Socialismen dræber – dræb socialismen

“Kapitalismen dræber – dræb kapitalismen!” Sådan stod der på demonstranternes bannere ude foran Falkonercenteret på Frederiksberg den 20. marts. Anledningen var, at indenfor afholdt medicinalvarefabrikanten Novo Nordisk sin årlige generalforsamling.
Demonstranterne havde set sig sure på Novo Nordisk, fordi virksomheden deltager i et sagsanlæg mod den sydafrikanske stat. Sagen blev anlagt i 1998 af i alt 41 internationale medicinproducenter, efter at Sydafrika havde vedtaget en lov, der giver landets sundhedsminister mulighed for at ophæve patentrettighederne på alle slags lægemidler.
Demonstranterne foran Falkonercentret mente altså, at en profitorienteret virksomhed som Novo Nordisk er skyld i menneskers død, fordi virksomheden ikke vil dele ud af sine produkter. Pengene sættes med andre ord højere end AIDS-syge afrikanere.
Men har demonstranterne ret – dræber kapitalismen? Nej, påstanden er pervers. Virksomheder som Novo Nordisk udvikler og producerer ny medicin, som redder millioners af menneskers liv og giver dem et længere og bedre liv uden smerter. Næppe karakteristikken på en dræbermaskine.
Sagen er, at uden kapitalisme, ingen Novo Nordisk. Uden overskud, ingen dyre forskningsprogrammer. Uden penge, ingen højtuddannede forskere i veludstyrede laboratorier. Uden forskere, ingen insulin til diabetespatienter og ingen AIDS-medicin til de HIV-smittede.
Det er Novos indtjening, der betaler for den livsnødvendige forskning og udvikling – ikke Mogens Lykketoft eller Folkekirkens Nødhjælp. Det er Novos branddygtige forskere, der udvikler medicinen – ikke medlemmerne af ATTAC eller Enhedslisten.
At en foregangsvirksomhed som Novo skal finde sig i at blive beskyldt for mord, er derfor en grovhed uden hold i virkeligheden. Novo eksisterer og det skal vi være taknemmelige for. Men Novo eksisterer kun, fordi vi i Danmark har været så heldige at indføre kapitalisme, privat ejendomsret og markedsøkonomi.
Og det er det sidste, der er Afrikas problem – ikke de internationale patentregler. De afrikanske lande har nemlig ikke indført kapitalisme og markedsøkonomi. Det er derfor de ikke er i stand til at behandle deres syge borgere, men i stedet må bero på tyveri eller almisser fra vestlige lande.
For kapitalisme skaber velstand. Og rigere er lig med sundere. Jo mere velstående vi er, jo længere lever vi, fordi vi spiser bedre og bliver behandlet mere effektivt for vores sygdomme. I Vesten har vi råd til at behandle vores AIDS-syge, fordi det kapitalistiske system vi lever i har skabt en enorm velstand. I Afrika har de ikke råd, fordi blandingen af socialisme og kortsigtede politiske interesser, har gjort kontinentet til verdens fattigste. Den virkelige dræber er derfor det socialistiske system, som har charmeret så mange politikere, men som slet ikke har været i stand til at skabe samme velstand som kapitalismen.
Tænk blot på de Sovjet-borgere, som i det 20. århundrede er vokset op og har levet deres liv i fattigdom, som følge af det forfejlede planøkonomiske system. Tænk på Indien. Tænk på Cuba og Nordkorea. Tænk på Afrika.
Det er det som den liberale økonom Friedrich von Hayek kalder “the fatal conceit” – det fatale bedrag. Planøkonomien er et bedrag, fordi den ikke kan lade sig gøre, og den er fatal, fordi den har dødelige konsekvenser på grund af en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne.
Socialismen er fatal, når børnenes sultne maver ikke kan mættes, fordi socialistiske magthavere har sat markedet ud af kraft. Den er fatal, når vores luft og jord forurenes til fordel for hensynsløse produktionsplaner, der skal opfyldes. Den er fatal, når syge mennesker ikke kan behandles, fordi det planøkonomiske system ikke kan levere udstyr og fagligt kompetente læger.
Er man i tvivl om dette – så se Tómas Gislasons dokumentarfilm “Den Højeste Straf” med kommunisten Ole Sohn. Filmen foregår i Rusland i dag. Når man ser Gislasons film kan man fornemme den enorme fattigdom, der præger det russiske samfund. Den dårlige mad, de tarvelige bygninger, de slidte ansigter, osv. Man kan mærke det russiske samfunds generelle usundhed, som er resultatet af årtiers planøkonomiske katastrofer.