ind på et ellers profitabelt marked og derved vil et monopol opstå helt naturligt.
I fravær af patenter, dvs. at den teknologi, der skal benyttes er tilgængelige for alle, vil ethvert individ have et incitament til at gå ind på markedet hvis der kan komme en profit ud af det. Dette gælder uanset hvor meget det end koster at opstillet produktionsapparatet. Nu kan man mene hvad man vil om antagelserne bag, og det er nok ikke noget økonomer generelt tror vil ske med det samme (i bedste fald på længere sigt), men det er vigtigt at teorien fremstilles korrekt for at få en afbalanceret diskussion.

Ad Jakup
Det er ikke “[d]en korrekte teoretiske antagelse” du fremfører. Entry barriers omhandler, men er ikke begrænset til immaterielle rettigheder, economies of scale, statslig regulering og investeringer. Forekommer disse på et marked, kan der ikke siges at være “no barriers to entry”, som er hvad betingelsen går på.

Hej Jan – god artikel
lige hurtigt til Niels: Claus er en af de mindre slemme forelæsere, vendt til du kommer op og får Makro 1, 2 og 3 🙂
Fuldkommen konkurrence er en antagelse i Neoklassisk økonomi, og er sammen med en masse andre antagelser en frygtelig omgang vås, jvf. artiklen. Til forsvar for teoriens forfattere kan måske nævnes at de selv mener den ikke holder. At man så i helheden stadig laver politik ud fra det paradigme er en kurs jeg har svært ved at retfærdiggøre på nogen som helst måde.
Fuldkommen konkurrence er også bare endnu et eksempel på hvordan neoklassisk økonomi stort set altid betragter økonomien ud fra et statisk ligevægt billede, også en komplet åndssvag antagelse i min verden.
Til interesserede kan jeg anbefale den østrigske skoles betragtning af dynamikken i økonomien. De betragter økonomien ud fra en process op mod ligevægten, men aldrig fra ligevægten selv.
Længe leve Mises 🙂

Selvom modellen om fuldkommen konkurrence med rette sagtes kan kritiseres, og selvom jeg også er enig i artiklens hovedpointe, så synes jeg alligevel at artiklen virker ensidig og overdreven.
En beskrivelse af virkeligheden (model) kan aldrig have alle faktorer med. Man er nødt til at holde sig til de væsentligste, og hvad der er væsentligt anhænger af, hvad man vil bruge beskrivelsen til. Når det gælder den fuldkomne priskonkurrence, kan der vel næppe være nogen, der forestiller sig, at modellen skulle være opfyldt ned i mindste detalje. Selvfølgelig har kunderne ikke fuld viden om alle alternative, og selvfølgelig kan en biografejer ikke sænke priserne til præcist den decimal, hvor alle pladser til aftenens forestilling lige netop bliver solgt, uden at nogen har gået forgæves. Men spørgsmålet er helt korrekt i alle detaljer, men om modellen er præcis nok til at afdække de væsentlige forhold i en given situation.
Derfor er det lige stærk nok når artiklen postulerer at: ”Teorien om fuldkommen konkurrence er absurd og har absolut ingen forankring i virkeligheden.” Jeg ville f.eks. mene, at den er udmærket til at forklare, hvorfor huslejelovgivning har ført til mangel på lejeboliger i København. For udlejer blev det så at sige mere profitabelt at opdele sin ejendom og skifte branche til sælger af ejerlejeligheder.
Generelt er jeg dog enig i, at modellen forekommer noget primitiv. All de faktorer, som er svære at analysere, er gennem modellens antagelser helt bortelimineret. Modellen minder mig faktisk mest af alt om en gymnasieopgave i fysik (Newtons love), hvor man begynder med at antage, at et legemes masse er koncenteret i et enkelt punkt, og at der i øvrigt hverken der hverken findes gnidnings- eller vindmodstand. Og det antager man, ikke fordi at det er tilnærmelsesvis korrekt, men fordi at opgaven eller bliver for svær.
Da alle svære faktorer som nævnt er bortelimineret, kan man ud fra den fuldkomne konkurrence let påvise, at et frit samfund fører til en optimal (Pareto optimal) udnyttelse og fordeling af ressourcer, hvilket for klassiske liberalister vistnok er et væsentlig argument for frihed, hvilket så igen hænger meget godt sammen med, at nogle liberalister lægger megen vægt på konkurrencelovgivning.
Men jeg er helt enig med artiklen forfatter i, at det er et problem gennem konkurrencelovgivningen at bruge modellen som norm, der skal presses ned over hovedet på erhvervslivet i de situationer, hvor det ellers ville være nogle andre faktorer, som ville præge markedet. For på et eller andet generelt plan deler jeg forfatterens tro på, at et frit markedet i sidste ende godt kan regulere sig selv.
Men det kunne være interessant at høre, hvorledes forfatteren begrunder sin tro på markedet, når den tilsyneladende overhovedet ikke støtter sig til teorien om fri konkurrence.

