Stram ballerne Eva Kjær Hansen!

Det handler naturligvis om de svage. Dem på B-holdet der er i klørerne på en udlejer. De har krav på støtte fra overøvrigheden. Men der er desværre nogle der er svagere end andre. Og på grund af deres svaghed, der som regel har noget med druk, hyppig indtagelse af alkohol og narkotika, en skidt omgangskreds og en stor veneration for uopdragne bidske hunde at gøre – betyder det, at de som oftest kan terrorisere en hel ejendom, smadre den lejede lejlighed og té sig på en helt igennem uacceptabel måde. Sjovt nok er de fleste udlejere ikke så glade for den slags lejere. De har jo taget en risiko og skal have forretningen til at fungere.
Brokkeriet fra ministerens ringhjørne dækker over, at kommunerne har haft mulighed for, at give udlejere op til kr. 30.000 for at modtage ”svage” lejere der – statistisk set – som det første efter indflytning formenlig sætter ild på ejendommen og stikker naboens børn med en blodfyldt kanyle. Og det mener udlejerne, sammenholdt med det faktum, at det stort set er umuligt at komme af med en lejer igen, åbenbart ikke er helt nok til, at sikre deres berettigede krav.
Det er ikke så mærkeligt vil de fleste mene. Men Sociallakaj Eva Kjær Hansen brokker sig. »Det er for ringe af de private udlejere at gå i gang med at skelne mellem lejere. Når der både bliver stillet penge til rådighed og kommunen bærer ansvaret ved fraflytning, så burde de også være i stand til at udvise et socialt ansvar«, siger hun.
Stud. Polit, socialminister Kjær Hansen fatter nemlig ikke hvad der foregår. Det er ellers en nem funktion. Bortset fra hun udloder mine penge som ublu aflad for at tage sig af de mennesker hendes eget uansvarlige system producerer, så står betalingen tilsyneladende ikke helt mål med risikoen for at opleve ovennævnte hændelser. Det er noget med kurver, Eva.
Måske skulle søde, smilende Eva Kjær Hansen selv prøve, at udleje et værelse til en skitzofren-aidssyg-sydhavns-junkie-bums med rottweiler i sit store hus nede i det trygge villakvarter i Aabenraa inden hun pådutter andre et socialt ansvar?