Økonomi

gomore 1

“NT har noget kørende med Gomore”.

Sådan lyder overskriften på Nordjyllands Trafikselskabs nye kampagneside DinVerdenRundt.dk, og annoncerer et samarbejde med den danske samkørselstjeneste Gomore. Helt konkret udmønter det sig i, at samkørselruterne integreres i Rejseplanen, på lige fod med den kollektive offentlige transport. – Og at der oprettes særlige stoppesteder for samkørsel ved nordjyske trafikstationer.

Gomore anvendes allerede af mere end 500.000 brugere, som hhv. tilbyder og tager lift i private biler på kryds og tværs af Danmark. Priserne som man kan finde på transport imellem de større danske byer, er med Gomore ofte under halvdelen af prisen for de kollektive alternativer. Med sådan en prisforskel kan det måske undre hvorfor Nordjyllands Trafikselskab, som ejes af Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner, vil samarbejde med konkurrenten. Nordjyllands Trafikselskab pointerer da osse at der ligger en idealistisk tanke bag initiativet:

 

“Det er ”enten eller”. Sådan har vi det med at tænke her i Danmark. Ikke mindst, når det gælder transport. Det er enten bus eller bil. Offentlig transport eller egotrip. Det er enten dem eller os. Men det er ikke vejen frem – for det er ikke i Nordjyllands interesse. Tænk, om vi i stedet valgte at satse på ”både og”. Redefinerede begrebet ”kollektiv trafik”. Så det ikke længere kun betød busser og tog, men også taxaer, cykler, delebiler osv. Så vi fik en ny og anderledes mobilitet. “

I kølvandet på at en anden stor samkørselstjeneste, Uber, lige har forladt det danske marked på grund af et politisk pres, og under anklager om at bedrive “Pirat-taxa” og konkurrere mod taxamonopolerne, er holdningen kontroversiel. Gomore lift har modsat Uber endnu ikke været anset for at være “erhvervsmæssig personbefordring”, men nærmere en del af en deleøkonomisk bevægelse.. og indtjening på ruterne er ifølge SKAT skattefri:

“Deleøkonomi er et økonomisk princip, hvor privatpersoner deler, lejer, køber eller bytter varer og tjenester af eller med hinanden. Det spænder over at udleje bolig og bil til at tilbyde hjælp mod betaling eller udveksle tjenester. Hvad det betyder for din skat afhænger af, hvilken form for deleøkonomi det er.(…) Samkørsel er skattefrit. Du skal ikke betale skat af det beløb, du fx får fra en kollega, som kører med dig til arbejdspladsen. Det har hverken indflydelse på dit eller din medpassagers kørselsfradrag, at I kører sammen.”

Forskellen på taxa- og samkørsel er i SKATs perspektiv baseret på om “passageren bestiller og bestemmer ruten” eller ej. Hvor at man med Uber kunne bestille kørsel fra det ene punkt til det andet, baserer Gomore lift på at ruten allerede er udbudt – Og derfor bestemmer passageren altså ikke ruten. Om integrationen af regulære samkørselslifts i den kollektive trafik vil udfordre det forhold, og evt. osse konflikte med de love som forbyder private busser på korte ruter – Det vil tiden vise.

 

 

e831b70c2cf3073ecd0b470de7444e90fe76e6dd1cb616419cf8c2_640_eu-flag

I løbet af de sidste otte år har e-handlen både herhjemme og i resten af EU oplevet en enorm vækst, og der er efterhånden ingen, der er i tvivl om, at e-handel kun bliver større i fremtiden. Siden 2014 har EU kommissionen desuden arbejdet på at skabe et digitalt indre marked i EU, der ifølge dem selv kan øge velstanden i hele EU med knap 415 milliarder euro om året. Og selvom det endelige udspil ikke er på plads endnu, så har der både været gode og dårlige nyheder fra Bruxelles. Her kommer der derfor tre gode forslag til at øge e-handlen – og et forfærdeligt forslag fra EU, der kan være katastrofalt for e-handlen, hvis det vedtages.