Ad Thomas
Teorien om fuldkommen konkurrence har stort set intet at gøre med fri konkurrence. At du ikke er i stand til at se dette, er ikke mit problem. Det er dog ikke utænkeligt, at jeg en dag skriver en artikel om dette emne. Dertil kan jeg kun anbefale at læse Rothbards Man, Economy & State, kapitel 10. Findes her:
http://www.mises.org/rothbard/mespm.PDF

Nu er jeg godt nok ikke økonom, så jeg vil egentligt ikke vove at begive mig ud i en længere diskussion om den omtalte teori.
Men jeg vil gerne udtrykke min dybe undren over den kritik der ytres her.
Som jeg forstår hhv. kritikken og teorien så handler det dybest set om at det er en instrumentalistisk teori frem for en realistisk teori.
Det er jo så isoleret set en helt legitim anke, og også en anke man har set fremført indenfor videnskabsteorien mange gange.
Men jeg tvivler stærkt på at anken beholder sin berettigelse når man udvider sit “scope”.
For man kan eksempelvis fremstille den samme anke mht. euklidisk geometri.
Geometrien handler heller ikke om faktuelle forhold i den “virkelige verden”. Der eksisterer ganske enkelt ikke noget som en perfekt cirkel og da slet ikke i den form vi kender den fra geometrien – cirkler er jo defineret som noget i stil med en uendelig mændge punkter, uden udstrækning, med samme afstand til midterpunktet.
Nu er jeg heller ikke ekspert i geometri, men selvom folk der er uden tvivl vil kunne kritisere min fremlægning i det uendelige, er pointen vel stadigvæk klar.
Geometri er i den grad en teoretisk disciplin og har (i den grad) intet med virkeligheden at gøre.
Men det er stadigvæk (på trods af ikke-euklidisk geometri) ganske almindelig geometri, lig den flere tusinde år gamle græske, man benytter når man skal bygge broer, sende raketter til månen eller udstykke plads til grøntsagerne i baghaven.

Ad Kim
Én afgørende forskel på geometri og teorien om fuldkommen konkurrence, er, som du skriver, at geometri kan bruges til noget fornuftigt i virkeligheden. Teorien om fuldkommen konkurrence kan bruges til at vise, hvor latterlig den er, og ikke så meget andet.

“Inden for hver branche er produkter fra forskellige firmaer næsten identiske. ”
Det er nok der jeg synes at den halter mest. For er der en vigtig konsekvens af konkurrence, så er det da netop at man forbedrer produkterne og finder på nyt.
Det jeg mest kommer til at tænke på er Sovjet som gik fuldstændigt i stå fordi de netop ikke havde det der lignede konkurrence!

Jan
Selvom du argumenterer godt for din sag her i de videre kommentarer.
Så skal der alligevel lidt mere til end en påstand om at teorien bare er latterlig, før jeg helt kan komme med på vognen.
At teorien om perfekt konkurrence direkte kan aplikeres på nogle virkeligt eksisterende markeder er der vel ingen der påstår – og vel slet ikke landets økonomi-lektorer?
Det er jo en helt igennem ukontroversiel videnskabelig metode at benytte sig af teorier der omhandler ideelle forhold. Man medregner jo heller ikke sandsynligheden for skidt i målebægrerne eller belysningen hjemme hos fru Olsen når man ellers udformer videnskabelige teorier. Fejlkilderne forsøger man at minimere i praksis mens teorien som regel beskæftiger sig med ideelle omstændigheder.
Derudover så er der vel også noget essentielt at erkende ud fra det forhold at markeder med fuldkommen konkurrence umiddelbart aldrig har eksisteret og muligvis aldrig kommer til det.
Om teorien så er sand er en helt anden snak. Men påstanden om at teorien ikke besidder andre egenskaber end at være latterlig syntes jeg ikke du formår at underbygge tilfredsstillende.

