I dag er det 5 år siden den første artikel blev udgivet her på liberator. Det vil vi gerne undskylde for. Undskyld.
Vi ønsker ligeledes at undskylde:
– hvis vores forkærlighed for vestlige værdier, såsom ejendomsret og ytringsfrihed, har virket stødende på nogen af vores læsere.
– hvis ytringer på liberators debatforum – uanset hvem, der har fremsat dem – har virket stødende.
– hvis billedet på David Karsbøl’s forfatterprofil er faldet nogen for brystet, eller nogen har fundet det afskyeligt og et udtryk for dårlig smag.
Undskyld.
Derfor indbyder vi til en sammenkomst for ”gensidig respekt og tolerence”, hvor det er vores håb, at kunne undskylde en face til vores læsere.
Sted: på Streckers Pub og Brasserie på Strøget, lige før gammeltorv/nytorv på højrehånd, hvis du kommer fra Rådhuspladsen.
Tid: Den 17. februar 2006, fra kl. 17:00
Drikkevarer: for egen regning. (Undskyld).
Vi håber at se så mange af jer som muligt og undskylder hvis denne undskyldning har virket stødende på nogen.
Liberators redaktion.