Saxo Bank- Vores forudsigelser misforstås

Følgende artikel er et interview, som jeg på et tidspunkt havde med Cheføkonom Steen Jakobsen fra Saxo Bank. Da jeg aldrig har brugt interviewet nogen stedet, så tænkte jeg, at jeg ville dele det med Liberators læsere. Det er fra starten af januar. Saxo Bank laver hvert år ti vilde forudsigelser om ti uafhængige begivenheder, som […]

Følgende artikel er et interview, som jeg på et tidspunkt havde med Cheføkonom Steen Jakobsen fra Saxo Bank. Da jeg aldrig har brugt interviewet nogen stedet, så tænkte jeg, at jeg ville dele det med Liberators læsere. Det er fra starten af januar.

Saxo Bank laver hvert år ti vilde forudsigelser om ti uafhængige begivenheder, som påvirker de økonomiske markeder, hvis de sker. Læs dem her. Forudsigelserne blev i sidste uge kritiseret i Børsen, hvor de blev kaldt ti tåbelige forudsigelser, fordi de ikke sker. Cheføkonom Steen Jakobsen fra Saxo Bank finder kritikken absurd, fordi meningen med de ti forudsigelser er ikke at have ret. Det er at provokere folk til at tænke på en anden måde og derved skabe diskussion.

Han har ikke meget tilovers for danske mediers tilgang til forudsigelserne, fordi de er alt for fokuseret på, hvor mange af forudsigelserne der ender med at være rigtige. Her bliver især Thomas Bernt Henriksen, økonomisk redaktør fra Børsen, kritiseret for helt at have misforstået pointen med de ti vilde forudsigelser.

”Vedkommende i Børsen, som skriver om dem, har jo ikke engang læst forordet til dem. Han har bare givet sig ud i at have en masse holdninger til en masse ting. De læser ikke, hvad ting går ud på. Han har bare en masse holdninger. Vi kalder det for forudsigelser, men i virkeligheden burde vi måske bare kalde det for ti negative ting, som du bør kigge på. Han siger i Børsen, at forudsigelserne ikke engang hænger sammen, men der bør journalisten nok læse indledningen. Det er ti uafhængige begivenheder. Det er svært at kæmpe mod folk, når de ikke engang gider læse, hvad der står” udtaler Steen Jakobsen.

Hvordan skal man så bruge forudsigelserne?

”For mig handler det ikke om at ramme alle sammen rigtigt. Det handler om at skabe en samtale mellem mennesker, og hvad det kan betyde for de enkelte lande. Det kan ikke tjene dig nogle penge, men det kan hjælpe dig med at tage stilling til en masse ting,” siger Steen Jakobsen.

Synes du, at disse forudsigelser bliver analyseret forkert. Det bliver sådan, at hvis I ikke rammer alle sammen rigtigt, så kan det sletikke bruges til noget? Irriterer det dig?

”Nej, folk må bruge dem, som de vil. Intentionen er at provokere folk til at tage stilling til negative ting, som kunne ske. Det er også derfor, at CNBC bruger to timer på at lancere dem hvert år, og derfor alle de store aviser kommenterer det. At der sidder nogen i Danmark og tænker, at det er latterligt og forkert, er fint med mig. Verden er større end København og lyserøde aviser. Vi skriver ikke til et dansk publikum. Vi skriver til et internationalt publikum.”

Negative forudsigelser provokerer dig til at tænke

Stort set alle Saxo Banks forudsigelser er negative. Det er alt fra nationaliseringer af japanske elektronik virksomheder til, at Grækenland forlader euroen.

Hvorfor er alle forudsigelserne negative? Man kunne vel godt skabe diskussion ved at lave positive forudsigelser.

”Hvad ville hjælpe dig som investor næste år? At jeg kigger på ti positive ting eller ti negative ting. De positive ting er altid i fokus i medierne og hos analytikerne. Vi bliver ved med at tro på, at der snart sker noget positivt. Det ligger dybt i mennesket. Det er en negativ black swan metode, hvor vi en gang om året gennemgår ti uafhængige begivenheder, som kan ændre verden. Hvis det ikke sker, er det fint, men hvis det sker, så har vi i det mindste tænkt over det.” forklarer Steen Jakobsen.

Når man bruger disse forudsigelser, hvordan skal man så tænke? F.eks. hvis det går dårligt i Kina, så skal jeg trække mine penge derfra, eller hvordan skal man bruge dem?

”Det er mere, at du skal tænke over, hvad det vil betyde. Hvis vi tager den med at olie falder med halvtreds dollars, så har det en positiv og negativ konsekvens. Det er negativt for Mellemøsten, og det er negativt for Rusland. Så det har store konsekvenser, hvis du er storinvestor i Rusland og Mellemøsten. Omvendt har det en positiv betydning for dig som forbruger. Målet er bare, at du tænker over det. Vi forventer ikke, at du ændrer din attitude, når du investerer. Jeg skal ikke overbevise dig. Jeg skal provokere dig og sætte nogle tanker i gang, så du hurtigere reagerer, hvis det ser ud til, at nogen af disse ting sker. Det er mere en ærlig intellektuel snak, som vi åbner op for.” siger Steen Jakobsen.