1: EU-landende skal åbne mere op for udenlandsk konkurrence

Lad os starte med de gode nyheder først. Som altid arbejder EU på at åbne op for lukkede markeder og ikke mindst sektorer for at skabe øget konkurrence. I forhold til det digitale indre marked har EU Kommissionen også slået fast, at en af de centrale hjørnesten af det digitale indre marked, går ud på at øge konkurrencen på tværs af lande i EU hvilket skal lede ti lavere priser og større forbrugsmuligheder.

Dette er uden tvivl en glædelig nyhed, da der er et stort behov for at gøre det lettere for både danske og udenlandske virksomheder at udvide til nye markeder. I forhold til traditionelle virksomheder er webshops og digitale virksomheder over en bred kam ofte hurtigt klar til at prøve kræfter med nye markeder. Men desværre er det ikke alle lande i EU og Europa, der ønsker at bidrage hertil.

Blandt andet et land som Norge er det markant sværere at udvide sin forretning til end andre EU-lande, hvilket det teoretisk ikke burde være, da Norge er medlem af den europæiske frihandelsorganisation EFTA. Norge har dog skabt en række bureaukratiske procedurer i forbindelse med at oprette en virksomhed i Norge, hvilket rammer danske digitale iværksættere.

Dette rammer mange danske virksomheder, herunder både min egen virksomhed Obsidian Digital samt øvrige vækstvirksomheder som Bedrenaetter.dk, der sælger senge og madrasser af høj kvalitet til lave priser. Norge kræver således, at man skal have et norsk CPR nummer for at købe et norsk domæne – en praksis man ikke ser andre steder i EU.

2: Ophævelse af geografisk blokering

Udover at det skal være lettere at etablere digitale virksomheder i andre EU lande, lægger EU Kommissionen også op til, at såkaldt geografisk blokering i EU skal ophæves. Man skal huske, at søgemaskiner viser dig de resultater, som den bliver bedt om at vise og ikke alle de resultater, der reelt eksisterer.

Geografisk blokering betyder således, at kun danske hjemmesider dukker op på en given søgning efter et bestemt produkt eller en bestemt service, hvilket er et stort problem, da det også medvirker til at mindske konkurrencen.

Dette er særligt et stort problem for Danmark, da vi ligger i et smørhul blandt tre meget købestærke nationer i form af Tyskland, Sverige og Norge.

Som det er lige nu har geografisk blokering den negative effekt, at hvis en svensk virksomhed i Malmø søger efter det bedste tilbud på for eksempel nedrivning af en ejendom eller noget tilsvarende, vil den kun få vist svenske resultater, selvom en dansk virksomhed sagtens ville kunne varetage opgaven. Ved at ophæve geografiske blokeringer vil der fra den ene dag til den anden komme øget konkurrence på tværs af grænserne i EU.

3: Højhastighedsbredbånd til hele EU

Et tredje forslag som uden tvivl vil gavne væksten i EU er forslaget om at få udbredt højhastighedsbredbånd til hele EU. I dag er der stadig mange lande i EU, som ikke har adgang til højhastighedsbredbånd, inklusive herhjemme, hvor der i mange år har været uenighed om, hvorvidt man skulle bruge 17 milliarder kroner på udbredelsen af fibernet eller ej, selvom størstedelen af økonomerne er enige om, at investeringer i digital infrastruktur er en investering, som lynhurtigt tjener sig hjem igen og giver et stort samfundsøkonomiskoverskud på den lange bane.

Derudover er der en lang række lande, som har dårligt IT-udstyr fra servere til computere og endda tastaturer og muse, som ikke er kompatible med alle de nye styresystemer, der installeres på moderne webshops i Vesteuropa, så der er rigeligt at investere i på denne front.

4: Europæiske virksomheder skal have salgspligt i alle EU lande – fra dag 1!

Og så til den dårlige nyhed. For selvom ovennævnte initiativer alle er nogle af de helt rigtige, hvis man gerne vil øge e-handlen i EU, så er der et forslag som vitterligt kan ødelægge e-handlen i EU i et forfejlet forsøg på at opnå de samme resultater som ovenfor.