Kjeld
Jeg ved ikke helt om jeg er enig i den observation.
Det er ganske rigtigt at der er mange brancher hvor der er en udtalt first-mover fordel og at der i disse brancher også foregår en betydelig teknologisk fremgang.
Men jeg har jeg alligevel svært ved at se de virkeligt grundlæggende forskelle på forskellige produkter.
Men da der som sagt næppe findes nogle markeder med fuldkommen konkurrence så er din kommentar vel mest af alt en generel kritik af planøkonomi (jvf. sovjet-bemærkningen) end det er en kritik af teorien om fuldkommen konkurrence?

Ad Kim
Jeg formoder, du har læst artiklen. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan “underbygge tilfredsstillende” modellens latterlighed over for dig, hvis ikke artiklen gør det.
Endvidere, det synes på mig, som om du mener, at teorier pr. definition på én eller anden måde er gyldige eller brugbar. Har du aldrig indenfor dit felt stødt på en ubrugelig teori? Jeg har stødt på en del indenfor matematik, fysik og i sandhed indenfor økonomi.
Læs venligst igen: “Dette er ikke et ideal – dette er ikke fuldkommenhed.” Jeg gør mig stor umage med at demonstrere, at der ikke er tale om et ideal, fuldkommenhed, det perfekte, eller “ideelle forhold”, som du kalder det. Tværtimod. Dette burde stå ekstremt klart. Hvis ikke det gør, så kan jeg næppe hjælpe, men måske vil du få noget ud af læse folk, som bedre end jeg kan forklare dig det. Jeg anbefaler de kilder og links allerede givet i artiklen og kommentarer.
Endelig hører jeg til den type økonomer, der ikke mener, at positivisme er særlig brugbar indenfor økonomi. Derfor er sammenligninger til naturvidenskabelige eksperimenter ikke til nytte her. Dette er dog en diskussion om metode, og ikke én, der hører sig til her.

Kim, jeg mener det faktisk seriøst. Hvis du vil sælge mere, så må du enten producere billigere eller tilføje produktet værdi. Teorien om fuldkommen konkurrence låser alle parametre og lader ikke plads til kreativiteten.

Jan
Jeg tror du misforstår mig lidt. Det er for så vidt ikke selve det at du kritiserer teorien jeg (ja lad os kalde en spade for en spade) polemiserer over.
Kritik og kritisk tænkning kan jeg næsten ikke få nok af 🙂
Nej min indvending handler om at jeg mener din kritik virker skudt over målet.
Som sagt så er jeg ikke økonom og er derfor tilbageholden med at udtale mig alt for skråsikkert om emnet. Men det er mit indtryk at din kritik tager sit udgangspunkt i det forhold at teorien ikke direkte lader sig aplikere på den virkelige verden – m.a.o. teorien er ikke en beskrivelse af den virkelige verden.
Såfremt det er korrekt at dette er grundessensen i din kritik, så er det bare jeg spørger om ikke det er en forfejlet kritik. For der er vel ingen (underforstået: fagfolk) der påstår teorien er et værktøj til at beskrive virkelighedens verden?
Jeg har endvidere svært ved at forestille mig at der er mange økonomer der vitterligt mener fuldkommen konkurrence er attråværdigt…?

Kjeld
Det er jo et svært spørgsmål at svare på.
Men det lader til at du mener teorien er en model som dens proponenter ønsker at modellere samfundet over. Det er efter min mening en forkert antagelse.
Teorien låser jo ikke noget som helst, de markeder du henviser til er jo så bare ikke eksempler på fuldkommen konkurrence.

Kim, jeg kan også godt lide at have modeller som man kan bruge som analyseredskaber for at se hvordan verden reagerer. The economic man er f.eks. et typisk eksempel på at man har en model ud fra hvilkem man kan sige hvordan en stereotyp reagerer.
Jeg har bare svært ved at se hvordan man kan bruge teorien om fuldkommen konkurrence til noget som helst, ud over at afvise et samfund baseret på den.

