Brugertilfredshedsundersøgelse i den offentlige sektor

Folkeskolens og grundskolens mål Politiken rapporterer, at en nylig brugertilfredshedsundersøgelse fra Kommunernes Landsforening og Finansministeriet viser, at forældre i dag vægter faglighed tre gange højere, end “dit barns trivsel”. Således angiver kun 12 pct. barnets trivsel som den vigtigste succesindikator, mens hele 35 pct. heldigvis angiver fagligheden som den vigtigste. De nylige PISA-undersøgelser, som dokumenterede […]

Folkeskolens og grundskolens mål
Politiken rapporterer, at en nylig brugertilfredshedsundersøgelse fra Kommunernes Landsforening og Finansministeriet viser, at forældre i dag vægter faglighed tre gange højere, end “dit barns trivsel”. Således angiver kun 12 pct. barnets trivsel som den vigtigste succesindikator, mens hele 35 pct. heldigvis angiver fagligheden som den vigtigste.

De nylige PISA-undersøgelser, som dokumenterede en slem faglig slendrian i folkeskolen har derfor tilsyneladende ændret på forældrenes attitude til faglighed kontra trivsel, idet de tidligere har vægtet barnet trivsel og fagligheden nogenlunde lige højt. Denne ændring er en tydelig og skarp pind i øjet på rundkredspædagogikken, som i alt for mange år har fået lov til at dominere de danske skoler.

Tilfredsheden med folkeskolen og de frie grundskoler
Tilfredsheden med de frie grundskoler er en del højere end tilfredsheden med folkeskolen. 95 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler er enten “meget tilfredse” eller “tilfredse”, mens kun 79 pct. af forældrene til børn i folkeskolen havner i disse to kategorier.

Folkeskoler – dyre er lige så gode som billige
Hvad angår tilfredsheden i forhold til nettodriftsudgifterne er det uklart, om et højt omkostningsniveau fører til højere brugertilfredshed. Faktisk tyder undersøgelsens resultater på, at lave omkostninger fører til højere brugertilfredshed end højere omkostninger. Det ville i hvert fald være lodret løgn at påstå, at undersøgelsens resultater kalder på øgede omkostninger, hvis målet er at øge brugertilfredsheden.

Dette hænger måske sammen med geografiske forskelle i undersøgelsen. Det fremgår ikke, hvor i landet de billigste skoler, som scorer højt i brugertilfredshed, ligger. Men jeg kunne forestille mig, at de billigste skoler ligger i (Nord)-Jylland, og at der generelt i disse skoler er mindre pis end i de storbykollektivistiske i København og omegn. For nu at være mere konkret: Mine anelser siger mig, at storbykollektivistiske skoler lægger for stor vægt på nogle for undervisningen irrelevante eller skadelige forhold som økologi, miljø, diskrimination, FN, demokrati, elevråd, elevmedbestemmelse, klassens time, gruppearbejde osv. Tilsvarende tror jeg, at (nord)-jydske skoler lægger mindre vægt på disse forhold, og at dette kunne give sig udslag i en højere brugertilfredshed på trods af lavere omkostninger.

Daginstitutioner – dyre er lige så gode som billige
Også, hvad angår daginstitutionerne viser dette mønster sig. Omkostninger per indskrevet 0-5-årig ikke har nogen indflydelse på brugertilfredsheden blandt de adspurgte forældre. Bruttodriftsudgifterne er opdelt i seks kategorier med mindre end 50.000 kr. per indskrevet barn som den billigste og over 90.000 kr. per indskrevet barn som den dyreste. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, angiver brugerne af de billigste daginstitutioner nøjagtigt samme brugertilfredshed som brugerne af de dobbelt så dyre institutioner, nemlig 4.27. Brugertilfredsheden er stort set den samme gennem alle kategorier.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password