Når man har en holdning, der står i modsætning til den jævne mands opfattelse af tingene, så kan livet godt blive een lang kamp imod et system og en flok uoplyste ignoranter, men vil man noget andet (og i egne øjne bedre) end det etablerede så skal man blive véd! Lars ‘Frihedsaktivisten’ Andersen var en af de mennesker Jeg troede ville blive ved, men dér tog Jeg fejl.
Ole Birk Olsen og hans Lillebror Lasse var tidligere ret aktive Libertarianere; det var den gang Liberator.dk var et samlingspunkt for de frie tanker. Jeg ved ikke hvad der er blevet af Lasse, men sidst Jeg hørte fra ham handlede det som ‘Seasteading’. Ole Birk Olsen er gået på kompromis med idealet om frihed og blevet dét vi andre hader mest af alt; en fucking politiker!
Lars Kragh Andersen, tidligere politibetjent og senere Frihedsaktivist, tog teten efter Liberator og gjorde rent faktisk noget ved sagen. Jeg skal ikke bilde nogen ind at Jeg billiger alt hvad han foretog sig, men i det mindste tog han kampen op mod snævertsynet og politikerne. Det gjorde han rigtigt godt. Indtil for nylig, hvor han postede sin afsked på Frihedsaktivisten.com.
Jeg havde inden juleferien spurgt Lars om han var frisk på et lille interview, der ville udpensle forskellige mellem det etablerede statistiske fjolleri og ægte frihed, hvilket han sagde ja til. Det interview er naturligvis ligemeget nu, for han har pakket sine principper sammen og vil ikke længere betale prisen for at sige dét, der er anderledes.
Ja, gu’ fanden er det hårdt at skulle forklare noget så simpelt som privat ejendomsret og frihed til indoktrinerede fjolser og fænakker og ja, det ér svært at blive ved, men Jeg bliver nødt til at minde om, at intet kommer med mindre man kæmper for det, og da slet ikke frihed.
I sin afskedsalut bedyrer Lars Kragh Andersen, at hans ‘offervilje’ har ændret sig. Han bedyrer at han stadig er anarkokapitalist, men idét han stopper sit forehavende stiller han op i klyngen af ofre for statens formynderi. Hvordan kan en mand, der har en holdning til staten, blot trække sig tilbage og stille sig over i klyngen af fjolser og fænakker?
Nuvel, Jeg skal være den sidste til at bruge tvang over for andre mennesker og vinker blot farvel til Lars Kragh Andersen. Jeg er ikke vred; Jeg er skuffet.
Mig slipper I sgu ikke for!
Siden Jeg som 14 årig opdagede at der var noget galt i, at lære skolebørn at staten er god og ikke tage debatten op om hvem der er ‘slemme’ og hvem der er ‘de gode’ fra et objektivt standpunkt, og samtidigt regnede ud at magtmennesker er de samme om aviserne kalder dem Præsident, Statsminister, Konge eller Tyran, blev Jeg enig med mig selv om, at hvis alle andre troede på lærerens løgne om at ‘sådan er tingene og sådan skal de være’ så måtte Jeg selv stille mig op på talerstolen og fortælle verden at tingene kan og bør være anderledes.
Problemet ligger i formidlingen af budskabet. Lars Kragh Andersen brugte alt for meget tid på dele af Friheden – i hans tilfælde mest om politiets magtmisbrug og fri hash – hvilket kun er en lillebitte del af konceptet frihed. Når man kun er aktivist omkring små dele af det store hele, så forplumrer man budskabet. Dét ville Jeg have konfronteret Lars Kragh Andersen med i mit planlagte interview, men eftersom han er stoppet er der ingen grund til at interviewe ham om emnet, som han har forladt.
Libertarianisme handler ikke om at vi skal holde op med at kontrollere hvem, der har våben i Danmark, eller hvad et våben i det hele taget er. Det handler heller ikke om, at vi skal lade bonghoveder suge hash i sig og fortabe sig i lykketågerne. Det handler ikke om moralske reguleringslove – fedtskat, sukkerskat, registreringsafgifter på biler, mv. – der skal regulere borgernes gøren og laden. Det er blot dele af statens ondskab, og det er langt vigtigere, at Libertarianere fokuserer på, at det handler om Frihed, defineres som fraværet af tvang, der gør staten til det onde.
Det handler om at fortælle folk, at Libertarianeren ikke vil tvinge sin holdning ned over hovedet på dem. De er velkomne til at indgå frivilligt i fællesskaber, som de mener fremmer deres holdninger – og forlade de fællesskaber der ikke fremmer deres holdninger. Det handler om, at folk skal være frie til at gøre som det passer dem så længe de ikke skader andre gennem deres handlinger.
Når man fokuserer på små dele af friheden vil andre ikke kunne gennemskue, at i Libertarianerens idealsamfund er der ikke blot frihed til at ryge hash, som eksempel – det står også vedkommende frit for at tage afstand fra hash og forbyde det på egen privat ejendom, og eventuelt indgå i et fællesskab, der informerer om bagsiden af hashbrug. De ser det blot som et forsøg på at ændre på en lille del af det eksisterende samfund, som så skal køre videre ufortrødent på alle andre områder.
En af grundene til at Jeg er skuffet over Lars Kragh Andersens afsked er, at han er en af de få, der ikke besvarede spørgsmål eller anklager fra ikke-Libertarianere med “Mises har skrevet…” eller “Ifølge Ayn Rand…”, eller andre henvisninger til ‘de store tænkere’ om frihed. Det er altid dumt at bede andre læse noget eksternt, og det for en selv til at fremstå som et umælende får, der blot følger nogen man mener siger noget klogt.
Lars Kragh Andersen gjorde dét Jeg selv forsøger at gøre; sige det kloge selv uden henvisninger til andre, der har skrevet noget klogt. Vi bruger egne ord til at forklare folk hvad det er vi mener. Det skuffer mig, at en mand, der har en holdning som han så udmærket kan formidle videre, tager sin afsked fra noget både han og Jeg føler er vigtigt at videreformidle.
Det eneste Jeg nogensinde har brugt, som andre har lavet er Frihedens Filosofi, fordi den så udmærket beskriver grundtankerne i Libertarianismen.
Når nu Lars Kragh Andersen slipper stafetten så må andre tage den op. Jeg har altid været her og vil fortsætte med at være her så længe Jeg stadig kan trække vejret og uddele en verbal øretæve til fjolserne og fænakkerne.
God vind, Lars. Jeg er ikke vred; Jeg er skuffet…
Syndikeret fra http://hrolandj.dk/?p=248
Frihedens Pris
