PRESSEMEDDELSE: LIBERATOR ER IKKE EN DEL AF VENSTRE.
Udsendt: 24.11.04, kl. 14:30
Udsendt af: Liberator.dk, redaktionen.
I bl.a. middagsradioavisen på DR’s P3 den 24. nov. kunne man høre internetmagasinet Liberator omtalt som
”et kendt samlingssted for liberale debattører i og omkring partiet Venstre”.
På Liberators redaktion tager vi skarpt afstand fra denne klassificering af Liberator som havende et særligt tilhørsforhold til partiet Venstre.
Liberator står, i modsætning til Venstre, for et kompromisløst og nidkært forsvar for den private ejendomsret, der må anses for grundlaget for ethvert civilisatorisk fremskridt. Ansvaret for – og rettigheden til – eget liv og frugten af eget arbejde, er den afgørende forudsætning for et frit samfund. Liberators idégrundlag står således i skarp kontrast til partiet Venstres førte politik.
Vi ser gerne at Radioavisen retter op på denne misforståelse og bringer et dementi.
Liberators redaktion
——-
”Stjålne kager smager surt, mens de kager du ærligt og redeligt har købt, smager sødt”.
– Bagermester Harepus, Dyrene i Hakkebakkeskoven.
”Du må ikke skade andre eller sætte livet til, og i øvrigt må man gøre som man vil”.
– Kardemommeloven af politimester Bastian.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.