Det konkrete forslag går kort sagt ud på at Kommissionen vil pålægge alle virksomheder en såkaldt ’salgspligt’. Det vil i praksis sige at EU vil indføre en pligt for netbutikker og serviceudbydere til at sælge til kunder overalt i Europa – uden at kunderne må blive mødt med forskelle i vilkår, herunder forskellige priser selvom, at levestandarderne varierer ekstremt på tværs af EU.

Og selvom at man gerne vil opnå at flere får adgang til billige varer, så vil det dog i praksis betyde, at små aktører herunder webshops i Danmark ikke vil kunne konkurrere. En gennemsnitlig dansk webshop er en mindre virksomhed med 1-5 ansatte, og derfor er det hverken økonomisk eller praktisk muligt at kunne sælge sine varer til kunder i alle 28 lande i EU. De eneste virksomheder, som kan gøre dette, vil være virksomheder som Amazon, hvilket i sidste ende vil kunne bremse den samlede jobskabelse og i stedet skabe en situation, hvor e-handlen er domineret af få aktører.

Indtil videre viser EU’s forslag til det digitale indre marked, hvad der er problemet med EU. På den ene side ser vi en række åbenlyse initiativer, som er til alles gavn, og på den anden side ser vi en masse lovgivning, som øjensynligt er unødvendig og ikke mindst til skade for almindelige borgere. Jeg håber det sidste forslag bliver skudt ned i det kommende år, så vi kan få øget e-handel, der gavner os alle sammen og ikke blot de allerstørste virksomheder.

Det første indlæg i en forhåbentligvis fortsættende serie af danske oversættelser af Ludwig von Mises’ magnus opum “Human Action”. Den komplette engelske version findes gratis inde på http://www.mises.org

1. Målrettet handling og dyrisk reaktion

OBS. I oversættelsen diskrimineres der ikke mellem handling og ageren eller mellem det at handle og det at agere. Det forudsættes, at de er af samme betydning.

Menneskelig ageren er målbevidst opførsel. Med andre ord: Handling er vilje taget i funktion og gjort til et agentur. Handling er at sigte mod mål og intentioner. Handling er egoets meningsfulde reaktion til stimuli og til betingelserne af dets omstændigheder. Handling er en persons bevidste justering til de tilstande af det univers, der bestemmer hans liv. Sådanne parafraseringer kan klargøre den givne definition og begrænse mulige misforståelser, men definitionen er i sig selv tilstrækkelig og kræver ikke yderligere redegørelse.

Bevidst og målrettet opførsel er i skarp kontrast til ubevidst opførsel – så som reflekssvar og kroppens nerver og cellers respons til stimuli. Folk er sommetider villige til at tro på, at sondringen mellem bevidst opførsel og ufrivillig respons til stimuli er mere eller mindre ubestemt. Dette er udelukkende korrekt i den forstand, at det oftest er svært at påvise, hvorvidt konkret opførsel er at betragte som frivillig eller ufrivillig. Men skellet mellem bevidst ageren og ubevidst opførsel er ikke desto mindre skarp og kan tydeligt bestemmes.

Den ufrivillige opførsel af de kropslige organer og celler er for det handlende ego ikke et mindre datum end alle andre fakta i den eksterne verden. Det handlende menneske må tage alt, hvad der foregår i hans egen krop, til overvejelse lige såvel som andet data som for eksempel vejret eller naboernes attitude. Der er selvfølgelig en margin, hvori frivillig handling har magten til at neutralisere funktionen af de kropslige omstændigheder. Det er muligt inden for særlige grænser at få kroppen under kontrol. Mennesket kan sommetider ved hjælp af viljens kraft overkomme sygdomme, kompensere for medfødte eller erhvervede mangler i dets fysiske sammensætning eller undertrykke reflekser. Så vidt dette er muligt er feltet for bevidst opførsel udvidet. Hvis et menneske abstraherer fra at kontrollere celler og nervers ufrivillige reaktion, selvom han dog er i tilstand til at gøre det, vil dette menneskes opførsel betragtes som bevidst fra vores synspunkt.

