Hvorfor politikere ikke kan lide kapitalfonde

Det er ikke på grund af hensynet til samfundet, økonomien eller befolkningen. Nej politikkerne agerer ikke anderledes end i så mange andre situationer, incitamenterne er igen magt og penge. Poul Nyrup og hans socialdemokratiske lakajer i EU har startet et korstog mod kapitalfondene (1). Ligeledes har medierne været med til at bygge historier om kapitalfonde, […]

Det er ikke på grund af hensynet til samfundet, økonomien eller befolkningen. Nej politikkerne agerer ikke anderledes end i så mange andre situationer, incitamenterne er igen magt og penge.

Poul Nyrup og hans socialdemokratiske lakajer i EU har startet et korstog mod kapitalfondene (1). Ligeledes har medierne været med til at bygge historier om kapitalfonde, som ikke har meget hold i virkeligheden. Billedet er klart; kapitalfonde er værktøjer af onde kapitalister der søger en hurtig profit på bekostning af medarbejderne og samfundet. (2)

Udover at kapitalfonde er skabt af kapitalister er der ikke meget hold i beskyldningerne. Lad os tage fat i Poul Nyrups favorit argument nummer et: Kapitalfonde tænker kortsigtet og er kun ude på den hurtige profit. Dermed får medarbejderne dårligere forhold og den langsigtede udvikling går i stå. Dette er måske den største myte om kapitalfonde. For nej, kapitalfonde har tværtimod en længere tidshorisont end traditionelle offentligt noterede virksomheder.

Dette er netop en af fordelene ved et kapitalfonds ejerskab frem for at værre offentlig noteret. Som børsnoteret virksomhed skal man konstant tilfredsstille aktionærer ved hvert kvartals regnskab. Det skal en ikke noteret virksomhed ikke. Man kan med andre ord koncentrere sig om langt længere tidshorisonter end kvartaler / halvår. Som ejet af kapitalfonde slipper ledelsen for daytraders, aktivistiske aktionærer og konstant medie dækning.

Faktisk giver kapitalfonde en ekstra mulighed for kapital dannelse i små aktieselskaber som ikke er børsnoterede. Generelt har investorer haft et dårligt øje til unoterede virksomheder, disse virksomheder havde kun banken at gå til for ekstra kapital. Nu har de en ekstra mulighed, kapitalfondene. (3)

Jamen, kapitalfonde sælger jo stadig virksomhederne inden for en årrække. Hvad med projekter der går ud over denne årrække. Svaret hertil er ret simpelt, tag for eksempel virksomheder som Lundbeck og Novo Nordisk. Hvem vil købe sådanne virksomhed, hvis ikke der var projekter i pipelinen? Ingen. Argumentet kan snildt overføres til mindre ekstreme tilfælde.

Hvis man er tvivl om, at kapitalfonde har en længere tidshorisont, kan man jo spørge TDC’s nye direktør Jens Alder. Han forklarede netop dette til en af DR’s intet vidende journalister i DR2 programmet ”Magtens Mennesker” (4).

Lad os gå videre til næste hoved argument mod kapitalfondene. Dette argument går især på kapitalfonde af typen leverage buy-out funds. De køber virksomheder med et lille indskud og låner så ellers i virksomheden for at betale for virksomheden. Det er vist på sin plads at fortælle Nyrup, at det ikke er hans beslutning hvor meget en virksomhed må låne. Det er ikke hans job at overvåge virksomheders gælds niveau. Det er långiverne og ejerne samt ledelsen (medarbejderne, kunder og leverandør kan ligeledes have en interesse i at følge virksomhedens gæld). Og hvis Nyrup skulle værre i tvivl, så er de faktisk ret gode til det, faktisk lever de af det.

