Erhvervslivet redder sundheden

Erhvervslivet kan i løbet af de næste 10-20 år blive sundhedsvæsenets redning. En frelsende engel, som tilfører de hårdt tiltrængte ressourcer til den samlede sundhedsindsats i samfundet, som det offentlige ikke kan skaffe, og som løfter den opgave, som det offentlige sundhedssystem på det nærmeste har opgivet: Det forebyggende arbejde. I takt med at de […]

Erhvervslivet kan i løbet af de næste 10-20 år blive sundhedsvæsenets redning. En frelsende engel, som tilfører de hårdt tiltrængte ressourcer til den samlede sundhedsindsats i samfundet, som det offentlige ikke kan skaffe, og som løfter den opgave, som det offentlige sundhedssystem på det nærmeste har opgivet: Det forebyggende arbejde.

I takt med at de fleste jobs bliver mere mentalt krævende, har virksomheder i stigende grad haft fokus på faktorer, som har indflydelse på medarbejdernes præstationer. For 20-30 år siden var det mange steder helt normalt at nyde alkohol i arbejdstiden. På nogle arbejdspladser var det langt op i halvfjerdserne (og enkelte steder betydeligt senere) acceptabelt at være småberuset i arbejdstiden. I dag har de fleste virksomheder en alkoholpolitik. Gammel Dansk om morgenen og øl til frokosten eller under mødet er stort set bandlyst.

Mens rygning for blot 10-15 år siden blev betragtet som en privatsag, som arbejdspladsen ikke skulle blande sig i, er det i dag lige omvendt: De fleste større virksomheder har i dag en rygepolitik ,og de forventes at have én. Der er en tendens til, at det ses som et svigt fra ledelsens side, hvis man ikke gennem en alkoholpolitik og en rygepolitik viser interesse for medarbejdernes sundhed og velvære. For eksempel tilbydes medarbejdere i mange virksomheder – såvel private som offentlige – at deltage på rygestop-kurser.

Næste fase i denne udvikling er godt i gang. Virksomheder tilbyder i stigende grad adgang til motionscenter, massage, zoneterapi og andre sundheds- og velværefremmende foranstaltninger.

Sammenhold dette med det generelle fokus på medarbejderens arbejdsmiljø (monotont gentaget arbejde, siddestillinger, tunge løft, belysning med mere). Der tegner sig et samlet billede af virksomheder og organisationer, som stødt og roligt er på vej mod at få en egentlig sundhedspolitik, som tager højde for medarbejdernes helbred og velvære.

Det økonomiske rationale for at mange virksomheder hjælper medarbejdere med at holde op med at ryge er, at rygning øger sygefraværet. Det samme er imidlertid tilfældet for mangel på motion, overvægt og forkerte kostvaner. De fleste sygefraværsdage i det danske samfund skyldes livsstilssygdomme. Det er endvidere påvist, at rigelig motion og rigtig kost øger den enkeltes energi, velvære, selvværd og koncentrationsevne og dermed også evnen til at yde en fremragende indsats på arbejdspladsen.

Derfor vil fremtidens virksomhed se det som en naturlig opgave at forebygge livsstilssygdomme – i dag den største trussel mod medarbejdernes sundhed overhovedet. For virksomheden handler det om meget mere end blot den direkte tabte arbejdsfortjeneste ved sygdom. Det handler for eksempel om tab af kompetencer med risiko for tab af kunder. Men vigtigst er måske det kroniske tab af virkelyst og energi hos medarbejdere, som ganske vist ikke er syge, men som heller ikke er raske.

Endvidere er fokus på medarbejdernes generelle fysiske velvære og sundhedstilstand en parameter i skabelsen af øget arbejdsglæde, medarbejderloyalitet og dermed også i tiltrækning og fastholdelse af den bedste arbejdskraft.

Endelig vil vi nok se virksomheder vælge at benytte deres sundhedsprofil i PR-sammenhæng for at fremstå som en trendsættende virksomhed, og som en virksomhed, som gør en særlig indsats for medarbejderne.

Der rejser sig en række vanskelige spørgsmål. Hvor langt kan man for eksempel gå uden at medarbejderne (eller grupper af medarbejdere) vil opfatte det som utidig indblanding i privatlivets fred? Eller omvendt: Kan man tillade sig som ansvarlig virksomhed blot at se på, mens en betragtelig andel af medarbejderne pådrager sig livsstilssygdomme? Svarene på sådanne spørgsmål kan ikke gives på forhånd men afhænger af den enkelte virksomheds kultur og ledelsesstil. Nogle virksomheder vil givetvis vælge en meget aktiv linie, mens andre vil være mere tilbageholdende.

Set ud fra et samfundsperspektiv vil virksomheder – såvel private som offentlige – være langt bedre til at løfte en lang række sundhedspolitiske opgaver end det offentlige sundhedsvæsen. Arbejdspladsen er en vigtig del af folks hverdag, og indsatsen kan tilpasses medarbejdernes individuelle behov og ønsker, arbejdsvilkår og arbejdsrytme.

Dette var trendletter nr. 19 fra Enerne.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password