Det videnskabelige felt, vi beskæftiger os med, er menneskelig ageren – ikke de psykologiske begivenheder, der resulterer i handling. Det er lige præcist dette, der gør den generelle teori om menneskelig ageren, praxeologi, forskellig fra psykologi. Psykologiens felt er de interne begivenheder, der resulterer eller kan resultere i en bestemt handling. Praxeologiens felt er handling som sådan. Dette afregner også forholdet mellem praxeologi og det psykoanalytiske koncept om underbevidstheden. Psykoanalyse er også psykologi og behandler ikke handling, men de kræfter og faktorer, der driver mennesket mod en handling. Den psykoanalytiske underbevidsthed er en psykologisk og ikke en praxeologisk kategori. Hvorvidt en handling stammer fra grundig overvejelse eller glemte minder og undertrykte lyster påvirker ikke handlingens natur. Morderen, hvis underbevidste trang (Id’et) driver ham mod hans forbrydelse, og neurotikeren, hvis afvigende adfærd virker meningsløs over for en utrænet observatør, handler begge to – som alle andre sigter de mod særlige formål. Det er netop på baggrund af psykoanalysen, at man har kunnet demonstrere at selv neurotikere og psykopaters opførsel har mening bag sig – at de også handler og opfører sig målrettet, selvom vi, som betragter os selv som normale og mentalt raske, betragter ræsonnementet bag deres valg af mål som uden mening, og de midler, de vælger for at opnå disse mål, som i modsætning til formålet.

Begrebet “ubevidst” som brugt af praxeologer og begreberne “underbevidst” og “ubevidst” som anvendt af psykoanalysen tilhører to forskellige tankesystemer og forskning. Intet mindre end de andre vidensdiscipliner, skylder praxeologi meget til psykoanalysen. Ikke desto mere er det vigtigt at være opmærksom på linjen, der separerer praxeologi fra psykoanalyse.

Menneskelig ageren er ikke bare et spørgsmål om at skænke præferencer. I situationer, hvor begivenheder er uundgåelige eller menes at være, foretrækker mennesket også. Et menneske kan foretrække sol over regn og måske ønske at solen ville bortvejre skyerne. Mennesket, der kun ønsker og håber, forstyrrer ikke aktivt begivenhedernes forløb and dermed formningen af hans skæbne. Men det agerende menneske vælger, beslutter og forsøger at opnå et mål. Af to ting – begge han ikke kan have samtidigt – vælger han en og opgiver en anden. Handling vil derfor altid involvere både det at tage og det at give afkald.

At udtrykke ønsker og håb og at meddele planlagt ageren kan være former for handlinger i det omfang, at de i sig selv sigter efter realiseringen af bestemte formål. Men de må ikke forvirres med realiseringen af handlingerne, de refererer til. De er ikke identiske med de handlinger de meddeler, anbefaler eller afviser. Handling er et rigtigt fænomen.

Det, der betyder noget, er menneskets komplette opførsel og ikke hans snak om planlagte, men ikke realiserede, handlinger. Tværtimod må handling tydeligt skelnes fra anvendelsen af arbejdskraft. Handling betyder anvendelsen af midler for opnåelsen af formål. Det agerende menneskes arbejdskrafte er som regel et af midlerne anvendt, men dette er ikke altid tilfældet. Under særlige betingelser er et ord alt, hvad der er behov for. Mennesket, der giver ordrer eller forbud, kan handle uden, at det er på bekostning af arbejdskraft. At snakke eller lade være, at smile eller forblive seriøs kan være handling. At forbruge og nyde er intet mindre en handling end det at abstrahere fra tilgængelig forbrug og nydelse.

