I den daglige nyhedsstrøm ser konstant alle mulige forbud og påbud, de offentlige myndigheder går og sysler med at trække ned over hovedet på os borgere. I det lange løb er det svært at blive ved med at råbe op og protestere.
Som f.eks. et forbud mod rygning. Det må da være restauranterne der selv bestemmer om man må ryge på restauranterne eller ej, men stadigvæk ser vi at
der kæmpes hårdt for at trække et forbud ned over hovedet på os alle sammen.
Jeg er så småt begyndt at vende mig til tanken om, at det bliver forbudt at ryge i det offentlige rum, selvom det er forkert og ikke burde være noget politikerne blander sig i.
Af en eller anden grund blev jeg dog tændt af følgende artikel:
Kampagner for cykelhjelme slår fejl
Cykelhjelmkampagnerne har ikke virket – på trods af de mange millioner der over årene er blevet skudt i projektet. I stedet for Rådet for større trafiksikkerhed spurgte sig selv om, hvorfor kampagnen ikke har virket (at folk føler det er en utidig indblanding i privatlivets sfære), begynder man at stille sig selv spørgsmålet om, hvilke midler man så skal bruge for at få folk til at bruge cykelhjelme.
Man vil dog ikke lave love der påbyder folk at bruge cykelhjelm. Det er ikke fordi – og hold nu fast – det er en utidig indblanding i folks privatliv, nej, det er fordi det kunne få folk til at holde op med at cykle!
Forstå det, hvem der kan, men den gode bureaukrat ville da selvfølgelig have løst dette problem ved at påbyde folk at cykle. Folk tager ikke skade af at cykle, det er derimod sundt for dem. Det er klart at staten skal understøtte en positiv udvikling i folkesundheden.
Hvis ikke påbudt cykling med påbudt cykelhjelm bliver det næste udspil, så skal jeg da hermed foreslå dette nødvendige træk af hensyn til Danmarks fremtid.