Kapitalfonde lever af at købe virksomheder, rationalisere dem, effektivisere dem og så sælge dem dyrere end de købte dem. På den måde skaber de en profit til dem selv. Først og fremmest vil de ikke låne pengene i virksomheden, hvis ikke de mente det var holdbart. Den skal jo sælges igen senere. Ligeledes vil banker og investorer ikke låne kapitalfondene pengene, hvis ikke de mente de fik dem tilbage. Politikkerne behøves altså ikke at værre bange, markedet skal nok skabe en balance, de har nemlig det allerstørste incitament for at gøre det.

Faktisk er den store gældsætning en af årsagerne til at kapitalfonde kan levere så gode resultater som de kan (5). En stor gæld medfører en høj grad af disciplin på ledelsen. Den bliver nød til at levere penge for at betale afdrag og renter. Ligeledes når investerings projekter skal gennemføres er der større krav fra ejeren om dokumentation for en høj forrentning. Dette skulle gerne give færre dårlige projekter (6).

Lad os se på en af Nyrups andre beskyldninger; ringere muligheder for efteruddannelse og dårligere forhold for medarbejderne. Omkring mulighederne for efteruddannelse så er argumentet det samme som med de langsigtede investeringer. Hvis kapital fonden og direktionen mener, at efteruddannelse er en god investering, vil den blive fortaget.

Selvfølgelig vil der i kølvandet af en kapitalfonds overtagelse evt. værre fyringer som følge af omkostnings minimering. Men dette er kun positivt. En hver effektivisering og produktivitets forbedring er netop det, der er med til bringe verden frem, det er netop hovedårsagen til vækst og vil i længden give flere job. (7)

Selvfølgelig har medarbejderne en interesse i, at virksomheden ikke går konkurs. De ønsker et fast arbejde, stabilitet og sikring for fremtidige udbetalinger. Men dette bør endnu engang kun udgøre et problem under dårlig ledelse. Vi må lave en meget fornuftig antagelse om, at kapitalfonde ved hvad de laver og endda er gode til det. Lige præcis som man har tillid til andre professioner kan udføre det arbejde, de er oplært i.

Så hvorfor har politikere noget mod kapitalfonde? Vi ender tilbage ved starten, penge og magt. Kapitalfonde betaler ikke meget i skat, da de har en stor gæld. En af årsagerne til at den høje grad af gældsfinansiering kan lade sig gøre er netop vores skattesystem. Og hvis der er en gruppe der ikke betaler til staten eller EU, så skal der ikke gå lang tid før at politikere har fundet undskyldninger for ekstra skatteindkrævninger. Et andet af Nyrups argumenter, som faktisk ikke rigtig er et argument, lyder følgende: ”Det er uholdbart, at kapitalfondene ikke er underlagt de samme regler, som andre aktører på de finansielle markeder i mange år har levet op til og betragtet som ganske normal praksis.” (8) Nyrup må sove meget uroligt om natten, når han bekymrer sig om markeder som ikke er reguleret. Kapitalfonde har en vigtig rolle, derfor skal de ikke gøres til indtægt for samfundsmæssig skadelig virksomhed, i stedet kan men lade dem være i fred. Hvis det er et problem at kapitalfonde er mindre reguleret end andre områder, kan en deregulering af disse passende i stedet komme på tale.

Noter:
1 Se Poul Nyrups nyhedsbreve http://www.nyrup.dk/nyrup/newsletter.asp?MIId=65
2 The Economist 7/7-13/7 – The Trouble with private equity – http://www.economist.com/opinion/displaystory.cfm?story_id=9441256
3 The Economist 7/7 -13/7 – Public vs. private equity – http://www.economist.com/finance/displaystory.cfm?story_id=9440821
4 http://www.dr.dk/DR2/Magtens+mennesker/20070814134628.htm
5 http://www.business.dk/article/20070919/finans/70919065/ samt note 3
6 Se note 3
7 ATP’s Alpha, nr. 4, 2006 – http://www.atp.dk/storefiler/alpha04_dansk.pdf
8 Poul Nyrups nyhedsbrev nr. 114 – http://www.nyrup.dk/nyrup/newsletter.asp?MIId=65#N5

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password