Jeg havde til dels misforstået begrebet fri entry/exit, efter at have snakket med flere om det idag.
Jeg erkender teoriens ubrugelighed 🙂

Kjeld
Nu er jeg som sagt ikke økonom. Men jeg kan forestille mig at teorien kan være interessant som udgangspunkt for en bred vifte af økonomiske teorier og/eller analyser.
Kort sagt så vil jeg tro man kan bruge den til at analysere eller opstille teorier for de forskellige agenter i en given økonomi/marked.
Men det kan da godt være teorien bare er “latterlig”, det virker bare umiddelbart som en noget letkøbt konklusion på et lidt tyndt grundlag.

Tak for en super artikel:) Godt at sætte fokus på de ting, man selv har tænkt over.
Dog vil jeg sige, at du er lige lovlig “hård” ved antagelsen. At teorien ikke er forankret i praksis betyder jo ikke, at teorien er fuldstændig forkastelig og den giver da en ok intuition. Tænk på fysik: De fysiske love er heller ikke altid lige “praktisk forankret”. Se på relativitetsteorien. Se på Newtons love (som antages i vakuum, men hvornår har vi det på jorden?) osv. osv.
Men dog glimrende at sætte fokus på, at der selvfølgelig ikke er nogen konkurrence, hvis produkterne er identiske og virksomhederne slet ikke kan agere.

Det er jo ikke rigtig at overskuddet for virksomhederne bliver 0. Det er tale om, at alternativomkostningerne er indberegnet i de grænseomkostningerne, hvilket medfører en økonomisk profit på 0, men den “virkelige” profit er positiv, og er ens for alle i samfundet.
Derudover siger teorien om fuldkommen konkurrence jo ikke noget om, at den foregår nogle steder, og jeg tror de fleste økonomiprofessorer ser den som teoretisk eksempel på hvad der ville ske, hvis verden så således ud. Dernæst kan der analyseres hvad der ville ske, hvis der skete det og det osv. Så teorien om fuldkommen konkurrence er som jeg ser det sand nok, men spørgsmålet er så om den er ubrugelig, da den ikke kan bruges i virkeligheden. I mine øjne er det dog fint at lære den, da den giver en bredere forståelse af de forskellige markedsformer.
Derudover er der vel heller ikke nogen tvivl om, at det er 100 % konkurrence i dette eksempel, og det er vel ikke teorien der kritiseres (?), men blot, at der er nogle som ser den som et ideal istedet for et utopi, og et tænkt eksempel…
Som jeg ser er små indtræningninsbarrierer af yderst vigtighed for konkurrencesituationen. Er prisen for at komme ind på markedet for høj, medfører det monopoldannelse, og der vil sandsynligvis ske det, at prisen sættes noget over de marginale omkostninger, hvilket medfører en overnormal profit, og et samfundstab, da der ikke er tale om generel ligevægt, som i fuldkommen konkurrence. Et eksempel er vejnettet, som er et af de få tænkte eksempler jeg kan komme på, hvor Staten vil kunne gøre det mere “effektivt” (mindre social loss). De er selvfølgelig et monopol i sig selv og ineffektive, men vil ikke kræve nogen ekstra høj profit og dermed højere prisere, som skader forbrugerne.

“Det fede er at jeg i morgen skal op og forsvarer Keynes og alverdens dårligdomme i mikro og makro. Jeg væmmes ved tanken om den hjernevask der finder sted, jeg er ikke sikker på at ret mange på mit studie kan nævne et eneste kritik punkt mod Keynes. Men som min forlæser sagde: “Så længe flertallet synes at stolen er rød – bliver den rød”
Hurra for universitet og “moderne” økonomi!”
Da farve er et udelukkende fænomenologisk fænomen er det den eneste måde at afgøre det på. Farve per se eksisterer nemlig ikke.
Men selvfølgelig kender du da stolens sande farve, du har selv. priviligeret adgang til viden.
–
Manglen på refleksion og skepticisme er hovedrystende.

