Vi arbejder mindre og klager mere

Det er et besynderligt paradoks: Klagen over for meget arbejde er vokset samtidig med, at arbejdstiden er faldet. For 50 år siden var arbejdstiden 48 timer om ugen med to ugers ferie om året. I dag er arbejdstiden 37 timer om ugen, 5 ugers ferie om året plus et antal fridage. Derudover har vi fået […]

Det er et besynderligt paradoks: Klagen over for meget arbejde er vokset samtidig med, at arbejdstiden er faldet. For 50 år siden var arbejdstiden 48 timer om ugen med to ugers ferie om året. I dag er arbejdstiden 37 timer om ugen, 5 ugers ferie om året plus et antal fridage. Derudover har vi fået flere muligheder for barsel, fravær ved barns sygdom osv. Siden 1960 er den aftalte arbejdstid per år faldet fra ca. 2150 timer til under 1700 timer for en fuldtidsbeskæftiget. Der er aldrig blevet arbejdet mindre, og der er aldrig blevet talt mere om stress, arbejdsbyrde og om forældre med dårlig samvittighed.

Til gengæld, lyder indvendingen, er kvinderne kommet ud på arbejdsmarkedet. Mange tror, at den samlede arbejdsmængde i samfundet har været stigende, når man tager kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i betragtning. Det er faktisk ikke tilfældet. Der bliver på samfundsplan i gennemsnit per voksen dansker arbejdet mindre i dag end for 30, 40 eller 50 år siden. Arbejdstiden er faldet hurtigere, end erhvervsfrekvensen er steget. Mens en voksen dansker (15-64 år) i 1950 arbejdede 1722 timer per år i gennemsnit, er det tilsvarende tal i dag 1220 timer. Et markant fald. Faktisk bliver der i samfundet som helhed arbejdet færre timer i dag end for 50 år siden. Den samlede mængde arbejde per år er faldet fra 4,7 mia timer til 4,3 mia timer.

Den erhvervsaktive del af vores liv bliver stadig kortere. I forhold til situationen for 50 år siden, går vi senere i gang med at arbejde, holder tidligere op og lever længere. Konsekvensen er, at mens vi dengang tilbragte noget i retning af 70 procent af vores liv som aktive på arbejdsmarkedet, er det i dag de færreste, som er erhvervsaktive i mere end halvdelen af deres liv. Arbejdet udgør derfor en meget lille andel af vores samlede liv: I løbet af livet bruger de fleste af os faktisk mere tid på at se TV end på at arbejde!

Måske er det derfor arbejdslivet kan virke stressende. Vi skal nå meget på uhyggeligt kort tid. Og dog. I min bog “Enerne – om at leve og arbejde i det 21. århundredes første årti” viser jeg, at selv hårdtarbejdende mennesker sjældent bruger mere end en fjerdedel af deres vågne tid på at arbejde.

Vi er måske lidt for hurtige til at give arbejdsmængden skylden for stress og jag. Faldende arbejdstid har ikke mindsket stress de sidste 50 år – tilsyneladende nærmest tværtimod. Det ser ud til, at de netop påbegyndte finanslovsforhandlinger vil føre til en forlængelse af barselsorloven. I det næste nyhedsbrev vil jeg argumentere for, hvorfor det vil være til mere skade end gavn – ikke alene for samfundsøkonomien men også for vores børn og vores familier. Og jeg kommer med nogle konkrete forslag til, hvad man i stedet burde gøre.

Artiklen er Nr. 3 i Nyhedsbrevet Enerne, forfattet af Martin Ågerup, som har skrevet bogen af samme navn. Man kan tilmelde sig Nyhedsbrevet på bogens hjemmeside.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password