Europas Fremtid – Kasper Nielsens Nytårstale

Kaspar Colling Nielsen, forfatteren til romanen “Den Danske Borgerkrig” og lektor ved CBS, har holdt en lille nytårstale i Deadline. Hvis du ikke allerede har set den poppe op i dit facebook feed, kan du se den her, 28 minutter inde i showet. Kaspar taler kort sagt om hvordan Europa er ved at blive overgået af […]

Kaspar Colling Nielsen, forfatteren til romanen “Den Danske Borgerkrig” og lektor ved CBS, har holdt en lille nytårstale i Deadline. Hvis du ikke allerede har set den poppe op i dit facebook feed, kan du se den her, 28 minutter inde i showet.

Kaspar taler kort sagt om hvordan Europa er ved at blive overgået af Østen: Og hvordan at konkurrencementaliteten fra Indien og Kina, kommer til at definere hvordan vi i fremtiden kommer til at leve her til lands.

– Og der er ingen tvivl om at der er ved at ske et eller andet. “Made in China” er jo reelt nok; og europæisk økonomi er jo ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Men forestillingen om “Østen” mod “Vesten”, er så forsimplet, at det mest minder om noget fra southpark. Særligt hvis man har en blind vinkel for andet end kulturelle forskelle.

Østens konkurrencekultur, eller hvad man nu så skal kalde den høje arbejdsmoral i Indien, Kina, Thailand osv, er ikke noget nyt. Kineserne og Inderne har jo før haft store og spektakulære civilizationer, fint sideløbende med europæisk civilization.
(De 2000 år som Kaspar mener at Europa har været absolut dominerende ift. definitionsretten over hele verden, kan kun findes i virkeligheden, hvis man lader som om at Romerriget ikke lå lige på kanten af Europa; og at kejserdømmerne i blandt andet Kina og Indien slet ikke har betydet det mindste.)

Det der er anderledes nu, end for tusind år siden, er udelukkende den teknologiske revolution: Det er industrialiseringen. Den sluttede aldrig. Det er den eneste reelle revolution der nogensinde har været: Økonomisk, videnskabelig og teknologisk fremskridt. Den revolution, som har grebet hele verden, og som har resulteret i umådelig velstand og frihed.

Det Kaspar kan mærke, og fornemme i tidens ånd, er ikke bare Østens komme. Det er selve fremskridtet, den teknologiske revolution, der gearer op. På en Global Skala.

Og jeg tror det er dér det reelle kompleks ligger i Kaspars dystre forudsigelse: Hvis man ikke kan beskatte de kloge, kreative og produktive (fordi de så bare flytter); og når teknologien opløser tid og rum, og gør produktionsmidler fleksible og automatiske: Hvordan kan nationalstater så sikre sig velstand?

Svaret er, at det kan nationalstater ikke. Hvorfor de må slankes ned til teknokratiske minimalstater.

Så ja, Kaspar har ret i at snakken om at sænke skatten med 2,5% er en joke.

Hvis ikke europæiske nationer slipper deres markeder fuldstændigt fri, og dropper alt overflødig lovgivning og beskatning, så kommer den teknologiske revolution til at kaste frugter af sig i andre lande – istedet for i gamle forstokkede og oppustede Europa.

Det er dét der er konkurrencedygtighed: Liberalisering. Det er dét Kaspar overser, når han forestiller sig Østen, med dets milliarder af arbejdsomme mennesker. – Det er overgangen fra planøkonomi til frie markedsmekanismer, og den teknologiske revolution.

Nationalfølelsen er blevet opløst; og på samme måde som flygtninge og invandrere nu kommer til Europa, og udligner velstand; på samme måde smutter de velstående og konkurrenceklare til udlandet, hvor vækst, udvikling og kreativ udfoldelse stadig er muligt. Til Dubai, til Shanghai..
Det er samme tematik som bliver udforsket i Ayn Rands “Og Verden Skælvede”, (som man kan få gratis via Saxo Bank , og som Liberator venter på 15 anmeldelser af)

Galts Gulch hedder i virkelighedens verden “Special Economic Zone

– For den dag, hvor jeg får mere ud af at være bosat i Asien eller USA, end i Danmark; så flytter jeg.

Er det ikke mantraet for den digitale nomade?

For iværksætteren? For dem der kan, og vil?

Og er det så skidt?

Det er en kamp for frisættelse af menneskelig skaberkraft – sat imod kollektivets undertrykkelse..

Det sucks for taxachaufføren der har haft monopol på hyrevognskørsel, når Uber kommer til landet; eller når de selvkørende biler kommer. (Man kan lige forestille sig transport-luditterne i fremtiden, forsøge at brænde Teslas fabrik ned.)
Det sucks for overbetalte monopolriddere; der ikke kunne klare sig på det frie marked. Men det er en sejr for frie mennesker, for innovation og for iværksættere. Det er en sejr for forbrugeren.

Det er godt for Kineserne, Inderne OG Danskerne.

Det er skidt for staten.

Det er gode nyheder for dig.

Godt nytår.

 

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password