Dette er budskabet fra Bertel Haarder, efter de seneste folkeskoleaftaler, der har betydet større statslig styring. Aftaler, der har givet skolerne redskaber til, at føre tilsyn med eleverne. Disse redskaber er bl.a. obligatoriske test og en statslig kvalitetsstyring, der vil give bedre muligheder for at vurdere een skoles indsats overfor en anden. Det er altså sidste udkald, hvis vi vil undgå, at staten totalt overtager folkeskolen. Hvad skal vi gøre? Skal vi bare se på og tænke, at større statslig styring nok er den sidste udvej, hvis vi vil have bedre resultater? Eller skal vi tage fat i den anden ende af tovet og trække i den anden retning end staten – nemlig mod en privatisering af folkeskolen – en decentralisering af styringen i folkeskolen?
Som det nok står ret tydeligt i overskriften, mener jeg i hvert fald ikke at statslig styring og der af følgende ensidighed og centralisering er vejen – tværtimod. Vejen er privatisering og altså forskellighed og decentralisering og ikke mindst konkurrence. For med konkurrence får du den bedste kvalitet. Konkurrence er kendetegnet ved vindere og tabere. En vindende skole, vil være en skole, der giver eleverne det de efterspørger. Skoler, der ikke lever op til disse krav, må ændre sig hvis de vil overleve. En vinderskoles sejr, er en sejr for kunderne – eleverne.
Prøv at se det ud fra et andet felt, der næsten har frit løb på markedet: købmændene. I det område hvor jeg bor, er der flere små byer, der ligger klods op af hinanden. I hver by er der en købmand. Dette medfører selvfølgelig en konkurrence blandt de forskellige købmænd i byerne. Så hvis købmændene vil overleve, bliver de nødt til at forbedre sig og have hver deres kendetegn, for at tiltrække kunderne, og hvis de ikke kan det, må de lukke. Det samme princip skal vi have ind i folkeskolen.
Hvis vi vil have en folkeskole i verdensklasse. En folkeskole, der sætter den enkelte elevs kvaliteter i fokus, må vi lukke skolen ud på det fri marked.
Folkeskolen er blevet bedøvet – ja nærmest forstenet af, at være sikret overlevelse lige meget hvad. Det nytter ikke noget, at staten i endnu højere grad end nu, påtager sig mere ansvar, dette vil blot betyde den totale død for folkeskolen. Løsningen er, at vi skal have vindermentaliteten ind i folkeskolen. Vi skal have en folkeskole, hvor man kæmper til blodet nærmest står ud, for at levere det bedste resultat.
Så kom alle sammen! Grip fat i tovet og tag en god gammeldags tovtrækning med den forkætrede stat om, hvem der skal bestemme over skolen: Det enkelte individ eller den!
Statsstyring – føj!
