De konservatives (!) Naser Khader har foreslået at forbyde burkaer i det offentlige rum. Det giver sig selv at det er et slag imod friheden og imod religionsfriheden.
Derudover virker det ret populistisk, for vil det have nogen effekt? Jeg mener, formålet med et forbud må være at man ud fra en tese om at burkaer er kvindeundertrykkende. Men, vil burkabærende kvinder, i fald burkaer bliver forbudt, forlade deres hjem? Og er det ikke en endnu større undertrykkelse? Hvis de forlader deres hjem ser de i det mindste normale mennesker.
Men noget jeg virkelig finder irriterende er, at Khaders rabiate udfald får os andre til at ligne nogen, der forsvarer kvinders ret til at gå med burka. Se bare artiklerne fra Politiken i dag:
Nej, vi forsvarer ikke nogens ret til at gøre noget som helst. Hvis jeg blev spurgt om jeg synes en kvinde burde gå med religiøs eller særlig upraktisk kulturel beklædning ville jeg klart afvise ideen. Vi siger at staten ikke skal blande sig. Midt i alle overskrifterne kan det jo næsten se ud som om den pointe forsvinder.
God pointe. Men det er den liberales lod at skulle ‘forsvare’ sære og måske endda usympatiske offerløse handlinger mod statslige indgreb.
Jeg synes også, at det er lidt trist, at Naser Khaders ellers berettigede kamp mod den totalitære islamisme viser sit (åbenbart) sande ansigt: Det er ikke en frihedskamp. At forbyde burka er jo dybest set ikke en døjt bedre end at påbyde burka. Jeg havde sådan håbet på, at hele hans projekt handlede om frihed, men det gør det så alligevel ikke. Frihed er åbenbart ikke mere værd end at kunne se hinandens ansigter når man går ned ad gaden…
Jeg håber, at Naser skifter mening (igen?) og dropper sin forbudsliderlige neurose. Men jeg holder ikke vejret.