I den amerikanske debat findes et nøglebegreb, som vi ikke har et tilsvarende af på dansk. Måske er det derfor at vi i Danmark mangler ord, når vi forsøger at begribe og beskrive den moderne terrorisme. Bomben er kun toppen af isbjerget.
Hvad er terror?
Birthe Hansen fra KUs institut for statskundskabs har en hurtig definition fra den her rapport om definitionen af terrorisme:
“Civile gruppers vold mod ikke-kæmpende for en politisk sag”.
Kort sagt, så er terrorisme defineret af en forudindtaget position fra vestlige stater, om at hvis en gruppe begår vold, og det går ud over andre end en vestlig stats militær, så er det terrorisme. Det betyder at når Obama fyrer nogle droner af, og rammer civile, eller bomber et hospital; så er det ikke terror. Så er det bare, tjah, et uheld, eller krig.
Men ikke nok med det. Terrorbegrebet er ikke bare et klistermærke en stat kan bruge til at definere hvem der er de gode og de onde civile. Vestlige stater kan anvende begrebet mod politiske/ideologiske modstandere til direkte at legitimere, eller retfærdiggøre militær gengældelse (retaliation).
Det er på den måde, at vi endte i irak-krigen og afghanistan-krigen, efter 9/11 terrorismen.
Og som om det ikke var rigeligt, så anvendes terror-begrebet som en politisk løftestang, som vestlige stater kan anvende til at presse friheds-indskrænkende reformer igennem mod deres egne befolkninger.
Ved samme lejlighed som 9/11, blev The Patriot Act presset igennem i USA – Med tilsvarende friheds-indskrænkende reformer i resten af den vestlige verden. Og nu sidder vi så i suppedadsen med NSAs totalovervågning (Fik i set dokumentaren om Snowden?).
Efter angrebet på Krudttønden, har vi så fået forslaget om den nye “terror-pakke”, som vil give Danmarks hemmelige politi PET nærmest uindskrænkede beføjelser. Og sætte penge af til at bryde kryptering, så vi ikke længere kan kommunikere uden at blive overvåget.
Og samtidig taler politikerne nu om at folkehæren hjemmeværnet skal afvæbnes.
Det er samme opskrift, igen og igen. Staten bliver styrket med mere magt, vi skal i gengældelseskrig, og borgerne får indskrænket deres frihed. Tre sider af samme problematiske sag.
Islamisk terrorisme?
I det meste af den vestlige verden, her i 2015, er terror nærmest per definition islamisk terror. Altså vold som muslimer begår. Det er klart nok fordi USA og det amerikanske militær har definitionsretten. Med andre ord: Når det skal afgøres om det ene eller det andet voldelige angreb var terror, eller ikke terror, så er det en afgørelse som træffes ud fra en rimeligt “amerikaniseret” verdensopfattelse. Og de sidste mange år, så har det været muslimerne der har været i fokus – Måske ikke mindst på grund af disse segmenters positionering i forhold til oliekilder.
Check feks rapporten her og find “Deaths Grouped by Perpetrator Type”, side 11.
Når det kommer til islamiske angreb, så findes retfærdiggørelsen vel i en religiøs verdensopfattelse. Og Islam er, ligesom de fleste religioner, super fucked up. Med masser af passager i koranen, der direkte opfordrer til at vantro skal have hovederne skåret af.
Islam er måske ekstra langt ude, fordi den er så tæt knyttet sammen med Sharia, islamisk institutionel lov, hvor der så findes en forventning om den religiøse stat. Det er den totalitære stat skruet op til 11, som desværre er populær blandt muslimer verden over.
MEN – Man kunne måske osse spørge fra flanken: Hvorfor begår lige præcis kun de islamiske tosser terror? Og hvorfor mod os? Hvorfor er de så vanvittigt aggressive?
Og her er der et begreb man har i USA, som vi mangler i Danmark. “Blowback“.
Når man tænker: “Hvorfor hader muslimerne os? Hvorfor vil de myrde os?”, så er det fordi det overrasker os, at vi bliver angrebet. “Hvad har vi dog gjort?”, tænker vi.
