TV2 Øst har dækket ophugningen af
færgen ”Kong Frederik IX” på en strand i Bombay massivt. TV-stationen
har nærmest spillet en aktiv rolle for at presse politikere og
miljøorganisationer til at sætte fokus på ophugningen. For, forholdene er
forfærdelige for de indiske arbejdere, der uden særligt sikkerhedsudstyr,
hugger færgen op på en strand med asbest flyvende om ørene.
Ingen dansker eller vesteuropæer ville nogensinde påtage sig at arbejde med
ophugningen af en færge under de forhold. Man kan så spørge sig selv,
hvorfor Inderne er villige til at sætte deres liv på spild for at hugge en
dansk færge op.
Man må se i øjnene at, i Indien er et menneskeliv – alt andet lige – mindre
værd. Livsindkomsten for Indere er ligesom i alle andre u-lande lav. Ligesom
livsindkomsten var lav i Danmark for ikke så mange år siden. Dengang tog man
derfor også en kalkuleret risiko og udførte farligt arbejde til en relativt
høj løn, for at kunne forsørge sin familie. Hvorfor skal inderne ikke have
samme mulighed? Og her skal man huske på, at Inderne ikke er tvunget til at
arbejde med at hugge færgen op – de har selv valgt at påtage sig arbejdet.
Man kan omvendt spørge, hvad der var sket, hvis det var lykkedes at få
færgen tilbage til Danmark, som miljøministeren har kæmpet
indædt (i hvert fald i de danske medier) for. Hvad ville de mange hundrede
Indere, der nu er beskæftiget med at hugge færgen op, så have tjent til
livets ophold på?
Som på alle andre områder er der tale om en udvikling. Og her glemmer man at
se på perspektiverne for at lade u-landene tage sig af affaldshåndteringen.
U-landenes største ressource er billig arbejdskraft og billig jord. Så det
eneste alternativ vi kan tilbyde Indien for ikke at arbejde for os, er at
give dem økonomisk bistand. Perspektivet er simpelt og logisk. Jo mere
affald vi lader u-landene håndtere for os, jo dygtigere bliver de til det.
For u-landene kan det blive en industri, de kan leve af mange år ud i
fremtiden og give dem den naturlige følge af en stabil vækst – øget velfærd.
En velfærd de aldrig vil kunne få med nok så mange vestlige
bistandsprogrammer.
Note: Jeg kan næppe komme uden om, at være lidt inspireret af Christopher
Arzrouni “Helt Uforsvarligt – Ulandene det billige skidt”
International solidaritet
