Det ærlige DR

Licensen er latterlig Det er let at se. Når nu det er så let at se at licensen er latterlig, er det jo en sjov tanke, hvor lidt latterligt folk ville synes det var, hvis det var betalt over indkomstskatten. For så var det jo ”Os Alle Sammen”, der betalte, dvs. man tænkte bare ikke […]

Licensen er latterlig Det er let at se.

Når nu det er så let at se at licensen er latterlig, er det jo en sjov tanke, hvor lidt latterligt folk ville synes det var, hvis det var betalt over indkomstskatten. For så var det jo ”Os Alle Sammen”, der betalte, dvs. man tænkte bare ikke over det, fordi det ikke var synligt. ”Men sådan har det jo altid været.” eller ”Sådan har vi jo nu engang besluttet at vores samfund skal være indrettet.” kunne man også møde som modargumenter, hvis man protesterede. De sædvanlige unavngivne svage, ville nok også blive hevet frem af garderobeskabet.

Hvad hvis nu alt i den offentlige sektor, var betalt med girokort til licenser. Det får en til at overveje, hvor latterlig hele den offentlige sektor er.

Som bemærket i kommentarerne til brevet fra Danmarks Mejeri, er licensen en mere ærlig form for skat. Uærlige former er mere accepterede og i det hele taget så brutale og uvirkelige, at en latterliggørelse ikke virker. I stedet for et grin i fællesskab, som når man taler om licensen, bliver behandlingen af skattefinansierede emner til en ophedet ideologisk debat, eller direkte krig, som andre steder i verden har kostet millioner af liv. En krig mellem, dem, der kæmper for det, der er mere grotesk end licensen og dem, der ser, at det faktisk er grotesk. Det hele er så uvirkeligt, at det bliver en konflikt om noget abstrakt; noget man ikke kan se. Pludselig bliver det helt tilsløret, hvad der er åbenlyst sandt og forkert. Ethvert argument kan bruges til at betvivle sandheden, fordi en påstand om noget, man ikke kan se, jo ikke kan afvises, ved at se efter. Og således fremstår gennemført og skjult, falsk, og uærlig kollektivisme pludselig som noget, der er sandt og ærligt og godt, mens ethvert alternativ modsat så er falsk, uærligt og skidt.

Men jeg forsøger alligevel: Hvor latterligt ville det ikke være, hvis jeg lavede en radiostation, truede andre til ikke at sende på min frekvens og fik gennemført at jeg skulle finansieres over indkomstskat på dem, der tabte afstemningen, og dem, der troede, de vandt. Det står ikke på selvangivelsen. Det er ikke synligt. Det er ikke ærligt. Så er DR da lidt bedre, fordi det er så åbenlyst, at man som tv-ejer ikke skylder dem noget som helst.

Jeg laver telefonselskaber og lægger kabler ud og forbyder andre at gøre det samme.

Så åbner jeg en børnehave. Jeg får indført restriktioner på at andre gør det samme og får gennemført at finansieringen af min børnehave skal ske over indkomstskatten for to tredjedele af mine omkostningers vedkommende. Omkostninger, som er opstået uden konkurrence eller truslen om at folk kan lade være med at købe mit produkt. Jeg tvinger folk til at stå på venteliste til mine børnehaver og ydmyger dem ved at afvise ansøgninger om at måtte bruge en anden af mine børnehaver end den jeg anviser. Ha ha ha, bourgeoisiets børn skal jeg nok opdrage. Tag nu på arbejde og betal skat så jeg kan finansiere min kontrol over jer. Så skal jeg nok passe dine børn og din gamle far, som jeg lyster. Vi kan stemme om det. Sammen med fire millioner andre kan du få lov at bestemme, hvordan dine børn og din far skal passes. I kan vælge mellem to alternativer, jeg har opstillet. Vi har skam behandlet dem i udvalg. Det hele er gennemtænkt og er i det hele taget meget demokratisk.

Så truer jeg nogle bønder med fængsel, hvis de ikke accepterer min ekspropriation af deres ejendom, og jeg siger til diverse landsbybefolkninger, at de skal lukke deres lusede kæft og acceptere, at jeg nu bygger en motorvej hen over og forbi deres ejendom. Det vil tjene landet, siger jeg. Jeg finansierer motorvejen over indkomstskatter og afgifter på handel mellem folk. Jeg kalder det meromsætningsafgift for at påpege det uretfærdige i at folk tjener penge på at lave noget.

Mit retssystem, som jeg også skattefinansierer, dømmer dem, der gør oprør. Vi stemmer om det og beslutter at det er i orden. Vi kalder det demokrati. Nogle vil påpege, at der ikke er nogen ret i at fire mand stemmer om det og voldtager en kvinde. Men kvinden kan jo bare tage og deltage i demokratiet!! De som påpeger at en afstemning intet ændrer ved at det hele er grotesk, får lukket kæften med en pådutning om at de bare kan engagere sig i demokratiet, og bruge deres liv på det i stedet for at producere noget. Alt kan vedtages ved at lade et mindretal betale.

Og så fremdeles finansierer jeg alt det, jeg kan få et eller andet flertal for, eller kan få lusket gennem sammen med noget andet, og bestemmer, hvordan det hele skal være for alle og at det skal være lige dårligt for alle. Ingen kan sige fra. De er magtesløse. Der er intet girokort. Alles udplyndring af alle. Monopolisering af centrale ting i livet.

Folk kan ikke se det latterlige direkte, og jeg kan ved hjælp af skjoldet ”demokrati” og mine kollektivistiske argumenter om at se helheden, landet, de svage, og os alle sammen osv. afværge ethvert forsøg fra betalende mindretal, der vil have andre til at indse den skinbarlige sandhed: At det hele er værre end latterligt eller grotesk. Det er brutalt påtvunget socialisme og uretfærdighed. Det er ikke engang rigtig socialisme, hvor folk tager sig af hinanden af god vilje og uden bindinger. Det er fornedrelse af alle selvstændigt tænkende mennesker, og uopdaget trældom til resten. Selv om Danmarks Radio er den åbenlyst mest latterlige offentlige institution, så er den en af de mindst rædselsvækkende.

Nå, men nu må jeg hellere finde ud af hvor lønkontoret på min arbejdsplads er flyttet hen, så jeg kan udfylde feriekontobeviset korrekt, og det offentlige vil tillade at jeg får mine penge. Ih, tak. Intaxication overvælder mig.

Husk at udfylde alle dokumenter og ansøgninger om tilladelse til at fortsætte livet på fri fod korrekt, så de ansatte i de offentlige kan føle sig nyttige, når de sagsbehandler ansøgningerne.

Og så synes jeg DR skal finansieres over indkomstskatten, og de som er imod, kan bare engagere sig i demokratiet. Jeg glæder mig til vi skal stemme om det på EU-niveau. Oh, hvilket demokrati. Eller FN-niveau…Jeg glæder mig, jeg glæder mig. Selvstændigt tænkende mennesker vil stille spørgsmålstegn ved om de overhoved eksisterer. Ha ha ha ha hahahahahahaaaaahhh. Stalin tog fejl. Det er ikke nemmest at udrydde klassefjenderne ved skydning og udsultning. Demokrati er langt mere effektivt.

Ordforklaring:
Intaxication

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password