Vi virker altså ikke afklarede med, hvordan vestlige stater har fucked adskillige muslimske befolkninger up, igen og igen og igen.
Her er der en meget kort video om blowback, som også har et par klip med Ron Paul: En amerikansk libertarianer:
Hvis vi var meget bevidste om at vi selv havde angrebet og smadret muslimske stater, så kunne vi måske bedre forstå, hvorfor vi fik lort smidt tilbage i ansigtet. Nøglebegrebet er “Blowback”. Rekyl.
Hvor mange olie-krige har vi deltaget i, på den ene eller den anden måde?
Hver eneste gang vesten roder rundt dernede, ender mellemøsten med at være lidt mindre stabil end før. Med lidt flere radikaliserede muslimer, som intet har at tabe. Vitterligt: Intet at leve for.
Og nu har vi så fået ISIS, et islamisk statsmonster, som vi måske selv har skabt igennem vores evige angreb. Det giver så massemord i Paris. Som giver mere krig.
Jo mindre respekt for ikke-aggressionsprincippet: Jo mere terror, jo mindre frit samfund. Staterne vokser sig store og totalitære, og får mere blod på tanden. Samtidig bliver de religiøse mennesker bekræftet i deres gale opfattelse om, at jordkloden er en kampplads for deres åndsvage korstog.
Og så ender vi med mere krig. Og så får vi mere terror. Og sådan fortsætter skruen i en uendelighed.
Det er samme kødhakker af konflikt, som kører for fuld skrue nede i Israel og Palestina, og som spilder over på angreb på jøder, som vi så ved supermarkedet i Frankrig & angrebet på bat mitzva’en i København. Den israelske stat bosætter allerede bosatte områder, og så kører terrorisme-blowbacken.
Og der er atomvåben med i spillet.
Et klasse-eksempel på hvor langt ude stater kan komme.
Hvordan stopper vi terroristerne/terroren/terrorismen?
Danmark kunne som nation måske starte med at kopiere Schweizs fuldstændige neutralitet, og droppe oliekrigene. Det danske “Forsvar”, kunne måske omdannes fra at være et statsmilitær, til at blive lagt under hjemmeværnet, så man sikrer sig mod angreb i fremtiden. Sådan ved et reelt forsvar. Og færre danske soldater der render rundt i Afghanistans bjerge.
Så har man i det mindste stoppet skruen. Og mon ikke den bidske køter dæmper sig lidt, hvis man holder op med at kaste sten på den?
Men den Danske Stat er på vej i modsat retning, med mere angrebskrig, og mindre hjemmeværn. Helt præcist for 30 milliarder danske kroners bombefly, der snart er klar til at fyre mere benzin på blowback bålet.
Så hvis vi skal være lidt pragmatiske, og ikke kan stoppe branden – Så må vi starte i det private. Vi ved at der vil komme mere blowback, og mere terror, og flere flygtninger, og mere krig, og mere terror, og så videre ud i det uendelige. Så det eneste vi reelt kan gøre, det er at bevæbne os, og gøre ligesom Finn. Så har man ikke stoppet terrorismen, men man har i det mindste en ærlig chance for selvforsvar. Og det har værdi i sig selv.
Alternativt kunne man måske følge Miks eksempel om total civil ulydighed: “Jeg vil altid være dansker. Men de handlinger, som staten står for, er kommet så langt væk fra, hvad jeg kan stå ved. Jeg blev simpelthen nødt til at bryde mine bånd til det. (…) Jeg kan ikke længere se stiltiende til, mens Staten gang på gang bruger folketingsflertal til at begå uhørt ulovligheder i vores navn. Aggressionen i Irak blev indledt ved folketingsflertal, selvom befolkningen og grundloven var imod. Vi er i krig i Afghanistan!? Et enstemmigt folketing sender os til angribe Libyen. Hvad sker der? Hvem tager beslutningerne? Hvem er disse mennesker? Hvor skal skylden for disse folkemord placeres? Staten har forrådt os, forrådt vores tillid,”
Photo by DVIDSHUB