Praxeologi skelner konsekvent ikke mellem det “aktive”, energiske, “passive” eller ugidelige menneske. Det energiske menneske, der energisk striver efter at forbedre sine vilkår handler ikke mere eller mindre end den sløve mand, der dovent tager tingene, som de kommer. At gøre ingenting og at være passiv er også handling – også de bestemmer begivenheders forløb. Dér hvor vilkårene for menneskelig indgreb er til stede, handler mennesker uanset om personen blander sig eller afholder sig fra at blande sig. Mennesket, der udstår hvad han kunne have ændret, handler ikke mindre end personen, der griber ind med henblik på at opnå et andet resultat. Et menneske, der holder sig fra at påvirke mulige fysiologiske og instinktive faktorer i kraft, handler også. Handling er ikke udelukkende at gøre – og ikke mere end at undlade at gøre, hvad der muligt kunne have været gjort.

Man kan sige, at handling er manifestationen af et menneskes vilje. Men dette ville ikke tilføje noget som helst til vores viden. For begrebet vilje betyder ikke andet end menneskets evne til at vælge mellem forskellige former for forhold; til at foretrække det ene og tilsidesætte det andet; og til at opføre sig i overensstemmelse med beslutningen taget for at opnå det valgte forhold og svigte det andet.

Selskabet Libertas hjemmeside er nede lige for tiden. Det kender vi godt her på Liberator. Men nu hvor det er jul, og du måske skal rejse hjem til familien og sniksnakke over julemiddagen, kunne det ikke være dårligt at have en af Libertas nyeste magasiner med i toget. Så går tiden i den pilrådne stats-transport hurtigere. Og du får noget interessant at snakke med familien om.

I det (vistnok) nyeste magasin, nr. 54, er temaet nemlig anarkokapitalisme. Indholdet er blandt andet:

  • “Anthony de Jasays ordnede anarki”
    af Otto Brøns-Petersen.
  • “Begrundelser for ejendomsret hos D. Friedman og Hoppe”
    af Jens Emil Eistrup.
  • “Xenophanes som frihedstænker”
    af Ryan Smith.
  • “Anonyme markeder. Et eksempel på statsløs kapitalisme”
    af Lasse Birk Olesen

Du kan hente det fra Libertas server, ved at trykke her. God læsning.

Ps: Og her en julehilen til Libertas: Vi håber i får en god julefrokost, og vi ser frem til flere gode magasiner :-)

Følgende artikel er et interview, som jeg på et tidspunkt havde med Cheføkonom Steen Jakobsen fra Saxo Bank. Da jeg aldrig har brugt interviewet nogen stedet, så tænkte jeg, at jeg ville dele det med Liberators læsere. Det er fra starten af januar.

Saxo Bank laver hvert år ti vilde forudsigelser om ti uafhængige begivenheder, som påvirker de økonomiske markeder, hvis de sker. Læs dem her. Forudsigelserne blev i sidste uge kritiseret i Børsen, hvor de blev kaldt ti tåbelige forudsigelser, fordi de ikke sker. Cheføkonom Steen Jakobsen fra Saxo Bank finder kritikken absurd, fordi meningen med de ti forudsigelser er ikke at have ret. Det er at provokere folk til at tænke på en anden måde og derved skabe diskussion.

Han har ikke meget tilovers for danske mediers tilgang til forudsigelserne, fordi de er alt for fokuseret på, hvor mange af forudsigelserne der ender med at være rigtige. Her bliver især Thomas Bernt Henriksen, økonomisk redaktør fra Børsen, kritiseret for helt at have misforstået pointen med de ti vilde forudsigelser.

”Vedkommende i Børsen, som skriver om dem, har jo ikke engang læst forordet til dem. Han har bare givet sig ud i at have en masse holdninger til en masse ting. De læser ikke, hvad ting går ud på. Han har bare en masse holdninger. Vi kalder det for forudsigelser, men i virkeligheden burde vi måske bare kalde det for ti negative ting, som du bør kigge på. Han siger i Børsen, at forudsigelserne ikke engang hænger sammen, men der bør journalisten nok læse indledningen. Det er ti uafhængige begivenheder. Det er svært at kæmpe mod folk, når de ikke engang gider læse, hvad der står” udtaler Steen Jakobsen.

Hvordan skal man så bruge forudsigelserne?