Interessante kritiske punkter, men jeg må sige at jeg (som andre har påpeget) finder artiklen en anelse skinger og forfejlet i sin kritik.
Lad os starte med begrebet fuldkommen konkurrence, du mener at det er et forkert udtryk da det ikke er en fuldkommen situation. Det er bare heller ikke det begrebet dækker over, fuldkommen betyder ikke “god” konkurrence, men ekstrem, maximeret konkurrence. Dvs. at konkurrence niveauet ikek kan øges da det er “fuldkomment”.
At fuldkommen konkurrence ikke findes i virkeligheden burde nok være fastslået af dine undervisere (men de har nok antaget at alle polit studerende er intelligente nok til at indse dette selv). Men som al anden økonomisk teori, så kan du lave antagelser og få en model der i højere grad end noget andet beskriver den rigtige verden uden at være perfekt. Der findes heller ingen (eller måske MEGET få) forbrugere der er fuldstændigt rationelt tænkende, meget få (eller ingen) virksomheder der alene er profitmaksimerende osv. osv. osv., alligevel kan man med disse antagelser få en model der har en meget høj forklaringsgrad omkring de gældende agenter i økonomien.
Endvidere viser modeller hvor man ændrer fra fuldkommen konkurrence til næsten fuldkommen konkurrence jo tydeligt at de antagelser man laver har rod i virkeligheden.
Umiddelbart kan man (for at beskrive virkeligheden bedst muligt) starte med to modsætninger fuldkommen konkurrence og fuldkommen monopol. Af de to vil forbrugerne (lad os antage at forbrugere ikke samtidigt er producenter – ja, det har helle rhold i virkeligheden, men tjener som begrebet fuldkommen konkurrence en referenceramme og tydeliggør en hel del omkring det vi ønsker at analysere), så er det klart at det for forbrugerne er bedst stillet ved fuldkommen konkurrence (hvor Consumer surplus er maksimeret på bekostnings af producenterne profit). Hvorimod der i monopolet (hvor det i ævrigt vil være muligt at prisdiskriminere fuldt ud hvis det er fuldkomment), vil være al Consumer surplus der er kanaliseret over i profit.
Det viser sig så hurtigt at ingen af de to ekstrem tilstande findes, men vi kan ved at regulere i modellen få en model der passer på virkeligheden ganske fint. Hvis du forkaster begreberne Fuldkommen konkurrence og fuldstændigt monopol, og bare laver en model hvor du forsøger at beskrive alle faktorer fuldstændigt samtidigt, er jeg overbevist om at du aldrig vil finde at datasæt der er stort nok til at dine analyser vil kunne give dig noget brugbart.
Sidst men ikke mindst postulerer du at fuldkommen konkurrence giver et egalitært samfund, men du glemmer fuldstændigt at der ikke nødvendigvis er noget egalitært i fuldkommen konkurrence medmindre du antager at alle er udstyret med samme formue fra begyndelsen…
Dit punkt 4 i betingelserne er også en anelse forfejlet, i princippet fordrer fuldkommen konkurrence at der for enhver differentiation af produktet er en selvstændig branche, således at der ved at differentiere produktet ikek kan skabes mere profit (men det giver jo lidt sig selv da det er omkostningsfrit at starte et firma med et produkt der er en anelse differentieret).
Du skriver også at virksomheder vil operere med underskud i fuldkommen konkurrence, men dette er altså dybt forkert! I fuldkommen konkurrence vil det være muligt (omkistningsfrit) at standse produktionen i det øjeblik den ikke tjener sig hjem (ellers er der netop entry/exit barrierer) og ingen firmaer vil derfor have underskud. (Dit punkt 2 burde ikke have et “næsten” da dette næsten rykker fra fuldkommen til næsten fuldkommen konkurrence)

