Her er en anmeldelse af et stort biografisk værk om Moltke, en mand der formåede at skabe sig en god karriere under enevælden, hvor social mobilitet ikke var særligt kendt. Dette kan være meget spændende læsning, for det foregår i en stor del af 1700-tallet hvor de liberale ideer begynder at blomstre frem.
Der skal dog siges, at moltke ikke var en stor tilhænger af de liberale værdier, så det er ikke derfor man skal læse bogen.
En stor bog om en stor mand
Moltke –Rigets Mægtigste mandag
Gads forlag
400 sider
******
I anledningen af Adam Gottlob Moltkes 300 fødselsdag er en storstilet biografi blevet udgivet. ”Og hvem er den starut så?” vil de fleste sikkert spørge sig selv. Han var såmænd en af de vigtigste personer i det danske hof i 1700-tallet, grunden til hans liden berømmelse i forhold til fx Struense, var at han forstod at holde sig i baggrunden af kongen, og have et for det meste godt forhold til de hof han arbejdede under.
Den vigtigste periode er dog Frederik den 5 regeringstid 1746-66, kongen var nemlig ude i et regulært alkoholmisbrug, og var deraf en uregerlig type og en dårlig leder. Moltke var således den dygtige rådgiver, der ikke nok med at han holdt skuden gående også gjorte Frederik 5 til en afholdt regent i hans samtid.
Moltke var derudover en stor godsejer, initiativtager til Frederiksstaden, kunstakademiet på Charlottenborg og en masse andre ting. Moltke var nemlig en iværksætter af format, og han steg hastigt i graderne fra at være tysk indvandrer vokset op hos lavadelen på møn, til at komme ind i inderkredsen af det danske hof. Det er en historie, som er spændende at læse, og forfatterne fortæller inspirerende og vidende om både hofmanden og mennesket uden at det bliver poppet.
Værket kommer ind på alle facetter der kunne interessere læseren, både om personen, men også godser og hans videre slægt. Bogen redegør sagligt for sine synspunkter, og man fornemmer at det er dybt professionelle folk der har arbejdet med værket, med den intension om at skrive et oplysende og spændende skrift i stedet for at skrive med et økonomisk mål, som man for eksempel fornemmer i Stan Lauryssens ”Dali og jeg”, som blev anmeldt i sidste nummer.
 Anmeldelsen er oprindeligt skrevet til Ørestad avis www. amager.net/omag

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.