Redaktionen modtager mange mails. En del af disse mails forsøger i en formanende og venlig tone, at få os på rette køl, mens andre benytter en mere voldsom retorik for at hjælpe os af med vores manglede statstro. Heldigvis modtager vi også en enkelt mail i ny og næ, der roser sitet og skribenterne. Så engang i mellem – ganske sjældent, for ikke at sige, at dette er det eneste af sin kaliber – modtager vi noget så spektakulært som nedenstående.
God fornøjelse.
Kære Liberator.dk
Har jo set på Jeres side og troede at her kunne være noget nyt.
Men man bliver jo så frygtelig skuffet. Ikke en selvstændig tanke bliver præsenteret.
Ikke noget nyskabende, men blot pladder og fuldemands liberalisme. I er lidt som de
der teenagere der spiller rollespil. Knægten der socialt har det svært og måske
så finder en gruppe for at føle sig tilpas. De spiller rollespil og I finder sammenhold i de ekstreme,
men også ekstremt kedelig holdninger.
Forestil Jer at vi byttede Jeres meninger ud med lange trenchcoats og sorte solbriller. Så ville
I jo blot være en forsamling af matrix fans i 16-års alderen der tro de er nogle farlige fyre, fordi
de har det samme tøj på som ham den cool i filmen. I har jo bare nogle hurtige holdninger på
og lidt sammenhold og så skal det nok gå, eller hvad?
For det første skal man altid være ekstra opmærksom, når en forening eller enkeltperson, fremhæver
deres egen fortræffelighed ved at påpege andres fejl.
Flere I Jeres redaktion er uddannede økonomer, hvilket jo burde være et udmærket
suplement til fornuft, når det handler om samfundsforhold. Der undrer mig derfor
at I i Jeres artikler gerne nedgør andre og ser Jer selv som bedrevidende.
Her handler I måske udenlukkende ud fra Jeres inddoktrinerede studieviden og knap så
meget ud fra logiske tænkning.
Bla. Jeres artikel om politikes ukorrekthed fortæller om folk der bare vrøvler videre, uden
nogen egentlig kommentar til hvad de vrøvler om.
Som oftest har jeg den største respekt for mennesker der ikke ser Deres egne meninger som korrekte, men
tager disse meninger ud fra eget ståsted og prøver at udvikle sig ved at argumentere med og imod klogere
personer og gennem at stille spørgsmålstegn ved Deres egne holdninger.
For mig fremstår Jeres redaktion snarere dum og ligegyldig end klog og skarp. I smider om Jer med
vise ord og store navne og mener at kunne banke alle de venstreorienterede på plads.
Samtdigt bruger I barnelærdom om at man er interessant og skaber debat ved at provokere for
provokationens skyld. Dette er nu nok snarere bare tåbeligt.
Måske ligger der også et problem I Jeres selvtilfredshed ud fra et økonomisk studie.
Man forstår ikke nødvendigvis den verden man lever I og samfundsforhold fordi man er uddannet økonom.
Jeg er selv igang med studiet og går til forelæsninger med bunker af tilfælde som Jer. De mener
at man jo bare kan sådan, sådan og sådan og så ville verden være bedre og ikke en velfærdsstat
der avler sociale tabere. Men dette er jo lige dumt når de som I siger det.
Selvfølgelig skal det enkelte menneske tage vare på sig selv og ikke bare lade sig opvarte gennem staten.
Men ikke alle mennesker er istand til dette.
Folk er syge, blinde, handicappede, fremmedsprogede, ordblinde, neurotiske osv.
Disse grupper har svært ved at klare sig selv.
Andre er måske bare født under andre kår end Jeres?
Skal disse mennesker ikke hjælpes?
Hvis svaret er nej, er Jeres holdninger jo snarere nacistiske end liberale.
Hvis de skal, er systemet jo iorden, men borgerne udnytter så blot dette system.
Men hvad er det nu citatet siger:
“Man skal bedømme et samfund på, hvordan det behandler dets syge og gamle”.
I er selv nogle helvedes karle for øjeblikket. På vej ud ad karriekanonen og dollars på lommen
og fuld fart frem.
Men også I bliver gamle.
Nogle bliver måske gift. Får børn, der bliver mobbet i skolen.
Eller stifter gæld og sidder hårdt i det når boligmarkedet måske krakelerer. Hvem ved?
Der kan ske så meget.
Egentlig er det interessant at næsten alle ægte liberale og højreorinterede er dem, hvor livet endnu
ikke har givet dem en røvfuld. Hvorimod mennesket der har fået tæsk, ofte besider empati for andre
der er dårlig stedt.
I skriver simpelthen så meget på så lidt plads.
Hvor er Jeres argumenter. Hvor er det interessante?
Man behøver ikke at være sej og hårdhudet bare fordi man skuber det bløde fra sig.
I tager så mange emner op at det slet ikke er til at holde styr på.
Så jeg vil nok lade kritikken gå på denne Jeres røde tråd.
De enkelte sager er lige så fulde af vrøvl som alle politikkernes bortforklaringer, at
I blot burde lade Jeres mor læse dem igennem. Hun ville se på Jeres nye værk (Ligesom da hun
sagde flot, når I kom hjem med et askebærger fra fritidshjemmet).
Men mening ville hun ikke finde.
Er verden mon så sort/hvid som i påstår? Kan svaret ikke ligge I at man
vuderer sager enkeltvis. Nogen problemer løses ud fra liberale synspunkt
og nogle ud fra socialistiske synspunkter?
Helt alvorlig finder jeg det nedslående at mit studie måske leder mig
i Jeres retning?
Kan man virkelig ikke mere efter 5 års uddannelse? Bliver man ikke klogere.
Måske skulle man tage fat på noget naturvidenskabeligt i stedet. Her lærer man
at handle på facts og fakta og herudfra anvende logik til at løse problemer.
I er blevet så indoktrinerede i arbitrære variable og teoretiske modeller at I selv tror på dem.
Pas på drenge, for I kan brænde fingrerne.
Læg iøvrigt mærke til at I ingen piger har i redaktionen. Måske siger I slet ikke pigerne noget?
Er det måske der problemet ligger? Er det hele måske blot et forsøg på at gøre sig
interessant og kalde de andre for dumme, fordi pigerne ikke gider tale med Jer?
Jeg vil lade det stå hen i det uvisse og ønske Jer held og lykke med fremtiden.
Men husk nu på at held og lykke ikke kun er penge og titler.
De venligste hilsener fra
nn
Kære Liberator