”For mig handler det ikke om at ramme alle sammen rigtigt. Det handler om at skabe en samtale mellem mennesker, og hvad det kan betyde for de enkelte lande. Det kan ikke tjene dig nogle penge, men det kan hjælpe dig med at tage stilling til en masse ting,” siger Steen Jakobsen.

Synes du, at disse forudsigelser bliver analyseret forkert. Det bliver sådan, at hvis I ikke rammer alle sammen rigtigt, så kan det sletikke bruges til noget? Irriterer det dig?

”Nej, folk må bruge dem, som de vil. Intentionen er at provokere folk til at tage stilling til negative ting, som kunne ske. Det er også derfor, at CNBC bruger to timer på at lancere dem hvert år, og derfor alle de store aviser kommenterer det. At der sidder nogen i Danmark og tænker, at det er latterligt og forkert, er fint med mig. Verden er større end København og lyserøde aviser. Vi skriver ikke til et dansk publikum. Vi skriver til et internationalt publikum.”

Negative forudsigelser provokerer dig til at tænke

Stort set alle Saxo Banks forudsigelser er negative. Det er alt fra nationaliseringer af japanske elektronik virksomheder til, at Grækenland forlader euroen.

Hvorfor er alle forudsigelserne negative? Man kunne vel godt skabe diskussion ved at lave positive forudsigelser.

”Hvad ville hjælpe dig som investor næste år? At jeg kigger på ti positive ting eller ti negative ting. De positive ting er altid i fokus i medierne og hos analytikerne. Vi bliver ved med at tro på, at der snart sker noget positivt. Det ligger dybt i mennesket. Det er en negativ black swan metode, hvor vi en gang om året gennemgår ti uafhængige begivenheder, som kan ændre verden. Hvis det ikke sker, er det fint, men hvis det sker, så har vi i det mindste tænkt over det.” forklarer Steen Jakobsen.

Når man bruger disse forudsigelser, hvordan skal man så tænke? F.eks. hvis det går dårligt i Kina, så skal jeg trække mine penge derfra, eller hvordan skal man bruge dem?

”Det er mere, at du skal tænke over, hvad det vil betyde. Hvis vi tager den med at olie falder med halvtreds dollars, så har det en positiv og negativ konsekvens. Det er negativt for Mellemøsten, og det er negativt for Rusland. Så det har store konsekvenser, hvis du er storinvestor i Rusland og Mellemøsten. Omvendt har det en positiv betydning for dig som forbruger. Målet er bare, at du tænker over det. Vi forventer ikke, at du ændrer din attitude, når du investerer. Jeg skal ikke overbevise dig. Jeg skal provokere dig og sætte nogle tanker i gang, så du hurtigere reagerer, hvis det ser ud til, at nogen af disse ting sker. Det er mere en ærlig intellektuel snak, som vi åbner op for.” siger Steen Jakobsen.

Er det lettere at være negativ i år? Jeg tænker f.eks. på the fiscal cliff i USA, hvor de blot har udskudt deres gæld et par måneder. I Europa nævner i selv, at der er store problemer og jeres forudsigelse er, at Grækenland forlader euroen. Har det været lettere at være negativ i år end andre år?