Er det lettere at være negativ i år? Jeg tænker f.eks. på the fiscal cliff i USA, hvor de blot har udskudt deres gæld et par måneder. I Europa nævner i selv, at der er store problemer og jeres forudsigelse er, at Grækenland forlader euroen. Har det været lettere at være negativ i år end andre år?

”Nu er vi ikke negative. Hvis folk lytter til, hvad jeg siger, så tror jeg på, at der kommer en udrensning, som gør, at der kan komme 10-15 år med ekstrem vækst. Folk har en tendens til kun at læse det, som de gerne vil høre, ud af det som man skriver. Sådan er folk. Vi er ikke negative på verden. Man kan ikke klare et gældsproblem ved at låne flere penge. Det står ingen steder, og det kan ikke holde. Hvis ECB truer os med at købe nogle obligationer, og så redder vi derved verden, så svarer det til, at man gældsætter ens ting for at blive ved med at øge ens forbrug. Faktum er, at vi i Europa, USA og Fjernøsten er reform uvenlige. Det skal vi betale prisen for på et tidspunkt, om det sker de næste måneder eller 2013, 2014 ved jeg ikke. Jeg har aldrig været mere positiv end nu, for jeg tror simpelthen ikke, at det kan blive værre. Vi har kapitalisme uden marked og uden kapital. Gorbatjov, Khrusjtjov og alle de andre ville da være stolte af den planøkonomi, vi har i verden i dag. Det skal jeg ikke forholde mig til. Jeg sidder også hver dag og køber og sælger aktier. Disse forudsigelser er et indblik i verden en gang om året. Der er masser af mennesker, som kommer med positive forudsigelser, for det er sådan, at vi er som mennesker. For ti år siden valgte vi at komme med ti negative bud på fremtiden. Jeg ved ikke, hvorfor det pludselig er en big deal. Pludselig er det forkasteligt, at man har lidt sjovt med markedet. Det er åbenbart en meget seriøs ting, vi har.” forklarer Steen Jakobsen.

En af de forudsigelser, som jeg fandt interessante, er frygten for nationaliseringer af japanske elektronikfirmaer. Her er jeres syn vel mere negativt end positivt på fremtiden, hvis det rent faktisk sker?

”Det sker da. Hvis du kigger på credit ratingen for Sharp, Sony og de andre elektronik virksomheder fra Japan. Det er lige over junk. Den japanske industri har høje enhedsomkostninger, de har ingen vækst på det indenlandske marked, og det har de ikke haft i 30 år.  Det kan ingen virksomheder klare i længden. Det er den mindst revolutionerede  af de ti forudsigelser efter min mening. Det vi siger er blot, at der kommer en plan lignende den, vi så i USA. Det er mindre end to år siden, at man nationaliserede store dele af bankindustrien og bilindustrien i USA. Her er flere total afhængige af den amerikanske stat, hvorfor skulle Japan være anderledes?” siger Steen Jakobsen.

Så den måde man skal forstå nationaliseringer på, har måske ændret sig lidt i betydning fra i gamle dage? Når jeg tænker på nationaliseringer er det noget med, at staten overtager banker i Central Amerika. Du ser det mere som en slags redningsaktion fra statens side? 

”Ja, det er måske et bedre ord, men der er tale om nationaliseringer, når en stat fjerner aktiekapitalen og erstatter den med offentlig kapital.” påpeger Steen Jakobsen.

Du regner med, at der kommer nationaliseringer i Japan. Hvordan tror du, at det kommer til at gå med alle de andre forudsigelser i år?

”I år kommer vi til at ramme rigtig mange rigtige, fordi der er sådan nogle som Thomas Bernt Henriksen i Børsen, som ikke tror på, at noget af det kan ske. Når den slags folk ikke gør deres job ordentligt, som ikke er i stand til at se skoven for bare træer, så sker det. I 2008 havde vi otte ud af ti rigtige. Men vi ønsker ikke at have ret. Det er sjovt, at journalister bliver ved med at skrive om, hvor mange vi ramte rigtigt sidste gang, og om vores kunder kunne tjene penge på det. Nej, det kunne de ikke, men de kan følge alle vores andre analyser, hvis de ønsker det. Det her er noget helt andet. Det er at provokere dig og få dig frem i sædet. Vi har provokeret ham i Børsen, men han har åbenbart ikke gjort sig den ulejlighed at læse, hvad vi rent faktisk siger.” siger han.

Steen Jakobsen håber, at andre vil bruge forudsigelserne mere konstruktivt end journalister. Forudsigelserne kan bruges af alle, som gerne vil diskutere og blive klogere på verden omkring dem.

”De her forudsigelser er for alle, som har lyst til at følge med i, hvad der sker i verden og have en holdning til det. Jeg forventer da, at du siger, at det er helt urealistisk. Det er helt fint. Bare du har en holdning til det. Tænk på hvilken middag der er den bedste. Er det den, hvor I diskuterer og er uenige, eller er det den, hvor I alle sammen er enige om, at Helle Thorning er en idiot? Det er meningen med disse forudsigelser. De skal få dine tanker i gang.” slutter Steen Jakobsen.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password