Om det er alle eller nogle firmaer er da fuldstændig ligegyldigt, pointen er at der er fuldstændig information, og der er derfor ingen der vil oprette et firma der giver underskud. Det kan godt være der kun vil være et firma hvis der skulel findes en branche hvor omkostningerne er aftagende i det uendelige, men hvis et firma så sætter prisen så det giver profit, vil et andet firma sætte prisen marginalt lavere og score hele omsætningen (husk på at der ikke er entry costs!), hvis virksomheden vil give underskud (husk på, der er fuldstændig information så enhver der vil starte en virksomhed ved på forhånd om den vil give underskud) så bliver den bare ikke startet.
Kort sagt, i fuldstændig konkurrence er prisen IKKE marginal omkostningen, men den gennemsnitlige omkostning!
Fuldstændig konkurrence er jo ikke en selvstændig økonomisk model, men et særtilfælde af et bredt spektre af modeller som går fra fuldstændig konkurrence til fuldstændigt monopol. Fordelen ved at antage fuldstændig konkurrence er at du undgår at skulle estimere et hav af parametre som alligevel ikke har indflydelse på det man ønsker at analysere.
Ok, jeg kan forstå at du ikke er interesseret i modeller eller teorier der kun beskriver dele af økonomien, men vil have en model der beskriver alt 100% perfekt – held og lykke med at finde den… og god jul 🙂

Hej Jan
Jeg er ganske enig med dig i, at østrig økonomi er klart den bedste skole indenfor økonomi, og giver en virkelig forståelse for de forskellige aspekter. Men jeg mener stadig, at lærebøgerne som Salvatore har udgivet, giver en god grundlæggende forståelse af økonomien. Personligt har jeg ikke læst noget endnu som var direkte forkert.
Som Kyllingen nævner så skal teorien om fuldkommen konkurrence ses som en del af teorien om forskellige konkurrenceformer, hvilket giver en forståelse af markedssituationen. Men det er selvfølgelig en dårlig undervisning, hvis de studerende efter endt uddannelse render rundt og tror, at de fleste firmaer konkurrerer på fuldkommen konkurrence. Det er derfor vigtigt at man kan omsætte teorien til praksis og vurdere hvornår firmaerne konkurrer på primært pris ift. at konkurrere på at differentiere sig.
Mht. vejnettet. Ja staten vil ikke kunne ramme den optimale pris, og allokeringen af ressourcerne vil være ineffektivt. Og jeg medgiver også, at i 99 % af alle tilfælde vil det private være mere effektivt end Staten. Men når indtrængningsbarrierne er så høje på vejnettet, samt det faktum, at der på mange stærkninger kan udbyddes et begrænset antal af veje, vil det medføre monopol- eller oligopoldannelse. Det er meget dyrt for nye potentielle konkurrenter at komme ind på markedet, og profitten begrænset, da der ikke nødvendigvis vil være flere der kører fra a til b udelukkende fordi der kommer en ny konkurrent. Derfor vil vi se, at personen som ejer vejnettet vil kunne sætte den pris han har lyst til, og forbrugerne vil lide under det, da deres prisfølsomhed er meget lav (de skal på arbjede). Modsat på et marked hvor konkurrencegraden er høj, og firmaet der udbyder vejen vil kunne sætte en begrænset pris da det er nemmere

Antag følgende eksempel, der viser hvorledes et firma på fudlkommen konkurrence finder den optiamle produktion (Q)i det korte løb.
Marginal omsætning (MR) = P er fast gennem hele forløbet på 10.
Faste omkostninger er 0
Marginale omkostninger (MC) varierer ved forskellige Q værdier
Når Q = 2, MC = 15, AVC = 17,5
Q = 4, MC = 10, AVC = 12,5
Q = 6, MC = 5, AVC = 7,5
Q = 8, MC = 10, AVC = 7,5
Profitten maksimeres her når MC = P, mens MC stiger i værdi (ift. når Q er 1 mindre). Dvs. der skal produceres Q = 8
I det lange løb sker der det, at priserne presses ned til det punkt, hvor den økonomiske profit bliver 0. Dvs. hvor P = ATC. Det skyldes, at der kommer nye firmaer ind på de områder hvor der er økonomisk profit, og den større konkurrence presser prisen ned.

Er det nu et 1. semester oecon studie herinde?
Måske hr. Madsen vil have mere held med en ren redegørelse for sin epistemologi/videnskabsteori hvilket er det egentlige som er på spil her. Og hr. Madsen, din redegørelse for fuldkommen information i artiklen er desuden faktuel forkert, du finder ingen lærebog i økonomi som beskriver fuldkommen info således. Eller kan du?
Citation needed…