Små kommuner er bedst

[Redaktionel note: Nedenstående kommentar blev bragt i Berlingske Tidende i dag]
Ingen ved, hvorfor vi i Danmark skulle have en kommunalreform. De færreste kan fortælle, hvori fordelene skulle bestå. Tværtimod er der en række åbenlyse ulemper ved en tvungen sammenlægning af kommunerne. Udover de enorme IT-omkostninger, som er forbundet med en hvilken som helst ændring i offentlige institutioner kan man argumentere for, at små politiske enheder, som er udsat for større (bla. skattemæssig) konkurrence fra andre politiske enheder, nærer sundere institutioner og dermed større vækst og bedre service. Det er ganske enkelt nemmere for borgerne at overskue mindre politiske enheder og holde politikerne i stramme tøjler end i store enheder. Desuden er incitamentet til at sætte sig ind i statsføringen større, hvis antallet af vælgere er mindre, fordi ens stemmeseddel med større sandsynlighed er udslagsgivende.
Nogle vil argumentere for, at kommunesammenlægninger vil give anledning til besparelser pga. stordriftsfordele. Til det må man sige, at det er langt mere sandsynligt, at private virksomheder, som er udsat for konkurrence, kan finde ud af at udnytte sådanne potentialer. Desuden ville enhver besparelse hurtigt blive spist op af en nyansat hær af specialister, cand.scient.pol’er, socialrådgivere og andre akademikere, som blot ville drukne den sammenlagte kommune i papirer, nye regulativer og spørgeskemaer, som skulle ”hjælpe” kommunen til at yde en ”bedre” service.
Faktisk burde en borgerlig regering se det som sin fremmeste opgave at arbejde imod en tvungen sammenlægning af kommunerne. The Economist refererede for nyligt en undersøgelse foretaget af de to økonomer, Alesina og Spolaore, som dokumenterer, hvordan små politiske enheder klarer sig bedre end store. Der er mange erfaringer, som taler herfor, men de mest sigende er nok, at af verdens ti rigeste lande, har kun to en befolkning over 5 millioner.
De to undtagelser var Schweiz (7 millioner) og USA (260 millioner). Men for disse undtagelser gælder, at de enten har eller har haft en entydig tradition for decentralisme. Pga. kantonsystemet og den konføderale, schweiziske konstitution kan man spørge, om Schweiz i realiteten ikke blot består af en masse små stater. Det samme gjorde sig gældende for USA (deraf navnet). Den amerikanske union opstod, fordi en række uafhængige stater fandt en fordel i at slutte sig sammen. Men delstaterne krævede ved sammenslutningen retten til at forlade unionen, hvis de ikke længere havde en fordel af fællesskabet (denne ret blev groft ignoreret af Abraham Lincoln, som tvang Sydstaterne tilbage i Unionen efter deres løsrivelse). Resultatet er, at verden mægtigste nation i dag styres af gale mennesker, som i fireårs-perioder har næsten uindskrænket magt.
Retten til løsrivelse burde også gælde for danske kommuner. På den måde kunne man garantere, at de mange magtgale politikere ikke ville få mulighed til at gennemføre alle deres projekter.
Hvis borgerne i Helsingør Kommune besluttede, at de ikke gad være medlem af Danmark, fordi skatterne var for høje, eller fordi de ifølge dansk lov var tvunget til at betale sociale ydelser til uciviliserede mennesker (og derved forværre sociale problemer) eller medfinansiere spektakulære, militære eventyr i Mellemøsten, så burde de kunne melde sig ud og danne deres egen stat, som bedre flugtede med deres idealer. Hvilken ret har den danske enhedsstat til at kræve, at regionerne skal være medlemmer mod deres eget ønske? Tvang er så dårlig og uciviliseret en løsning, at den kun bruges af meget små børn og store stater. Regeringen bør derfor glemme kommunalreformen og i stedet koncentrere sig om at få sat skatterne ned.