En af vore kære læsere, Andreas Hasman, skriver følgende om sine oplevelser på IHS’s sommerseminar:
Institute for Humane Studies (IHS) er en libertariansk tænketank med hovedsæde på George Mason University (uden for Washington DC), der er dedikeret til skabelsen af et frit samfund og til at støtte unge, talentfulde og fremadstræbende liberale tænkere.
Hver sommer afholder IHS en serie ugelange seminarer om grundlæggede og tidstypiske emner i klassisk liberal teori og ideologi. Deltagelsen er gratis for de studerende, der bliver udvalgt til at deltage og instituttet sammensætter en stab af anerkendte og virkeligt dygtige forelæsere fra hele verdenen. Da jeg deltog i et seminar i Charlottesville Virginia I 2001 var en af underviserne Professor James Buchanan – han modtog Nobelprisen i økonomi i 1986.
Der er mange forskellige seminarer at vælge imellem (se nedenfor), så der er god mulighed for at finde noget, der passer dine interesser og baggrund.
Hvis du er interesseret i at ansøge om en plads, skal du udfylde et ansøgningsskema online og sende IHS en karakterliste fra dit universitet og korte beskrivelser af dine ambitioner for fremtiden, samt hvorfor du ønsker at deltage i et libertariansk seminar.
Hvis du vinder en plads bliver dit ophold i USA betalt af IHS, men dit legat inkluderer ikke flyvebilletten fra Europa. Jeg kan dog varmt anbefale en tur derover alligevel. Et sommerseminar er en fantastisk mulighed for at diskutere essentielle aspekter af liberalismen med intelligente folk fra hele verden, og det er uden tvivl den bedste akademiske oplevelse jeg har haft til dato.
Mere info findes her og her. Ansøg her.
Seminarer i løbet af sommeren 2003:
1) Foundations of Liberty, Princeton University, New Jersey
2) Liberty and Society, Pitzer College, Claremont, California
3) Liberty, War and Peace, Marymount University, Arlington, Virginia
4) Globalization & Poverty, Georgetown University, DC
5) Liberty Art & Culture, Bryn Mawr College, Pennsylvania
6) Liberty & Current Issues, Georgetown University, DC
Sidste frist for ansøgning er 31. Marts 2003
Interesserede er også velkomne til at kontakte Andreas Hasman for at høre nærmere om hans erfaringer. Hvis man er interesseret i at få en anbefaling med på vejen fra mere eller mindre kendte danske liberale, intellektuelle, kan det måske lade sig gøre ved henvendelse til redaktionen.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.