”Nu er vi ikke negative. Hvis folk lytter til, hvad jeg siger, så tror jeg på, at der kommer en udrensning, som gør, at der kan komme 10-15 år med ekstrem vækst. Folk har en tendens til kun at læse det, som de gerne vil høre, ud af det som man skriver. Sådan er folk. Vi er ikke negative på verden. Man kan ikke klare et gældsproblem ved at låne flere penge. Det står ingen steder, og det kan ikke holde. Hvis ECB truer os med at købe nogle obligationer, og så redder vi derved verden, så svarer det til, at man gældsætter ens ting for at blive ved med at øge ens forbrug. Faktum er, at vi i Europa, USA og Fjernøsten er reform uvenlige. Det skal vi betale prisen for på et tidspunkt, om det sker de næste måneder eller 2013, 2014 ved jeg ikke. Jeg har aldrig været mere positiv end nu, for jeg tror simpelthen ikke, at det kan blive værre. Vi har kapitalisme uden marked og uden kapital. Gorbatjov, Khrusjtjov og alle de andre ville da være stolte af den planøkonomi, vi har i verden i dag. Det skal jeg ikke forholde mig til. Jeg sidder også hver dag og køber og sælger aktier. Disse forudsigelser er et indblik i verden en gang om året. Der er masser af mennesker, som kommer med positive forudsigelser, for det er sådan, at vi er som mennesker. For ti år siden valgte vi at komme med ti negative bud på fremtiden. Jeg ved ikke, hvorfor det pludselig er en big deal. Pludselig er det forkasteligt, at man har lidt sjovt med markedet. Det er åbenbart en meget seriøs ting, vi har.” forklarer Steen Jakobsen.

En af de forudsigelser, som jeg fandt interessante, er frygten for nationaliseringer af japanske elektronikfirmaer. Her er jeres syn vel mere negativt end positivt på fremtiden, hvis det rent faktisk sker?

”Det sker da. Hvis du kigger på credit ratingen for Sharp, Sony og de andre elektronik virksomheder fra Japan. Det er lige over junk. Den japanske industri har høje enhedsomkostninger, de har ingen vækst på det indenlandske marked, og det har de ikke haft i 30 år.  Det kan ingen virksomheder klare i længden. Det er den mindst revolutionerede  af de ti forudsigelser efter min mening. Det vi siger er blot, at der kommer en plan lignende den, vi så i USA. Det er mindre end to år siden, at man nationaliserede store dele af bankindustrien og bilindustrien i USA. Her er flere total afhængige af den amerikanske stat, hvorfor skulle Japan være anderledes?” siger Steen Jakobsen.

Så den måde man skal forstå nationaliseringer på, har måske ændret sig lidt i betydning fra i gamle dage? Når jeg tænker på nationaliseringer er det noget med, at staten overtager banker i Central Amerika. Du ser det mere som en slags redningsaktion fra statens side? 

”Ja, det er måske et bedre ord, men der er tale om nationaliseringer, når en stat fjerner aktiekapitalen og erstatter den med offentlig kapital.” påpeger Steen Jakobsen.

Du regner med, at der kommer nationaliseringer i Japan. Hvordan tror du, at det kommer til at gå med alle de andre forudsigelser i år?

”I år kommer vi til at ramme rigtig mange rigtige, fordi der er sådan nogle som Thomas Bernt Henriksen i Børsen, som ikke tror på, at noget af det kan ske. Når den slags folk ikke gør deres job ordentligt, som ikke er i stand til at se skoven for bare træer, så sker det. I 2008 havde vi otte ud af ti rigtige. Men vi ønsker ikke at have ret. Det er sjovt, at journalister bliver ved med at skrive om, hvor mange vi ramte rigtigt sidste gang, og om vores kunder kunne tjene penge på det. Nej, det kunne de ikke, men de kan følge alle vores andre analyser, hvis de ønsker det. Det her er noget helt andet. Det er at provokere dig og få dig frem i sædet. Vi har provokeret ham i Børsen, men han har åbenbart ikke gjort sig den ulejlighed at læse, hvad vi rent faktisk siger.” siger han.

Steen Jakobsen håber, at andre vil bruge forudsigelserne mere konstruktivt end journalister. Forudsigelserne kan bruges af alle, som gerne vil diskutere og blive klogere på verden omkring dem.

”De her forudsigelser er for alle, som har lyst til at følge med i, hvad der sker i verden og have en holdning til det. Jeg forventer da, at du siger, at det er helt urealistisk. Det er helt fint. Bare du har en holdning til det. Tænk på hvilken middag der er den bedste. Er det den, hvor I diskuterer og er uenige, eller er det den, hvor I alle sammen er enige om, at Helle Thorning er en idiot? Det er meningen med disse forudsigelser. De skal få dine tanker i gang.” slutter Steen Jakobsen.

Sign In

Reset Your Password