I nyhederne

Så fik de ram på ham. Den israelske stat fik i Gaza myrdet den åndelige leder for den islamiske Hamas-bevægelse, Ahmed Yassin. Og tillykke med det. Per Stig var ude med standard fordømmelse ”Det var godt, men gør det ikke igen lige med det samme.”, sagde han ikke, men formulerede det som ”Vejen frem er […]

Så fik de ram på ham. Den israelske stat fik i Gaza myrdet den åndelige leder for den islamiske Hamas-bevægelse, Ahmed Yassin. Og tillykke med det. Per Stig var ude med standard fordømmelse ”Det var godt, men gør det ikke igen lige med det samme.”, sagde han ikke, men formulerede det som ”Vejen frem er politiske forhandlinger.” Men mord er vel også politik, og hvordan er det nu, Per Stig udtalte sig om Golf-krigen og de fortsatte bombninger af terrorister i Afghanistan og Irak. Hamas skød ”igen” på nogle beboelser og Israelerne bombede et eller andet i Libanon. Hurra for kollektiv afstraffelse. EU-ministrene fordømmer mordet på Yassin med en erklæring om at ”Den Europæiske Union har hele tiden modsat sig udenretslige drab. Udenretslige drab er ikke alene i strid med international ret, de underminerer lov og orden, som er et nøgleelement i kampen mod terrorisme.” Det omfatter vel også Hamas’ beskydninger af beboerne, som jo ikke myrdede Yassin, men bare bor tæt på Libanon. Og bombardementerne af Libanon. Ak ja. I det hvide hus erklærede man med spansk accent at man ”intet vidste” og i øvrigt var fra Barcelona, efterfulgt af ”Stay calm” som taget ud af Anger Management. Jeg tror på dem. Hvis CIA havde været orienteret, var det ikke lykkedes.

Herhjemme talte to arabere roligt sammen i hjørnet af en cafe i Københavns lufthavn. Den ene rejste sig og skød tre gange med noget der sikkert var en kaliber .22 på sin samtalepartner. Men fordi vi har sådan et effektivt politi, missede alle tre skud og den stakkels skytte flygtede fra samtalen, som må have været ubehagelig. Siden har ingen set skyggen af ham. Som Politiet siger: ”Vi ved ikke, hvad vi skal lede efter.” Nej, det må også være svært at se optagelser fra sikkerhedskameraet igennem, få en beskrivelse fra den beskudte, og det er også svært at udsende et signalement over radioen, når man har munden fuld af citronhalvmåne, og mike’en glider i de fedtede fingre. Et vidne sagde at manden flygtede i en rød Citroen; en anden sagde at manden flygtede i et tog, men mange af dem er jo også røde. Det skal ikke gå for hurtigt for vores kære politi, og der skal helst være nogle andre til at opklare sagen.

Flere og flere bruger privatdetektiver i stedet for at henvende sig til politiet, eller netop for at henvende sig med en fix og færdig sag. Politiet er bekymret og fraråder det, da, som de siger ”sporene”, i sagen de ikke gider opklare, ”kan blive ødelagt”. SFs Anne Båstrup påbyder folk bare at vente til politiet tager sagen op, for det er en glidebane at nogen har råd til detektiver og andre ikke har det. Så er det bedre at ingen bliver betjent. Vi må ikke skabe et A- og et B-hold. Ja, og hvis man har råd til en kræftoperation, skal man også bare lægge sig til at dø. Godt at se, man ved, hvor man har socialisterne; lige overfor pælen, de binder folk til, mens de diskuterer, hvordan de skal forhindre folk i at komme fri eller på nogen måde røre sig.

Politiets længe kendte prioriteringslister er nu kommet i avisen, og det er igen officielt af indbrud og tyveri ikke kan forventes opklaret og da slet, slet ikke forhindret. Peter Skaarup vil have et mere brutalt retssystem, og Lene Espersen lover flere ressourcer – rene standard kommentarer. Politiet praler med at ud af de fem prioritetsgrupper af sager, har man endnu aldrig oplevet kun at tage sige af den første. Flot. Standardundskyldningen, vi har hørt siden 1993 bliver fremsat igen: ”Vi har så meget afspadsering”. Ja, politiet har jo aldrig kunne beskytte folk, og altid kun kunne straffe dem, men længe har de faktiske heller ikke kunne straffe forbryderne.

Nogle borgere sætter sig til modværge. Og de som ikke dør i forsøget, æret være deres minde!, fortjener al ære i livet. To urmagere bankede løs på en pistolbevæbnet røver og hans kompagnon. Takket være vores effektive og altid beskyttende politi klikkede pistolen to tre gange, da den ene urmager gav sig til at banke løs på den ene røver, mens den anden urmager smed kaffe i hovedet på røveren. Røveren skulle være nem at kende. Blå mærker, rød i hovedet af en skoldning, lugter af sur kaffe. Den anden røver render nok rundt på Christiania for at finde ham han købte pistolen af. Hvem har han købt den af? Boris? Hvorfor klikkede den dog? ”Heavy is good. Heavy is reliable. If it does not work, you can always hit him with it.” Hvilken idiot falder for det salgstrick?

Stol på statens evne til at bekæmpe terrorisme med bomber. Stol på politiets evne til at beskytte dig mod dem, der har våben, når nu du selv ikke må have dem. Vent på at intet sker for at hjælpe dig. Lad være med at bruge detektiver og andre private alternativer til offentlige ikke-service. Og så en hyldest til urmagerne, der sammen med privatdetektiverne bekæmper kriminaliteten. Respekt!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password