De victorianske holdninger i Pornofrit Miljø har vundet indpas i ikke bare medierne, men også på Christiansborg, hvor det konservative folkepartis absolutte top-strammer, Helge Adam Møller (ER han fascist, eller lader han bare som om?), for nyligt tordnede mod “svineriet” i offentligheden.
En god del af palaveren skyldes ungdomsmagasinet Bazar, som med artiklen “seksuelle lyster, du ville ønske, du aldrig havde hørt om” satte et meget overfladisk fokus på sådanne emner som sodomi, urinsex og tvang. I artiklen fandtes et billede af en kvinde, som muntrede sig med en zebra og en kvinde, som havde fået snøret sine bryster sammen, så blodtilførslen var lukket.
Forargede folkeskolelærer, gymnasiale gymnastiklærere samt læger og andre “eksperter” var straks helt oppe på det sorte under neglene og kritiserede ungdommen for en “seksualmoral i frit fald”. Lægen Vibeke Manniche fremsatte den bekymrede påstand, at unge oplevede et meget stort pres fra
medierne for at udforske deres kroppe med ekstreme sexvaner, og at de unge slet ikke var klar til den slags.
Men hvad menes med “klar”? Hvordan skal den slags nogensinde kunne evalueres, hvis det ikke er ud fra ungdommens egne følelser? Naturen og evolutionen har forsynet unge piger med evnen til at føde børn fra omkring 12-års-alderen. Det er faktisk en historisk begivenhed, at førstegangsfødende har nået en gennemsnitlig alder på det dobbelte. I et evolutionært perspektiv har unge piger været egnet til at påtage sig det store ansvar at viderebringe generationer fra så ung en alder. I visse samfund er endog det stadig kutyme, at unge piger bliver gift efter deres første menstruation.
Misforstå mig ikke: Jeg vil ikke på nogen måde forherlige giftermål eller seksuelt samkvem med mindreårige. Min pointe er blot den, at naturen har ment, at piger og drenge efter at være blevet kønsmodne burde være i stand til at brødføde deres afkom. Med andre ord: være i besiddelse af en vis modenhed.
Nu får vi så at vide, at unge drenge og piger kan få ødelagt deres seksualitet og selvværd ved at se nogle perverse billeder. Den foretrukne (og taknemmelige) karakteristik blandt de såkaldte eksperter er, at sådanne hændelser kan være ”farlige” og ”angstprovokerende”.
Helt ærligt: At få bidt sin arm af af en sabeltiger i stenalderen kunne være farligt. At se sine forældre blive henrettet under revolutionen på Cuba kunne være angstprovokerende. At se nogle perverse billeder er ikke farligt.
Jeg agter ikke selv at stikke voldspornoblade op i snotten på mine endnu ufødte børn, og jeg vil heller ikke anbefale andre at gøre det. Til gengæld vil jeg lade mine børn udforske deres egen seksualitet, når de er klar til det. Og her er jeg overbevist om, at den blotte interesse for sexbilleder og –historier vil være en glimrende indikator for, hvornår de er ”klar”.
Umiddelbart kunne man få den mistanke, at palaveren er udtryk for et bekymret hysteri fra moraliserende mennesker, som blot ikke selv er specielt seksuelt erfarne eller udfarende. En sådan mistanke bestyrkes da også af lægen Vibeke Manniche, som siger til Berlingske Tidende: ”Man skal fortælle, at mange af de ting slet ikke er normale og ikke hører med til en sund seksualitet”.
Hvad vil Vibeke Manniche sige til de flere tusinde mennesker, som dyrker Sado/Masochisme alene i Danmark? Der er endvidere ganske givet flere hundrede tusinde, som eksperimenterer med seksuelle hjælpemidler som dildoer, vibratorer, fetich, urinslæder og Fanden og hans pumpestok (ja, jeg kunne ikke nære mig!, DBK). Er det ikke forkert at kalde deres adfærd unormal, når de er så mange? Skal disse menneskers seksualitet nedværdiges og karakteriseres som ”usund”? Med hvilken ret dømmer Vibeke Manniche og andre moralister disse mennesker?
Tiden vil vise det. For 100 år siden var homoseksualitet generelt ilde set. Folk i almindelighed anså den slags for noget svineri og sikkert også som noget usundt og unormalt. I dag kalder vi modstanderne af homoseksuelle forhold for reaktionærer eller fundamentalister.
Min overbevisning er, at man om 100 år vil se på S/M dyrkere og deres lige som en naturlig og accepteret afart af menneskers seksuelle lyster og vaner. Om 100 år vil ingen ustraffet kunne forsøge at blande sig i, hvordan mennesker søger at udleve deres seksuelle fantasier.
Det en en uhellige alliance af reaktionære konservative som Helge Adam Møller og de bedrevidende kulturradikale anti-porno hippier, som kæmper mod udviklingen i de seksuelle vaner.
De skulle tage og blande sig uden om. I stedet dømmer og nedvurderer de ungdommen.Vibeke Manniches selvglade og selvbestaltede autoritet er eksempelvis til at brække sig over. Uden blusel fremfører hun, at: ”Det er jo sådan, at hvis medierne fortæller de unge, at de skal være klædt ud som snemænd for at være seje, jamen, så vil de med det samme forsøge at ligne snemænd”.
Det er ikke meget, lægen Manniche har til overs for unges selvstændighed og intelligens. Man må tro og håbe, at det er gengældt.