Fra Freeplays website:
“Freeplay er et svar på Skatteministeriets usympatiske Fairplay kampagne, som blev lanceret, fordi en undersøgelse har vist, at unge danskere er mere positivt indstillede over for sort arbejde end resten af befolkningen.
Men sort arbejde er godt: Sort arbejde skaber værdi og gør os rigere, og sort arbejde giver arbejde til mennesker, der ellers ville være arbejdsløse pga. statslig regulering. Derfor er den positive holdning til sort arbejde blandt unge sund, og den bør styrkes og udbredes til resten af befolkningen frem for at bekæmpes!
Freeplay vil gerne opfordre dig til at købe sort arbejde, når det er muligt. Ikke nok med at du får råd til dygtig, professionel arbejdskraft, hvor du måske før skulle gøre det selv, så hjælper du også alle danskere, da sort arbejde styrker økonomien.
Så næste gang du skal købe Cola i den lokale kiosk, taget skal renoveres, regnskabet skal revideres eller en helt fjerde ting så overvej, om du ikke kan gøre dig selv og alle andre en tjeneste ved at få det gjort sort.
Sort arbejde: Bedst og billigst.”
Freeplay vil i den kommende tid arrangere et eller flere events, hvor vi håber alle der hylder sort arbejde vil møde op. Tjek sitet regelmæssigt for nyheder, hvor du også kan finde plakater og flyers lige til at printe ud. Hjælp os med at sprede det gode budskab til landets uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, gader og alle andre steder, hvor der kommer mennesker!
En stor tak skal lyde til skatteministeren for linket til Liberator på hans hjemmeside, som vil sikre, at endnu flere modtager det gode budskab om sort arbejde.
Link: Freeplay
Om EGO
ego [‘e·go] subst. -et, -er, -erne
1. det centrale kendetegn i et menneskes personlighed som adskiller det fra andre mennesker = JEG
Oprindelse: latin ego ‘jeg’
EGO er en libertariansk aktivismegruppe, der vil bryde det traditionelle socialistiske monopol på området. Liberator lancerede for et par år siden en sektion med samme formål, der hed Aktion!, der dog aldrig rigtigt kom gang i. EGO er Aktion!s selvstændige efterfølger.
Kommunikationen i EGO foregår primært på en mailingliste. Skriv til mail@mitego.dk, hvis du vil deltage.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.